{"id":49016,"date":"2021-09-15T07:03:30","date_gmt":"2021-09-15T05:03:30","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=49016"},"modified":"2023-12-21T10:32:16","modified_gmt":"2023-12-21T09:32:16","slug":"tillykke-med-foedselsdagen-greenpeace-50-aar-med-mindbombs-og-en-fremtid-med-mange-mange-flere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/greenpeace\/tillykke-med-foedselsdagen-greenpeace-50-aar-med-mindbombs-og-en-fremtid-med-mange-mange-flere\/","title":{"rendered":"Tillykke med f\u00f8dselsdagen Greenpeace: 50 \u00e5r med \u201cmindbombs\u201d og en fremtid med mange, mange flere"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
En f\u00e6llessk\u00e5l udbringes ombord til Greenpeace’s f\u00f8rste aktion i 1971. (Foto: Robert Keziere)<\/figcaption><\/figure>\n\n

Der findes ikke rigtig noget godt dansk udtryk for en mindbomb<\/em>. Udtrykket har v\u00e6ret centralt i Greenpeace\u2019s filosofi om radikal, ikke-voldelig forandring af samfundet, siden vi blev grundlagt. Det beskriver, hvad der sker, n\u00e5r et menneske i overf\u00f8rt betydning f\u00e5r sprunget en bombe i sit sind, der \u00e6ndrer ens virkelighedsopfattelse. <\/p>\n\n

Det sker fx, n\u00e5r man ser, h\u00f8rer eller l\u00e6ser noget, der g\u00f8r, at man pludselig forst\u00e5r, at verden er skruet sammen p\u00e5 en helt anderledes m\u00e5de, end man troede. At f\u00e5 sprunget en mindbomb er som en lille genf\u00f8dsel for at sige det h\u00f8jstemt.  <\/p>\n\n

Den h\u00f8jstemte tone er efter min mening p\u00e5 sin plads, for I dag er det 50 \u00e5r siden, at vores bev\u00e6gelse og den ide blev f\u00f8dt. Og den er stadig liges\u00e5, hvis ikke mere, n\u00f8dvendig i 2021. <\/p>\n\n

Den 15. september 1971 sejlede en flok hippier ud i en gammel fiskerb\u00e5d, de havde d\u00f8bt Greenpeace, for at stoppe en amerikansk atompr\u00f8vespr\u00e6ngning ved Alaska. P\u00e5 trods af at bes\u00e6tningen aldrig n\u00e5ede destinationen, og bomben blev detoneret, gav billederne af aktivisterne i Greenpeace, der sejlede ud for at \u201ckonfrontere bomben\u201d, et s\u00e5 stort fokus p\u00e5 pr\u00f8vespr\u00e6ngningernes konsekvenser for milj\u00f8et og aff\u00f8dte et s\u00e5 massivt folkeligt pres for at f\u00e5 dem stoppet, at myndighederne til sidst gav efter. <\/p>\n\n

Det var vores f\u00f8rste erobring af den kollektive bevidsthed. Vores f\u00f8rste mindbomb<\/em>.<\/p>\n\n

\"\"
12 bes\u00e6tningsmedlemmer sejler ud for at stoppe en atompr\u00f8vespr\u00e6ngning i Amchitka ved Alaska i 1971. (Foto: Rober Keziere)<\/figcaption><\/figure>\n\n

I dag kan vi se tilbage p\u00e5 en 50-\u00e5r-lang historie, hvor vi gentagne gange har form\u00e5et at \u00e6ndre verden p\u00e5 den m\u00e5de. S\u00e5 tillykke til alle jer, som st\u00f8tter og er en del af Greenpeace. M\u00e5ske var det ogs\u00e5 en mindbomb<\/em>, der gjorde jer bekendte med Greenpeace f\u00f8rste gang? <\/p>\n\n

Jeg meldte mig som frivillig i Greenpeace for knap 30 \u00e5r siden. Det var dengang, at debatten om \u00f8del\u00e6ggelsen af ozonlaget var p\u00e5 sit h\u00f8jeste, og det var i h\u00f8j grad Greenpeace, der havde sat problemet p\u00e5 den politiske dagsorden. <\/p>\n\n

Et \u00e5r senere stod jeg i Bella Centeret blandt en h\u00e6r af politikere, journalister og endda dronningen, til min f\u00f8rste aktion. Anledningen var et topm\u00f8de mellem verdens milj\u00f8ministre, der skulle diskutere udfasning af de ozonlagsnedbrydende stoffer.<\/p>\n\n

Greenpeace havde f\u00e5et lov til at udstille Greenfreeze<\/em> – en prototype p\u00e5 et k\u00f8leskab, vi havde f\u00e5et produceret i Tyskland, som ikke indeholdte de skadelige stoffer – for at vise, at forandringen var mulig, og at industrien talte usandt, n\u00e5r de h\u00e6vdede, at alternativer ikke var mulige. <\/p>\n\n

