{"id":14274,"date":"2021-09-06T09:52:49","date_gmt":"2021-09-06T07:52:49","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=14274"},"modified":"2023-11-21T14:55:41","modified_gmt":"2023-11-21T13:55:41","slug":"50-aars-bevis-paa-at-forandring-er-mulig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/50-aars-bevis-paa-at-forandring-er-mulig\/","title":{"rendered":"50 \u00c5RS BEVIS P\u00c5 AT FORANDRING ER MULIG"},"content":{"rendered":"\n

I Greenpeace markerer vi dag et stort \u00f8jeblik. I dag er det nemlig 50 \u00e5r siden, at vores bev\u00e6gelse blev f\u00f8dt.
<\/strong>
Vil vil bruge anledningen til at takke alle de mennesker, som er grunden til, at vi nu i et halvt \u00e5rhundrede har v\u00e6ret i frontlinjen for at beskytte vores klima, milj\u00f8 og natur, og gjort det muligt at skabe vigtige, gr\u00f8nne fremskridt for vores fantastiske planet.

Herunder vil vi tage dig med p\u00e5 en gr\u00f8n tur down-memory lane og se tilbage p\u00e5 et udpluk af nogle af de fantastiske forandringer, som vores milj\u00f8bev\u00e6gelse har opn\u00e5et sammen gennem de sidste 50 \u00e5r.<\/p>\n\n

1971: Den allerf\u00f8rste rejse for liv og fred<\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Billedet er fra 1971, da en lille bes\u00e6tning s\u00e6tter anker for at tage ud for at protestere mod USA’s atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger. I midten ses kaptajn John Cormack, som ejede b\u00e5den Phyllis Cormack som til rejsens form\u00e5l blev d\u00e5bt Greenpeace. Billedet er taget af Robert Keizere.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Det startede for 50 \u00e5r siden den 15. september i 1971, da en lille bes\u00e6tning af milj\u00f8fork\u00e6mpere gik ombord p\u00e5 en gammel fiskerb\u00e5d med kurs mod den lille \u00f8 Amchitka ud for Alaskas kyst i et fors\u00f8g p\u00e5 at s\u00e6tte sig i vejen for en atompr\u00f8vespr\u00e6ngning, som – de vidste – ikke havde nogen gang i en gr\u00f8n og fredelig verden. <\/p>\n\n

Det lykkedes ikke bes\u00e6tningen at stoppe pr\u00f8vespr\u00e6ngningerne men til geng\u00e6ld skabte den f\u00f8rste Greenpeace-aktion nogensinde s\u00e5 meget opm\u00e6rksomhed og pres p\u00e5 den amerikanske regering, at spr\u00e6ngningerne blev indstillet senere samme \u00e5r, og den dag i dag forbliver Amchitka-\u00f8en et naturreservat. Samtidig f\u00f8rte protesten til en b\u00f8lge af st\u00f8tte fra mennesker verden rundt, som markerede starten p\u00e5 en milj\u00f8bev\u00e6gelse og historien om Greenpeace.<\/p>\n\n

1982: Stop for kommerciel hvalfangst efter 10 \u00e5rs kampagne.<\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Greenpeace-aktivister dokumenter og s\u00e6tter sig i vejen for overfragten af d\u00f8de kaskelothvaler fra et harpunskib til fabriksskibet Dalniy Vostok i det Nordlige Stillehav, mellem Mexico og Hawaii<\/figcaption><\/figure>\n\n

Kampen mod hvalfangst begyndte i 1970’erne. Billederne af Greenpeace-aktivister, der konfronterede hvalfangst fl\u00e5der p\u00e5 \u00e5bent hav og satte sig i vejen for harpunerne, gjorde offentligheden opm\u00e6rksom p\u00e5 de forf\u00e6rdelige overgreb. Fotografier af d\u00f8de hvaler cirkulerede verden rundt, og stemningen begyndte at vende sig mod hvalfangerne.<\/p>\n\n

Efter en 10-\u00e5rig kampagne, der omfattede utallige konfrontationer til s\u00f8s mellem Greenpeace-aktivister og hvalfangere, vedtog International Whaling Commission (IWC) i 1982 at s\u00e6tte en stopper for kommerciel hvalfangst og beslutningen tr\u00e5dte i kraft fra 1986.<\/p>\n\n

