{"id":3257,"date":"2019-08-27T16:28:03","date_gmt":"2019-08-27T14:28:03","guid":{"rendered":"https:\/\/master.k8s.p4.greenpeace.org\/denmark\/?p=3257"},"modified":"2023-11-16T14:54:48","modified_gmt":"2023-11-16T13:54:48","slug":"27-aars-indsats-for-amazonas","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/27-aars-indsats-for-amazonas\/","title":{"rendered":"27 \u00e5rs indsats for Amazonas"},"content":{"rendered":"\n

Soja- og kv\u00e6gproducenters rydning af regnskoven. Hvidvask af ulovligt f\u00e6ldet t\u00f8mmer fra naturreservater og oprindelige folks land. De \u00f8del\u00e6ggende konsekvenser af mega-d\u00e6mninger. Manglende beskyttelse og h\u00e5ndh\u00e6velse af oprindelige folks rettigheder. Det er nogle af de problemer, som Greenpeace de seneste \u00e5rtier har stillet skarpt p\u00e5 i Amazonas.<\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Sojaplantage i Amazonas-regnskoven. Med en \u00e5rlig sojaimport p\u00e5 omkring 1,6 millioner ton \u00e5rligt i 2016, beslagl\u00e6gger dansk landbrug et omr\u00e5de svarende til to gange Fyns st\u00f8rrelse uden for Danmark.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Soja og kv\u00e6g<\/h4>\n\n

I 2006 udgav vi rapporten Eating up the Amazon<\/a>. Den f\u00f8rste af en r\u00e6kke rapporter, hvor vi har sat fokus p\u00e5 forbindelserne mellem skovrydningen i Amazonas og soja- og kv\u00e6gproduktionen. Hovedparten af den soja, der produceres globalt, bruges til foder til slagtedyr.<\/p>\n\n

Vi brugte rapporten til at l\u00e6gge pres p\u00e5 McDonald\u2019s<\/a> og en r\u00e6kke andre fastfood- og supermarkedsk\u00e6der for at stoppe med at s\u00e6lge k\u00f8d fra dyr, der var fodret med soja med forbindelse til skovrydning.<\/p>\n\n

Mennesker i hele verden hjalp os med at l\u00e6gge pres p\u00e5 k\u00e6derne, og resultatet blev et s\u00e5kaldt moratorium p\u00e5 soja. En aftale, hvor virksomhederne forpligtede sig til ikke at k\u00f8be soja fra forhandlere, der opk\u00f8ber soja fra farmere, der rydder regnskov, truer oprindelige folks landomr\u00e5der eller bruger slavearbejde. Moratoriet var en vigtig sejr og f\u00f8rte til en opbremsning af skovrydningen i Amazonas.<\/p>\n\n

Alligevel er sojaindustrien fortsat med at vokse i den brasilianske del af Amazonas, fordi sojaproducenter i stedet for selv at rydde skov nu rykker ind i omr\u00e5der, der allerede er ryddet til gr\u00e6sning for kv\u00e6g. Siden 2006 er det omr\u00e5de, hvor der dyrkes soja, vokset med 3,5 millioner hektar<\/a>, dvs. et areal der er st\u00f8rre en Jylland, Fyn og Bornholm tilsammen.<\/p>\n\n

Vi har siden 2009 foretaget en r\u00e6kke unders\u00f8gelser af kv\u00e6gindustriens rydning af regnskov, og de st\u00f8rste brasilianske slagteriers og store internationale supermarkedk\u00e6ders ansvar. Vores unders\u00f8gelser har igen og igen afsl\u00f8ret ulovlig skovrydning bl.a. i beskyttede nationalparker og oprindelige folks skovomr\u00e5der.<\/p>\n\n

Skovrydning for at skabe plads til kv\u00e6gproduktion er dog fortsat en af de st\u00f8rste trusler mod Amazonas – i perioden 2000-2013 stod kv\u00e6gavlere for 71% af rydningen<\/a> – og Brasiliens pr\u00e6sident Jair Bolsonaro har lovet landets landbrugsindustri at sv\u00e6kke milj\u00f8reguleringen og \u00e5bne nye omr\u00e5der op for skovrydning.<\/p>\n\n

Danmark er blandt de lande i EU, der politisk er g\u00e5et ind i kampen for at f\u00e5 fjernet al skovrydning i landbrugets forsyningsk\u00e6der i 2020. Alligevel forts\u00e6tter den danske regering med at st\u00f8tte op om en massiv produktion p\u00e5 knap 32 millioner svin \u00e5rligt. Svin, der fodres med soja importeret fra omr\u00e5der, hvor skov er blevet ryddet.<\/p>\n\n

\"\"
I perioden 2000-13 stod kv\u00e6gavlere for 71% af skovrydningen i den brasilianske del af Amazonas.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvidvask af ulovligt t\u00f8mmer<\/h4>\n\n

I 2014-15 offentliggjorde vi en r\u00e6kke rapporter, der kortlagde, hvordan Brasiliens t\u00f8mmerindustri udnyttede svaghederne i det system, der er sat op for at regulere f\u00e6ldningen af v\u00e6rdifuldt tropisk tr\u00e6 og beskytte Amazonas-regnskoven.<\/p>\n\n

Rapporterne satte fokus p\u00e5 den udbredte praksis med hvidvaskning af ulovligt f\u00e6ldet t\u00f8mmer. I en r\u00e6kke konkrete sager dokumenterede vi, hvordan t\u00f8mmeret kom fra helt andre steder, end der var angivet i de medf\u00f8lgende dokumenter. Dette indebar bl.a. stor risiko for, at t\u00f8mmeret var stj\u00e5let fra beskyttede nationalparker eller oprindelige folks skovomr\u00e5der.<\/p>\n\n

