{"id":4378,"date":"2019-12-18T10:30:58","date_gmt":"2019-12-18T09:30:58","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=4378"},"modified":"2023-03-31T14:55:29","modified_gmt":"2023-03-31T12:55:29","slug":"saadan-kan-vi-finansiere-et-stoerre-udtag-af-lavbundsjorde","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/landbrug\/saadan-kan-vi-finansiere-et-stoerre-udtag-af-lavbundsjorde\/","title":{"rendered":"S\u00e5dan kan vi finansiere et st\u00f8rre udtag af lavbundsjorde"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n

Foto: Thore Jahn fra Unsplash<\/em><\/p>\n\n

Med en kompensationspris p\u00e5 133.000 kroner per hektar kan finanslovens \u00e5rlige 200 millioner kroner kun finansiere udtagning af 15.000 hektar lavbundsjorde i 2030. Det er slet ikke nok for at s\u00e6nke landbrugets pres p\u00e5 klimaet og naturen<\/strong>, skriver Mads Flarup Christensen og Tarjei Haaland i Altinget-indl\u00e6g<\/a>.<\/strong><\/p>\n\n

Udtagning af landbrugsjord er blevet en politisk varm kartoffel den seneste tid, og n\u00e5r afg\u00f8rende politiske pakker p\u00e5 ryggen af klimaforandringernes br\u00e6ndende platform til for\u00e5ret skal forhandles, m\u00e5 og skal regeringen og flertal i Folketinget flytte diskussionen fra ord til handling. <\/p>\n\n

Det er lidt af et columbus\u00e6g at tage de mest klimabelastende landbrugsjorde ud af drift, fordi det b\u00e5de sk\u00e5ner klimaet for betydelige udledninger og samtidig frigiver plads, som er en altafg\u00f8rende foruds\u00e6tning, b\u00e5de n\u00e5r det g\u00e6lder indfrielsen af klimalovens 70%-m\u00e5l og den kommende natur- og biodiversitetspakke fra regeringen. <\/p>\n\n

Regeringens forst\u00e5elsespapir<\/h2>\n\n

Regeringen er da ogs\u00e5 ganske klar i m\u00e6let i sit forst\u00e5elsespapir<\/a>, hvor man skriver, at “bindende reduktionsm\u00e5l for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsst\u00f8tten skal bruges aktivt som et redskab til at give landm\u00e6nd incitament til at omstille til mere b\u00e6redygtig produktion [\u2026]. En ny regering vil ogs\u00e5 tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.”<\/p>\n\n

Greenpeace offentliggjorde i maj i \u00e5r rapporten ‘Halvt s\u00e5 mange k\u00f8er og svin \u2013 klimaanalyse af ikke-kvotesektorens og dansk landbrugs 2030-bidrag til at indfri 1,5 gradersm\u00e5let’.<\/p>\n\n

Her foresl\u00e5r vi \u2013 b\u00e5de af hensyn til klima og biodiversitet \u2013 indtil 2030 at udtage knapt 360.000 hektar landbrugsjord til mere skov, mere natur og mere permanent gr\u00e6s. Heraf er 48.400 hektar kulstofrige jorde, de s\u00e5kaldte lavbundsjorde.<\/p>\n\n

Halver antallet af k\u00f8er og svin<\/h2>\n\n

For at skaffe plads til dette \u2013 og for ogs\u00e5 at kunne nedbringe importen af sojafoder fra is\u00e6r Sydamerika \u2013 skal arealet af landbrugsjord anvendt til produktion af dyrefoder reduceres med godt en tredjedel ved gradvist at halvere antallet af k\u00f8er og svin indtil 2030.<\/p>\n\n

Tilsammen kan dette f\u00f8re til en samlet reduktion i 2030 p\u00e5 5,7 millioner tons CO2-\u00e6kvivalenter, hvoraf halveringen af antallet af k\u00f8er og svin vil st\u00e5 for godt halvdelen, nemlig tre millioner tons.<\/p>\n\n

