{"id":12746,"date":"2021-03-18T08:37:50","date_gmt":"2021-03-18T07:37:50","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=12746"},"modified":"2023-11-16T09:57:17","modified_gmt":"2023-11-16T08:57:17","slug":"om-fem-maaneder-bliver-verdenshavenes-skaebne-afgjort","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/om-fem-maaneder-bliver-verdenshavenes-skaebne-afgjort\/","title":{"rendered":"Om fem m\u00e5neder bliver verdenshavenes sk\u00e6bne afgjort"},"content":{"rendered":"\n

Det Indiske Ocean ligger langt fra vores danske og europ\u00e6iske kyster. Det er omgivet af Afrika, Asien og Australien, og sejles der mod syd, m\u00f8der skibet f\u00f8rst det frygtede Sydhav, inden skibet st\u00f8der ind i Antarktis. Det Indiske Ocean er det tredjest\u00f8rste af klodens oceaner og hjem til et v\u00e6ld af dyreliv. Herunder den gulfinnet tun.<\/p>\n\n

Den gulfinnede tun er eftertragtet i fiskeriet. Eftertragtet i en s\u00e5dan grad, at bestanden nu er p\u00e5 randen af kollaps. Derfor var der i sidste uge indkaldt til krisem\u00f8de blandt de lande, der fisker efter fisken med de gule finner (det s\u00e5kaldte Indian Ocean Tuna Commission<\/em>).<\/p>\n\n

<\/p>\n\n

P\u00e5 trods af at m\u00f8det var et decideret krisem\u00f8de, blev det afsluttet uden resultat. Det er for det f\u00f8rste enormt trist. Samtidig er det desv\u00e6rre ikke en overraskelse, og derudover er det et eksempel p\u00e5 et langt st\u00f8rre, globalt problem.<\/p>\n\n

Vi starter med den manglende overraskelse. Allerede i 2008 erkendte landene i tunkomissionen, at bestanden af gulfinnet tun var t\u00e6t p\u00e5 eller allerede overfisket. I det efterf\u00f8lgende \u00e5rti blev denne erkendelse m\u00f8dt med en for\u00f8gning af kvoten p\u00e5 100.000 tons, og i 2018 blev der i alt fanget 400.000 tons. Forts\u00e6tter denne udvikling kan bestanden kollapse i 2024. Med den form for modsvar p\u00e5 en bestand i krise, er det ikke underligt, at m\u00f8det i sidste uge ikke gav positive resultater.<\/p>\n\n

Mange lande bedriver et fiskeri efter tunen. Af de nationer, der fanger mest, finder vi blandt andet Iran, Sri Lanka, Maldiverne og Seychellerne, men suver\u00e6nt flest bliver fanget af EU. I 2019 blev det til 70.000 tons prim\u00e6rt fanget af fart\u00f8jer fra Spanien og Frankrig. Samtidig var det EU, der forud for m\u00f8det i tunkommissionen var mindst indstillet p\u00e5 at reducere kvoten.<\/p>\n\n

\"\"
Det fransk fiskefart\u00f8j Trevignon fisker efter skipjack og gulfinnet tun i Det Indiske Ocean. De store net benyttes ofte sammen med et s\u00e5kaldt fish aggregating device<\/em>, der er et objekt i efterladt i vandoverfladen, og som tiltr\u00e6kker tunfisken. Desv\u00e6rre tiltr\u00e6kkes andet dyreliv, og fiskeriet fanget ofte skildpadder, hajer og andet bifangst.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Det er dybt problematisk, at EU i det hele taget tillader overfiskeri, men det bliver endnu mere afskyeligt, at vi tillader vores langdistance-fl\u00e5de at udplyndre et ocean langt fra egne farvande. EUs langdistance-fl\u00e5de p\u00e5 blot 43 fart\u00f8jer er ansvarlig for et rovfiskeri, der risikerer at g\u00e5 ud over lokalsamfund, som er dybt afh\u00e6ngige af et b\u00e6redygtigt fiskeri. Tag Maldiverne som eksempel, hvor omkring 20 procent af befolkningen er besk\u00e6ftiget i fiskeriet. Kollapser bestanden, st\u00e5r de tilbage uden tun, mens EU\u2019s fl\u00e5de kan sejle videre.<\/p>\n\n

Verdenshavene under pres<\/h2>\n\n

Sagen om den gulfinnede tun er desv\u00e6rre blot \u00e9t eksempel p\u00e5 et langt st\u00f8rre og globalt problem. Vi taber natur og arter i en alarmerende fart. Fx er over en tredjedel af de globale havpattedyr og en tredjedel af hajerne truet af udryddelse, if\u00f8lge FN\u2019s Biodiversitetsrapport (Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services<\/em><\/a>). Truslerne kommer ikke kun fra fiskeri, men ogs\u00e5 fra klimaforandringer, forurening, og meget meget andet.<\/p>\n\n

