{"id":49576,"date":"2021-11-30T06:00:00","date_gmt":"2021-11-30T05:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=49576"},"modified":"2023-11-16T10:02:12","modified_gmt":"2023-11-16T09:02:12","slug":"den-gronne-myte","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/den-gronne-myte\/","title":{"rendered":"Kan k\u00f8d v\u00e6re klimavenligt?"},"content":{"rendered":"\n
\"Den<\/figure>\n\n

En af de prim\u00e6re m\u00e5der, som k\u00f8dindustrien legitimerer, at vi spiser k\u00f8d p\u00e5, er begrebet “gr\u00f8nt” k\u00f8d. Mens en del \u00f8kologisk k\u00f8d klart er mere b\u00e6redygtigt og etisk opdr\u00e6ttet, er der masser af ikke-\u00f8kologisk k\u00f8d, der efterligner \u00f8kologiske m\u00e6rkers markedsf\u00f8ring og emballagedesign. <\/p>\n\n

Vi ser den gr\u00f8nne farve brugt i alt fra logoer, der viser b\u00f8lgende gr\u00f8nne bakker til emballager med gr\u00f8nne stempler, ikoner og allestedsn\u00e6rv\u00e6rende gr\u00f8nne blade. En stor del af den gr\u00f8nne symbolik er dog meningsl\u00f8s. Den giver indtryk af at v\u00e6re b\u00e6redygtig uden faktisk at v\u00e6re det. Selv nogle af de mere eksplicitte “b\u00e6redygtigheds p\u00e5stande” kan v\u00e6re vage og vanskelige at bevise: Fra Danish Crowns “klimakontrollerede” gris<\/a> til virksomhedens p\u00e5st\u00e5ede h\u00f8je klimam\u00e5l. <\/p>\n\n

Reduktion af plastik i emballagen er et eksempel p\u00e5 en nem, gr\u00f8n gevinst \u2013 og brands, der har foretaget innovation p\u00e5 dette felt, g\u00f8r h\u00f8jlydt opm\u00e6rksom p\u00e5 deres gr\u00f8nne landvindinger. Mens emballagen markerer b\u00e6redygtighed, er k\u00f8dproduktet indeni imidlertid stadig liges\u00e5 milj\u00f8skadeligt, og ved produkter med et h\u00f8jt klimaaftryk som k\u00f8d udg\u00f8r emballagen kun f\u00e5 procent af det samlede klimaaftryk. <\/p>\n\n

De analyserede danske brands \u2013 s\u00e6rligt Danish Crown og Landbrug & F\u00f8devarer \u2013 f\u00f8rer an i forhold til den tid og plads, de bruger p\u00e5 den gr\u00f8nne fort\u00e6lling om k\u00f8d, Schweiz og Polen f\u00f8lger lige efter – et af de polske brands er dog ejet af Danish Crown.<\/p>\n\n

Industrien har derudover skabt et v\u00e6ld af brands, der distancerer produktet fra industrielt fabriksopdr\u00e6ttet k\u00f8d og symboliserer “godt k\u00f8d”. Eksempler er: “fritg\u00e5ende”, “familielandbrug”, “godt h\u00e5ndv\u00e6rk”, “fokus p\u00e5 dyrevelf\u00e6rd”, “gr\u00e6sfodret” og “frisk fra g\u00e5rden”. Industriens h\u00e5b er selvf\u00f8lgelig, at det f\u00f8rer til, at forbrugerne k\u00f8ber det, der markedsf\u00f8res som “bedre” k\u00f8d i stedet for at k\u00f8be mindre k\u00f8d. Og n\u00e5r det meste k\u00f8d m\u00e6rkes “bedre” p\u00e5 en eller anden m\u00e5de, reduceres k\u00f8dforbruget ikke, hvilket netop er det, branchen \u00f8nsker.<\/p>\n\n

“Nogle af de ord og formuleringer, som k\u00f8dindustrien ikke bryder sig om, er “spis mindre”, som i “spis mindre k\u00f8d”. Henover \u00e5rene er standardtermen i kostvejledningerne blevet “v\u00e6lg” (“v\u00e6lg magert k\u00f8d”) i stedet for “spis mindre” “V\u00e6lg” generer ikke industrien i s\u00e5 h\u00f8j grad, fordi det tilskynder folk til at k\u00f8be mere kylling eller oksek\u00f8d med en lavere fedtprocent.” – <\/em>Marta Zaraska. Meathooked: The History and Science of Our 2.5-Million-Year Obsession With Meat.<\/p>\n\n

