![\"\"](\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2018\/10\/30f6a075-gp0stqmx6-1024x683.jpg\" "\\"Pig")
Den f\u00f8rste grund kunne ikke v\u00e6re vigtigere – klimaet.<\/p>\n\n
Klimakrisen banker p\u00e5 med orkaner, oversv\u00f8mmelser, t\u00f8rker og hedeb\u00f8lger – ogs\u00e5 i Danmark. Afgr\u00f8der er truet, og sult og ern\u00e6ringsproblemer relateret til klimaforandringer vokser hos b\u00f8rn og voksne<\/span><\/a>.<\/p>\n\n Industrilandbruget og produktionen af k\u00f8d medvirker kraftigt til at presse planeten til sit yderste. Hvis vi skal l\u00f8se klimakrisen og beskytte den verden, vi giver videre til de n\u00e6ste generationer, m\u00e5 vi producere og spise markant mindre k\u00f8d og stille om til mere plantebaseret mad.<\/p>\n\n Alene k\u00f8er og grise <\/b>st\u00e5r for 18,9 procent af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser<\/span><\/a>. <\/span><\/p>\n\n Siden 2005 har landbruget blot reduceret sit udslip af drivhusgasser med 3,6%<\/span><\/a>, og det er nu tid til, at ministeren og resten af regeringen hj\u00e6lper landbruget med at tage ansvar for vores allesammens klima.<\/p>\n\n Intet tyder dog p\u00e5, at regeringen \u00f8nsker, at landbruget reducerer sit klimaaftryk. Regeringens klimaudspil (oktober, 2018) for de s\u00e5kaldt ikke-kvotebelagte sektorer, der d\u00e6kker boliger, transport og landbrug, freder stort set landbruget<\/span><\/a>. Regeringen vil st\u00f8tte forskning og t\u00e6ttere svinestalde, men adresserer slet ikke problemerne ved k\u00f8dproduktion og mulighederne for at stille om til mere plantebaseret mad.<\/p>\n\n Det store problem ved Danmarks k\u00f8dprodution er st\u00f8rrelsen og den kendsgerning, at dyrene er stuvet sammen og reduceret til enheder i fabrikslignende stalde, hvor de skal vokse og slagtes s\u00e5 hurtigt og effektivt som muligt.<\/p>\n\n Danmark producerede i 2017 31,8 millioner grise, hvoraf omkring 14,1 millioner blev eksporteret som levende sm\u00e5grise<\/span><\/a>.<\/span><\/p>\n\n Vi kan hver is\u00e6r g\u00f8re en forskel ved at sk\u00e6re ned for k\u00f8det p\u00e5 tallerkenen og v\u00e6lge \u00f8kologi i supermarkedet. Men det er slet slet ikke nok for at reducere k\u00f8d- og mejeriproduktionens klimaaftryk markant. Det kr\u00e6ver store politiske beslutninger at vende skuden, og det minder Greenpeace konstant politikerne om.<\/p>\n\n Og det er op ad bakke. L\u00e6s for eksempel den tidligere milj\u00f8- og f\u00f8devareminister Esben Lunde Larsens lufte et \u00f8nske om at fordoble svineproduktionen<\/span><\/a>.<\/p>\n\n Vi beder Jakob Ellemann-Jensen og regeringen om at skifte kurs og s\u00e6tte k\u00f8dindustrien p\u00e5 slankekur og satse p\u00e5 mere plantemad og \u00f8kologi – af hensyn til klimaet, milj\u00f8et, biodiversiteten, folkesundheden og dyrevelf\u00e6rden.<\/p>\n\n \u00c9t af de smukke omr\u00e5der af Danmark, hvor lokale borgere k\u00e6mper for at passe p\u00e5 naturen, er p\u00e5 halv\u00f8en Tuse N\u00e6s i Isefjorden ved Holb\u00e6k. De har dannet en forening – der f\u00e5r st\u00f8tte fra hele landet<\/span><\/a> – og er g\u00e5et til modstand mod en stor udvidelse af den lokale svineproduktion.<\/p>\n\n Kom med til Tuse n\u00e6s her:<\/b><\/span><\/p>\n Borgerne er bekymrede for den st\u00e6rke lugt og frygter, hvad en mangedobling af svineproduktionen vil betyde for omr\u00e5dets natur. P\u00e5 Tuse N\u00e6s ligger det beskyttede Natura 2000-omr\u00e5de Udby Vig, som bl.a. huser 13 truede orkid\u00e9-arter. Flere svin klos op af naturomr\u00e5det vil betyde en st\u00e6rk \u00f8gning af luftb\u00e5ren ammoniak, som kan betyde begyndelsen p\u00e5 enden for de truede orkid\u00e9er.