Den foresl\u00e5ede \u00e5rlige skovrejsning p\u00e5 210.000 hektar vil indtil 2030 vil f\u00f8re til et CO2-optag p\u00e5 knapt 0,9 millioner tons i 2030. Og udtag af de 48.400 hektar lavbundsjorde vil i 2030 alene st\u00e5 for en CO2-reduktion p\u00e5 1,3 millioner tons.<\/p>\n\n

Forureneren betaler-princip<\/strong><\/h2>\n\n

Lavbundsjorde burde aldrig have v\u00e6ret opdyrket \u2013 dr\u00e6net og i mange tilf\u00e6lde pl\u00f8jet \u2013 da det leder til store udslip af CO2 p\u00e5 grund af fjernelse af beskyttende vandd\u00e6kning og iltning.<\/p>\n\n

Mange lavbundsjorde dyrkes p\u00e5 grund af muligheden for at f\u00e5 hektar-st\u00f8tte p\u00e5 trods af, at udbyttet ofte er ringe. Andre lavbundsjorde giver gode udbytter.<\/p>\n\n

En tommelfingerregel er, at lavbundsjorde i sammenh\u00e6ngende arealer i stort omfang bruges til afgr\u00f8der som kartofler og guler\u00f8dder, og at omkostningerne ved udtagning her vil v\u00e6re betydeligt st\u00f8rre, end n\u00e5r det g\u00e6lder de mere spredte arealer.<\/p>\n\n

Landbrug & F\u00f8devarer har i den aktuelle debat om udtag af lavbundsjorde meldt ud, at der skal kompenseres med 150.000 kroner per hektar, og i forbindelse med finanslovsforhandlingerne taltes der om et kompensationsbel\u00f8b p\u00e5 133.000 kroner per hektar.<\/p>\n\n

Reelt vil det betyde, at landm\u00e6nd, der med hektarst\u00f8tte har opdyrket kulstofrige jorde med markante CO2-udslip til f\u00f8lge, skal betales for at oph\u00f8re med det. Med andre ord et omvendt “forureneren betaler-princip”.<\/p>\n\n

Svarer til s\u00f8lle 15 procent<\/strong><\/h2>\n\n

Med en kompensationspris p\u00e5 133.000 kroner per hektar vil finanslovens pulje p\u00e5 200 millioner kroner \u00e5rligt frem til 2030 kun f\u00f8re til udtag af 1.500 hektar om \u00e5ret.<\/p>\n\n

Det er i alt 15.000 hektar i 2030, hvilket svarer til s\u00f8lle 15 procent af de 100.000 hektar, som Landbrug & F\u00f8devarer og Danmarks Naturfredningsforening har fremlagt forslag om.<\/p>\n\n

Eller knap ni procent af de 171.000 hektar lavbundsjord, som man \u2013 efter nu at have opdaget en regnefejl \u2013 mener findes i Danmark.<\/p>\n\n

Med andre ord ville der kun v\u00e6re r\u00e5d til at udtage en lille andel af de lavbundsjorde, som udleder st\u00f8rstedelen af CO2-udslippet fra landbrugsjorden.<\/p>\n\n

Hvis skatteyderne skal betale kompensation for at udtage lavbundsjorde, s\u00e5 b\u00f8r kompensationen som minimum differentieres i forhold til det faktiske udbytte, som dyrkning af lavbundsjordene giver. Lav kompensation, hvis udbyttet har v\u00e6ret lavt og vice versa.<\/p>\n\n

Indf\u00f8rte man en CO2-afgift svarende til “forureneren betaler-princippet”, ville der med den aktuelle EU-kvotepris p\u00e5 186 kroner per ton skulle betales en afgift p\u00e5 5.800 kroner per hektar p\u00e5 dyrket lavbundsjord, der i gennemsnit udleder 31 tons CO2 per hektar.<\/p>\n\n