For at g\u00f8re det hele endnu mere forvirrende smelter de tre typer p\u00e5stande om milj\u00f8venlighed, menneskers sundhed og h\u00f8j dyrevelf\u00e6rd sammen for forbrugerne. Hvis et brand p\u00e5st\u00e5r at leve op til et af de tre begreber, antager forbrugerne ofte, at de to andre ogs\u00e5 er omfattet som f\u00f8lge af semiotisk overf\u00f8rsel. Derfor tolkes et gr\u00f8nt stempel p\u00e5 en emballage, der angiver “ingen tils\u00e6tningsstoffer” \u2013 det vil sige en proces, der handler om tilberedningen, og intet har med landbrugspraksis at g\u00f8re \u2013 ogs\u00e5 som at produktet er godt for milj\u00f8et.<\/p>\n\n

Den “gr\u00f8nne” myte findes overordnet i tre former:<\/strong><\/h2>\n\n
    \n
  1. Gr\u00f8n videnskab <\/strong><\/li>\n<\/ol>\n\n

    Is\u00e6r i Danmark ser vi, at k\u00f8dindustriens store koncerner taler mindre som k\u00f8dfortalere og lyder mere som NGO’er eller brands inden for vedvarende energi. De \u00f8nsker, at vi skal have tillid til, at videnskaben og menneskets opfindsomhed kan “l\u00f8se” problemet med den industrielle k\u00f8dproduktions milj\u00f8\u00f8del\u00e6ggelse, uden at det er n\u00f8dvendigt at reducere produktionen eller forbruget. De \u00f8nsker, at vi skal t\u00e6nke p\u00e5 k\u00f8d som noget, der kan \u00e6ndres og perfektioneres i det uendelige fremfor at reduceres. <\/p>\n\n

      \n
    1. Sm\u00e5skala-landbrug, romantisering og n\u00e6rhed<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n\n

      Myten om “familiedrevne” sm\u00e5skala-landbrug og naturlig idyl er det modsatte af industriens “gr\u00f8nne videnskab” som n\u00e6vnt oven for, men er ogs\u00e5 en del af denne “milj\u00f8venlige” diskurs. Det antydes ofte implicit, f.eks. via gr\u00f8n emballage og m\u00e6rkater med opdigtede g\u00e5rdnavne, glade dyr p\u00e5 gr\u00e6s eller billeder af traditionelle sm\u00e5 landbrugsbygninger eller gammeldags slagterier og delikatesseforretninger. <\/p>\n\n

      Landm\u00e6ndene fremstilles, som om de har en fysisk og t\u00e6t forbindelse til deres dyr og giver p\u00e5 den m\u00e5de konnotationer til k\u00e6rlig og omsorgsfuld forvaltning. Eller produkterne er i nogen grad “inspireret af naturen” \u2013 visualiseringer omfatter tr\u00e6er, solstr\u00e5ler, vanddr\u00e5ber, perfekte gr\u00f8ntsager, gr\u00f8nne og hvide farver. Det giver indtryk af sund og b\u00e6redygtig slowfood, ikke mad fra en fabrik (Sokolow Naturrino, Polen). <\/p>\n\n

        \n
      1. \u201cMytebek\u00e6mpelse\u201d<\/strong><\/li>\n<\/ol>\n\n

        P\u00e5 nogle markeder g\u00f8r k\u00f8dindustrien en aggressiv indsats for at modbevise argumenterne for at neds\u00e6tte k\u00f8dforbruget. I store kampagner fors\u00f8ger industrien aktivt at f\u00e5 milj\u00f8- og sundhedsm\u00e6ssige indvendinger mod et h\u00f8jt k\u00f8dforbrug til at fremst\u00e5 som “fake news”. Det er n\u00e6ppe tilf\u00e6ldigt, at fakta, diskurs og narrativer i disse kampagner for k\u00f8d ofte har stor lighed med American Meat Institute’s “Meat Mythcrushers”-strategier.<\/p>\n\n

