{"id":12942,"date":"2021-04-14T09:26:32","date_gmt":"2021-04-14T07:26:32","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=12942"},"modified":"2023-11-16T10:02:21","modified_gmt":"2023-11-16T09:02:21","slug":"saadan-vasker-brasiliens-koedgiganter-sodplettet-kvaeg-hvidt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/landbrug\/saadan-vasker-brasiliens-koedgiganter-sodplettet-kvaeg-hvidt\/","title":{"rendered":"S\u00e5dan vasker Brasiliens k\u00f8dgiganter sodplettet kv\u00e6g hvidt"},"content":{"rendered":"\n

Regnskovsb\u00f8ffer havner i k\u00f8lediske over hele verden, samtidig med at supermarkedsk\u00e6der og de virksomheder, der handler med k\u00f8det internationalt, siger, at de kun k\u00f8ber k\u00f8d fra certificerede farme. Hvordan g\u00e5r det til?<\/strong><\/p>\n\n

\"\"<\/figure>\n\n

Hvidvask er ikke kun noget, der foreg\u00e5r i vaskemaskiner og den internationale finanssektor. Brasiliens kv\u00e6gbaroner har ogs\u00e5 udviklet metoder til at f\u00e5 kv\u00e6g, der har gr\u00e6sset p\u00e5 afsvedne regnskovsarealer og andre \u00f8delagte naturomr\u00e5der, til at fremst\u00e5 rent og ansvarligt produceret.<\/p>\n\n

Det vurderes, at 95 procent af alt kv\u00e6g i Brasilien flyttes mellem farme mindst \u00e9n gang, inden det sendes til slagtning. Nogle gange s\u00e6lges det fra en farm med \u00e9n ejer til en farm, der ejes af en anden. Andre gange ejer den samme farmer adskillige farme, hvor han kan flytte sit kv\u00e6g rundt imellem.<\/p>\n\n

I vores rapport Making Mincemeat of the Pantanal<\/em><\/a> dokumenterer vi 15 s\u00e5kaldte varek\u00e6der<\/em> for kv\u00e6g, der er opdr\u00e6ttet i den brasilianske del af verdens st\u00f8rste v\u00e5domr\u00e5de Pantanal af farmere, der havde forbindelse til de katastrofale brande sidste \u00e5r.<\/p>\n\n

Rapporten dokumenterer, hvordan kv\u00e6g er blevet flyttet rundt mellem farme, der s\u00e6ttes i forbindelse med ulovlig brug af ild og flere andre overtr\u00e6delser af Brasiliens milj\u00f8lovgivning, for til sidst i flere tilf\u00e6lde at ende p\u00e5 farme, der er certificerede til at levere kv\u00e6g til EU.<\/p>\n\n

Kv\u00e6get er blevet slagtet af de tre brasilianske k\u00f8dgiganter JBS, Minerva og Marfrig og videresolgt til en r\u00e6kke store internationale virksomheder, bl.a. Danish Crown, Burger King, MacDonalds og Nestl\u00e9. <\/p>\n\n

8 procent af k\u00f8det havnede i EU, mens de st\u00f8rste markeder var Hong Kong, Kina og De Forenede Arabiske Emirater.<\/p>\n

<\/section><\/div>\n

Hvordan vi dokumenterede forbindelsen til de katastrofale brande i Pantanal<\/strong><\/p>\n\n

I 2020 br\u00e6ndte knap en tredjedel af Pantanal. Brande forekommer ikke naturligt i et v\u00e5domr\u00e5de, og de brasilianske myndigheder vurderer da ogs\u00e5, at brandene var ant\u00e6ndt af farmere for at rydde natur med det form\u00e5l at udvide deres kv\u00e6gavl.<\/p>\n\n

