{"id":50158,"date":"2022-01-16T12:39:46","date_gmt":"2022-01-16T11:39:46","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=50158"},"modified":"2024-06-04T09:39:19","modified_gmt":"2024-06-04T07:39:19","slug":"er-avocadoer-vaerre-for-klimaet-end-koed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/landbrug\/er-avocadoer-vaerre-for-klimaet-end-koed\/","title":{"rendered":"Redder vi klimaet ved at spise lokalt? Og er avocado v\u00e6rre end k\u00f8d?"},"content":{"rendered":"\n

Tropiske frugter, der har rejst tv\u00e6rs over verdenshave, beskyldes tit for at v\u00e6re store klimasyndere. I virkeligheden er klimaaftrykket fra transporten oftest lavt. Animalske f\u00f8devarer har et meget st\u00f8rre aftryk.<\/strong><\/p>\n\n

\"\"
KlimaUdfordringen handler om at inspirere til gr\u00f8nnere madvaner. Den foreg\u00e5r hvert \u00e5r i januar og er en del af en global bev\u00e6gelse for at omstille vores kost til mindre k\u00f8d og langt flere plantebaserede m\u00e5ltider. \u00a9 Wason Wanichakorn \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Her i januar laver vi et af mine yndlingsprojekter, KlimaUdfordringen<\/a>. Det handler om at udfordre sig selv til kun at spise plantebaseret i 22 dage. N\u00e5r man underl\u00e6gger sig s\u00e5dan et frivilligt dogme, tvinger man sig selv til at give slip p\u00e5 indgroede vaner og lade sig inspirere til at pr\u00f8ve en masse nye gr\u00f8nne opskrifter og r\u00e5varer.<\/p>\n\n

I \u00e5r har over 4000 mennesker tilmeldt sig. Hver dag modtager de en email med inspiration og ideer til gr\u00f8nne retter, vejledning om plantebaseret ern\u00e6ring og information om, hvordan vi ved at \u00e6ndre vores madvaner, bid for bid g\u00f8r en vigtig forskel for klimaet, milj\u00f8et og naturen.<\/p>\n\n

Mange af deltagerne har ogs\u00e5 meldt sig ind i en Facebook-gruppe, hvor de kan stille sp\u00f8rgsm\u00e5l og dele nye yndlingsopskrifter og madbilleder med hinanden. Et af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, der er blevet stillet allerflest gange i \u00e5r, handler om transport:<\/p>\n\n

Er det ikke v\u00e6rre for klimaet at spise f.eks. avocadoer og mangoer, der er transporteret fra Sydamerika, end at spise animalske f\u00f8devarer? Burde vi i KlimaUdfordringen ikke kun dele opskrifter med danske gr\u00f8ntsager og frugt i s\u00e6son?<\/p>\n\n

Klimatip: Fokuser p\u00e5 hvad du spiser, ikke om det er lokalt<\/h2>\n\n

\u201cSpis lokalt\u201d er et r\u00e5d, vi ofte h\u00f8rer. Men kigger vi p\u00e5 klimaaftrykket fra vores mad, betyder det langt mere, hvad vi spiser, end hvor maden kommer fra. For transport af mad udg\u00f8r faktisk en ret lille andel af det samlede klimaaftryk fra maden.<\/p>\n\n

Our World in Data<\/a> har lavet en rigtig fin oversigt over, hvor stort klimaaftrykket er fra de forskellige dele af forsyningsk\u00e6den fra vores mad – fra g\u00e5rd til supermarked. Den sammenligner en r\u00e6kke animalske og plantebaserede f\u00f8devarer, og m\u00f8nsteret er klart:<\/p>\n\n

Langt hovedparten af udledningerne kommer fra anvendelsen af landbrugsjord og fra selve g\u00e5rdene. Transport, forarbejdning, emballage og supermarkedernes k\u00f8ledisk fylder til sammenligning utrolig lidt.<\/p>\n\n

Samtidig viser oversigten et tydeligt billede af, at de animalske f\u00f8devarer ligger i den tunge ende – s\u00e6rligt oksek\u00f8d og lammek\u00f8d – mens gr\u00f8ntsager, frugt n\u00f8dder, korn og b\u00e6lgfrugter har et lavt klimaaftryk.<\/p>\n\n

