{"id":12679,"date":"2021-03-14T16:21:00","date_gmt":"2021-03-14T15:21:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=12679"},"modified":"2024-02-09T14:31:51","modified_gmt":"2024-02-09T13:31:51","slug":"en-staerk-eu-skovlov-er-en-enestaaende-mulighed-for-at-fjerne-skovrydning-fra-vores-indkoebskurve","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/en-staerk-eu-skovlov-er-en-enestaaende-mulighed-for-at-fjerne-skovrydning-fra-vores-indkoebskurve\/","title":{"rendered":"En st\u00e6rk EU-skovlov er en enest\u00e5ende mulighed for at fjerne skovrydning fra vores indk\u00f8bskurve"},"content":{"rendered":"\n

Hvis ikke vi f\u00e5r sat en effektiv stopper for skovrydning, giver vi en fattigere og mere usikker verden videre til vores b\u00f8rn. I Europa er vi en stor del af problemet, men derfor kan vi ogs\u00e5 blive en vigtig del af l\u00f8sningen.<\/strong><\/p>\n\n

\"N\u00e6sehornsfugl
En n\u00e6sehornsfugl flyver henover regnskoven i Papua, Indonesien. Syd\u00f8stasiens regnskovsomr\u00e5der er under voldsomt pres fra is\u00e6r palmeolieindustrien. \u00a9 Ulet Ifansasti \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Skove er vidunderlige, eventyrlige og livsn\u00f8dvendige, b\u00e5de p\u00e5 vores egne breddegrader, og i helt s\u00e6rlig grad, n\u00e5r det handler om regnskove. Jordens regnskove er hjem for den st\u00f8rste mangfoldigheder af arter p\u00e5 landjorden. Mere end halvdelen af alle dyrearter lever her, og alene i Sydamerikas Amazonas-regnskov er der omkring 80.000 forskellige plantearter.<\/p>\n\n

Regnskovene er ogs\u00e5 nogle af de f\u00e5 steder i verden, hvor oprindelige folk har v\u00e6ret i stand til at bibeholde og stadig lever i overensstemmelse med deres kultur, spiritualitet og natursyn. Oprindelige folk er skovens vogtere, og de regnskovsomr\u00e5der, der tilh\u00f8rer oprindelige folk, er nogle af de sundeste og bedst bevarede skovomr\u00e5der, vi har tilbage i verden.<\/p>\n\n

Samtidig spiller verdens skove en uvurderlig rolle i forhold til klimakrisen, fordi skovene lagrer enorme m\u00e6ngder kulstof fra atmosf\u00e6ren i tr\u00e6erne og i jorden. Skovene er vores bedste h\u00e5b, hvis vi skal n\u00e5 m\u00e5let, om et klimaneutralt samfund i 2050. At bevare alle eksisterende skove er b\u00e5de den nemmeste, billigste og en af de smarteste l\u00f8sninger p\u00e5 klimakrisen.<\/p>\n\n

Hvis vi ikke passer p\u00e5 skovene giver vi en meget fattigere verden videre til vores b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn. En verden, hvor enest\u00e5ende arter er forsvundet. Og vi giver dem en usikker fremtid med klimaforandringer, der er ude af kontrol.<\/p>\n\n

Vi er en del af problemet – men vi kan ogs\u00e5 blive del af l\u00f8sningen<\/h3>\n\n

Desv\u00e6rre ser situationen for verdens skove alt andet end lys ud lige nu. I 2014-2018 mistede verden \u00e5rligt tropiske skovomr\u00e5der med et samlet areal p\u00e5 st\u00f8rrelse med Storbritannien. Det gav en \u00e5rlig klimagasudledning p\u00e5 4,7 gigaton CO2\u00e6kvivalenter<\/a> \u2013 mere end EU-landenes samlede udledning i 2017.<\/p>\n\n

Og sidste \u00e5r, mens store dele af verden var sat p\u00e5 standby af corona-pandemien, s\u00e5 vi skovbrande, skovrydning og natur\u00f8del\u00e6ggelse i Sydamerika sl\u00e5 nye rekorder<\/a> p\u00e5 et tidspunkt, hvor vi mere end nogensinde har brug for, at det skal g\u00e5 den anden vej.<\/p>\n\n

