{"id":49581,"date":"2021-11-30T06:00:00","date_gmt":"2021-11-30T05:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=49581"},"modified":"2024-07-09T13:39:16","modified_gmt":"2024-07-09T11:39:16","slug":"faar-du-nok-protein","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/tips\/landbrug\/faar-du-nok-protein\/","title":{"rendered":"F\u00e5r du nok protein?"},"content":{"rendered":"\n
\"Myten<\/figure>\n\n

Unders\u00f8gelser viser, at en af de prim\u00e6re faktorer, der afholder folk fra at reducere deres k\u00f8dforbrug<\/a>, er bekymring for mangel p\u00e5 protein. K\u00f8dindustriens emballage og kommunikation bestr\u00e6ber sig p\u00e5 at forst\u00e6rke denne effektive proteinmyte ved tydeligt og stolt at anf\u00f8re k\u00f8dprodukter som proteinkilde.<\/p>\n\n

Proteinmyten er videnskabeligt afsl\u00f8ret som pr\u00e6cis d\u00e9t: en myte. I rige lande som Danmark er det ikke mangel p\u00e5 protein, men snarere overforbrug af protein, der er problemet.<\/p>\n\n

I sin bog “Meathooked”<\/a> fremh\u00e6ver den anerkendte videnskabsjournalist Martha Zaraska:<\/p>\n\n

“Den opfattelse, som s\u00e5 mange i den vestlige verden har, nemlig at k\u00f8d er lig med protein, og at vores kroppe har brug for store m\u00e6ngder protein, er ikke andet end en myte… Generelt vil en kost, der indeholder tilstr\u00e6kkeligt med kalorier, ogs\u00e5 indeholde tilstr\u00e6kkeligt med proteiner.\u201d <\/em>– Marta Zaraska. Meathooked: The History and Science of Our 2.5-Million-Year Obsession With Meat.<\/p>\n\n

L\u00e6s mere om dette og de mange andre myter om k\u00f8d i Greenpeace-rapporten<\/strong> “Sk\u00e5ret ind til benet: 7 myter i reklamer for k\u00f8d”<\/a>.  <\/p>\n\n

Kroppe der vokser<\/strong><\/p>\n\n

Markedsf\u00f8ringen af proteinmyten g\u00f8r hyppigt brug af den kontroversielle strategi at henvende sig til b\u00f8rn og deres for\u00e6ldre. Den udnytter for\u00e6ldres bekymring om, at b\u00f8rn har brug for k\u00f8d for at vokse sig store, st\u00e6rke og sunde, og samtidig sikrer den et fremtidigt k\u00f8dspisende publikum.<\/p>\n\n

I de fleste lande pr\u00e6senteres k\u00f8d som en ern\u00e6ringsm\u00e6ssigt vigtig f\u00f8devare for b\u00f8rn, der indg\u00e5r naturligt i hverdagens ritualer. I Tyskland og Schweiz er der stadig tradition for at give b\u00f8rn en skive p\u00f8lse, n\u00e5r for\u00e6ldrene k\u00f8ber k\u00f8d eller p\u00f8lser i supermarkedet eller hos slagteren. I mods\u00e6tning til slik udl\u00f8ser det sj\u00e6ldent en beskyttende adf\u00e6rd fra for\u00e6ldrene, som til geng\u00e6ld er blevet meget mere kritiske over for sukker. <\/p>\n\n

Emballage, der aktivt henvender sig til b\u00f8rn og for\u00e6ldre, er forbl\u00f8ffende udbredt i b\u00e5de Tyskland, Polen og Danmark (Tulip), hvor uskyldige, legende og “s\u00f8de” visuelle koder er normen. K\u00f8d er ikke kun aftensmad: Det er ogs\u00e5 morgenmad, frokost og snacks.<\/p>\n\n

“K\u00f8dspisende adf\u00e6rd er en vane, der udvikles gennem \u00e5rene, og som ikke kun videref\u00f8res til b\u00f8rn gennem socialisering \u2013 herunder for\u00e6ldre, venner og i skolen \u2013 men som ogs\u00e5 forst\u00e6rkes af reklamer.”<\/em> – Diana Bogueva, Meat Myths and Marketing<\/a>.<\/p>\n\n

Hos McDonalds i Polen er Happy Meals den mad, der “udl\u00f8ser (b\u00f8rns) superkr\u00e6fter”. Tegneseriefigurer og barnlig humor bruges til at understrege produktets “uskyld” og legende karakter. Sundhedssignalerne forst\u00e6rkes ved, at k\u00f8dprodukterne ledsages af gulerodsst\u00e6nger i stedet for pomfritter.<\/p>\n\n

At rette markedsf\u00f8ring mod b\u00f8rn med tegneseriefigurer, humor og klare farver er blevet genstand for regulering p\u00e5 tv\u00e6rs af andre varekategorier (is\u00e6r dem med h\u00f8jt fedt-, salt- og\/eller sukkerindhold). Det er resultatet af research, der viser, at b\u00f8rn er meget mere f\u00f8lsomme over for reklametaktikker end voksne, fordi deres kendskab til markedsf\u00f8ring endnu ikke er tilstr\u00e6kkeligt udviklet.<\/p>\n\n

