{"id":1607,"date":"2018-10-12T16:35:00","date_gmt":"2018-10-12T14:35:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=1607"},"modified":"2023-01-16T10:37:51","modified_gmt":"2023-01-16T09:37:51","slug":"amazonas-regnskoven-trues-af-toemmer-og-koedindustrien-og-klimaet-betaler-prisen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/amazonas-regnskoven-trues-af-toemmer-og-koedindustrien-og-klimaet-betaler-prisen\/","title":{"rendered":"Amazonas-regnskoven trues af t\u00f8mmer- og k\u00f8dindustrien – og klimaet betaler prisen"},"content":{"rendered":"\n

Amazonas er verdens st\u00f8rste tilbagev\u00e6rende regnskov, der d\u00e6kker over fem procent af Jordens overflade og er hjem for enest\u00e5ende plante- og dyrearter. Men  Amazonas-regnskoven er under pres fra skovrydning, der fordriver lokalbefolkningen og oprindelige folk og udg\u00f8r en alvorlig trussel mod klodens klima.<\/b><\/p>\n\n

\"Rainbow
Rainbow Warrior sejler gennem Amazonas-floden. P\u00e5 sit f\u00f8rste bes\u00f8g i Brasilien passerede skibet gennem Amazonas og sejlede langs den brasilianske kyst, for at st\u00f8tte kampagnerne for en lov mod skovrydning.
\u00a9 Rodrigo Bal\u00e9ia<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Omkring en fjerdedel af alle landlevende dyre- og plantearter lever i Amazonas. Jaguaren, den lyser\u00f8de floddelfin, dovendyret, verdens st\u00f8rste blomst, en abe s\u00e5 lille som en tandb\u00f8rste og en edderkop s\u00e5 stor som en tennisbold er bare nogle af de arter, som vi kender, og der opdages stadig nye.<\/p>\n\n

Amazonas-regnskoven str\u00e6kker sig over ni lande i Sydamerika og vokser s\u00e6rligt i Brasilien. Den brasilianske del af skoven er hjem for over 20 millioner mennesker, heriblandt en lang r\u00e6kke oprindelige folk.<\/p>\n\n

Til dato er mere end 700.000 km2 af den brasilianske del af Amazonas-regnskoven blevet f\u00e6ldet<\/span><\/a>, hvilket svarer til det dobbelte af Tysklands areal, og heraf er halvdelen ryddet inden for de sidste tre \u00e5rtier.<\/p>\n\n

Amazonas vigtig for at holde klimaet i balance<\/b><\/h3>\n\n

Greenpeace har i mange \u00e5r k\u00e6mpet for langt bedre skovbeskyttelse, der er afg\u00f8rende for regionen og for resten af verden. Amazonas-regnskoven er et af verdens store lagre af kulstof, og dermed er regionen afg\u00f8rende for at stabilisere hele planetens klima.<\/p>\n\n

Tr\u00e6f\u00e6ldningen i Amazonas er drevet af mange industriers interesser, der alt for ofte s\u00e6ttes over milj\u00f8ets, klimaets og dyrelivets. Det g\u00e6lder landbrug, industriel skovhugst efter t\u00f8mmer, minedrift, olieudvinding, infrastrukturprojekter og monstr\u00f8se d\u00e6mningsbyggerier for at generere vandkraft p\u00e5 flere af Amazonas-flodens st\u00f8rre bifloder. Derudover udg\u00f8r klimaforandringer en alvorlig trussel, der i de senere \u00e5r har medf\u00f8rt alvorlige t\u00f8rkeperioder og skovbrande. <\/b><\/p>\n\n

\"Greenpeace
Efter flere \u00e5rs kamp mod en mega-d\u00e6mning i hjertet af Amazonas vandt det oprindelige munduruku-folk i 2016 en vigtig sejr, med st\u00f8tte fra Greenpeace. Byggeriet blev stoppet, s\u00e5 deres hjem – et omr\u00e5de p\u00e5 st\u00f8rrelse med Fyn – blev reddet fra at blive permanent oversv\u00f8mmet.
\u00a9 F\u00e1bio Nascimento<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Handel med t\u00f8mmer for milliarder<\/b><\/h3>\n\n

En anden alvorlig drivkraft bag skovrydning er tropisk t\u00f8mmer \u2013 ofte ulovligt f\u00e6ldet. Selvom b\u00e5de EU og USA har lovgivning p\u00e5 plads for at undg\u00e5 ulovligt f\u00e6ldet t\u00f8mmer, er problemet stort. T\u00f8mmerselskaberne baner nye veje dybt ind i regnskoven for at f\u00e5 fat p\u00e5 de mest v\u00e6rdifulde tr\u00e6sorter. Veje, der ogs\u00e5 bliver brugt af landbrugsindustrien, som f\u00f8lger efter og rydder enorme arealer.<\/p>\n\n