Der er langt til Amazonas, men desv\u00e6rre er vi i Danmark og Europa en stor del af problemet. Vi er nemlig storimport\u00f8rer af de varer, der driver skovrydingen globalt.<\/p>\n\n

Faktisk er EU ansvarlig for op mod 10% af skovrydningen globalt<\/a> \u2013 via de varer, vi importerer. Og aktuelt er der intet, der stopper varer med forbindelse til skovrydning fra at blive importeret til EU, udover t\u00f8mmer, hvor EU har indf\u00f8rt en lovgivning, EUTR, der giver virksomheder ansvar for at sikre oprindelsen af det t\u00f8mmer, de importerer.<\/p>\n\n

Fordelen ved at v\u00e6re s\u00e5 stor en del af problemet er imidlertid, at vi derfor ogs\u00e5 kan blive en vigtig del af l\u00f8sningen. Hvis vi vil.<\/p>\n\n

\"\"
Verdens st\u00f8rste v\u00e5domr\u00e5de Pantanal stod sidste \u00e5r i flammer. 30% af omr\u00e5det blev br\u00e6ndt af. Greenpeace i Brasilien dokumenterede de omfattende \u00f8del\u00e6ggelser af nature og lagde dette budskab ud p\u00e5 den afsvedne jord. \u00a9 Leo Otero \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Der er brug for en EU-skovlov<\/h3>\n\n

Det er der heldigvis kr\u00e6fter i EU, der gerne vil. Europa Kommissionen pr\u00e6senterede i 2019 en r\u00e6kke forslag til initiativer for at g\u00f8re op med EU\u2019s rolle i afskovning, og et af de initiativer, der overvejes, er ny lovgivning.<\/p>\n\n

\n
Lyt til podcasten: Befolkningen i EU vil have en skovlov NU!<\/a><\/div>\n<\/div>\n\n

Som et af sine f\u00f8rste skridt lavede Europa Kommissionen i efter\u00e5ret en \u00e5ben h\u00f8ring<\/a>, hvor vi borgere i EU blev spurgt, hvad vi mente, EU b\u00f8r g\u00f8re.<\/p>\n\n

Greenpeace og en lang r\u00e6kke andre organisationer lavede derfor en kampagne, hvor vi informerede om h\u00f8ringen og opfordrede til at deltage i den. Aldrig f\u00f8r har s\u00e5 mange borgere deltaget i en EU-h\u00f8ring p\u00e5 milj\u00f8omr\u00e5det. Over 1,1 millioner borgere deltog<\/a> og sendte dermed et klart signal til EU-Kommissionen, om at de \u00f8nsker en st\u00e6rk skovlov.<\/p>\n\n

Ogs\u00e5 Europa Parlamentet vedtog i efter\u00e5ret en bet\u00e6nkning<\/a>, der bakker op om st\u00e6rk regulering for at stoppe EU\u2019s medvirken til skovrydning. S\u00e5 nu venter p\u00e5, at Europa Kommissionen her i l\u00f8bet af for\u00e5ret 2021 kommer med et udspil, som forh\u00e5bentligt bliver lige s\u00e5 ambiti\u00f8st, som borgerne \u00f8nsker.<\/p>\n\n

\"\"
1193 lys foran Europa Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles. Hvert lys symboliserer 1000 borgere, som st\u00e5r sammen for skovene og har deltaget i Kommissions h\u00f8ring. Det er den st\u00f8rste deltagelse i en EU-h\u00f8ring om milj\u00f8 nogensinde. \u00a9 Johanna de Tessi\u00e8res \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Skovrydningsvarer som Europa importerer<\/h3>\n\n

De st\u00f8rste kategorier af skovrydningsvarer, der havner p\u00e5 europ\u00e6iske supermarkedshylder og i k\u00f8lediske er palmeolie og sojafoder til dyr. Og ogs\u00e5 varer som importeret k\u00f8d, kakao, kaffe og gummi kan have v\u00e6ret med til at rydde skove.<\/p>\n\n

