{"id":49490,"date":"2021-11-18T15:05:34","date_gmt":"2021-11-18T14:05:34","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=49490"},"modified":"2025-09-23T11:53:12","modified_gmt":"2025-09-23T09:53:12","slug":"i-sallingland-drikker-kalvene-forst","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/landbrug\/i-sallingland-drikker-kalvene-forst\/","title":{"rendered":"I Sallingland drikker kalvene f\u00f8rst"},"content":{"rendered":"\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tTEMA: P\u00e5 sporet af landbrugets l\u00f8sninger\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

I dette tema kan du dykke ned i nogle historier, der viser nogle bud p\u00e5, hvordan landbruget kan blive en positiv medspiller i kampen for at bremse klima- og biodiversitetskrisen.<\/p>\n\t\t\t\t \n L\u00e6s mere\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t\n

Klimafremskridt m\u00e5 aldrig ske p\u00e5 bekostning af dyrevelf\u00e6rd. Holistisk afgr\u00e6sning, \u00f8kologi og h\u00f8j dyrevelf\u00e6rd, hvor kalvene f\u00e5r lov til at blive hos deres mor, er sammen med langt mere plantemad til mennesker en del af vejen frem for fremtidens landbrug.<\/strong><\/p>\n\n

\"I
Holistisk afgr\u00e6sning, \u00f8kologi og h\u00f8j dyrevelf\u00e6rd, hvor kalvene f\u00e5r lov til at blive hos deres mor, er sammen med langt mere plantemad til mennesker en del af vejen frem for fremtidens landbrug.
\u00a9 Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Et nysgerrigt koansigt titter frem mellem tr\u00e6erne. Fra den skyggefulde skov, hvor koen f\u00e5r lov til at g\u00e5 i fred, mens hun venter p\u00e5, at en lille ny kalv skal melde sin ankomst til verden, er der udsigt ud over Limfjordens bl\u00e5 vand.<\/p>\n\n

Det er n\u00e6sten ikke til at forestille sig et mere idyllisk sted at v\u00e6re ko end p\u00e5 g\u00e5rden Gammel B\u00f8rsting i Salling syd for Limfjorden. Her f\u00e5r kalvene lov til at g\u00e5 hos deres m\u00f8dre og har f\u00f8rsteret til m\u00e6lken. Det er kun den m\u00e6lk, der er tilovers, der bliver sendt til mejeriet. <\/p>\n\n

\u201cDet betyder s\u00e5 meget for b\u00e5de kalven og koen, at de f\u00e5r lov til at blive sammen. Der er forskere, der siger, at k\u00f8erne i det moderne landbrug, hvor kalvene fjernes efter et d\u00f8gn, g\u00e5r rundt i en evig f\u00f8dselsdepression,\u201d fort\u00e6ller Kirsten Holt Andersen, som er \u00f8kologisk landbruger og sammen med Sven Irgens-M\u00f8ller driver g\u00e5rden.<\/p>\n\n

De oplever begge, at k\u00f8er, der er f\u00f8dt og opvokset p\u00e5 deres marker, er meget rolige og tillidsfulde. At b\u00e5ndet er st\u00e6rkt mellem den enkelte ko og hendes kalv, ses tydeligt, da Kirsten og Sven sidst p\u00e5 eftermiddagen driver k\u00f8erne hen for at blive malket ved den mobile udend\u00f8rs malkestation.<\/p>\n\n

De fleste k\u00f8er f\u00f8lger roligt med, men en enkelt ko bliver st\u00e5ende tilbage. Hendes kalv har gemt sig i gr\u00e6sset i den modsatte ende af marken, og hun n\u00e6gter at f\u00f8lge trop med de andre k\u00f8er, f\u00f8r kalven er fundet og har sluttet sig til hende.<\/p>\n\n

\"Sven
Der er et s\u00e6rligt forhold mellem mennesker og k\u00f8er p\u00e5 Gammel B\u00f8rsting. Sven Irgens-M\u00f8ller demonstrerer her en s\u00e6rlig m\u00e5de at kalde k\u00f8er til sig ved at lyde pr\u00e6cis som en kalv, der kalder p\u00e5 sin mor.
\u00a9 Fie Graugaard<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Holistisk afgr\u00e6sning og skovlandbrug binder kulstof i jorden<\/strong><\/h2>\n\n

P\u00e5 Gammel B\u00f8rsting gr\u00e6sser k\u00f8erne holistisk. Det betyder, at de g\u00e5r udenfor \u00e5ret rundt og ikke spiser andet end gr\u00e6s. K\u00f8erne bliver flyttet rundt p\u00e5 markerne dagligt for at undg\u00e5, at de bider gr\u00e6sset helt i bund. Det giver et st\u00e6rkt rodnet, som binder kulstof i jorden.<\/p>\n\n

Hvor meget kulstof, der kan bindes i jorden ved holistisk afgr\u00e6sning, findes der ikke meget viden om. Men det kan landbruget p\u00e5 Gammel B\u00f8rsting forh\u00e5bentligt bidrage til, at der kommer. <\/p>\n\n

