{"id":13575,"date":"2021-06-06T22:00:00","date_gmt":"2021-06-06T20:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=13575"},"modified":"2025-07-02T09:27:34","modified_gmt":"2025-07-02T07:27:34","slug":"greenwashing-ansvarlig-soja-til-danske-grise","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/greenwashing-ansvarlig-soja-til-danske-grise\/","title":{"rendered":"GREENWASHING: “Ansvarlig soja til danske grise”"},"content":{"rendered":"
<\/div>\n

Sojaen i dansk svinefoder har store konsekvenser for klimaet, Sydamerikas skove og oprindelige folk. Sojaen er ikke ansvarlig.<\/p>\n\n

\u201cAnsvarlig soja til danske grise\u201d er et af de f\u00f8rste budskaber, man m\u00f8der p\u00e5 Danish Crowns hjemmeside. Virksomheden kr\u00e6ver, at dens leverand\u00f8rer af k\u00f8d fodrer deres grise med soja \u201csom kommer fra producenter, der kan dokumentere, at produktionen er b\u00e6redygtig og ikke har medf\u00f8rt rydning af regnskov,\u201d tilf\u00f8jer Danish Crown<\/a>.  <\/p>\n\n

Men hovedparten af den \u201cansvarlige\u201d soja kommer fra lande i Sydamerika<\/a>, prim\u00e6rt Brasilien og Argentina, hvor der er h\u00f8j risiko for, at produktionen har f\u00f8rt til skovrydning, \u00f8del\u00e6ggelse af naturomr\u00e5der og kr\u00e6nkelser af oprindelige folks rettigheder.<\/p>\n\n

De omfattende natur\u00f8del\u00e6ggelser fra importeret soja til Danmark har store konsekvenser for klimaet. En forskergruppe ved Institut for F\u00f8devare- og Ressource\u00f8konomi p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet har estimeret, at udledningerne udg\u00f8r 6,2 millioner CO2-\u00e6kvivalenter \u00e5rligt. <\/a>Det svarer til godt 36 procent af landbrugets totale udledninger i Danmark.<\/p>\n\n

De h\u00f8je udledninger skyldes s\u00e5kaldte \u00e6ndringer i arealanvendelse, n\u00e5r skov og natur ryddes, s\u00e5 jorden kan anvendes til at dyrke soja for at im\u00f8dekomme eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 dyrefoder – blandt andet til danske svin. <\/p>\n\n

Danish Crowns krav til \u201cansvarlig soja\u201d sikrer ikke mod skovrydning<\/strong><\/h2>\n\n

\u201cDanish Crown kr\u00e6ver, at vores danske landm\u00e6nd allerede nu begynder at fodre deres grise med soja, som kommer fra producenter, der kan dokumentere, at produktionen er b\u00e6redygtig og ikke har medf\u00f8rt rydning af regnskov og lever op til den Europ\u00e6iske Foderindustri FEFAC\u2019s retningslinjer for ansvarlig soja,\u201d skriver Danish Crown videre p\u00e5 sin hjemmeside.<\/p>\n\n

Men foderindustriens retningslinjer garanterer ikke, at den soja, danske landm\u00e6nd importerer, er produceret b\u00e6redygtigt eller uden at rydde regnskov. <\/p>\n\n

If\u00f8lge forskere fra Institut for F\u00f8devare- og Ressource\u00f8konomi ved K\u00f8benhavns Universitet er det if\u00f8lge den Europ\u00e6iske Foderindustris (FEFAC) retningslinjer tilladt at importere soja, der f\u00f8rer til skovrydning, s\u00e5 l\u00e6nge importen overholder loven i de lande, hvor sojaen importeres fra. Det vil sige, at lovlig afskovning tillades. Det skriver forskerne i et notat bestilt af F\u00f8devareministeriet<\/a>, som Danish Crown henviser til, da Greenpeace beder om dokumentation for slagterikoncernens p\u00e5stand om ansvarlig soja. <\/p>\n\n

Det er et problem, at lovlig skovrydning tillades, fordi lovgivningen i de lande, sojaen importeres fra, er svag og ikke i tilstr\u00e6kkelig grad beskytter landenes skovomr\u00e5der.<\/p>\n\n

If\u00f8lge den internationale organisation Det B\u00e6redygtige Handelsinitiativ, IDH,<\/a> vil der stadig kunne ryddes 1,1 millioner km2 (110 millioner ha) skov inden for lovens rammer i Brasilien, Argentina og Paraguay, som er de tre lande, hvor knap 80 procent af dansk landbrugs sojaimport kommer fra. <\/p>\n\n

At stille krav om at f\u00f8lge FEFAC\u2019s retningslinjer er dermed ingen garanti for, at sojaen ikke har medf\u00f8rt rydning af regnskov.<\/p>\n\n

Danish Crown kan ikke dokumentere, at sojaen til danske svin er ansvarlig<\/strong><\/h2>\n\n

