{"id":4632,"date":"2020-01-14T10:27:00","date_gmt":"2020-01-14T09:27:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=4632"},"modified":"2023-11-16T14:54:06","modified_gmt":"2023-11-16T13:54:06","slug":"klimaforandringerne-puster-til-flammerne-og-katastrofen-i-australien-og-vi-er-alle-del-af-problemet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/klimaforandringerne-puster-til-flammerne-og-katastrofen-i-australien-og-vi-er-alle-del-af-problemet\/","title":{"rendered":"Klimaforandringerne puster til flammerne og katastrofen i Australien – og vi er alle del af problemet"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Skovbrande er normale i Australien, men i \u00e5r er det ikke normalt. Klimaforandringerne har sat ind, og rekordvarme p\u00e5 op til 50 grader og t\u00f8rke har forst\u00e6rket brandene, der indtil videre har ramt og \u00f8delagt et samlet omr\u00e5de p\u00e5
det dobbelte af Danmark. \u00a9 Peter Parks\/AFP via Getty Images.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Himlen har surrealistiske farver i r\u00f8d og orange. Giftiggr\u00e5 skyer af r\u00f8g fra Australiens naturbrande tr\u00e6kker ind over by og land, ogs\u00e5 i hovedstaden Sydney, der topper listen over de mest luftforurenede byer, der er mest skadelig at tr\u00e6kke vejret i.<\/p>\n\n

Flere hundrede tusinde mennesker er evakuerede og <\/strong>har forladt hus og hjem, og senest er milit\u00e6ret sat ind p\u00e5 turist\u00f8en Kangaroo Island for at evakuere befolkningen<\/a> fra storbrandene, der er uden for kontrol. <\/p>\n\n

Klimaforandringer forst\u00e6rker brandene og g\u00f8r dem katastrofale<\/strong> <\/h3>\n\n

Det ligner scenerne fra en apokalyptisk film, der desv\u00e6rre er virkelig. <\/p>\n\n

Bushbrandene er et normalt f\u00e6nomen i Australien, men det her er ikke normalt. Brandene har i \u00e5r taget fart tidligere p\u00e5 s\u00e6sonen. Klimaforandringerne betyder ogs\u00e5, at bushbrandene varer l\u00e6ngere, de er mere ekstreme og eskalerer til et langt st\u00f8rre omfang. Med den farlige cocktail af t\u00f8rke og varmerekorder p\u00e5 op til 50 grader st\u00e5r barometeret i Australien lige nu p\u00e5 en naturkatastofe i et historisk omfang.<\/p>\n\n

Skovbrandenes omfang er drevet af det faktum, at kloden bliver varmere, der er en trigger <\/em>for det katastrofale niveau lokalt i Australien.<\/p>\n\n

\"\"
Brandm\u00e6nd f\u00e5r sig et hvil, mens ilden l\u00f8ber over bushen i delstaten New South Wales.
\u00a9 Kiran Ridley\/Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Tidlige FN-varsler om varmeb\u00f8lger og brande<\/strong> <\/h3>\n\n

Allerede i 2007 varslede FN\u2019s Klimapanel i en af sine hovedrapporter om klimaets tilstand om bl.a. dele af Australien: \u201cVarmeb\u00f8lger og brande vil n\u00e6sten med sikkerhed stige i intensitet og frekvens.\u201d<\/p>\n\n

Og 12 \u00e5r senere – i 2019 – l\u00f8d klimapanelets varsel igen i en delrapport: <\/p>\n\n

\u201cRisikoen for naturbrande forventes af \u00e6ndre sig, og den \u00f8ges betydeligt i Nordamerika, Sydamerika, Centralasien, Sydeuropa, Sydafrika og Australien\u201d. <\/p>\n\n

Med den udvikling klimaet tager nu kan situationen blive v\u00e6rre i fremtiden, vurderer  Christopher Field, direkt\u00f8r for Stanford Universitets Forskningsinstitut for Milj\u00f8 og tidligere co-chair for FN\u2019s Klimapanel (2008-15), if\u00f8lge dr.dk<\/a>:  <\/p>\n\n

\u201cI de omr\u00e5der, der allerede i dag er udsatte i forhold til brand, bliver risikoen st\u00f8rre i fremtiden p\u00e5 grund af \u00f8get varme og t\u00f8rke, som b\u00e5de forl\u00e6nger brands\u00e6sonen og giver mere br\u00e6ndstof til brandene.\u201d<\/p>\n\n

