{"id":14036,"date":"2021-08-09T10:00:00","date_gmt":"2021-08-09T08:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=14036"},"modified":"2023-11-16T09:54:08","modified_gmt":"2023-11-16T08:54:08","slug":"ny-rapport-om-klimakrisen-fra-fn-hvad-betyder-det","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/ny-rapport-om-klimakrisen-fra-fn-hvad-betyder-det\/","title":{"rendered":"Ny rapport om klimakrisen fra FN: hvad betyder det?"},"content":{"rendered":"\n
\"Rain
Kraftigt regn i Bad Neuenahr, Rheinland-Pfalz, Tyskland.
\u00a9 Dominik Ketz \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Det har v\u00e6ret en sommer med ekstreme vejrf\u00e6nomener. Hedeb\u00f8lge og t\u00f8rke i Nordamerika, oversv\u00f8mmelser i Tyskland og Kina, og et Gr\u00e6kenland og Tyrkiet, der i skrivende stund st\u00e5r i flammer. En dyster og trist erkendelse er ved at indfinde sig rundt omkring i verden: Klimakrisen er ikke l\u00e6ngere et diffust fremtidsscenarie. Den er virkelig og allestedsn\u00e6rv\u00e6rende med alvorlige konsekvenser for liv, ejendom og vores muligheder her i livet.<\/p>\n\n

P\u00e5 ryggen af denne voldsomme sommer udkommer FN\u2019s Klimapanels (IPCC – Intergovernmental Panel on Climate Change<\/em>) l\u00e6nge ventede rapport om, hvad den nyeste og fremmeste klimavidenskab fort\u00e6ller os om klimakrisen.<\/p>\n\n

Rapporten, Physical Science Basis<\/em>, som netop er blevet offentliggjort for verdenssamfundet, er den f\u00f8rste del af klimapanelets sjette hovedrapport (den f\u00f8rste kom i 1990) og er den mest omfattende og opdaterede samling af videnskabelig viden omkring klimaforandringerne.<\/p>\n\n

S\u00e5dan lidt forenklet sagt beskriver rapporten, hvordan klimaet har \u00e6ndret sig, og hvorfor vi oplever de ekstreme vejrf\u00e6nomener rundt omkring i verden. Den grundl\u00e6ggende forklaring kender de fleste af os godt: udledningen af drivhusgasser til atmosf\u00e6ren. Is\u00e6r CO2 fra afbr\u00e6ndingen af fossil energi som kul, olie og gas, men i h\u00f8j grad ogs\u00e5 udledningen af metan fra landbruget og udvindingen og transport af fossil gas.<\/p>\n\n

Resumeet af rapporten hedder Summary for Policy Makers<\/em> men er dog stadig formel og sp\u00e6kket med tal og grafer. Lidt k\u00e6kt kan man sige, at det er videnskabens sprog for: \u201cKom i sving, idioter!\u201d<\/p>\n\n

Rapporten er dermed ogs\u00e5 et vigtigt v\u00e6rkt\u00f8j, n\u00e5r politikere skal diskutere og vedtage klimatiltag. Det g\u00e6lder nationalt, men i h\u00f8j grad ogs\u00e5 n\u00e5r verdens ledere m\u00f8des til klimaforhandlingerne under FN. Til november m\u00f8des verdens lande netop til klimaforhandlinger i Glasgow, og her er rapporten enormt vigtig for at sikre et ambiti\u00f8st resultat.<\/p>\n\n

Hvad st\u00e5r der i IPCC-rapporten?<\/strong><\/h2>\n\n
\"Meltwater
Smeltevand fra Humboldt glesjeren i Nordvest Gr\u00f8nland.
\u00a9 Nick Cobbing \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Lad os starte med det \u00e5benlyse: Det er uomtvisteligt, at menneskets p\u00e5virkning har ledt til opvarmning af atmosf\u00e6ren, landjorden og vores oceaner, hvilket har ledt til hurtige og omfattende forandringer. Det burde m\u00e5ske ikke l\u00e6ngere v\u00e6re n\u00f8dvendigt at fremh\u00e6ve denne konklusion, men bare lige for en god ordens skyld.<\/p>\n\n

Global opvarmning har i gennemsnit n\u00e5et 1,01\u00b0C i forhold til f\u00f8rindustrielt niveau. De seneste fem \u00e5r (2016-2020) har v\u00e6ret de varmeste \u00e5r siden 1850 (hvor m\u00e5lingerne startede).<\/p>\n\n

Koncentrationen af CO2 i atmosf\u00e6ren i dag har ikke v\u00e6ret s\u00e5 h\u00f8j i de sidste to millioner \u00e5r.<\/p>\n\n

Vandstanden i verdenshavene stiger kraftigt. Sammenlignet med perioden 1901-1971 er hastigheden af stigningen nu tredoblet. Afsmeltningen af indlandsisen i Gr\u00f8nland var i perioden 2010-2019 seks gange hurtigere end i perioden 1992-1999. For tabet af ismasse p\u00e5 Antarktis er hastigheden tre gange hurtigere i samme perioder.<\/p>\n\n

I fremtiden kan vi forvente en for\u00f8get frekvens af ekstreme og hidtil usete (mens m\u00e5linger har fundet sted) vejrf\u00e6nomener allerede ved 1,5\u00b0C temperaturstigning. For hver yderligere halve grad forv\u00e6rres hyppigheden og\/eller intensiteten markant. Eksempelvis vil ekstrem hede forv\u00e6rres i forhold til i dag allerede ved 1,5\u00b0C. Men ved 2\u00b0C vil der ske en fordobling. Ved 3\u00b0C (hvor verden lige nu er p\u00e5 vej hen<\/a>) en firedobling.<\/p>\n\n

Dette er naturligvis blot et meget begr\u00e6nset udsnit, men ikke desto mindre meget rammende. Det er b\u00e5de dyster og deprimerende l\u00e6sning. Klimaforandringerne er her nu, og det g\u00e5r rigtig st\u00e6rkt. Men er det hele s\u00e5 bare d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse? Nej. Der er heldigvis stadigv\u00e6k mulighed for at forhindre krisens v\u00e6rste konsekvenser. <\/p>\n\n

Verden flytter sig, men der skal meget mere klimahandling til<\/strong><\/h2>\n\n

FN\u2019s Klimarapport kommer ikke med anbefalinger til, hvad der skal g\u00f8res politisk for at komme klimakrisen til livs, Klimapanelet benytter sig af modeller, scenarier, grafer osv, der siger noget om, hvad der sker, hvis man g\u00f8r det ene eller det andet, men det er ikke det samme som en anbefaling.<\/p>\n\n

Heldigvis har Greenpeace og mange andre gode forslag til, hvad det er, der skal til for, at klimakrisen h\u00e5ndteres og bringes under bedre kontrol. Tiden er knap, og hver eneste beslutning vi tr\u00e6ffer i dag, vil v\u00e6re med til at afg\u00f8re, hvilken verden vi kommer til at leve i. Det er nemlig ikke for sent at g\u00f8re noget.<\/p>\n\n

Se blot p\u00e5, hvad der er sket, siden den sidste store klimarapport fra FN i 2013-2014:<\/p>\n\n