De sidste to \u00e5r har Pantanal, som st\u00f8der op til Amazonas-regnskoven og er hjem for en lang r\u00e6kke arter – bl.a. Brasilien n\u00e6stst\u00f8rste bestand af jaguarer – v\u00e6ret ramt af t\u00f8rke. T\u00f8rken skyldes den massive afskovning i Amazonas, som har f\u00f8rt til at de s\u00e5kaldte \u201cflyvende floder\u201d, dvs. regn der genereres af regnskoven, er blevet svagere.<\/p>\n\n

Kombinationen af t\u00f8rke og p\u00e5satte brande er en brandfarlig cocktail, fordi brandene lynhurtigt spreder sig ud af kontrol til naturen og er meget sv\u00e6re at slukke igen. Derfor forb\u00f8d myndighederne i Brasilien al brug af ild fra 1. juli 2020 og fire m\u00e5neder frem. Alligevel blev der ant\u00e6ndt brande.<\/p>\n\n

\"\"
Billedet her fra 2020 fra Pantanal, Brasilien, hvor knap en tredjedel af verdens st\u00f8rste v\u00e5domr\u00e5de blev br\u00e6ndt op af de katastrofale skovbrande.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Greenpeace tog derfor satellitkort over brandene og sammenlignede dem med kort over vegetationstyper i Pantanal, og over oprindelige folks landomr\u00e5der, beskyttede naturomr\u00e5der og andre offentlige landomr\u00e5der. Derefter brugte vi data fra Brasiliens database over ejendomsregistreringer for at se, hvilke kv\u00e6gfarmere der har gjort krav p\u00e5 de landomr\u00e5der, der stod i brand.<\/p>\n\n

Vi unders\u00f8gte ogs\u00e5, om milj\u00f8myndighederne tidligere havde udstedt b\u00f8der til disse farmere, og s\u00e5 unders\u00f8gte vi, hvem de leverede kv\u00e6g til, og hvilke slagterier kv\u00e6get endte p\u00e5. Til sidst analyserede vi shipping data, hvor vi fandt information om handel fra slagterierne til b\u00e5de det globale marked og virksomheder p\u00e5 det lokale marked.<\/p>\n\n

Da al vores research l\u00e5 klar, forelagde vi vores data for JBS, Minerva og Marfrig. De tre k\u00f8dgiganter fik mulighed for at kommentere p\u00e5 vores data, og deres kommentarer indg\u00e5r i den endelige rapport, Making Mincemeat of the Pantanal<\/em><\/a>. <\/p>\n\n

Ogs\u00e5 de globale virksomheder, der n\u00e6vnes i rapporten for at have handlet med slagterierne i Pantanal, fik forelagt data om deres k\u00f8b inden offentligg\u00f8relsen, s\u00e5 de havde mulighed for at bekr\u00e6fte eller afkr\u00e6fte deres handel. Danish Crown bekr\u00e6ftede at have k\u00f8bt 84 ton oksek\u00f8d fra tre af de slagterier, der er n\u00e6vnt i vores rapport.<\/p>\n\n

Sammen opn\u00e5r vi vigtige resultater<\/strong><\/p>\n\n

At optrevle komplicerede varek\u00e6der og sammenholde data fra en lang r\u00e6kke forskellige databaser er et langvarigt og tungt stykke arbejde for Greenpeace\u2019 dedikerede researchere. Rapporten Making Mincemeat of the Pantanal<\/em> tog over seks m\u00e5neder at lave.<\/p>\n\n

I Danmark har vi indtil videre brugt rapporten til sammen med over 3000 engagerede mennesker at l\u00e6gge pres p\u00e5 Danish Crown for at stoppe handlen med de brasilianske skovslagtere. <\/p>\n\n

Indtil videre er Danish Crown kommet med d\u00e5rlige undskyldninger for at forts\u00e6tte handlen. Deres seneste undskyldning er, at de pga. af corona er forhindrede i at rejse til Brasilien og m\u00f8des med JBS og Minerva, og at de derfor har brug for 12 m\u00e5neder endnu, f\u00f8r de vil drage en konsekvens. Den undskyldning fremsatte Danish Crown i dagbladet Information<\/a> kort f\u00f8r p\u00e5ske.<\/p>\n\n