Hvis vi zoomer ind p\u00e5 sojafoderet, s\u00e5 er Danmark faktisk det land i EU, der grundet Danmarks enorme k\u00f8d- og m\u00e6lkeproduktion har den st\u00f8rste import per indbygger.<\/a> Og det siger ikke s\u00e5 lidt. For EU\u2019s import af sojafoder er gigantisk, og den er vokset helt vildt de seneste \u00e5rtier. Faktisk er den n\u00e6sten femdoblet de seneste 40 \u00e5r, fra 7 mio tons i 1980 til 33 mio tons i 2018.<\/a><\/p>\n\n

Den store eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 sojafoder kr\u00e6ver utrolig meget landbrugsjord, som man s\u00e5 skaffer ved at rydde skov i lande som Brasilien, Argentina og Paraguay. Danmarks import af sojafoder beslagl\u00e6gger et omr\u00e5de p\u00e5 784.926 hektar<\/a>, det vil sige et omr\u00e5de st\u00f8rre end Sj\u00e6lland, Falster og Langeland tilsammen uden for Danmark.<\/p>\n\n

Ser vi p\u00e5 hele EU, importeres der sojafoder fra et omr\u00e5de p\u00e5 st\u00f8rrelse med hele Danmark, Holland, Belgien og Luxembourg tilsammen \u2013 alene til at fodre landbrugsdyr til EU\u2019s enorme produktion af k\u00f8d og m\u00e6lk.<\/p>\n\n

\"\"
Soja til at fodre landbrugsdyr er en af de st\u00f8rste drivkr\u00e6fter bag skovrydning globalt, og som EU’s st\u00f8rste import\u00f8r af soja per indbygger har Danmark i forhold til sin st\u00f8rrelse et s\u00e6rlig stort medansvar. Billedet viser sojamarker i Amazonas-regnskoven i staten Mato Grosso i Brasilien. \u00a9 Markus Mauthe \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvordan l\u00f8ser vi problemet?<\/h3>\n\n

Erfaringerne fra de seneste ti \u00e5r viser med al \u00f8nskelig tydelighed, at vi ikke kan regne med, at de virksomheder, der importerer eller bruger skovrydningsvarer i deres produkter, kommer til at l\u00f8se problemet af sig selv af frivillighedens vej.<\/p>\n\n

For 10 \u00e5r siden gik 400 af verdens st\u00f8rste virksomheder sammen om at stoppe skovrydning i 2020. Men skovrydningen slog i stedet nye rekorder i 2020, og de 400 virksomheder har ikke f\u00e5et stoppet deres medvirken til skovrydning overhovedet<\/a>.<\/p>\n\n

Ogs\u00e5 Danmarks regering<\/a> har udtrykt, at den \u00f8nsker at l\u00f8se problemet med Danmarks medvirken til skovrydning gennem frivillige virksomhedsinitiativer og uden brug af lovkrav og regulering. Tidligere landbrugs- og f\u00f8devareminister, Mogens Jensen, lovede en dansk handlingsplan mod skovrydning i efter\u00e5ret 2020. Men efter minkskandalen er den handlingsplan blevet udskudt.<\/p>\n\n

M\u00e6rkningsordninger er et andet forslag til l\u00f8sning, som ofte n\u00e6vnes. Det forslag er vi i Greenpeace meget imod. Vi mener ikke, det er hverken rimeligt over for forbrugerne eller s\u00e6rlig virkningsfuldt, at sp\u00f8rgsm\u00e5let om skovrydning g\u00f8res til et forbrugeransvar.<\/p>\n\n

Skovrydning er et komplekst og systemisk problem, der handler om, hvordan f\u00f8devareproduktionen foreg\u00e5r med lange, komplicerede, globale varek\u00e6der. Den problemstilling stillede vi skarpt p\u00e5 sidste \u00e5r i filmserien: Ved du hvor din mad kommer fra?<\/p>\n\n

Det er et politisk ansvar at l\u00f8se det problem, og vores politikere b\u00f8r vedtage lovgivning og regulering, der placerer ansvaret klart hos virksomheder for at sikre, at ingen varer i deres varek\u00e6der har nogen som helst forbindelse til skovrydning.<\/p>\n\n

Hvordan skal en effektiv EU-skovlov se ud?<\/h3>\n\n

Greenpeace fremlagde i forbindelse med Europa Kommissionens h\u00f8ring sidste \u00e5r vores anbefalinger til, hvad de helt centrale elementer i en kommende EU-skovlov b\u00f8r v\u00e6re<\/a>:<\/p>\n\n