\"\"
Melinda Plesman fra New South Wales fik raseret sin ejendom, da bushbrandene ramte landsbyen den 8. november og \u00f8delagde 100 huse. \u00a9 Natasha Ferguson \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Vi har medansvar for klimakrisen, s\u00e5 <\/strong>oliejagten i Nords\u00f8en m\u00e5 stoppes<\/h3>\n\n

Det er stof til eftertanke og – ikke mindst – resolut handling. Selvom vi i Danmark kan f\u00f8lge med p\u00e5 afstand, har vi alle medansvar for klimakrisen, der nu s\u00e6tter mange australiere, dyr og natur under ekstremt pres. Vi har alle del i \u00e5rsagerne og konsekvenserne og kan alle blive p\u00e5virket. <\/p>\n\n

For alle lande i verden skal g\u00f8re langt mere for at holde den globale gennemsnitstemperatur under 1,5 og max 2 grader – s\u00e5 verden kan n\u00e5 Parisaftalens m\u00e5l og afv\u00e6rge de uoprettelige konsekvenser, der er igang med at s\u00e6tte ind. Kul, olie og gas skal udfases hurtigere, og den gr\u00f8nne omstilling skal accelerere i alle sektorer og hj\u00f8rner af landenes samfund, s\u00e5 presset p\u00e5 klimaet s\u00e6nkes.<\/p>\n\n

Australien er verdens andenst\u00f8rste eksport af kul i verden og har et stort ansvar. <\/p>\n\n

Danmark har ogs\u00e5 et stort medansvar, der svigtes, hvis regeringen forts\u00e6tter med at udvinde og eksportere ny olie fra Nords\u00f8en.<\/p>\n\n

SKRIV UNDER HER<\/strong><\/a> og v\u00e6r med til at f\u00e5 regeringen til at stoppe jagten efter mere olie i Nords\u00f8en.<\/strong><\/p>\n\n

Det ekstreme vejr og lige nu s\u00e6rligt Australiens skovbrande er et varsel til hele verden om, at der skal ske klimahandling nu<\/em>, hvis vi skal bringe kloden i bedre balance til de n\u00e6ste generationer. Vi skylder at skabe de bedste vilk\u00e5r for en tryg og sikker fremtid.<\/p>\n\n

Delstater i undtagelsestilstand<\/strong> <\/h3>\n\n

Australien er blot \u00e9t af mange lande i verden, der er under voldsomt pres af det mere ekstreme vejr, der kan blive faste indslag i fremtidens vejrudsigt.<\/p>\n\n

Hvad er status p\u00e5 skovbrandene s\u00e5 nu? <\/strong>Det br\u00e6nder praktisk talt i hele landet, men bl.a. s\u00e6rligt i delstaterne Victoria og New South Wales – Australiens mest folkerige delstat, der er i undtagelsestilstand – samt p\u00e5 turist\u00f8en Kangaroo Island. <\/p>\n\n

I skrivende stund (d. 14. januar ) har 28 mennesker mistet livet, og godt 1.500 hjem er g\u00e5et tabt i flammehavet. <\/p>\n\n

If\u00f8lge seneste tal er mere end 10,7 millioner hektar land – et omr\u00e5de st\u00f8rre end det dobbelte af Danmark – br\u00e6ndt af i hele Australien. Og i det mest plagede New South Wales har brandene \u00f8delagt 4,9 millioner hektar, hvilket svarer til Danmarks st\u00f8rrelse. <\/p>\n\n

\"\"
Dyrl\u00e6ge Caitlin McFadden er blandt de mange australiere, der g\u00e5r den ekstra mil. Her er det en forbr\u00e6ndt pungrotte, der er undsluppet flammerne med livet i behold, som hun tager hjem og giver s\u00e6rlig forplejning efter de lange arbejdsdage p\u00e5 klinikken.
\u00a9 Andrew Quilty \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Over 1 milliard dyr er d\u00f8de – og koalaens fremtid er usikker<\/strong> <\/h3>\n\n

P\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt er det umuligt at fastsl\u00e5, hvor meget naturliv, der er g\u00e5et tabt. Men b\u00e5de \u00f8kologer fra University of Sydney og Verdensnaturfonden WWF vurderer, at naturbrandene har kostet omkring 1 milliard d\u00f8de dyr<\/a>.<\/p>\n\n

Og bestanden af den ikoniske koala, der i forvejen er udsat, er nu i en yderst kritisk tilstand. Det vurderes, at 50.000 koalaer er d\u00f8de p\u00e5 Kangaroo Island alene. Da store dele af bestandene har mistet de naturlige habitater og adgang til f\u00f8de af brandenes h\u00e6rgen, er koalaens fremtidsudsigter nu dystre.<\/p>\n\n