Det er heller ikke korrekt, n\u00e5r Danish Crown skriver, at den soja, der anvendes til foder, \u201ckommer fra producenter, der kan dokumentere, at produktionen er b\u00e6redygtig og ikke har medf\u00f8rt rydning af regnskov.\u201d Det kan Danish Crown nemlig ikke dokumentere, for der er ingen sporbarhed p\u00e5 konventionel soja, som er det, som danske landm\u00e6nd k\u00f8ber. Det betyder, at soja ikke kan spores tilbage til producenten.<\/p>\n\n

Danish Crown medgav p\u00e5 et m\u00f8de med Greenpeace den 7. april 2021, at de ikke kan dokumentere, hvor sojaen kommer fra, og om den har bidraget til skovrydning. Det har Danish Crown ogs\u00e5 tidligere indr\u00f8mmet i et interview i Dagbladet Information<\/a> i 2020, som reaktion p\u00e5 en rapport fra Verdens Skove<\/a>, der konkluderer, at Danish Crown anvender soja med forbindelse til skovrydning:<\/p>\n\n

\u201cDet kan vi ikke afvise, at vi g\u00f8r. Hvis vi vidste pr\u00e6cis, hvor vores soja kom fra, kunne vi. Den kan liges\u00e5 godt komme fra de gamle landbrugsomr\u00e5der (hvor der ikke f\u00e6ldes skov, red.), men jeg kan ikke dokumentere det,\u201d erkender Preben Sunke, viceadministrerende direkt\u00f8r hos Danish Crown, til Information. Og mere famlende lyder det: \u201cJeg tror desv\u00e6rre, de har ret i, at vi f\u00e5r soja fra afskovede omr\u00e5der, for jeg kan ikke dokumentere andet.\u201d<\/p>\n\n

Danish Crown underdriver forbindelsen mellem soja og skovrydning<\/strong><\/h2>\n\n

Danish Crown skriver p\u00e5 sin hjemmeside, at det kun er en mindre del af sojaproduktionen, der har forbindelse til skovrydning:<\/p>\n\n

\u201cHovedparten af den soja, der bruges i Danmark, importeres fra Sydamerika. Omkring 2\/3 af sojaen dyrkes i omr\u00e5der, der i mange \u00e5r har v\u00e6ret opdyrket landbrugsland. Det er dermed kun en mindre andel af sojaproduktionen, der foreg\u00e5r i omr\u00e5der, hvor regnskov og andre f\u00f8lsomme naturtyper er ryddet, og derfor er der rigelige m\u00e6ngder b\u00e6redygtig soja til r\u00e5dighed.\u201d<\/em><\/p>\n\n

Soja er imidlertid en stor indirekte drivkraft bag skovrydning, fordi udvidelse af sojaproduktion ofte sker p\u00e5 eksisterende gr\u00e6sningsarealer for kv\u00e6g. Det skaber eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 nye gr\u00e6sningsarealer, der skaffes ved skovrydning og rydning af andre f\u00f8lsomme naturtyper. Alts\u00e5 rydder man ikke n\u00f8dvendigvis regnskoven direkte for at dyrke soja, men for at lave plads til kv\u00e6g, og n\u00e5r disse arealer s\u00e5 oml\u00e6gges til soja ryddes ny skov for at skabe ny plads til kv\u00e6g. <\/p>\n\n

Denne dynamik er opst\u00e5et efter vedtagelsen af Amazon Soy Moratorium, en aftale om at stoppe skovrydning i Amazonas til fordel for sojaproduktion. Aftalen blev indg\u00e5et i 2006 p\u00e5 et tidspunkt, hvor skovrydningen for soja i Amazonas-regnskoven var i voldsom v\u00e6kst. Dynamikken er velbeskrevet. Blandt andet af Det B\u00e6redygtige Handelsinitiativ IDH<\/a>, som skriver:<\/p>\n\n

\u201cSiden begyndelsen af soja-moratoriet er sojaarealet i Amazonas fire-doblet, fra 1,14 millioner hektar i 2006\/07 til 4,66 millioner hektar i 2017\/18. Sojaproduktionen er prim\u00e6rt udvidet p\u00e5 tidligere gr\u00e6sningsarealer, som er ryddet f\u00f8r soja-moratoriet blev vedtaget. Amazonas-soja udg\u00f8r nu 13 procent af Brasiliens arealer til sojaproduktion.\u201d <\/em><\/p>\n\n

I andre skovomr\u00e5der som Cerradoen og Gran Chaco i Sydamerika ryddes der b\u00e5de direkte og indirekte skov for at g\u00f8re plads til \u00f8get sojaproduktion for at im\u00f8dekomme k\u00f8dindustriens eftersp\u00f8rgsel, det g\u00e6lder ikke mindst Cerradoen i Brasilien. <\/p>\n\n

I en artikel i Science <\/a>konkluderede en r\u00e6kke forskere i 2020, at omkring 20% af EU\u2019s sojaimport har forbindelse til ulovlig skovrydning.<\/p>\n\n

Fakta: K\u00f8d er den st\u00f8rste drivkraft bag skovrydning i Sydamerika<\/strong>
Amazonas-regnskoven:<\/h2>\n\n