Det skyldes s\u00e6rligt, at det kr\u00e6ver mange gange mere landbrugsareal at lave mad fra k\u00f8d end fra planter. <\/a>1 kg oksek\u00f8d kr\u00e6ver fx 100 gange s\u00e5 meget plads som 1 kg tofu lavet ud af sojab\u00f8nner. 1 kg svinek\u00f8d kr\u00e6ver fem gange s\u00e5 meget plads.<\/p>\n\n

Forskere fra Oxford University<\/a> har regnet ud, at hvis hele verdens befolkning spiste efter Eat-Lancets anbefalinger<\/a> (som ligger til grund for de officielle danske kostr\u00e5d<\/a>) til en sund og b\u00e6redygtig kost med v\u00e6sentligt mindre k\u00f8d og m\u00e6lk, s\u00e5 kunne vi frig\u00f8re hele 60% af verdens landbrugsjord og genplante skov og natur. Med en rent plantebaseret kost ville vi kunne frig\u00f8re 75% af verdens landbrugsjord til natur og skov.<\/p>\n\n

Jeg synes det illustrerer ret godt, hvor stort et problem den store animalske produktion og forbrug er for naturen og skovene – og hvilke f\u00f8devarer vi skal sk\u00e6re ned p\u00e5 for at g\u00f8re en positiv klimaforskel.<\/p>\n\n

N\u00e5r det s\u00e5 er sagt, giver det selvf\u00f8lgelig stadig god mening at k\u00f8be danske frugter, gr\u00f8ntsager og andre plantebaserede f\u00f8devarer, n\u00e5r det er muligt. P\u00e5 den m\u00e5de skaber vi nemlig en eftersp\u00f8rgsel, der kan hj\u00e6lpe danske landm\u00e6nd og producenter til at omstille dansk f\u00f8devareproduktion fra animalsk til fremtidens klimavenlige plantebaserede f\u00f8devarer.<\/p>\n\n

Men der er absolut ingen grund til at have sort klimasamvittighed over nogle l\u00e6kre skiver avocado oven p\u00e5 det danske rugbr\u00f8d med dansk fl\u00e6k\u00e6rtehumus.<\/p>\n\n

\"\"
Avocado er utrolig l\u00e6kkert i salater, wraps eller som her oven p\u00e5 et stykke groft br\u00f8d med n\u00f8ddepostej. \u00a9 Lisa-Maria Otte \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

5 fakta om avocadoer:<\/h2>\n\n
    \n
  1. Avocado er en frugt, der vokser p\u00e5 tr\u00e6er, som opsuger og lagrer CO2 og frigiver ilt – ligesom \u00e6bler og blommer.<\/li>\n\n\n\n
  2. Det gennemsnitlige klimaaftryk for en avocado er 0,19 kg CO2\u00e6, for samme m\u00e6ngde oksek\u00f8d er det 4 kg CO2\u00e6, ost 3,15 kg og for svin 1 kg. (kilde<\/a>)<\/li>\n\n\n\n
  3. Avocadoer transporteres med fragtskib – ikke med fly. Transport med skib betyder et lavt CO2-aftryk per vare.<\/li>\n\n\n\n
  4. En avocado kr\u00e6ver op til 272 liter vand at producere. Samme m\u00e6ngde oksek\u00f8d kr\u00e6ver 2.315 liter vand, svinek\u00f8d 900 liter, sm\u00f8r 833 liter og kylling 650 liter. (kilde<\/a>)<\/li>\n\n\n\n
  5. Veldrevne avocadoplantager er b\u00e6redygtige og helt uproblematiske.<\/li>\n<\/ol>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t
    \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tStop dansk import af soja, som truer skovene\ud83c\udf33\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

    Landbrugsdyr bliver fodret med soja fra Sydamerika.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Tropiske frugter, der har rejst tv\u00e6rs over verdenshave, beskyldes af mange for at v\u00e6re store klimasyndere. I virkeligheden er klimaaftrykket fra transporten oftest lavt. Animalske f\u00f8devarer har et meget st\u00f8rre…<\/p>\n","protected":false},"author":29,"featured_media":50160,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[3,18],"tags":[21,50],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-50158","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-landbrug","category-natur","tag-forbrug","tag-gronmad","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/50158","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/29"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=50158"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/50158\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":61404,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/50158\/revisions\/61404"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/50160"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=50158"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=50158"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=50158"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=50158"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}