Vi har ogs\u00e5 sendt vores rapport til de danske banker, der if\u00f8lge data fra 2020 havde investeringer i JBS, Minerva og Marfrig. De har v\u00e6ret mere lydh\u00f8re over for kritikken end Danish Crown, og fire ud af de fem banker med aktier i JBS har nu frasolgt deres investeringer i b\u00e5de JBS, Marfrig og Minerva<\/a>. <\/p>\n\n

Danske Bank har derudover sat b\u00e5de JBS og Minerva p\u00e5 deres eksklusionsliste med skovrydning som begrundelse<\/a>. Det betyder, at Danske Bank heller ikke i fremtiden kommer til at investere i de to selskaber, s\u00e5 l\u00e6nge de forts\u00e6tter med at rydde skov. Og det er et meget vigtigt signal til b\u00e5de de brasilianske virksomheder og Brasiliens Bolsonaro-regering.<\/p>\n\n

Hverken vores internationale research eller kampagnearbejde i Danmark ville v\u00e6re muligt uden \u00f8konomisk st\u00f8tte fra mennesker som dig. For det kr\u00e6ver en langsigtet strategi og rigtig mange arbejdstimer. <\/p>\n\n

Sammen kan vi forts\u00e6tte med at l\u00e6gge pres p\u00e5 Danish Crown, s\u00e5 de stopper handlen med skovslagtere i Brasilien. <\/p>\n\n

Med din hj\u00e6lp kan vi ogs\u00e5 lave ny research og nye afsl\u00f8ringer, der f\u00e5r virksomheder til at fras\u00e6lge investeringer og stoppe handlen med de selskaber, der er en trussel mod klimaet og den biologiske mangfoldighed p\u00e5 vores vidunderlige planet. Afsl\u00f8ringer, som vi ogs\u00e5 kan bruge til at l\u00e6gge pres p\u00e5 politikere for at lovgive, s\u00e5 naturen beskyttes, og vi ikke risikerer at f\u00e5 skovrydning med hjem i indk\u00f8bsnettet, n\u00e5r vi k\u00f8ber ind.<\/p>\n\n

Hvis du allerede st\u00f8tter vores arbejde, vil jeg gerne sige tusind tak! \ud83d\udc9a<\/p>\n\n

Og hvis ikke, h\u00e5ber jeg, du vil overveje at melde dig ind<\/a> og v\u00e6re med til at g\u00f8re en forskel for skovene og klimaet.<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tSt\u00f8t Greenpeace\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Greenpeace er verdens st\u00f8rste uafh\u00e6ngige milj\u00f8bev\u00e6gelse og har i snart 50 \u00e5r arbejdet for at give vores fantastiske planet en stemme. Vi accepterer hverken penge fra stater eller virksomheder, hvilket g\u00f8r os i stand til at v\u00e6re en uafh\u00e6ngig stemme, der alene taler for milj\u00f8ets interesser. Derfor er \u00f8konomiske bidrag fra mennesker som dig ogs\u00e5 helt uundv\u00e6rlige.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Regnskovsb\u00f8ffer havner i k\u00f8lediske over hele verden, samtidig med at supermarkedsk\u00e6der og de virksomheder, der handler med k\u00f8det internationalt, siger, at de kun k\u00f8ber k\u00f8d fra certificerede farme. Hvordan g\u00e5r det til?<\/p>\n","protected":false},"author":29,"featured_media":12945,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/landbrug\/saadan-vasker-brasiliens-koedgiganter-sodplettet-kvaeg-hvidt\/","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[3,18],"tags":[26,28,21,55,51,61,43],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-12942","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-landbrug","category-natur","tag-koedproduktion","tag-skovrydning","tag-forbrug","tag-truededyrearter","tag-okosystem","tag-menneskerettigheder","tag-falskmarkedsfoering","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12942","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/29"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12942"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12942\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":58314,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12942\/revisions\/58314"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12945"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12942"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12942"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12942"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=12942"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}