![\"\"](\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2018\/11\/9e43bb16-paris-aktion.jpg\")
FN\u2019s klimatopm\u00f8der – ogs\u00e5 kaldet COP\u2019en (Conference of the Parties<\/em>) – er der, hvor verdens regeringer m\u00f8des for at dr\u00f8fte klimaforandringerne, og hvad de vil g\u00f8re ved dem. Planer pr\u00e6senteres og dr\u00f8ftes, og nogle gange indg\u00e5s aftaler. N\u00e6sten alle lande er repr\u00e6senteret. Side om side diskuterer sm\u00e5 \u00f8stater, der har udsigt til at forsvinde fra landkortet inden udgangen af \u00e5rhundredet, med store og st\u00e6rkt forurenende lande. Nogle regeringer kommer i god tro, mens andre kommer for at stikke en k\u00e6p i hjulet og forhindre fremskridt.<\/p>\n\n Klimatopm\u00f8det i K\u00f8benhavn i 2009 var et eksempel p\u00e5, hvor skidt det kan g\u00e5. Omvendt er COP21 i Paris med indg\u00e5elsen af Parisaftalen i 2015 et eksempel p\u00e5, hvor godt det kan g\u00e5. En helt central del af Parisaftalen er den vedtagne m\u00e5ls\u00e6tning om, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal fors\u00f8ges begr\u00e6nses til 1,5 og godt under 2 grader.<\/p>\n\n Hver COP er vigtig og forskellig, men enkelte klimatopm\u00f8der f\u00e5r mere opm\u00e6rksomhed end andre, og det er ikke uden grund, at verdens \u00f8jne hviler p\u00e5 det forest\u00e5ende m\u00f8de i Glasgow. I Paris vedtog verdens regeringer de m\u00e5ls\u00e6tninger, der skal f\u00e5 os ud af klimakrisen. I Glasgow skal vi se planerne for, hvordan vi kommer frem til m\u00e5lstregen.<\/p>\n\n Vi kan ikke pakke tingene ind l\u00e6ngere taget den alvorlige situation i betragtning: Succes i Glasgow vil kr\u00e6ve enorme fremskridt. Kort fortalt er der fire afg\u00f8rende kriterier:<\/p>\n\n Lad os tage et dybere dyk ned i hvert kriterie.<\/p>\n\n Klimaforandringernes st\u00f8rste synder er de fossile br\u00e6ndsler. Kul, olie og gas indeholder kulstof, der, n\u00e5r det afbr\u00e6ndes i kraftv\u00e6rker, biler, fly osv., udleder kuldioxid (CO2) til atmosf\u00e6ren, der opvarmer vores atmosf\u00e6re og oceaner. Derfor er det absolut n\u00f8dvendigt, at verden beslutter sig for, at nye kul-, olie- og gasprojekter h\u00f8rer fortiden til. Det betyder ingen nye tilladelser til oliefterforskning, ingen nye kulkraftv\u00e6rker og ikke flere gasledninger (hverken til Lolland eller Rusland).<\/p>\n\n Selv Det Internationale Energiagentur, som i en uheldig kombination af b\u00e5de at v\u00e6re fodsl\u00e6bende og en af de mest toneangivende organisationer p\u00e5 energiomr\u00e5det, kom med en afg\u00f8rende rapport<\/a> i maj tidligere i \u00e5r, hvor agenturet anviste et scenarie for, hvordan verden kan indfri Parisaftalens 1,5 grads m\u00e5ls\u00e6tning. En af de helt centrale pointer i den rapport er, at den m\u00e5ls\u00e6tning foruds\u00e6tter, at der \u201c… fra i dag ikke foretages nogle nye investeringer i fossile energiprojekter\u2026\u201d.<\/p>\n\n De sidste fem \u00e5r (2016-2020) har v\u00e6ret de varmest \u00e5r (hvilket vil sige siden 1850 mindst). De sidste 15 \u00e5r har v\u00e6ret de 15 \u00e5r, hvor havisen i Arktis har v\u00e6re mindst<\/a>. Hedeb\u00f8lge og skovbrande i Nordamerika, kraftige overssv\u00f8mmelser i Kina og Europa, Madagaskar advarer om, at de st\u00e5r p\u00e5 t\u00e6rsklen til en klimarelateret hungersn\u00f8d. Intet kontinent g\u00e5r i dag fri.<\/p>\n\n If\u00f8lge forskerne skal der t\u00e6t p\u00e5 en halvering af drivhusgasser til, for at 1,5 grads m\u00e5let i Parisaftalen forbliver inden for r\u00e6kkevidde. Men if\u00f8lge den seneste opg\u00f8relse fra FN<\/a>, der udkom for f\u00e5 dage siden, s\u00e5 har verden med de politiske l\u00f8fter, der lige nu er p\u00e5 bordet, retning mod en gennemsnitlig temperaturstigning p\u00e5 2,7 grader.<\/p>\n\n Ser man tilbage p\u00e5 en lignende opg\u00f8relse<\/a> forud for klimatopm\u00f8det i Paris i 2015, var verden p\u00e5 dette tidspunkt p\u00e5 vej mod en 3,7 grader varmere verden.