Til forsamlingens overraskelse havde vi ogs\u00e5 placeret et par aktivister i en lastbil ved indgangen i et afl\u00e5st gitterbur, sammen med en luftv\u00e6rnssirene, man kunne h\u00f8re i det meste af K\u00f8benhavn, for at understrege situationens alvor. <\/p>\n\n

Dav\u00e6rende milj\u00f8minister Per Stig M\u00f8ller gav efterf\u00f8lgende udtryk for, at aktionen i den grad gjorde indtryk. Danmark blev foregangsland, og ozonproblematikken er l\u00f8st. Det er en af de mindbombs<\/em>, vi husker tilbage p\u00e5 med s\u00e6rlig stolthed i Greenpeace i Danmark.<\/p>\n\n

\"\"
Produktion af “Greenfreeze” – det f\u00f8rste k\u00f8leskab uden ozonlagsskadelige stoffer – i Niederschmiedeberg i Tyskland. (Foto: Ali Paczensky)<\/figcaption><\/figure>\n\n

En mindbomb<\/em> kan man nok ikke kalde det, men det er ogs\u00e5 med stolthed, vi ser tilbage p\u00e5 vores lange kamp for at s\u00e6tte klimakrisen p\u00e5 den politiske dagsorden. Da jeg meldte mig ind i Greenpeace, var drivhuseffekten allerede veldokumenteret videnskabeligt, men der skulle en lang, sej kamp til, f\u00f8r det blev bredt accepteret, at den globale opvarmning er menneskeskabt, og at vi skal reducere vores emissioner. <\/p>\n\n

Herhjemme har den kamp senest blandt andet resulteret aftalen om at udfase olieproduktionen i Nords\u00f8en og Klimaloven, som ogs\u00e5 i h\u00f8j grad blev til p\u00e5 grund af pres fra Greenpeace. <\/p>\n\n

Men selvom vi er stolte, kigger vi mest af alt frem, og det skal vi ogs\u00e5. For verden har forandret sig p\u00e5 flere m\u00e5der, der g\u00f8r, at vi ikke l\u00e6ngere kan skabe den politiske k\u00e6dereaktion, der skal til, med en enkelt mindbomb<\/em>. Det skyldes to ting. For det f\u00f8rste er klimakrisen og biodiversitetskrisen hyperkomplekse og r\u00e6kker ind i alle lommer af samfundet. For det andet er massemediet blevet erstattet af et fragmenteret mediebillede. De udviklinger tilsammen g\u00f8r, at det er blevet sv\u00e6rere at opn\u00e5 en bred opm\u00e6rksomhed og erkendelse af problemernes omfang og l\u00f8sninger med en enkelt aktion eller med en enkelt kampagne. Vi kan med andre ord ikke l\u00e6ngere \u201cbare\u201d sejle ud til en atompr\u00f8vespr\u00e6ngning, skabe opm\u00e6rksomhed om problemet og f\u00e5 det l\u00f8st.<\/p>\n\n

\"\"
Greenpeace til klimamarch i K\u00f8benhavns gader med bannere, der opfordrer pensionsselskabet ATP om af fras\u00e6lge sine investeringer i kul, olie og gas. (Foto: Jesper Edvardsen)<\/figcaption><\/figure>\n\n

Vi har for l\u00e6ngst indset, at arbejdet, der skal til for at opn\u00e5 den n\u00f8dvendige forandring, m\u00e5 foreg\u00e5 over l\u00e6ngere tid og ske i samarbejde med andre kr\u00e6fter i samfundet, der vil det samme. <\/p>\n\n

Et konkret eksempel p\u00e5 det sporskifte ser vi fx til hverdag, n\u00e5r andre milj\u00f8organisationer og bev\u00e6gelser bruger vores v\u00e6rksted for at male bannere og planl\u00e6gge demonstrationer. Eller n\u00e5r vi g\u00e5r sammen i alliancer med fagforeninger, og udviklingsorganisationer. Eller n\u00e5r vi m\u00f8des med pensionsselskaber eller virksomheder for at p\u00e5virke dem i den rigtige retning. Vi er blevet mere udadvendte, og det skal vi forts\u00e6tte med. Den radikale forandring af samfundet, der skal til for at l\u00f8se klima- og biodiversitetskrisen, kr\u00e6ver en massemobilisering, og her kommer Greenpeace til at spille en afg\u00f8rende rolle i kraft af vores st\u00f8rrelse og globale r\u00e6kkevidde. Det ansvar skal vi forts\u00e6tte med at tage p\u00e5 os. <\/p>\n\n