Regeringen fyrer op under kulkedlerne<\/strong> <\/h3>\n\n

Naturbrandene ser desv\u00e6rre ikke ud til at ebbe ud. Og hvad g\u00f8r den australske regering? Desv\u00e6rre ikke meget.<\/p>\n\n

Premierminister Scott Morrison har f\u00e5et stor kritik for at for at forholde sig passivt, da brandene eskalerede. Og han v\u00e6grer sig ved at drage sammenh\u00e6ngen mellem klimaforandringerne og brandenes katastrofale niveau, som forskere fastsl\u00e5r. <\/p>\n\n

Gennem de sidste fire \u00e5r er Australiens udledning af drivhusgasser steget. Alligvel \u00f8nsker han at forts\u00e6tte med fyre op under kulkedlerne – en af de st\u00f8rte klimasyndere – i den gigantiske industri. <\/p>\n\n

\u201cVi er ikke interesseret i at holde mineindustrien ned, men i at udbygge den,\u201d l\u00f8d budskabet fra premierministeren, da han senest holdt den \u00e5rlige frokost med mineindustrien<\/a>. Og dette til trods for, at kulprisen er faldende og ikke er en sektor med fremtiden for sig. Sektorens \u00f8konomiske ub\u00e6redygtighed vil Scott Morrison l\u00f8se ved at i stedet at for\u00f8ge produktionen. <\/p>\n\n

\"\"
Selvom hans land st\u00e5r i flammer, insisterer Australiens premierminister p\u00e5, at det klimaskadelige kul skal v\u00e6re en stor del af Australiens eksport til verden. Greenpeace presser p\u00e5 for, at han og regeringen lever op til Parisaftalen og udfaser kullet hurtigt. \u00a9 Dean Sewell \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Premierministerens forn\u00e6gtelse af klimaforandringernes effekt og iveren efter at holde kulindustrien k\u00f8rende med kunstigt \u00e5ndedr\u00e6t er dybt skadeligt for den globale klimaindsats. Den situation arbejder Greenpeace h\u00e5rdt p\u00e5 at \u00e6ndre – i Australien som i resten af verden. Australien m\u00e5 tage akut fat p\u00e5 at udfase kulindustrien og satse p\u00e5 den vedvarende energi, s\u00e5 det globale udslip af drivhusgasser s\u00e6nkes – som mange lande i verden er igang med og har forpligtet sig til med Parisaftalen.<\/p>\n\n

I Danmark og i resten af verden er det afg\u00f8rende, at man med naturbrandene erkender klimaforandringernes konsekvenser. Og at katastrofer som denne kan risikere at blive \u201cden nye normal\u201d for de n\u00e6ste generationer. <\/p>\n\n

Derfor m\u00e5 Danmark ogs\u00e5 tage fat og g\u00f8re mere. Det b\u00f8r bl.a. ske ved at ved at skrue markant ned for den ekstreme k\u00f8dproduktion, da k\u00f8er og svin alene st\u00e5r for knap en femtedel af Danmarks udledning af drivhusgasser. Og regeringen m\u00e5 ogs\u00e5 g\u00f8re det n\u00f8dvendige og lukke hanerne for mere olie i Nords\u00f8en. Den kamp forts\u00e6tter.
<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tStop jagten p\u00e5 fossile br\u00e6ndsler i Danmark\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

De katastrofale brande i Australien spreder sig med en styrke og hast, som er sv\u00e6r at fatte. De er endnu et varsel om, at hele verden skal g\u00f8re noget. Nu. Ogs\u00e5 i Danmark.<\/p>\n\t\t\t\t \n Skriv under\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Himlen har surrealistiske farver i r\u00f8d og orange. Giftiggr\u00e5 skyer af r\u00f8g fra Australiens naturbrande tr\u00e6kker ind over by og land, ogs\u00e5 i hovedstaden Sydney, der topper listen over de…<\/p>\n","protected":false},"author":21,"featured_media":4641,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/klimaforandringerne-puster-til-flammerne-og-katastrofen-i-australien-og-vi-er-alle-del-af-problemet\/","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[24,19],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-4632","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","tag-klima","tag-fossilenergi","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4632","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/21"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4632"}],"version-history":[{"count":20,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4632\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":58395,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4632\/revisions\/58395"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4641"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4632"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4632"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4632"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=4632"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}