\"\"
Hajfinner p\u00e5 Dong Gang markedet i Taiwan. N\u00e5r hajen fanges sk\u00e6res finner af og hajen bliver ofte dumpet tilbage i havet, hvor den synker ned og langsomt d\u00f8r. Hajer tilh\u00f8rer toppen af f\u00f8dek\u00e6den og er vigtige for et sundt \u00f8kosystem.<\/figcaption><\/figure>\n\n

P\u00e5 land og i vores kystn\u00e6re farvande er vi vant til love og regler, der s\u00e6tter begr\u00e6nsninger for uhensigtsm\u00e6ssig adf\u00e6rd. Det kunne fx v\u00e6re beskyttelse af milj\u00f8et. Men kommer vi langt fra land, befinder vi os i et ingenmandsland. Teknisk set er det havomr\u00e5der mere end 200 s\u00f8mil fra land og betegnes som omr\u00e5der uden for national jurisdiktion. Verdenshavene!<\/p>\n\n

Disse havomr\u00e5der er enorme. De d\u00e6kker 43 procent af Jordens overflade og udg\u00f8r 61 procent af de samlede havomr\u00e5der. Derudover optager de 70 procent af det omr\u00e5de, hvor liv kan eksistere p\u00e5 vores planet. De tilh\u00f8rer p\u00e5 en og samme tid ingen og os allesammen, men det er kun ganske f\u00e5 af os, der nogensinde bes\u00f8ger disse omr\u00e5der.<\/p>\n\n

Alligevel er de ikke uber\u00f8rte eller up\u00e5virkede af mennesker, og det er lykkedes os at p\u00e5virke livet i disse omr\u00e5der stort set overalt. P\u00e5virkningerne kommer fra klimaforandringerne. I takt med fiskebestande bliver mindre ved kysten, s\u00f8ger store industrifart\u00f8jer l\u00e6ngere ud p\u00e5 havet. Plastikaffald flyder i dag rundt ved b\u00e5de Nordpolen, Sydpolen og de dybeste steder af havet. Et studie har blandt andet vist, at kun 13 procent af vores havomr\u00e5der i dag er up\u00e5virket af menneskelig aktivitet<\/a>.<\/p>\n\n

Verdenshavene er reguleret under FN\u2019s havretskonvention. Verdens lande udnytter konventionens rettigheder, mens de ignorerer dens forpligtelser, og verdenshavene er derfor  i det store hele et lovl\u00f8st omr\u00e5de. Retten til transport af varer p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs, fiskeri osv g\u00f8res der overordentligt flittigt brug af, men landene har ogs\u00e5 pligt til at beskytte havmilj\u00f8et, og her er der stort set intet sket. Mindre end \u00e9n procent af verdenshavene er i dag beskyttet<\/a>.<\/p>\n\n

Behov for en Paris-aftale for verdenshavene<\/h2>\n\n

Problemet er, at ingen har f\u00e5et til opgave at beskytte biodiversiteten og naturen i verdenshavene. FN\u2019s maritime organisation (IMO) regulerer s\u00f8farten, regionale fiskeriorganisationer som Indian Ocean Tuna Commission<\/em> eller North East Atlantic Fisheries Commission<\/em> (hvor Kongeriget Danmark har fiskeriinteresser) regulerer fiskeriet, Den Internationale Havbundsmyndighed (International Seabed Authority<\/em>) regulerer minedrift i dybhavet, osv.<\/p>\n\n

F\u00e6lles for dem alle er, at ingen har mandatet eller kompetencen til at udpege, oprette eller forvalte marine-beskyttede omr\u00e5der. De varetager hver deres industris kommercielle interesser uden blik for havets generelle tilstand. De er fragmenteret, og som eksemplet med tunkommissionen ovenfor viser, s\u00e5 er de i nogle tilf\u00e6lde heller ikke i stand til at varetage blot en enkelt art.<\/p>\n\n

Denne problematik er ikke opst\u00e5et som en tyv om natten. I t\u00e6t p\u00e5 to \u00e5rtier har der i FN v\u00e6ret en proces undervejs, der skal udmunde i en juridisk bindende traktat om bevaring og b\u00e6redygtig udnyttelse af havets biodiversitet i omr\u00e5der uden for national jurisdiktion (lad os bare kalde den en havtraktat).<\/p>\n\n

\u00c8n af de centrale dele af den nye havtraktat omhandler omr\u00e5debaseret forvaltningstiltag herunder marine beskyttede omr\u00e5der.<\/p>\n\n