Og netop det, at Greenpeace er blevet en global organisation, giver os en unik mulighed for at skabe forandring. Da jeg meldte mig ind i Greenpeace, var vores organisation prim\u00e6rt til stede i Nordamerika og Europa. Men i l\u00f8bet af de sidste to \u00e5rtier har vi ogs\u00e5 f\u00e5et store og st\u00e6rke afdelinger i et v\u00e6ld af lande i Asien, Afrika og Sydamerika. Lande, som for det f\u00f8rste m\u00e6rker de eskalerende milj\u00f8kriser h\u00e5rdest, og for det andet bliver afg\u00f8rende for, hvorvidt vi klarer at omstille verden i tide p\u00e5 grund af befolkningstilv\u00e6ksten og den \u00f8konomiske udvikling. <\/p>\n\n

Vi har i dag afdelinger i 57 lande og cirka 3 millioner st\u00f8ttemedlemmer i verden, og da milj\u00f8problemerne er gr\u00e6nseoverskridende, kan vi med vores globale tilstedev\u00e6relse til stadighed unders\u00f8ge og vise, hvorfor vi m\u00e5 omstille vores samfund grundl\u00e6ggende. Et eksempel p\u00e5 det fra vores egen andedam er, n\u00e5r vi i samarbejde med Greenpeace i Brasilien viser den danske befolkning sammenh\u00e6ngen mellem dansk svineproduktion og skovrydning i Amazonas. Med afsl\u00f8ringer, rapporter, billeder og aktioner. Vi skal forts\u00e6tte med at udnytte vores globale styrke herhjemme – og gerne i endnu h\u00f8jere grad. <\/p>\n\n

\"Greenpeace
Greenpeace demonstrerer ved indgangen til Axelborg, hovedkvarter for Landbrug & F\u00f8devarer, mod Danish Crowns sojaimport, der f\u00f8rer til skovrydning i Sydamerika. (Foto: Jonas Ahm)<\/figcaption><\/figure>\n\n

Ogs\u00e5 fordi en af vores store udfordringer i Danmark er, at den politiske debat om klimakrisen ofte bliver navlepillende og indbildsk. Myten om, at vi er et foregangsland, og at det er de andre lande, der skal tage sig sammen, er stadigv\u00e6k alt for udbredt. S\u00e5 selv om vi kan v\u00e6re stolte af vores vindm\u00f8ller, m\u00e5 vi ikke glemme, at vi er et af de lande, der har den st\u00f8rste udledning af drivhusgasser og det st\u00f8rste planet\u00e6re fodaftryk per indbygger. Og at det ydermere stadigv\u00e6k vil v\u00e6re s\u00e5dan, selv n\u00e5r vi i 2030 f\u00e5r reduceret vores emissioner med 70 procent sammenlignet med 1990, s\u00e5dan som det st\u00e5r skrevet i klimaloven. <\/p>\n\n

Vi skal vise, hvordan vores enorme produktion og forbrug i Danmark for\u00e5rsager globale milj\u00f8\u00f8del\u00e6ggelser og afsl\u00f8re den greenwashing og de falske l\u00f8sninger, som politikere og virksomheder, der vil bevare business as usual<\/em>, pr\u00f8ver at s\u00e6lge til offentligheden. Samtidig skal vi insistere p\u00e5, at Danmark skal v\u00e6re et reelt, gr\u00f8nt foregangsland, da det ogs\u00e5 er i vores egen interesse, at vi bibeholder en planet, hvor fremtidige generationer kan trives – med et s\u00e5 stabilt klima og s\u00e5 rig en biodiversitet som muligt. <\/p>\n\n

For hvis det ikke er muligt at skabe et samfund, som ikke er p\u00e5 kollisionskurs med de planet\u00e6re gr\u00e6nser, i et rigt, skandinavisk velf\u00e6rdssamfund, hvor er det s\u00e5 muligt? <\/p>\n\n

Endnu engang tillykke til alle jer, der har v\u00e6ret med p\u00e5 hele eller dele af rejsen de sidste 50 \u00e5r. Og til jer som vil v\u00e6re med fremover. Vi har stort stykke arbejde foran os. <\/p>\n\n

\n<\/lite-youtube>\n<\/div><\/figure>\n\n

<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tKom med ombord p\u00e5 vores videre rejse\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I dag kan vi se tilbage p\u00e5 en 50-\u00e5r-lang historie, hvor vi gentagne gange har form\u00e5et at \u00e6ndre verden med “mindbombs”. S\u00e5 tillykke til alle jer, som st\u00f8tter og er en del af Greenpeace.<\/p>\n","protected":false},"author":77,"featured_media":49028,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/greenpeace\/tillykke-med-foedselsdagen-greenpeace-50-aar-med-mindbombs-og-en-fremtid-med-mange-mange-flere\/","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[4],"tags":[30,13],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-49016","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-greenpeace","tag-aktivisme","tag-omgreenpeace","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49016","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/77"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=49016"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49016\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":59499,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49016\/revisions\/59499"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/49028"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=49016"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=49016"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=49016"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=49016"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}