I 2018 gennemf\u00f8rte Aarhus Universitet en omfattende registrering af arealernes jordbundsforhold, herunder indholdet af kulstof og kv\u00e6lstof. Og fonden, der ejer Gammel B\u00f8rsting vil s\u00f8ge midler til nye registreringer i 2023.<\/p>\n\n

Der er ogs\u00e5 nye projekter p\u00e5 vej, der skal bidrage til at binde kulstof og dermed neds\u00e6tte bedriftens klimabelastning. Der vokser allerede mange tr\u00e6er langs markerne, og planen er, at der skal komme endnu flere. Sven viser p\u00e5 en tegning af g\u00e5rdens marker, hvordan der skal plantes n\u00f8ddetr\u00e6er og buske som naturlige skel, der deler markerne op.<\/p>\n\n

N\u00f8dderne kan h\u00f8stes, tr\u00e6ernes blade vil give ekstra foder til k\u00f8erne, og tr\u00e6er og buske binder kulstof fra atmosf\u00e6ren.<\/p>\n\n

Et muleh\u00e5r fra tvangsauktionen<\/strong><\/h2>\n\n

De seneste par \u00e5r har v\u00e6ret nervepirrende for Kirsten Holt Andersen og Sven Irgens-M\u00f8ller. Sven tog initiativ til projektet og s\u00f8gte fondsmidler til at k\u00f8be g\u00e5rden i 2017, da han var forstander p\u00e5 Produktionsh\u00f8jskolen Marienlyst i Skive. Planen var oprindeligt, at projektet skulle indg\u00e5 i undervisningen p\u00e5 skolen.<\/p>\n\n

\u00c5ret efter besluttede Folketinget imidlertid at nedl\u00e6gge produktionsh\u00f8jskolerne, og en vigtig foruds\u00e6tning for projektet forsvandt. I for\u00e5ret 2021 var Gammel B\u00f8rsting et muleh\u00e5r fra at ryge p\u00e5 tvangsauktion. P\u00e5 det tidspunkt skrev dagbladet Information <\/a>en artikel om det gode ko-liv i Sallingland, og om Svens og Kirstens kamp for at redde projektet.<\/p>\n\n

En artikel, som fik Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen, stifterne af den \u00f8kologiske f\u00f8devarevirksomhed Hanegal, til undrende at sp\u00e6rre \u00f8jnene op.<\/p>\n\n

\u201cF\u00f8rst undrer vi os over, at det n\u00e6rliggende \u00f8kologiske mejeri Thise ikke vil aftage m\u00e6lken fra Svens og Kirstens g\u00e5rd, s\u00e5 Fie kontakter Sven. Efter et bes\u00f8g p\u00e5 Gammel B\u00f8rsting st\u00e5r det klart, at vi her har et enest\u00e5ende projekt, som viser en helt ny mulighed for et klimavenligt landbrug, hvor der ogs\u00e5 tages hensyn til dyrevelf\u00e6rd og biodiversitet,\u201d siger Ulrich Kern-Hansen.<\/p>\n\n

Er kv\u00e6g eller svin den st\u00f8rste klimasynder?<\/strong><\/h2>\n\n

Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen var blandt de f\u00f8rste \u00f8kologiske svineproducenter i Danmark, og det var med udgangspunkt i deres egen produktion af svin, at de grundlagde Hanegal, der startede som et \u00f8kologisk g\u00e5rdslagteri. I dag har de f\u00e5et et helt andet syn p\u00e5 svineproduktion.<\/p>\n\n

\u201cSvin og kyllinger konkurrerer med os mennesker om maden, fordi de spiser de samme typer afgr\u00f8der og dermed l\u00e6gger beslag p\u00e5 den gode landbrugsjord, som vi fra et klima- og biodiversitetssynspunkt meget hellere skulle bruge til at dyrke afgr\u00f8der til menneskef\u00f8de. Kv\u00e6g kan derimod g\u00e5 p\u00e5 marginale jorde som v\u00e5de enge, der ikke egner sig til dyrkning, og oms\u00e6tte gr\u00e6sset til proteiner, som kan indg\u00e5 i vores kost i form af m\u00e6lk og k\u00f8d. Samtidig bidrager afgr\u00e6sningen af de marginale jorder v\u00e6sentligt til at h\u00f8jne biodiversiteten p\u00e5 disse arealer\u201d, siger Fie Graugaard.<\/p>\n\n

Ulrich og Fie mener derfor, at k\u00f8er og kalve p\u00e5 marginale jorder og p\u00e5 fler\u00e5rige gr\u00e6smarker skal levere fremtidens animalske protein i menneskers kost, mens den intensive produktion af svin og fjerkr\u00e6 skal udfases. <\/p>\n\n