Samtidig dokumenterede vi, at en r\u00e6kke europ\u00e6iske import\u00f8rer – heriblandt ogs\u00e5 tre danske virksomheder – har indk\u00f8bt t\u00f8mmer fra brasilianske leverand\u00f8rer uden at foretage en tilstr\u00e6kkelig risikovurdering, som de er forpligtet til i forhold til EU\u2019s t\u00f8mmerlov, EUTR. Vi fulgte vores afsl\u00f8ringer op med en formel klage til Naturstyrelsen<\/a>.<\/p>\n\n

\"\"
I en r\u00e6kke rapporter kortlagde vi i 2014-15 hvidvaskning af ulovligt f\u00e6ldet t\u00f8mmer fra Amazonas – og dokumenterede forbindelser til bl.a. danske import\u00f8rer.<\/figcaption><\/figure>\n\n

D\u00e6mningsprojekt<\/h4>\n\n

I 2016 vandt vi en vigtig sejr for regnskoven sammen med det oprindelige munduruku-folk<\/a> mod byggeriet af et gigantisk d\u00e6mningsprojekt i hjertet af Amazonas-regnskoven.<\/p>\n\n

En stor del af d\u00e6mningsprojektet var planlagt til at blive anlagt p\u00e5 munduruku-folkets skovomr\u00e5de langs Tapaj\u00f3s-flodens breder. Blev d\u00e6mningsprojektet gennemf\u00f8rt, ville de blive tvangsforflyttet fra den skov, hvor de har boet gennem generationer og har historiske rettigheder til.<\/p>\n\n

Samtidig udgjorde planerne om d\u00e6mningen en alvorlig trussel mod Amazonas-regnskoven, fordi d\u00e6mningerne ville oversv\u00f8mme et stort skovomr\u00e5de og medf\u00f8re anl\u00e6g af veje dybt inde i regnskoven. Det ville \u00e5bne et hidtil utilg\u00e6ngeligt omr\u00e5de op for t\u00f8mmerindustrien, mineindustrien, kv\u00e6gbaroner og andre interesserede i at udnytte skovens ressourcer. I alt ville et regnskovsomr\u00e5de p\u00e5 st\u00f8rrelse med Fyn v\u00e6re blevet \u00f8delagt.<\/p>\n\n

\"\"
Sammen med munduruku-folket reddede vi i 2016 et regnskovsomr\u00e5de p\u00e5 st\u00f8rrelse med Fyn.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Samarbejde med oprindelige folk<\/h4>\n\n

Oprindelige folk har spillet og spiller fortsat en vigtig rolle i at bremse rydningen af Amazonas-regnskoven. Deres rettigheder, herunder rettighederne til deres landomr\u00e5der, er beskyttet if\u00f8lge ILO\u2019s Konvention 169<\/a>, som Brasilien har ratificeret. Det g\u00f8r samarbejdet med oprindelige befolkningsgrupper til et af de st\u00e6rkeste redskaber, vi har, til at f\u00e5 beskyttet store skovomr\u00e5der.<\/p>\n\n

Igennem \u00e5rene har vi samarbejdet med mange grupper af oprindelige folk i Amazonas. Et eksempel er vores samarbejde med ka\u2019apor-folket i den brasilianske delstat Maranh\u00e3o. Kollegaer fra vores kontor i Brasilien har flere gange bes\u00f8gt dem og tr\u00e6net dem i at arbejde med elektronisk sporingsudstyr og kameraf\u00e6lder. Information, som kan bruges til at f\u00f8lge det t\u00f8mmer, der bliver stj\u00e5let fra skoven, og finde ud af, hvor det ender.<\/p>\n\n

Vores samarbejde med ka\u2019apor-folket er blevet d\u00e6kket af Politiken<\/a>.<\/p>\n\n

\"\"
Ka\u2019apor-folket s\u00e6tter kameraf\u00e6lder op i omr\u00e5der, hvor t\u00f8mmertyve tr\u00e6nger ind i deres skov.<\/figcaption><\/figure>\n\n

St\u00f8t vores arbejde for at redde Amazonas-regnskoven her.<\/a><\/strong><\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tSt\u00f8t Greenpeace\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Greenpeace er verdens st\u00f8rste uafh\u00e6ngige milj\u00f8bev\u00e6gelse og har i snart 50 \u00e5r arbejdet for at give vores fantastiske planet en stemme. Vi accepterer hverken penge fra stater eller virksomheder, hvilket g\u00f8r os i stand til at v\u00e6re en uafh\u00e6ngig stemme, der alene taler for milj\u00f8ets interesser. Derfor er \u00f8konomiske bidrag fra mennesker som dig ogs\u00e5 helt uundv\u00e6rlige.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kv\u00e6g- og sojaproducenters rydning af regnskoven. Hvidvask af ulovligt f\u00e6ldet t\u00f8mmer fra naturreservater og oprindelige folks land. De \u00f8del\u00e6ggende konsekvenser af mega-d\u00e6mninger. Manglende beskyttelse og h\u00e5ndh\u00e6velse af oprindelige folks rettigheder.…<\/p>\n","protected":false},"author":29,"featured_media":3258,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/27-aars-indsats-for-amazonas\/","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[18],"tags":[56],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-3257","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur","tag-amazonas","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3257","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/29"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3257"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3257\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":58399,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3257\/revisions\/58399"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3258"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3257"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3257"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3257"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=3257"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}