1985: Den franske regerings bombning af Rainbow Warrior<\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Her ligger den originale Rainbow Warrior i Marsden Wharf i Aucklands havn efter hun blev bombet af franske hemmelige agenter. Billedet er taget af John Miller<\/figcaption><\/figure>\n\n

Den 10. juli 1985 blev Greenpeace-skibet Rainbow Warrior fort\u00f8jet i Auckland, New Zealand – klar til at konfrontere atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger, da franske hemmelige agenter placerede to bomber p\u00e5 skroget. Den efterf\u00f8lgende eksplosion s\u00e6nkede skibet og dr\u00e6bte den 35 \u00e5rige portugisiske Greenpeace-fotograf Fernando Pereira. Verden reagerede med chok og vrede p\u00e5, at en regering havde valgt at reagere p\u00e5 en fredelig protest med d\u00f8delig kraft.<\/p>\n\n

Greenpeace erstattede den originale Rainbow Warrior med et nyt fart\u00f8j, og i 22 \u00e5r k\u00e6mpede Rainbow Warrior #2 for en gr\u00f8n og fredelig fremtid. I 2011 blev den tredje Rainbow Warrior lanceret for at forts\u00e6tte i originalens \u00e5nd. <\/p>\n\n

1995: Stor sejr i kampen mod at bruge havet som losseplads<\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Greenpeace har her besat Shells olieboreplatform BRENT SPAR for at forhindre dumpningen af den udtjente boreplatform i Nords\u00f8en. Budskabet p\u00e5 bannerne kom vidt omkring: “Beskyt Nords\u00f8en, Stop Shell”.<\/figcaption><\/figure>\n\n

En af Greenpeaces mest kendte aktioner, bes\u00e6ttelsen af Brent Spar olieboreplatform, fandt sted i juni 1995. Aktivister besatte platformen i mere end tre uger som en del af en koordineret verdensomsp\u00e6ndende kampagne, der satte pres p\u00e5 Shells planlagte dumpning af den udtjente boreplatform i Nords\u00f8en. En dumpning, der omfattede 11.000 tons olie direkte ud i havet. <\/p>\n\n

B\u00e5de herhjemme og over hele Europa st\u00f8ttede folk op om vores protester imod at bruge havet som losseplads, og efter et halvt \u00e5r gav Shell sig. Det var en stor sejr for verdens have og Greenpeace, da Brent Spar blev bugseret til Norge, hvor materialerne senere blev genanvendt p\u00e5 land \u2013 en l\u00f8sning, som Greenpeace fra starten havde anbefalet, og som efter uafh\u00e6ngig analyse viste sig at v\u00e6re den \u00f8konomisk og milj\u00f8m\u00e6ssigt bedste l\u00f8sning. <\/p>\n\n

Kampagnen var vellykket, og Shell opgav sine planer. Tre \u00e5r senere blev der vedtaget et internationalt forbud mod dumpning af olieinstallationer til havs. <\/p>\n\n

1997: Greenpeace vinder FN-pris for opfindelsen af Greenfreeze<\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Det f\u00f8rste CFC-frie k\u00f8leskab “Greenfreeze” pr\u00e6senteres her p\u00e5 milj\u00f8messen i Frankfurt, Tyskland.<\/figcaption><\/figure>\n\n

I starten af 90\u2019erne gik Greenpeace Danmark aktivt ind i arbejdet for at redde ozonlaget.
Vi pressede p\u00e5 for at f\u00e5 industrien til at fjerne de stoffer, som var ozonlagsnedbrydende og ogs\u00e5 st\u00e6rke drivhusgasser (s\u00e6rligt freon) fra k\u00f8leskabe. Industrien p\u00e5stod h\u00e5rdnakket, at det ikke var muligt at fremstille k\u00f8leskabe uden disse stoffer. <\/p>\n\n

Men Greenpeace viste, at det var muligt, og gik foran industrien ved sammen med en mindre tysk producent at udvikle et k\u00f8leskab baseret p\u00e5 naturlige kulbrinter \u2013 \u201dGreenfreeze\u201d.Greenpeace modtog UNEP Ozone Award for udviklingen af Greenfreeze.  I dag bruger op mod 80 procent af alle k\u00f8leskabe og frysere i verden greenfreeze-teknologien.