Greenpeace har flere gange de seneste \u00e5r afsl\u00f8ret danske virksomheder, som har opk\u00f8bt t\u00f8mmer med forbindelse til ulovlig t\u00f8mmerhugst i Amazonas. Vi har bl.a. anmeldt tre navngivne danske virksomheder til Naturstyrelsen<\/span>, fordi de ikke havde overholdt EU\u2019s t\u00f8mmerforordnings regler i forhold til at sikre, at importeret t\u00f8mmer fra Amazonas-staten Par\u00e1 i Brasilien var lovligt f\u00e6ldet.<\/p>\n\n

Ingen stop for skovrydning uden mindre k\u00f8d<\/b><\/h3>\n\n
\"Forest
Sojaproduktion er en v\u00e6sentlig drivkraft bag den globale skovrydning og truslen mod tropiske skove. Som verdens st\u00f8rste producent af k\u00f8d per indbygger \u2013 og storimport\u00f8r af sojafoder til svin \u2013 har Danmark et stort medansvar.
\u00a9 Daniel Beltr\u00e1<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Landbruget er den ubetinget st\u00f8rste synder, n\u00e5r det handler om, at verdens skovomr\u00e5der omdannes til bare pletter p\u00e5 landkortet. I dag er landbrug og plantagedrift \u00e5rsag til omkring 70 procent af den globale skovrydning.<\/p>\n\n

I forhold til klimaet tegner skovrydningen sig for over en tiendedel af det globale CO2-udslip. N\u00e5r Danmark og andre EU-lande importerer produkter knyttet til skovrydning, som soja palmeolie, oksek\u00f8d, l\u00e6der, t\u00f8mmer, kakao og gummi, er vi med til at drive skov\u00f8del\u00e6ggelsen.<\/p>\n\n

En stor del af sojaen fra Sydamerika eksporteres til resten af verden, bl.a. til Danmark som foder til svin og kyllinger. Derfor arbejder Greenpeace p\u00e5 at f\u00e5 s\u00e6nket Danmarks k\u00f8dproduktion markant \u2013 af hensyn til klimaet, milj\u00f8et og beskyttelsen af tropiske skove. Cirklen h\u00e6nger sammen, og som verdens st\u00f8rste producent af k\u00f8d per indbygger b\u00e6rer Danmark ogs\u00e5 et stort ansvar for, at savklingerne k\u00f8rer p\u00e5 turbo i Sydamerika.<\/p>\n\n

Flotte skov-m\u00e5l er langt fra praksis i landbruget<\/b><\/h3>\n\n

Danmark er blandt de lande i EU, der politisk er g\u00e5et ind i kampen for at f\u00e5 fjernet al skovrydning i landbrugets forsyningsk\u00e6der i 2020. Alligevel forts\u00e6tter den danske regering med at st\u00f8tte op om en massiv produktion p\u00e5 knap 32 millioner svin \u00e5rligt. Svin, der fodres med soja importeret fra omr\u00e5der, hvor skov er blevet ryddet.<\/p>\n\n

Med en \u00e5rlig import af soja p\u00e5 gennemsnitligt omkring 1,6 millioner ton \u00e5rligt i perioden 2005-16, beslagl\u00e6gger dansk landbrug et omr\u00e5de svarende til Sj\u00e6lland uden for Danmark.<\/p>\n\n

Derfor arbejder Greenpeace for, at Danmark g\u00f8r alvor af sine politiske m\u00e5l om at stoppe skovrydning.<\/p>\n\n

L\u00e6s mere i indl\u00e6gget <\/b>her<\/b><\/span><\/a> og skriv under for f\u00e6rre svin i Danmark!<\/b><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Amazonas er verdens st\u00f8rste tilbagev\u00e6rende regnskov, der d\u00e6kker over fem procent af Jordens overflade og er hjem for enest\u00e5ende plante- og dyrearter. Men \u00a0Amazonas-regnskoven er under pres fra skovrydning, der fordriver lokalbefolkningen og oprindelige folk og udg\u00f8r en alvorlig trussel mod klodens klima.<\/p>\n","protected":false},"author":20,"featured_media":1609,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[18],"tags":[28,26],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-1607","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur","tag-skovrydning","tag-koedproduktion","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1607","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/20"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1607"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1607\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":53045,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1607\/revisions\/53045"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1609"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1607"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1607"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1607"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=1607"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}