Mindre kompensation per hektar
<\/strong>Hvis man anvender en CO2-pris p\u00e5 792 kroner per ton, som Ea Energianalyse<\/a> har estimeret som omkostningen for at opfylde 70 procent-m\u00e5let i 2030, svarer det til godt 24.000 kroner per hektar.<\/p>\n\n

Man kan ogs\u00e5 argumentere for, at lavbundsjorde, som tages ud af produktion, fortsat skal kunne modtage hektarst\u00f8tte.<\/p>\n\n

I 2019 udg\u00f8r den i snit 1530 kroner per hektar grundbetaling og 704 kroner per hektar i gr\u00f8n st\u00f8tte \u2013 i alt 2.234 kroner per hektar.<\/p>\n\n

EU-Kommissionen har i deres udspil for den fremtidige europ\u00e6iske landbrugsst\u00f8tte (CAP) lagt op til \u2013 og dermed signaleret \u2013 at kulstofrige jorde ikke fortsat b\u00f8r dyrkes ved at g\u00f8re det muligt for medlemslandene \u2013 udover brug af s\u00e5kaldte eco-schemes \u2013 at anvende det, der kaldes \u201denhanced conditionality\u201d med s\u00e5kaldte GEAC’er.<\/p>\n\n

Et par eksempler p\u00e5 disse med relevans for udtagning af lavbundsjorde er GAEC 2: “Appropriate protection of wetland and peatland by prohibiting drainage for alternative land uses of designated sensitive areas”.<\/p>\n\n

Der er ogs\u00e5 GAEC 10: “Ban on converting or ploughing all permanent grassland in Natura 2000 sites”. Hvordan vil regeringen mon implementere dette?<\/p>\n\n

Siden 2015 har der \u00e5rligt kunnet overf\u00f8res 15 procent \u2013 cirka \u00e9n milliard kroner \u2013 fra passiv arealst\u00f8tte (s\u00f8jle 1) til landdistriktsmidler (s\u00f8jle 2) til at underst\u00f8tte den gr\u00f8nne omstilling af landbruget.<\/p>\n\n

Danmark overf\u00f8rer i dag kun syv procent \u2013 lidt under halvdelen. Samtidig er Estland, Storbritannien, Holland og Frankrig bedre til at prioritere denne mulighed.<\/p>\n\n

Her ligger i f\u00f8rste omgang en mulighed for at finansiere et st\u00f8rre udtag af lavbundsjorde end de 1.500 hektar om \u00e5ret, der kan blive konsekvensen af finanslovens 200 millioner kroner om \u00e5ret.<\/p>\n\n

For\u00e5ret m\u00e5 ikke blive fors\u00f8mt<\/strong><\/h2>\n\n

Diskussionen er nu p\u00e5 dagsordenen, og det er i hvert fald v\u00e6rd at overveje rimeligheden i, hvorvidt samfundet skal bruge op til 150.000 kroner per hektar jord p\u00e5 at g\u00f8re det rette i den her sag.<\/p>\n\n

Vigtigst af alt m\u00e5 det afg\u00f8rende for\u00e5r foran os pined\u00f8d ikke blive fors\u00f8mt, n\u00e5r det g\u00e6lder udtagningen af landbrugsjord.<\/p>\n\n

B\u00e5de som et afg\u00f8rende virkemiddel for b\u00e5de indfri klimalovens st\u00e6rke m\u00e5l og til at sikre en slagkraftig natur- og biodiversitetspakke. God arbejdslyst til regeringen. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Med en kompensationspris p\u00e5 133.000 kroner per hektar kan finanslovens \u00e5rlige 200 millioner kroner kun finansiere udtagning af 15.000 hektar lavbundsjorde i 2030. Det er slet ikke nok for at…<\/p>\n","protected":false},"author":21,"featured_media":4379,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[3],"tags":[25],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-4378","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-landbrug","tag-klimalosninger","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4378","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/21"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4378"}],"version-history":[{"count":19,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4378\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":55984,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4378\/revisions\/55984"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4379"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4378"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4378"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4378"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=4378"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}