        De mest aggressive “pro-k\u00f8d”- og\/eller “anti-vegetar”-kampagner stammer fra EU-finansierede initiativer. Individuelle k\u00f8dproducenter er generelt ikke s\u00e5 eksplicitte i deres forsvar for k\u00f8d. Da mange af dem ogs\u00e5 lancerer k\u00f8dfrie produkter, er de m\u00e5ske n\u00f8dt til at finde en accepterende og forsonende tone. P\u00e5stande, som dem man finder i den spanske EU-finasierede Let’s talk about pork<\/em>-kampagne, som beskrives i rapporten Sk\u00e5ret ind til benet – 7 myter i reklamer for k\u00f8d<\/a><\/em> strider i en vis grad mod EU’s erkl\u00e6rede b\u00e6redygtighedsm\u00e5l.<\/p>\n\n

        Danish Crown er et tydeligt eksempel p\u00e5 brugen af den gr\u00f8nne myte<\/strong><\/h2>\n\n

        Danish Crowns strategiske kommunikation har stort fokus p\u00e5 koncernens klima-, velf\u00e6rds- og milj\u00f8indsats. Danish Crown h\u00e6vder, at det ikke er koncernens m\u00e5ls\u00e6tning at producere mere k\u00f8d, men at generere et st\u00f8rre overskud. Faktisk ligner og lyder deres hjemmeside som en milj\u00f8-NGO eller et brand inden for vedvarende energi: Fyldt med gr\u00f8nne buzzwords – ofte visuelt prioriteret og fremh\u00e6vet – som klima, CO2-aftryk, b\u00e6redygtighed og vandtiltag. Danish Crown l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 sin m\u00e5ls\u00e6tning om at v\u00e6re CO2-neutral i 2050, p\u00e5 “rent svinek\u00f8d uden antibiotika” og p\u00e5 sin “klimakontrollerede gris”, en kampagne, som Danish Crown i oktober var n\u00f8dt til at tr\u00e6kke tilbage<\/a> efter stor offentlig kritik fra bl.a. Greenpeace, klager til Forbrugerombudsmanden og en st\u00e6vning for greenwashing.

        P\u00e5 Danish Crowns hjemmeside ses henvisninger til FN’s m\u00e5l for b\u00e6redygtig udvikling og FN’s m\u00e5l om at afskaffe sult. Medarbejderprofiler understreger denne tanke om et “kald” bygget p\u00e5 medf\u00f8lelse og velg\u00f8renhed: “Da hun var barn, hjalp Anja med at br\u00f8df\u00f8de lokalsamfundet fra sin mors salgsvogn. Nu br\u00f8df\u00f8der hun mennesker i hele Europa”. Og videref\u00f8rer p\u00e5 den m\u00e5de forestillingen om k\u00f8d som den eneste sande, komplette f\u00f8devare (ogs\u00e5 kendt som \u201c        proteinmyten\u201d eller \u201cMyten om at k\u00f8d er godt for dig\u201d<\/a>).

        I sidste ende har Danish Crown skabt et brand, der l\u00e6gger afstand til den industrielle storskala-produktion af forarbejdet k\u00f8d. Det kan virke paradoksalt, fordi det netop er koncernens kerneforretning. Koncernen lader de enkelte under-brands p\u00e5tage sig den mere aktive rolle med at s\u00e6lge mere k\u00f8d til flere mennesker (ofte ved hj\u00e6lp af kulturelle tricks som at s\u00e6tte k\u00f8d i forbindelse med         maskulinitet (Steff Houlberg, G\u00f8l)<\/a>, familiesamv\u00e6r (Tulip)<\/a> eller social valuta (Burger Boost). Danish Crown fremstiller sig selv som en l\u00f8sning p\u00e5 klimakrisen, ikke som en af \u00e5rsagerne, og det forst\u00e6rker myten om, at vi kan undg\u00e5 klimasammenbrud ved at anvende teknologiske l\u00f8sninger i forurenende industrier uden at \u00e6ndre adf\u00e6rd eller reducere forbruget.<\/p>\n\n