Beskyttede omr\u00e5der er et veldokumenteret og effektivt v\u00e6rkt\u00f8j til bevarelse og genopretning af biodiversitet og natur. Effektivt beskyttede omr\u00e5der sikrer samtidig \u00f8kosystemets samlede modstandsdygtighed og robusthed over for den lange r\u00e6kke af stressfaktorer, herunder de faktorer der ikke kan holdes ude af omr\u00e5det som fx klimaforandringer og forurening.<\/p>\n\n

Derudover har beskyttede omr\u00e5der samtidig potentialet til at skabe en spillover-effekt, der kan komme det n\u00e6rliggende havmilj\u00f8 og b\u00e6redygtige udnyttelse til gode (fx \u00f8get fiskebestande).<\/p>\n\n

Ved IUCN World Conservation Congress i 2016 kaldte 129 regeringer og 621 NGO\u2019er p\u00e5, at verden fuldt beskytter 30 pct. af havmilj\u00f8et (no-take marine reserves) inden 2030.<\/p>\n\n

Greenpeace har l\u00e6nge k\u00e6mpet for oprettelsen af beskyttede omr\u00e5der, og i 2006 udgav vi rapporten Roadmap to Recovery<\/em><\/a>, som var det f\u00f8rste videnskabelige fors\u00f8g p\u00e5 at identificere et globalt netv\u00e6rk af beskyttede omr\u00e5der iverdenshavene. I 2019 udgav Greenpeace en  rapport<\/a> der viste, hvordan 30 procent af verdenshavene kan beskyttes inden 2030.<\/p>\n\n

Covid-19 har midlertidigt aflyst de planlagte forhandlinger om en ny havtraktat, der g\u00f8r det muligt at udpege, vedtage og forvalte beskyttede omr\u00e5der. Heldigvis genoptages de igen til august i FN i New York.<\/p>\n\n

\"\"
Greenpeace-budksab om en st\u00e6rk, ambiti\u00f8s havtraktat p\u00e5 Times Square i New York under tidligere forhandlinger i FN.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Kongeriget Danmark er ikke et gr\u00f8nt foregangsland<\/h2>\n\n

Mens de fleste forventer, at en ny havtraktat snart bliver en realitet, er det et langt mere \u00e5bent sp\u00f8rgsm\u00e5l, om traktaten bliver ambiti\u00f8s nok. St\u00e6rke kr\u00e6fter fors\u00f8ger at udvande indholdet, s\u00e5 status quo kan forts\u00e6tte ufortr\u00f8dent. Her spiller Danmark p\u00e5 ingen m\u00e5de en positiv rolle.<\/p>\n\n

EU forhandler havtraktaten i FN p\u00e5 vegne af Danmark, men som en del af Rigsf\u00e6llesskabet forhandler Kongeriget Danmark ogs\u00e5 direkte i FN p\u00e5 vegne af F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland, da de ikke er medlemmer af EU. <\/p>\n\n

Detaljerne i Kongeriget Danmarks forhandlingsposition er hemmeligholdt af regeringen med udenrigsminister Jeppe Kofod og milj\u00f8minister Lea Wermelin i spidsen. I Greenpeace har vi k\u00e6mpet mod denne m\u00f8rkl\u00e6gning<\/a> som et v\u00e6sentlig demokratisk problem, og i slutningen af 2020 gav det en smule pote.<\/p>\n\n

Tilbage i november orienterede regeringen<\/a> Folketinget om Kongeriget Danmarks position, og selvom meget stadig st\u00e5r hen i det uvisse, var det bekymrende l\u00e6sning. Her skal jeg fremh\u00e6ve to, men meget v\u00e6sentlige, udfordringer.<\/p>\n\n

\u201dBeskyttede omr\u00e5der er geografisk definerede havomr\u00e5der, som er udpeget med det form\u00e5l at beskytte biodiversiteten. Udpegningen udelukker dog ikke n\u00f8dvendigvis muligheden for at foretage b\u00e6redygtig udnyttelse<\/strong> i s\u00e5danne omr\u00e5der.\u201d (egen fremh\u00e6vning)<\/p>\n\n

Her kommer Kongeriget p\u00e5 kollisionskurs ikke alene med, hvad der er godt for milj\u00f8et, men ogs\u00e5 definitioner i blandt andet FN\u2019s Biodiversitetskonvention. Kongeriget Danmarks position risikerer at udvande redskabet om beskyttede omr\u00e5der i den nye traktat v\u00e6sentligt ved at inddrage hensynet til b\u00e5de at \u201dbeskytte biodiversiteten\u201d og \u201db\u00e6redygtig udnyttelse\u201d, hvilket kan f\u00f8re til en udviskning af forskellen mellem beskyttede omr\u00e5der og resten af havet. Det risikerer at vanskeligg\u00f8re processen med at udpege strengt beskyttede omr\u00e5der, selv hvor der er st\u00e6rke videnskabelige grunde herfor.<\/p>\n\n