<\/p>\n\n I betragtning af at drivhusgasserne forventes at stige de kommende \u00e5r, er opgaven foran verden monumental. P\u00e5 den anden side fort\u00e6ller de seneste \u00e5rs fremskridt fra Parisaftalen og frem, at store forbedringer er muligt. Dette endda i en periode med en amerikansk pr\u00e6sident der stak en kniv i ryggen p\u00e5 klimavidenskaben og fremtidige generationer, samt en brasiliansk president, der er g\u00e5et amok med motorsaven i egen baghave.<\/p>\n\n Derfor er det absolut n\u00f8dvendigt, at vi i Glasgow ser nye og markant forbedrede l\u00f8fter om reduktioner af drivhusgasserne. Det er is\u00e6r de rige lande, der skal g\u00e5 i front, men der skal ogs\u00e5 komme v\u00e6sentlig mere handling fra G20 landene, der st\u00e5r for 80 procent af de globale udledninger, inklusive Indien, Kina, Australien, Saudi Arabien, Rusland og Brasilien.<\/p>\n\n Siden Parisaftalen er m\u00e6ngden af l\u00f8fter fra b\u00e5de lande og store virksomheder om \u201cnetto-nul\u201d og \u201cklimaneutral\u201d eksploderet.<\/p>\n\n I alt for mange tilf\u00e6lde er grundprincippet at i stedet for at introducere planer for markante reduktioner i egen butik p\u00e5 den korte bane, s\u00e5 f\u00e5r man et dyrt marketingsbureau til at lave en gr\u00f8n indpakning af et budskab om netto-nul eller klimaneutral et sted langt ude i fremtiden (typisk om 30 \u00e5rs tid s\u00e5 virksomheden kan sige, at den er Paris-kompatibel). P\u00e5 sidelinjen tilk\u00f8ber store udledere nogle CO2-kreditter (der ofte er udokumenteret<\/a> hvis ikke direkte fusk<\/a>), som de kan tr\u00e6kke fra deres egne udledninger).<\/p>\n\n Overordnet set er netto-0 m\u00e5ls\u00e6tninger og klimaneutralitet i 2050 et r\u00f8gsl\u00f8r, der i bund og grund fors\u00f8ger at fjerne opm\u00e6rksomheden fra stater og virksomheders manglende drivhusgasreduktioner her og nu. Trods den gr\u00f8nne indpakning var og er det stadig den dag i dag den egentlige hensigt at beskytte business as usual<\/em> og ikke klimaet eller vores f\u00e6lles velf\u00e6rd. I nogle tilf\u00e6lde benyttes \u201cnet-zero commitments\u201d endda til at udvide den eksisterende fossile produktion.<\/p>\n\n En af de ting, der skal forhandles p\u00e5 plads i Glasgow, er de mere detaljerede regler under Parisaftalen. Det kan umiddelbart lyde en anelse kedeligt og ubetydeligt, men dj\u00e6vlen gemmer sig som bekendt ofte i detaljen.<\/p>\n\n Under Parisaftalens artikel 6 \u00f8jner mange store virksomheder og lande en mulighed for, at der i Glasgow vedtages en mekanisme for, hvordan der kan skabes et globalt marked for CO2-kreditter. Dette m\u00e5 ikke ske.<\/p>\n\n Artikel 6 skal udstikke reglerne for internationalt klimasamarbejde omkring finansiering, teknologioverf\u00f8rsel til mindre udviklede lande, vidensdeling og kapacitetsopbygning – ikke v\u00e6reet v\u00e6rkt\u00f8j til at slippe for de n\u00f8dvendige reduktioner her og nu.<\/p>\n\n P\u00e5 klimatopm\u00f8det i K\u00f8benhavn i 2009 lovede verdens rige lande, at de i 2020 ville give 100 milliarder dollars om \u00e5ret i klimbistand til de mindre udviklede lande. L\u00f8ftet blev gentaget i Paris i 2015 og forl\u00e6nget til 2025.<\/p>\n\n Men l\u00f8ftet er ikke blevet indfriet, og if\u00f8lge OECD<\/a> forventes det f\u00f8rst indfriet i 2023. Det er alt for sent. Det er f\u00f8rst og fremmeste de rige lande, der b\u00e6rer det historiske ansvar for klimakrisen. Derudover rammer konsekvenserne af klimaforandringerne socialt sk\u00e6vt, og g\u00e5r h\u00e5rdest ud over det globale syd.<\/p>\n\nHvordan ser succes i Glasgow ud?<\/strong><\/h2>\n\n
\n
Enden p\u00e5 den fossile \u00e6re<\/strong><\/h2>\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2020\/11\/a372137c-lukketid-for-nords\u00f8olien-1-1024x683.jpg\")
Halvering af drivhusgasserne i 2030<\/strong><\/h2>\n\n
CO2-kreditter – en bombe under Parisaftalen<\/strong><\/h2>\n\n
Klimabistand<\/strong><\/h2>\n\n