        Myten om at \u201cbedre\u201d k\u00f8d er en del af klimal\u00f8sningen findes i hele Europa<\/strong><\/h2>\n\n

        Den fremherskende diskurs p\u00e5 tv\u00e6rs af brancheorganisationer placerer k\u00f8dindustrien som fundamental \u2013 som noget, der er afg\u00f8rende for national kultur og levevilk\u00e5r, og som skal beskyttes for enhver pris. <\/p>\n\n

        Generelt kan vi i hele Europa se, at budskabet “spis bedre, spis mindre” k\u00f8d er blevet forkortet til “spis bedre” af de respektive k\u00f8d-brands, og s\u00e5 snart k\u00f8det b\u00e6rer den gr\u00f8nne farve, er det “bedre”. <\/p>\n\n

        Ting, du skal holde \u00f8je med:  <\/strong><\/h2>\n\n

        Markant brug af gr\u00f8nne farver i emballagen, logoer med blade, tr\u00e6er og bakker, “h\u00e5ndlavede” skrifttyper i rustik stil, billeder af glade dyr p\u00e5 gr\u00e6s, billeder af uspolerede landskaber, g\u00e5rde, der ligner hyggelige familieg\u00e5rde, sprog og illustrationer i nostalgisk stil, anti-plastik budskaber, m\u00e6rkater som “gr\u00e6sfodret”\/”frisk fra g\u00e5rden”. I nogle tilf\u00e6lde henviser disse typer visuelle budskaber faktisk til mere b\u00e6redygtig, \u00f8kologisk sm\u00e5skala-k\u00f8dproduktion. Men i de fleste tilf\u00e6lde g\u00f8r de det ikke. <\/p>\n\n

        Du kan v\u00e6re med til at begr\u00e6nse reklamer for k\u00f8d<\/strong> for at nedbringe forbruget og beskytte klimaet, naturen og menneskers sundhed med en underskrift her.<\/a> <\/strong> <\/p>\n\n

        Oplever du markedsf\u00f8ring, som indeholder denne k\u00f8dmyte? <\/strong><\/h2>\n\n

        Kender du eksempler p\u00e5 reklamer for k\u00f8d, hvor denne myte bliver brugt? Del meget gerne i kommentarsporet her under artiklen eller p\u00e5 sociale medier med #MeatTheLies – husk at tagge Greenpeace Danmark.<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

        \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t7 myter i reklamer for k\u00f8d\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

        I artiklerne kan du dykke ned i hver enkelt af de 7 myter og l\u00e6se om de virkemidler, der g\u00f8res brug af i reklamer for k\u00f8d. Se ogs\u00e5, hvad du skal holde \u00f8je med for at undg\u00e5 selv at blive snydt.<\/p>\n\t\t\t\t \n L\u00e6s mere\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t\n

        <\/div>\n\n
        \n\n

        Note: De n\u00e6vnte studier og andre henvisninger kan findes i den fulde rapport \u201cSk\u00e5ret ind til benet – 7 myter i reklamer for k\u00f8d\u201d<\/a>.<\/em><\/p>\n\n

        <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

        Fra de b\u00f8lgende, gr\u00f8nne marker, til gr\u00f8nne symboler, m\u00e6rker og smil p\u00e5 emballagen. De giver indtryk af at v\u00e6re b\u00e6redygtige uden faktisk at v\u00e6re det. Selv nogle af de mere eksplicitte “b\u00e6redygtigheds p\u00e5stande” kan v\u00e6re vage og vanskelige at bevise.<\/p>\n","protected":false},"author":20,"featured_media":49557,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"Fra de b\u00f8lgende, gr\u00f8nne marker, til gr\u00f8nne symboler, m\u00e6rker og smil p\u00e5 emballagen. De giver indtryk af at v\u00e6re b\u00e6redygtige uden faktisk at v\u00e6re det. Selv nogle af de mere eksplicitte \"b\u00e6redygtigheds p\u00e5stande\" kan v\u00e6re vage og vanskelige at bevise.","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/den-gronne-myte\/","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[26,43],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-49576","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","tag-koedproduktion","tag-falskmarkedsfoering","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49576","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/20"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=49576"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49576\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":58313,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49576\/revisions\/58313"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/49557"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=49576"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=49576"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=49576"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=49576"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}