{"id":13573,"date":"2021-06-06T22:00:00","date_gmt":"2021-06-06T20:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=13573"},"modified":"2025-07-02T09:27:33","modified_gmt":"2025-07-02T07:27:33","slug":"greenwashing-klimakontrolleret-gris-har-25-procent-mindre-klimaaftryk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/landbrug\/greenwashing-klimakontrolleret-gris-har-25-procent-mindre-klimaaftryk\/","title":{"rendered":"GREENWASHING: “Klimakontrolleret gris har 25 procent mindre klimaaftryk”"},"content":{"rendered":"
<\/div>\n

\u00c6ndringer i arealanvendelse udg\u00f8r omkring halvdelen af en f\u00f8devares klimap\u00e5virkning, men er ikke regnet med, n\u00e5r Danish Crown p\u00e5st\u00e5r at have mindsket klimaaftrykket for svinek\u00f8d med 25 procent siden 2005.<\/p>\n\n

\u201cRejsen er lang. Men vi er godt p\u00e5 vej, og vi skal videre. Kig efter m\u00e6rket og v\u00e6lg klimakontrolleret gris, n\u00e5r du handler.\u201d<\/p>\n\n

Ordene er fra Danish Crowns TV-reklame for klimakontrolleret gris, der bl\u00e6ses ud i vores stuer, mens en supplerende tekst forklarer, hvorfor virksomheden mener, at den er godt p\u00e5 vej: <\/p>\n\n

 \u201c25 procent mindre klimaaftryk pr. kg. k\u00f8d siden 2005.\u201d <\/p>\n\n

\u201cMan kan n\u00e6rmest f\u00e5 det resultat, man vil have.\u201d<\/strong><\/h2>\n\n

Det er dog h\u00f8jest tvivlsomt, at Danish Crown har mindsket dansk svins klimaaftryk i det omfang af flere \u00e5rsager. <\/p>\n\n

Dokumentationen for p\u00e5standen er en rapport, som er udarbejdet af forskere fra Institut for Agro\u00f8kologi ved Aarhus Universitet, og som er bestilt og betalt af Danish Crown. Rapporten er ikke offentligt tilg\u00e6ngelig, og den har ikke v\u00e6ret udgivet i et tidsskrift og er ikke blevet fagf\u00e6llebed\u00f8mt, hvilket er en vigtig videnskabelig kvalitetskontrol.<\/p>\n\n

Rapporten er en s\u00e5kaldt livscyklusanalyse (LCA), som er en analyse af, hvor meget det forurener at producere et givent produkt. Rapporten sammenligner klimaaftrykket for et kg dansk svinek\u00f8d i 2005 med 2016. Men en livscyklusanalyse kan skrues sammen p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der og dermed give forskellige resultater. <\/p>\n\n

T\u00e6nketanken Concito bem\u00e6rker i rapporten Retvisende klimakommunikation om f\u00f8devarer<\/a>, at resultaterne fra livscyklusanalyser ikke n\u00f8dvendigvis giver et retvisende billede. <\/p>\n\n

\u201cDer findes en lang r\u00e6kke LCA-metoder, der p\u00e5 baggrund af meget forskellige foruds\u00e6tninger kan give vidt forskellige resultater for f\u00f8devarernes klimaaftryk. Nogle udtrykker det s\u00e5ledes, at \u201cman kan n\u00e6rmest f\u00e5 det resultat man vil have\u201d,\u201d skriver t\u00e6nketanken Concito.<\/p>\n\n

Forskerne medregner ikke \u201cdet allervigtigste aspekt\u201d<\/strong><\/h2>\n\n

Et af de valg, som Aarhus Universitet har foretaget i rapporten for Danish Crown, og som har indflydelse p\u00e5 resultatet, er, at \u201cder ikke er indregnet eventuelle effekter af \u00e6ndringer i jordens kulstofindhold fra dyrkningen og anvendelsen af husdyrg\u00f8dning, ligesom der ikke er indregnet effekten af \u00e6ndringer i det globale areal til landbrugsproduktion,” skriver Aarhus Universitet i rapporten.  <\/p>\n\n

Det strider mod Concitos anbefalinger, der opfordrer virksomheder til at afst\u00e5 fra at bruge livscyklusanalyser til at p\u00e5st\u00e5, de har reduceret et produkts klimaaftryk, hvis ikke p\u00e5virkningen af landarealer er medregnet. <\/p>\n\n

\u201cKlimaaftrykket skal v\u00e6re beregnet med anerkendte standarder og inkludere klimap\u00e5virkning fra arealanvendelse,\u201d skriver Concito i rapporten Retvisende klimakommunikation om f\u00f8devarer.<\/p>\n\n

Det strider muligvis ogs\u00e5 mod Forbrugerombudsmandens krav til livscyklusanalyser. <\/p>\n\n