De l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5, at klimahensyn aldrig m\u00e5 v\u00e6re p\u00e5 bekostning af dyrevelf\u00e6rd. Til forskel sker s\u00e5kaldt \u201cklimaeffektivisering\u201d netop p\u00e5 bekostning af dyrevelf\u00e6rd i den udviklingsmodel, som dansk landbrugs store magtfulde organisationer som Danish Crown, Landbrug & F\u00f8devarer og B\u00e6redygtigt Landbrug promoverer. Det har f\u00f8rt til stadig st\u00f8rre k\u00f8dfabrikker med svin og kyllinger, der skyder op overalt i landomr\u00e5derne.<\/p>\n\n

\u201cM\u00e5ls\u00e6tningen for klodens produktion af protein til f\u00f8devarer skal v\u00e6re, at 15 procent af proteinerne skal komme fra dr\u00f8vtyggere som kv\u00e6g, geder og f\u00e5r, som prim\u00e6rt lever p\u00e5 marginale jorder, og 85 procent af proteinerne skal v\u00e6re plantebaserede,\u201d mener Ulrich Kern-Hansen.<\/p>\n\n

En m\u00e5ls\u00e6tning, som helt konkret er blevet styrende for Hanegal, der startede som slagteri, men i dag har et m\u00e5l om, at 85 procent af virksomhedens produktion i 2030 skal v\u00e6re plantebaserede f\u00f8devarer, mens kun 15 procent p\u00e5 best\u00e5 af k\u00f8d.<\/p>\n\n

K\u00f8erne p\u00e5 Gammel B\u00f8rsting kan \u00e5nde lettet op<\/strong><\/h2>\n\n

Hvis de gule jerseyk\u00f8er, der nyder havudsigten og det saftige gr\u00e6s p\u00e5 Gammel B\u00f8rstings marker, har haft den mindste anelse om, hvor t\u00e6t de har v\u00e6ret p\u00e5 at blive sendt til andre gr\u00e6sgange, kan de i dag \u00e5nde lettede op.<\/p>\n\n

Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen har skudt nogle af de midler, de fik, da de solgte Hanegal, i Liv Salling Fonden.<\/p>\n\n

De vil bruge projektet til sammen med Kirsten Holt Andersen og Sven Irgens-M\u00f8ller at vise, at der er en anden og langt bedre vej frem for landbruget, end den Landbrug & F\u00f8devarer arbejder for. Og de ser en r\u00e6kke gode muligheder for at sikre stedets \u00f8konomi og overlevelse.<\/p>\n\n

Skovlandbruget er en del af fremtidsplanerne, og s\u00e5 skal afs\u00e6tningen af m\u00e6lk og kalvek\u00f8d sikres. I dag s\u00e6lges m\u00e6lken til konventionel pris til Arla, fordi det stadig ikke er lykkedes at f\u00e5 det lokale \u00f8kologiske mejeri Thise til at modtage den. Produkterne b\u00f8r afs\u00e6ttes som \u00f8kologiske og til en fair pris.<\/p>\n\n

G\u00e5rdens rummelige hovedbygning med havudsigt og adgang til strand kan oplagt bruges til Bed & Breakfast, hvor g\u00e6sterne samtidig kan f\u00e5 den unikke oplevelse af at deltage i aftenmalkning under \u00e5ben himmel, spise mirabeller direkte fra de gamle frugttr\u00e6er og se k\u00f8erne vandre tilbage over marken i solnedgangen.<\/p>\n\n

Efter vi har offentliggjort denne artikel, er der mange, der har spurgt, hvorfor Thise Mejeri ikke vil aftage m\u00e6lken fra Gammel B\u00f8rsting. S\u00e5 vi har spurgt Thise Mejeri, der oplyser, at de har flere af deres eksisterende andelshavere p\u00e5 interne ventelister til at oml\u00e6gge deres produktion til henholdsvis ad libitum-m\u00e6lk (hvor kalvene drikker m\u00e6lk fra deres mor eller en “ammetante” i deres f\u00f8rste tre m\u00e5neder) og gr\u00e6sm\u00e6lk, som I kan l\u00e6se mere om i denne artikel<\/a>. Thise er afh\u00e6ngig af eftersp\u00f8rgslen fra forbrugerne for at kunne \u00f8ge produktionen af ad libitum-m\u00e6lk og gr\u00e6sm\u00e6lk, og n\u00e5r eftersp\u00f8rgslen stiger, er f\u00f8rste prioritet at st\u00f8tte mejeriets egne andelshavere i at oml\u00e6gge frem for at tage nye andelshavere ind.<\/strong><\/p>\n\n

<\/p>\n\n

\n

TEMA: P\u00e5 sporet af landbrugets l\u00f8sninger<\/h2>\n
  • See all stories<\/span><\/a><\/li>\n \n <\/div>\n \n\n

    Vi st\u00e5r midt i en global klimakrise og en masseudd\u00f8en af vilde arter. Et af hovedproblemerne er den m\u00e5de, vi producerer mad. Du kan l\u00e6se om nogle bud p\u00e5 l\u00f8sninger i dette tema. Del meget gerne dine tanker i kommentarfeltet under artiklerne.<\/p>\n\n \n\n