{"id":2878,"date":"2019-05-13T14:49:13","date_gmt":"2019-05-13T12:49:13","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=2878"},"modified":"2023-01-17T15:44:33","modified_gmt":"2023-01-17T14:44:33","slug":"foerste-stop-arktis","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/foerste-stop-arktis\/","title":{"rendered":"F\u00f8rste stop: Arktis"},"content":{"rendered":"

Greenpeaces pol til pol ekspedition starter i Arktis. Det h\u00f8je nord trues mere end nogen anden region af klima\u00e6ndringerne, og det har alvorlige konsekvenser for livet i og omkring havet.<\/strong><\/p>\n

\"

Luftfoto af Greenpeace-skibet Arctic Sunrise ved isen i Tempelfjorden p\u00e5 Svalbard.<\/p><\/div>\n

I midten af april p\u00e5begyndte Greenpeace en ekspedition fra Nordpolen til Sydpolen for at kaste lys p\u00e5 de st\u00f8rste trusler mod vores oceaner. Det f\u00f8rste stop p\u00e5 skibsturen er Arktis, hvor et team af forskere skal unders\u00f8ge, hvordan klimaforandringerne p\u00e5virker den s\u00e5rbare region. Vi ved ikke meget om, hvor havisens afsmeltning p\u00e5virker \u00f8kosystemet. Kun gennem forskning og viden herfra kan vi bedre beslutte, hvordan vi bedst beskytter vores have.<\/span><\/p>\n

Tre succeshistorier om havreservater – se videoen nederst i artiklen. <\/span><\/i><\/p>\n

\u201cVi bliver n\u00f8dt til at forst\u00e5 Arktis bedre, hvis vi skal lykkes med at beskytte vores bl\u00e5 planet\u201d, siger Sune Scheller, havansvarlig i Greenpeace, som har sejlet i omr\u00e5det f\u00f8r. \u201cSom mange andre fik jeg et sug i maven, da Arktisk R\u00e5ds rapport udkom tidligere p\u00e5 \u00e5ret. Den viste, at isen smelter med langt h\u00f8jere fart, end vi forestillede os, og at Arktis er det sted i verden, der oplever den st\u00f8rste effekt af klima\u00e6ndringerne\u201d. <\/span><\/p>\n

Faktisk stiger temperaturen nu to gange hurtigere p\u00e5 Arktis end den gennemsnitlige, globale temperaturstigning – p\u00e5 grund af menneskeskabte klima\u00e6ndringer. Det betyder smeltende iskapper og gletchere og et krympende sned\u00e6kke.<\/span><\/p>\n

Hvalrosser kaster sig d\u00f8den<\/b><\/h3>\n

For havet og dets \u00f8kosystemer er konsekvenserne enorme. Varmere oceaner, en tilbagetr\u00e6kning af iskanten og havforsuring er blot nogle af de \u00e6ndringer, der p\u00e5virker dyrelivet og deres levesteder.<\/span><\/p>\n

Med den \u00f8gede afsmeltning af havisen ligger st\u00f8rre og st\u00f8rre omr\u00e5der ubeskyttede og s\u00e5rbare hen. Det har negative konsekvenser for de mange dyr, der er afh\u00e6ngige af det Arktiske Ocean, f. eks isbj\u00f8rne. M\u00f8drenes og ungernes overlevelse afh\u00e6nger af havisen, hvor de jager og bev\u00e6ger sig mellem regioner.<\/span><\/p>\n

Andre dyr, som s\u00e6ler og hvalrosser, har det ogs\u00e5 sv\u00e6rt med mindre havis. For nyligt kunne man i Netflix\u2019 <\/span>Our Planet<\/span><\/i> se en hjertesk\u00e6rende sekvens, hvor stressede hvalrosser kaster sig i d\u00f8den, fordi deres normale habitat af is er smeltet v\u00e6k. <\/span><\/p>\n

\"\"

Flere dyr, som hvalrosser og isbj\u00f8rne, lider, fordi deres habitat af is smelter – hurtigere end forudset.<\/p><\/div>\n

Den manglende iskappe betyder, at helt nye omr\u00e5der dukker op, som diverse industrier vil have interesse i at udnytte; uber\u00f8rte jagtmarker for fiskeindustrien, minedrift, og nye transportruter er et alt for sandsynligt frygtscenarie. <\/span><\/p>\n

Det er en alvorlig trussel, n\u00e5r st\u00f8jen fra menneskeskabt industri stresser hvalerne, eller bundtrawlere fejer gennem sarte koldtvands-koraller og ligesom bulldozere efterlader ren \u00f8del\u00e6ggelse p\u00e5 deres vej over havbunden. <\/span><\/p>\n

\u201cDet hele er forbundet i Arktis\u2019 fantastiske \u00f8kosystem. Vi bliver n\u00f8dt til at beskytte det for at undg\u00e5 uoprettelige konsekvenser for naturen\u201d advarer Sune. \u201cAt Arktis smelter m\u00e5 ikke ses som en mulighed for verdens ledere, men som en opfordring til handling. En opfordring til at beskytte vores hav\u201d.<\/span><\/p>\n

En traktat kan v\u00e6re liv eller d\u00f8d for havet<\/b><\/h3>\n

Sammen med uafh\u00e6ngige forskere unders\u00f8gte Greenpeace for et par \u00e5r siden smeltende gr\u00f8nlandske gletschere og havforsuring og identificerede s\u00e5rbare \u00f8kosystemer ved Svalbard. Den data har v\u00e6ret uvurderlig. For eksempel blev ti s\u00e5rbare havbundsomr\u00e5der omkring Svalbard for nylig beskyttet mod \u00f8del\u00e6ggende bundtrawl. <\/span><\/p>\n

\u201cVi h\u00e5ber og tror, at de beviser, vi indsamler p\u00e5 denne ekspedition, vil f\u00f8re til endnu mere havbeskyttelse\u201d, siger Sune. \u201cArktis har l\u00e6nge v\u00e6ret et af verdens f\u00e5 steder med uforstyrret natur, alligevel \u00e6ndrer det sig nu p\u00e5 grund af menneskelig aktivitet. En st\u00e6rk, global traktat, der freder store havomr\u00e5der er en af de bedste m\u00e5der at beskytte vores oceaner p\u00e5. Havreservater fungerer. S\u00e5 simpelt er det\u201d.<\/span><\/p>\n

L\u00e6s ogs\u00e5: 5 grunde til at verdenshavene fortjener deres egen Paris-aftale nu<\/a><\/p>\n

Ved at beskytte store omr\u00e5der mod \u00f8del\u00e6ggende industrier kan dyrelivet komme sig og f\u00e5 fred til at opblomstre p\u00e5 ny. Det findes der adskillige eksempler p\u00e5, du kan se et par af dem i videoen nedenunder.<\/span><\/p>\n<\/lite-youtube>\n

Block content is empty. Check the block’s settings or remove it.<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Greenpeaces pol til pol ekspedition starter i Arktis. Det h\u00f8je nord trues mere end nogen anden region af klima\u00e6ndringerne, og det har alvorlige konsekvenser for livet i og omkring havet.<\/p>\n","protected":false},"author":44,"featured_media":2888,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[18],"tags":[23,24,51,57],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-2878","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur","tag-redhavet","tag-klima","tag-okosystem","tag-arktis","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2878","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/44"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2878"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2878\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54577,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2878\/revisions\/54577"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2888"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2878"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2878"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2878"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=2878"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}