<\/p>\n\n Som borgergruppen siger, er problemet ikke den lokale landmand, der vil udvide sin produktion. Problemet er lovgivningen, fordi den tilgodeser en stadig st\u00f8rre industriel masseproduktion af dyr til eksport frem for at v\u00e6rne om vores st\u00e6rkt pressede klima, natur og milj\u00f8.<\/p>\n\n Den massive danske produktion og eksport af k\u00f8d presser vores natur. Halvdelen af Danmarks landareal bruges i dag til dyrkning af foder til dyr. Hovedparten af k\u00f8det sendes ud af landet, men forureningen bliver her.<\/p>\n\n Ammoniak i luften, zink i landbrugsjorden, kv\u00e6lstof og fosfor i vandl\u00f8b, fjorde, s\u00f8er og hav, nitrat og spr\u00f8jtegift i drikkevandet, resistente bakterier i befolkningen og s\u00e5 disse endel\u00f8se <\/span>monokulturelle marker uden l\u00e6hegn, markveje, stendiger og sm\u00e5biotoper – de samme f\u00e5 foderafgr\u00f8der s\u00e5 langt \u00f8jet r\u00e6kker. Stort set alt bortset fra afgr\u00f8den er spr\u00f8jtet v\u00e6k med gift.<\/p>\n\n Insekternes levesteder – de levende hegn og ukrudtet – bliver f\u00e6rre, og bier, sommerfugle og andre insekter er i voldsom tilbagegang. Med insekterne forsvinder ogs\u00e5 fuglene, og antallet af fugle i det \u00e5bne land er halveret p\u00e5 de seneste 40 \u00e5r.<\/p>\n\n I svinestaldene ser man ogs\u00e5 konsekvenserne af industrialiseringen.<\/p>\n\n 1.000 pattegrise \u201cdestrueres\u201d i dansk svineindustri – enten som d\u00f8df\u00f8dte eller tidligt d\u00f8de pattegrise. Ikke om ugen, ikke i d\u00f8gnet, men i timen!<\/p>\n\n 1.000 d\u00f8de pattegrise i timen er en direkte konsekvens af, at svineproduktionen er drevet til at v\u00e6re en intensiv stordrift, <\/b>hvor n\u00e6sten hver fjerde gris d\u00f8r under f\u00f8dslen eller kort tid efter. En so med 14 patter er i dag fremavlet til at f\u00e5 helt op til 40 pattegrise pr. kuld. Grisene er naturligvis sm\u00e5 og skravlede, og n\u00e6sten hver fjerde d\u00f8r alts\u00e5 som helt sm\u00e5. Industrien har bev\u00e6get sig alt for langt v\u00e6k fra det naturlige, og det k\u00e6mper Greenpeace imod.<\/p>\n\n Den voldsomme pattegrisd\u00f8delighed er et symptom p\u00e5 en syg og alt for stor produktion, hvor fokus er p\u00e5 mere effektivitet, mere intensitet, st\u00f8rre drift p\u00e5 mindre plads – fremfor p\u00e5 kvalitet, dyreetik og samfundsansvar. Det m\u00e5 vi \u00e6ndre.<\/p>\n\n Der er mange fordele ved at mindske k\u00f8dproduktionen og have fokus p\u00e5 dyrkning af plantebaseret mad. Vidste du, at halvdelen af Danmarks samlede areal – eller 80 procent af landbrugsjorden – bruges til dyrkning af foder til dyr? Og derudover et omr\u00e5de st\u00f8rre end Sj\u00e6lland og Falster i Sydamerika, hvor der dyrkes soja til danske svin.<\/p>\n\n Det er nemlig ekstremt pladskr\u00e6vende at producere k\u00f8d- og mejeriprodukter.<\/p>\n\n(2) Danmarks k\u00f8dindustri m\u00e5 p\u00e5 slankekur<\/b><\/h3>\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2018\/10\/70855820-70855820-gp0stsd3y_web_size-1.jpg\")
(3) Natursk\u00f8nne Tuse N\u00e6s k\u00e6mper mod \u201csvinefabrik\u201d<\/b><\/h3>\n\n
(4) Er 1.000 d\u00f8de pattegrise i timen udtryk for et sundt landbrug?<\/b><\/h3>\n\n
![\"Kreativ](\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2018\/09\/283ff8a8-gp0strd90-1024x683.jpg\" "\\"Kreativ")
(5) 80 procent af Danmarks landbrugsjord bruges til dyrefoder. Natur og mad til mennesker skal have mere plads<\/b><\/h3>\n\n