\u201cI en livscyklusvurdering kortl\u00e6gger man (milj\u00f8)forholdene og vurderer de v\u00e6sentlige (milj\u00f8)p\u00e5virkninger i hele produktets livscyklus,\u201d skriver Forbrugerombudsmanden i vejledning om brug af milj\u00f8m\u00e6ssige og etiske p\u00e5stande. <\/a><\/p>\n\n

Et af kritikpunkterne ved den skandaleramte oksek\u00f8dsrapport fra Aarhus Universitet, som Dagbladet Information afd\u00e6kkede i en serie artikler i 2019, var ogs\u00e5, at rapporten ikke medregnede den indirekte arealanvendelse. Eller sagt med andre ord, \u00e6ndringer i det globale areal til landbrugsproduktion, som heller ikke er med i den rapport, Danish Crown har f\u00e5et lavet fra samme universitet. I Dagbladet Informations afd\u00e6kning udtalte Jannick Schmidt<\/a>, lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser:<\/p>\n\n

\u00bbDet er ikke regnet med her, selv om det udg\u00f8r omkring 50 procent af f\u00f8devarers milj\u00f8p\u00e5virkning.\u00ab <\/p>\n\n

If\u00f8lge en anden artikel i Information<\/a> om oksek\u00f8dsrapporten, har forskerne bag rapporten forsvaret sig med, at der er uenighed om metoderne til at beregne arealanvendelsens p\u00e5virkning.<\/p>\n\n

Men dermed stillede forskerne sig i en \u201cdum situation\u201d, udtalte professor ved Syddansk Universitet og ekspert i livscyklusanalyser, Henrik Wenzel, i samme artikel:<\/p>\n\n

\u00bbRegner man ikke det med, overser man det allervigtigste aspekt. Man b\u00f8r selvf\u00f8lgelig regne det med efter bedste evne. Og s\u00e5 uenig er man alts\u00e5 heller ikke om metoderne.\u201d <\/p>\n\n

Vidt forskellige resultater for dansk svin<\/strong><\/h2>\n\n

Det, at arealanvendelse ikke medregnes, betyder, at dansk svins klimaaftryk er sat lavt i rapporten fra Aarhus Universitet sammenlignet med andre livscyklusanalyser. <\/p>\n\n

Den amerikanske t\u00e6nketank World Ressource Institute (WRI) udgav i 2020 en livscyklusanalyse om svineproduktions klimaaftryk i forskellige lande heriblandt Danmark. WRI medregner arealanvendelse i deres rapport i form af \u201ccarbon opportunity cost\u201d, hvilket er det potentiale for lagring af C02, der mistes ved at bruge jorden til landbrug i forhold til, hvis der havde v\u00e6ret skov eller anden oprindelig vegetation. T\u00e6nketanken kommer frem til, at klimaaftrykket for dansk svin er over 10 kg CO2-\u00e6kvivalenter pr. kg svinek\u00f8d, hvilket er over 3 gange s\u00e5 meget som i rapporten fra Aarhus Universitet, hvor det i 2016 er beregnet til 2,8 kg CO2-\u00e6kvivalenter pr. kg svinek\u00f8d. <\/p>\n\n

I et svar til Greenpeace henviser Danish Crown til WRI\u2019s rapport som dokumentation for flere af de p\u00e5stande, som virksomheden frems\u00e6tter i sin markedsf\u00f8ring af klimakontrolleret gris. Som dokumentation for, hvor meget dansk svin har reduceret sit klimaaftryk, henviser Danish Crown imidlertid til rapporten fra Aarhus Universitet, der bruger nogle helt andre foruds\u00e6tninger i sin livscyklusanalyse.<\/p>\n\n

Aarhus Universitets tal stemmer heller ikke overens med Concitos Klimadatabase fra 2020, der if\u00f8lge t\u00e6nketanken er \u201c<\/em>det hidtil mest detaljerede, pr\u00e6cise og retvisende datagrundlag for klimaaftrykket af f\u00f8devarer p\u00e5 det danske marked\u201d.<\/p>\n\n

Her er klimaaftrykket for dansk svinek\u00f8d 4,3 kg CO2-\u00e6kvivalenter pr. kg svinek\u00f8d<\/a>, hvilket er over 50 procent h\u00f8jere end i analysen fra Aarhus Universitet. <\/p>\n\n

Fakta om livscyklusanalyser<\/strong><\/h2>\n\n

Aarhus Universitet bruger metoden PEF til at udregne klimaaftrykket for et kg svinek\u00f8d. Det er den metode, som Klimapartnerskabet for f\u00f8devarer, ledet af Danish Crowns CEO Jais Valeur, ogs\u00e5 anbefaler. I sin baggrundsrapport for Den store klimadatabase <\/a>gennemg\u00e5r Concito fordele og ulemper ved PEF:
<\/p>\n\n

Fordele:<\/strong> <\/h3>\n\n