{"id":50022,"date":"2021-12-16T10:31:06","date_gmt":"2021-12-16T09:31:06","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=50022"},"modified":"2023-01-16T11:30:44","modified_gmt":"2023-01-16T10:30:44","slug":"naturens-vilde-arter-betaler-prisen-for-den-animalske-foedevareproduktion","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/landbrug\/naturens-vilde-arter-betaler-prisen-for-den-animalske-foedevareproduktion\/","title":{"rendered":"Naturens vilde arter betaler prisen for den animalske f\u00f8devareproduktion"},"content":{"rendered":"\n

Ved at oml\u00e6gge vores madvaner til mindre k\u00f8d og flere plantebaserede f\u00f8devarer kan vi give plads tilbage til naturens vilde arter og CO2-opsugende skov, som kan hj\u00e6lpe os med at bremse klimakrisen. 100 gram protein fra oksek\u00f8d fylder f.eks. 74 gange mere landjord at producere end samme m\u00e6ngde protein fra tofu. <\/strong><\/p>\n\n

Stillede man alle verdens husdyr op p\u00e5 en gammeldags v\u00e6gts ene v\u00e6gtsk\u00e5l og alle klodens vilde pattedyr p\u00e5 den anden, s\u00e5 ville den f\u00f8rste v\u00e6gtsk\u00e5l ryge helt i bund p\u00e5 en br\u00f8kdel af et sekund. <\/p>\n\n

\"Fordeling<\/figure>\n\n

S\u00e5 voldsom er ubalancen mellem mennesker og den vilde natur, at vores husdyr i dag udg\u00f8r svimlende 96 procent <\/strong>af klodens pattedyr-biomasse<\/a>.<\/p>\n\n

Hvordan vi mennesker producerer f\u00f8devarer, og hvilke f\u00f8devarer vi forbruger har store konsekvenser for b\u00e5de klimaet og naturens mangfoldighed af vilde arter.<\/p>\n\n

Klimaforsker Katherine Richardson skrev fornylig i Dagbladet Information, at det synes \u201cindlysende, at biodiversitetskrisen m\u00e5 v\u00e6re mindst lige s\u00e5 vigtig som klimakrisen.\u201d Og at biodiversitetskrisen faktisk bekymrer hende mere end klimakrisen, fordi den er uigenkaldelig. <\/p>\n\n

N\u00e5r en art udd\u00f8r, s\u00e5 er det for evigt. Og aktuelt udd\u00f8r vilde dyre- og plantearter med flere tusinde gange den normale hastighed.<\/p>\n\n

\"Amazonas
September 2021. Dette skovomr\u00e5de i Amazonas st\u00e5r i brand for at g\u00f8re plads til udvidelse af kv\u00e6gproduktion til stor skade for b\u00e5de klimaet og regnskovens vilde plante- og dyrearter.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n

Husdyrproduktionen er blandt de st\u00f8rste drivkr\u00e6fter til biodiversitetskrisen<\/strong><\/h2>\n\n

Produktion af animalske f\u00f8devarer som k\u00f8d og m\u00e6lk er blandt de st\u00f8rste drivkr\u00e6fter til skovrydning globalt. Og da skovene b\u00e5de lagrer kolossale m\u00e6ngder kulstof fra atmosf\u00e6ren og er levested for landjordens st\u00f8rste mangfoldighed af vilde plante- og dyrearter, er dette en katastrofe for b\u00e5de klimaet og klodens biodiversitet.<\/p>\n\n

70 procent af verdens skovrydning<\/a> er for\u00e5rsaget af landbruget, s\u00e6rligt for at oml\u00e6gge skov til gr\u00e6sning for kv\u00e6g og for at dyrke foder til dyr. Det ansl\u00e5s, at hele 40 procent af tropisk skovrydning er drevet af gr\u00e6sarealer til oksek\u00f8dsproduktion. Af de 28.000 arter, der vurderes at v\u00e6re truet af udryddelse p\u00e5 IUCNs Red List<\/a>, er landbrug opf\u00f8rt som en trussel for 24.000 af dem. <\/p>\n\n

Vi producerer og spiser alts\u00e5 nogle f\u00e5 dyrearter p\u00e5 en m\u00e5de og i en skala, som forv\u00e6rrer klimakrisen og udryddelsen af vilde dyre- og plantearter. Hvis vi i stedet lagde vores kostvaner om til v\u00e6sentligt flere plantebaserede f\u00f8devarer og mindre k\u00f8d og m\u00e6lk, ville det frig\u00f8re en masse landbrugsjord, s\u00e5 vi igen kunne f\u00e5 plads til mere skov og vild natur.<\/p>\n\n

Produktion af k\u00f8d og m\u00e6lk fylder p\u00e5 bekostning af vild natur <\/strong><\/h2>\n\n

If\u00f8lge forskere ved Oxford University<\/a> optager industriel husdyrproduktion (k\u00f8d, mejeriprodukter, \u00e6g og akvakultur) 83 procent af verdens landbrugsjord. Hvis man samlede al den landbrugsjord p\u00e5 et sted, der globalt bruges til foder for dyr, ville det svare til et areal svarende til hele Nord- og Sydamerika tilsammen. Alligevel bidrager animalske f\u00f8devarer kun med 18 procent af verdens kalorieindtag og 37 procent af proteinindtaget.<\/p>\n\n

