{"id":49101,"date":"2021-09-20T14:57:43","date_gmt":"2021-09-20T12:57:43","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=49101"},"modified":"2023-01-16T10:16:11","modified_gmt":"2023-01-16T09:16:11","slug":"sojaskraa-i-svinefoder-er-en-hoveddrivkraft-bag-skovrydning-ikke-bare-et-restprodukt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/landbrug\/sojaskraa-i-svinefoder-er-en-hoveddrivkraft-bag-skovrydning-ikke-bare-et-restprodukt\/","title":{"rendered":"Sojaskr\u00e5 i svinefoder er en hoveddrivkraft bag skovrydning – ikke bare et restprodukt"},"content":{"rendered":"\n
\"Den
Tager man de \u00f8konomiske briller p\u00e5, er sojaskr\u00e5en mindst lige s\u00e5 indbringende som sojaolie, og derfor giver det ikke mening blot at betragte sojaskr\u00e5en som et restprodukt. <\/figcaption><\/figure>\n\n

I Facebooks kommentarspor m\u00f8der man tit folk, der h\u00e6vder, at landbrugets sojafoder bare er et restprodukt fra produktionen af sojaolie og derfor ikke kan holdes til ansvar for skovrydning. Det er en misforst\u00e5else. L\u00e6s her hvorfor.<\/strong><\/p>\n\n

Soja er en plante rig p\u00e5 b\u00e5de protein og olie. Sojaolie bruges i en lang r\u00e6kke f\u00f8devarer som margarine, is og salatdressing, i cremer og kosmetik og til biodiesel. Det t\u00f8rstof, der bliver tilbage, n\u00e5r sojaolien udvindes, kaldes sojakager eller sojaskr\u00e5. Det indeholder helt op til 50 procent protein, og er derfor blevet en popul\u00e6r ingrediens i foder til svin, k\u00f8er, kyllinger, laks og andre dyr i landbruget, hvor man \u00f8nsker hurtig v\u00e6kst eller h\u00f8j ydelse.<\/p>\n\n

Det s\u00e5kaldte restprodukt giver st\u00f8rre indtjening end sojaolie<\/strong><\/h2>\n\n

Man kan godt kalde sojaskr\u00e5 for et restprodukt fra sojaolieproduktionen i den forstand, at det er det, man har tilbage, n\u00e5r man har udvundet olien. Tager man de \u00f8konomiske briller p\u00e5, er sojaskr\u00e5en imidlertid mindst lige s\u00e5 indbringende som olien, og derfor giver det ikke mening blot at betragte sojaskr\u00e5en som et restprodukt. <\/p>\n\n

Priserne p\u00e5 verdensmarkedet for sojaolie og -skr\u00e5 svinger konstant. P\u00e5 hjemmesiden indexmundi.com<\/a> kan man se prisudviklingen over tid for en lang r\u00e6kke varer. I skrivende stund (10. september 2021) ligger prisen for et ton sojaskr\u00e5 p\u00e5 377 dollars<\/a>, mens et ton sojaolie koster 1229 dollars<\/a>. <\/p>\n\n

80 procent af et ton sojab\u00f8nner bliver til sojaskr\u00e5 og 18 procent til olie<\/a>, og det vil sige, at et ton sojab\u00f8nner aktuelt indbringer 302 dollars for sojaskr\u00e5en og 221,2 dollars for sojaolien. Sojaskr\u00e5en st\u00e5r alts\u00e5 for en st\u00f8rre indtjening end sojaolien.<\/p>\n\n

For de landm\u00e6nd og virksomheder, der dyrker sojaen, er det den samlede eftersp\u00f8rgsel og pris p\u00e5 produktet, der afg\u00f8r, om de udvider deres produktion.<\/p>\n\n

Eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 billigt proteinfoder rydder skove i Sydamerika<\/strong><\/h2>\n\n

Den danske produktion af k\u00f8d og m\u00e6lk er s\u00e5 stor, at vi i Danmark – selvom vi i dag bruger 50 procent af vores landjord til at dyrke foder til landbrugsdyr – ikke har plads til at dyrke foder nok. Derfor er dansk landbrug afh\u00e6ngigt af at kunne importere foder, og det er s\u00e6rligt sojaskr\u00e5, der importeres.<\/p>\n\n

Soja ligger i top over de afgr\u00f8der, der er skyld i skovrydning globalt. Produktionen af soja er ottedoblet siden 1960-erne<\/a>, og det er prim\u00e6rt den voksende produktion af k\u00f8d og m\u00e6lk, der har drevet eftersp\u00f8rgslen. EU er den n\u00e6stst\u00f8rste import\u00f8r af soja globalt, og over 90 procent af EU\u2019s import er sojaskr\u00e5, der bruges til foder. <\/a><\/p>\n\n

I Danmark kommer over 80 procent af importen fra Sydamerika, prim\u00e6rt Brasilien og Argentina<\/a>, som er lande med h\u00f8j skovrydning. Omkring 20% af EU\u2019s sojaimport har forbindelse til ulovlig skovrydning, konkluderede en r\u00e6kke forskere i 2020 i en artikel i Science.<\/a><\/p>\n\n

Det er dog ikke kun ulovlig, men ogs\u00e5 i h\u00f8j grad lovlig, skovrydning, der udg\u00f8r et problem. If\u00f8lge den internationale organisation Det B\u00e6redygtige Handelsinitiativ, IDH,<\/a> vil der stadig kunne ryddes 1,1 millioner km2 skov inden for lovens rammer i Brasilien, Argentina og Paraguay. Det svarer til 25 gange Danmarks areal.<\/p>\n\n

Den danske slagteri-gigant Danish Crown fors\u00f8ger sammen med de fodervirksomheder, der importerer sojaen til Danmark, at narre os til at tro, at deres sojafoder er ansvarligt produceret og ikke har forbindelse til skovrydning. Men Danish Crowns soja er ikke ansvarlig, l\u00e6s her mere om hvorfor.<\/a><\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tStop dansk import af soja, som truer skovene\ud83c\udf33\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Landbrugsdyr bliver fodret med soja fra Sydamerika.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I Facebooks kommentarspor m\u00f8der man tit folk, der h\u00e6vder, at landbrugets sojafoder bare er et restprodukt fra produktionen af sojaolie og derfor ikke kan holdes til ansvar for skovrydning. Det er en misforst\u00e5else.<\/p>\n","protected":false},"author":29,"featured_media":49103,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[3],"tags":[64,28],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-49101","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-landbrug","tag-soja","tag-skovrydning","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49101","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/29"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=49101"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49101\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54295,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49101\/revisions\/54295"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/49103"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=49101"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=49101"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=49101"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=49101"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}