Ozon-kampagnen st\u00e5r som et smukt eksempel p\u00e5 en af vores styrker: Vi n\u00f8jes ikke med at kritisere men udvikler ogs\u00e5 alternative l\u00f8sninger, der viser vejen frem for industrien og politikerne.<\/p>\n\n

2014:  Oliegiganten Shell mister en vigtig (lego)klods<\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Greenpeace har her skabt en protestscene med LEGO-figurer p\u00e5 en SHELL-olieplatform i minilandet i den popul\u00e6re forlystelsespark Legoland i Danmark.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Som et led i kampagnen SaveTheArctic tog Greenpeace til LEGOLAND for at s\u00e6tte en stopper for LEGOs globale og omfattende reklamesamarbejde med oliegiganten Shell, som netop havde offentliggjort, at de ville forts\u00e6tte deres destruktive olieindtog i Arktis.

I LEGOLAND installerede aktivister en spektakul\u00e6r miniature-protest af en simuleret oliekatastrofe bygget af legoklodser i LEGO\u2019s miniland \u2013 samtidig med udgivelsen af rapporten \u201dIkke flere legeaftaler med Shell\u201d<\/em>. Herefter gik videoen af lego-figurer i Arktis, der langsomt druknede i olien fra Shells boringer, verden rundt og er blevet set af mere end 8 millioner mennesker.

Efter m\u00e5neders intens kampagnearbejde og pres fra \u00e9n million mennesker i Danmark og resten af verden, der skrev protestmails til LEGO, offentliggjorde LEGO i oktober 2014, at de ville stoppe det mange\u00e5rige samarbejde med Shell. Et \u00e5r senere opgav Shell sine arktiske olieboreplaner.

Kampagnen og resultatet var et vigtigt skridt p\u00e5 vejen til at stemple Shell og resten af den aggressive olieindustri med planer i Arktis som et d\u00e5rligt selskab. Ligesom tobaksindustrien eller v\u00e5benindustrien f\u00f8r dem. Et \u00e5r senere opgav Shell sine arktiske olieboreplaner.<\/p>\n\n

2021: Banebrydende retsafg\u00f8relse i klimasag mod Shell<\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Greenpeace protesterer ved Shells \u00e5rlige generalforsamling ved Shells hovedkvarter i Holland i maj 2020. Her holder en af Greenpeaces aktivister et banner med budskabet: “FOSSILER H\u00d8RER TIL P\u00c5 ET MUSEUM foran en dinosaur lavet af oliet\u00f8nder.<\/figcaption><\/figure>\n\n

I en historisk dom fastslog distriktsdomstolen i Haag i Holland, at Shell skal reducere sin CO2-udledninger med 45% inden 2030. Det er f\u00f8rste gang, at et st\u00f8rre fossilt selskab er blevet holdt ansvarlig for sit bidrag til klima\u00e6ndringer og beordret til at reducere sine udledninger i hele sin forsyningsk\u00e6de. 

Et k\u00e6mpe skridt for de aktivister, milj\u00f8organisationer og borgere, der verden over pr\u00f8ver at g\u00e5 rettens vej for at skubbe regeringer og forurenende virksomheder til at bidrage til de m\u00e5l, der er fremsat i Parisaftalen og tage ansvar for at bidrage til indsatsen mod klimaforandringerne.<\/p>\n\n

Nu og de n\u00e6ste 50 \u00e5r
<\/strong><\/p>\n\n

\"\"<\/figure>\n\n

50 \u00e5r har bragt vigtige sejre og fremskridt for milj\u00f8et, men desv\u00e6rre er udfordringerne stadig meget store, og Greenpeaces arbejde er i dag ikke mindre aktuelt og n\u00f8dvendigt end for 50 \u00e5r siden. Verden har stadig brug for Greenpeace til at s\u00e6tte tingene p\u00e5 spidsen, presse p\u00e5 og placere milj\u00f8- og klimaudfordringerne \u00f8verst p\u00e5 politikernes og virksomhedernes dagsorden.

Fordi vi er \u00f8konomisk uafh\u00e6ngige af de stater og virksomheder, som vi vil p\u00e5virke, har vi brug for dig. Greenpeace modtager kun finansiel st\u00f8tte fra mennesker som dig. Vi h\u00e5ber derfor, at du vil med ombord<\/strong><\/a>, s\u00e5 vi sammen kan forts\u00e6tte med at skabe de n\u00f8dvendige forandringer, der skal til for at vi kan forts\u00e6tte med at<\/p>\n\n