Det viser tydeligt det enorme potentiale for at frig\u00f8re landbrugsjord til natur og skov ved at omstille landbrugsproduktionen og \u00e6ndre madvaner til mindre k\u00f8d og m\u00e6lk og langt flere plantebaserede f\u00f8devarer. <\/p>\n\n

Our World in Data<\/a> har lavet en hjemmeside, hvor man nemt kan sammenligne bl.a. forbruget af landbrugsjord, udledninger af CO2 og vandforbruget for en lang r\u00e6kke f\u00f8devarer. Samtidig giver siden mulighed for at sammenligne f\u00f8devarer b\u00e5de per kilo f\u00f8devarer, per 100 gram proteinindhold og per 1000 kalorier.<\/p>\n\n

P\u00e5 siden kan man for eksempel sammenligne k\u00f8d med tofu fremstillet af sojab\u00f8nner. 1 kilo oksek\u00f8d kr\u00e6ver 370 m2 landjord at producere, mens 1 kilo tofu kr\u00e6ver hundrede gange mindre plads, nemlig kun 3,5 m2<\/a>. 1 kilo svinek\u00f8d kr\u00e6ver 17 m2, og blandt de f\u00f8devarer, der kr\u00e6ver allermindst plads finder man kartofler, hvor 1 kilo kr\u00e6ver mindre end 1 m2.<\/p>\n\n

Hvis vi kigger n\u00e6rmere p\u00e5, hvor meget landjord der skal til for at producere 1000 kalorier, er det stadig oksek\u00f8det, der fylder mest med 119 m2 per 1000 kalorier, mens samme m\u00e6ngde kalorier fra svinek\u00f8d kr\u00e6ver 7 m2 og fra tofu og kartofler kun 1 m2.<\/p>\n\n

100 gram protein kr\u00e6ver 163 m2, hvis vi skal have det fra oksek\u00f8d, 11 m2 fra svinek\u00f8d, 5 m2 fra kartofler og kun 2 m2 fra tofu. <\/p>\n\n

I Danmark er 60 procent af vores landjord  opdyrket til landbrug, og omkring 80 procent af landbrugsarealet bruges til produktionen af dyrefoder. Til sammenligning er det kun omkring 10 procent af vores landbrugsareal, der bliver brugt til at dyrke f\u00f8devarer til mennesker. <\/p>\n\n

I kraft af at den animalske f\u00f8devareproduktion fylder s\u00e5 meget som den g\u00f8r, er Danmark d\u00e9t EU-land med mindst vild natur og er ligeledes Europas mest opdyrkede land. Hvis vi reducerede husdyrproduktionen markant, ville vi kunne oml\u00e6gge nogle af de endel\u00f8se fodermarker til CO2-opsugende skov, og samtidig give plads til mere vild natur og levesteder for vilde dyre- og plantearter.  <\/p>\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de kan vi p\u00e5 en gang g\u00f8re en vigtig forskel for b\u00e5de klimaet og biodiversiteten – i Danmark og globalt – ved at omstille til mindre animalsk produktion og langt flere sunde og velsmagende plantebaserede f\u00f8devarer fremstillet af proteinrige afgr\u00f8der dyrket af danske landm\u00e6nd.<\/p>\n\n

Og n\u00e5r du udskifter k\u00f8det og mejeriprodukterne p\u00e5 din tallerken med flere planter, er du bid for bid med til at skabe den eftersp\u00f8rgsel, som vil g\u00f8re omstillingen mulig.<\/p>\n\n

\"Globalt
Udvidelse af husdyrproduktionen er blandt den st\u00f8rste drivkraft til globalt skovrydning og udg\u00f8r derfor en kolossal trussel mod kulstoflagringen i skovene med stor betydning for klimaet. Her ses kv\u00e6g, der gr\u00e6sser p\u00e5 et ryddet skovomr\u00e5de i Amazonas.<\/em>
\u00a9 Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Stillede man alle verdens husdyr op p\u00e5 en gammeldags v\u00e6gts ene v\u00e6gtsk\u00e5l og alle klodens vilde pattedyr p\u00e5 den anden, s\u00e5 ville den f\u00f8rste v\u00e6gtsk\u00e5l ryge helt i bund p\u00e5 en br\u00f8kdel af et sekund.\u00a0<\/p>\n","protected":false},"author":29,"featured_media":50024,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"Stillede man alle verdens husdyr op p\u00e5 en gammeldags v\u00e6gts ene v\u00e6gtsk\u00e5l og alle klodens vilde pattedyr p\u00e5 den anden, s\u00e5 ville den f\u00f8rste v\u00e6gtsk\u00e5l ryge helt i bund p\u00e5 en br\u00f8kdel af et sekund.\u00a0","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[3],"tags":[26,28],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-50022","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-landbrug","tag-koedproduktion","tag-skovrydning","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/50022","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/29"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=50022"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/50022\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":54443,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/50022\/revisions\/54443"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/50024"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=50022"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=50022"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=50022"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=50022"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}