Ting, du skal holde \u00f8je med: <\/strong><\/h2>\n\n

Sundhed: N\u00e6sten alle koderne for “gr\u00f8nt k\u00f8d”<\/a> g\u00e6lder ogs\u00e5 myten om sundhed. <\/p>\n\n

Derudover: Hvide, bl\u00e5 og lyser\u00f8de farvepaletter, teksttung information p\u00e5 emballagen, der ofte visuelt fremh\u00e6ver “sundhedsfordele” frem for smag, oprindelse eller brand-budskaber. Budskaberne fokuserer ofte p\u00e5 det, der ikke er i produktet s\u00e5som salt, fedt eller tils\u00e6tningsstoffer, snarere end p\u00e5 det, der er i. <\/p>\n\n

Emballagen anvender symboler som flueben og hjerter. Produkterne er vist sammen med salat eller friske gr\u00f8ntsager og i sm\u00e5 portioner. P\u00e5 nogle markeder fokuseres der p\u00e5 h\u00e5ndv\u00e6rksorienterede og traditionsrige produktionsmetoder for at signalere “naturligt” og “uforarbejdet”. K\u00f8d fra dit eget land pr\u00e6senteres som sundere.<\/p>\n\n

B\u00f8rn: K\u00f8dprodukter markedsf\u00f8res med sjove figurer, klare farver, illustrationer i tegnefilmstil, tegneserieskrift eller h\u00e5ndskrevne skrifttyper. Produkterne har ind imellem interaktiv emballage med udsk\u00e6ringer, puslespil eller spil. <\/p>\n\n

Der g\u00f8res stor brug af p\u00e5stande som “god proteinkilde” og “uden kunstige tils\u00e6tningsstoffer, farver eller aromaer” p\u00e5 emballagen. Selve produktet kan v\u00e6re pakket i sm\u00e5, indbydende portionsst\u00f8rrelser formet som fingermad eller i sjove former, ofte dyreformer. Reklamer for produkterne bliver ofte sendt i b\u00f8rneprogrammer, eller produkterne placeres i b\u00f8rneh\u00f8jde i butikkerne.<\/p>\n\n

V\u00e6r med og st\u00f8t vores kampagne for at begr\u00e6nse reklamer for k\u00f8d<\/strong> med en underskrift her.<\/a> <\/strong><\/p>\n\n

Oplever du markedsf\u00f8ring, som indeholder denne k\u00f8dmyte? <\/strong><\/h2>\n\n

Kender du eksempler p\u00e5 reklamer for k\u00f8d, hvor denne myte bliver brugt? Del meget gerne i kommentarsporet her under artiklen eller p\u00e5 sociale medier med #MeatTheLies – husk at tagge Greenpeace Danmark.<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t7 myter i reklamer for k\u00f8d\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

I artiklerne kan du dykke ned i hver enkelt af de 7 myter og l\u00e6se om de virkemidler, der g\u00f8res brug af i reklamer for k\u00f8d. Se ogs\u00e5, hvad du skal holde \u00f8je med for at undg\u00e5 selv at blive snydt.<\/p>\n\t\t\t\t \n L\u00e6s mere\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t\n

<\/div>\n\n
\n\n

Note: De n\u00e6vnte studier og andre henvisninger kan findes i den fulde rapport \u201cSk\u00e5ret ind til benet – 7 myter i reklamer for k\u00f8d\u201d<\/a>.<\/em><\/p>\n\n

Begr\u00e6ns reklamer for k\u00f8d<\/strong> for at nedbringe forbruget og beskytte klimaet, naturen og menneskers sundhed ved at skrive under her.<\/a> <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Unders\u00f8gelser viser, at en af de prim\u00e6re faktorer, der afholder folk fra at reducere deres k\u00f8dforbrug og blive vegetarer eller veganere, er bekymring for mangel p\u00e5 protein. K\u00f8dindustriens emballage og kommunikation bestr\u00e6ber sig p\u00e5 at forst\u00e6rke denne effektive proteinmyte. M\u00e6rkater og emballage anf\u00f8rer tydeligt og stolt k\u00f8dprodukter som proteinkilde.<\/p>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":49582,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"Unders\u00f8gelser viser, at en af de prim\u00e6re faktorer, der afholder folk fra at reducere deres k\u00f8dforbrug og blive vegetarer eller veganere, er bekymring for mangel p\u00e5 protein. K\u00f8dindustriens emballage og kommunikation bestr\u00e6ber sig p\u00e5 at forst\u00e6rke denne effektive proteinmyte. M\u00e6rkater og emballage anf\u00f8rer tydeligt og stolt k\u00f8dprodukter som proteinkilde.","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[3],"tags":[59,38,50],"p4-page-type":[71],"class_list":["post-49581","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-landbrug","tag-gronnetips","tag-sundhed","tag-gronmad","p4-page-type-tips"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49581","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=49581"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49581\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":61736,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49581\/revisions\/61736"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/49582"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=49581"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=49581"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=49581"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=49581"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}