Beskyttede omr\u00e5der b\u00f8r defineres som s\u00e6rligt definerede geografiske omr\u00e5der, der er udpeget og forvaltet udelukkende under hensyn til beskyttelse af natur og biodiversitet<\/em>. Heldigvis virker det til, at EU samlet set ikke st\u00f8tter Kongerigets position og har foresl\u00e5et, at b\u00e6redygtig udnyttelse slettes i udkastet til havtraktaten. Men det \u00e6ndrer ikke p\u00e5, at det er en pinlig position, og mange andre reaktive kr\u00e6fter k\u00e6mper for samme udvanding.<\/p>\n\n

En andet dybt problematisk forhold ved den danske position er kravet om, at kyststater skal have vetoret, s\u00e5 de kan blokere forslag om beskyttede omr\u00e5der p\u00e5 verdenshavet, blot fordi kyststaten er n\u00e6rmeste land mere end 200 s\u00f8mil v\u00e6k:<\/p>\n\n

\u201dKongeriget Danmark vil derfor arbejde for at sikre kyststaters rettigheder og interesser i forhold til kontinentalsoklen og dens ressourcer, herunder at kyststater sikres st\u00f8rst mulig indflydelse <\/strong>ved sp\u00f8rgsm\u00e5l om identifikation og etablering af omr\u00e5debaserede forvaltningsredskaber<\/strong>, og at s\u00e5danne ikke pr\u00e6judicerer kyststatens rettigheder til kontinentalsoklens naturlige ressourcer.\u201d (egne fremh\u00e6velser)<\/p>\n\n

Hvad ovenst\u00e5ende kan overs\u00e6ttes til, er, at hvis Kongeriget vil fiske uh\u00e6mmet i Nordatlanten eller bore efter olie, n\u00e5r isen i Arktis er helt forsvundet, s\u00e5 skal beskyttede omr\u00e5der ikke kunne st\u00e5 i vejen for det, hvis F\u00e6r\u00f8erne eller Gr\u00f8nland tilf\u00e6ldigvis er n\u00e6rmeste land (selvom de er mere end 200 s\u00f8mil v\u00e6k).<\/p>\n\n

Formuleringen \u201dst\u00f8rst mulig indflydelse\u201d indeholder per definition muligheden for en decideret vetoret. Det er naturligvis dybt beklageligt, at Kongeriget har dette syn p\u00e5 verdenshavene, men skulle Kongeriget og andre lande lykkedes med dette, s\u00e5 g\u00e6lder vetoretten for alle andre kyststater ogs\u00e5.<\/p>\n\n

Hvis Danmark arbejder for en FN havtraktat med en beslutningproces, hvor blot et enkelt land kan nedl\u00e6gge veto modbeskyttelsen af et omr\u00e5de p\u00e5 verdenshavene, s\u00e5 er det en stensikker opskrift p\u00e5 fortsat tilbagegang for biodiversitet og naturen p\u00e5 verdenshavene. Det er et helt urimeligt krav, der risikerer at fastholde status quo. Derfor er det vigtigt, at Kongeriget derimod arbejder for flertalsafg\u00f8relse, n\u00e5r konsensus ikke kan opn\u00e5s, og kyststaten naturligvis er blevet konsulteret grundigt.<\/p>\n\n

Krisen i verdenshavene er alvorlig, og havtraktaten er vores eneste chance for at g\u00f8re noget ved problemet. Den har v\u00e6ret flere \u00e5rtier undervejs, og det er ikke et v\u00e6rkt\u00f8j, der bare kan \u00e6ndres om et par \u00e5r, n\u00e5r vi indser, at det ikke virker.<\/p>\n\n

Derfor er det vigtigt, at hele Rigsf\u00e6llesskabet arbejder p\u00e5 en ambiti\u00f8s og st\u00e6rk havtraktat, der for alvor kan beskytte verdenshavene.<\/p>\n

Block content is empty. Check the block’s settings or remove it.<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det Indiske Ocean ligger langt fra vores danske og europ\u00e6iske kyster. Det er omgivet af Afrika, Asien og Australien, og sejles der mod syd, m\u00f8der skibet f\u00f8rst det frygtede Sydhav,…<\/p>\n","protected":false},"author":27,"featured_media":11062,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/om-fem-maaneder-bliver-verdenshavenes-skaebne-afgjort\/","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[18],"tags":[20,23],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-12746","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur","tag-fiskeri","tag-redhavet","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12746","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/27"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12746"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12746\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":58299,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12746\/revisions\/58299"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11062"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12746"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12746"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12746"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=12746"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}