{"id":50274,"date":"2022-01-25T14:36:00","date_gmt":"2022-01-25T13:36:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=50274"},"modified":"2023-01-20T10:45:26","modified_gmt":"2023-01-20T09:45:26","slug":"greenpeace-gaar-i-rette-med-traeindustrien-certificering-af-trae-er-ikke-nok","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/greenpeace-gaar-i-rette-med-traeindustrien-certificering-af-trae-er-ikke-nok\/","title":{"rendered":"Greenpeace g\u00e5r i rette med tr\u00e6industrien: Certificering af tr\u00e6 er ikke nok"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n

Greenpeace har de seneste m\u00e5neder debatteret frem og tilbage med en r\u00e6kke akt\u00f8rer i den danske tr\u00e6industri.

Debatten begyndte, da DI Energi, Tr\u00e6- og M\u00f8belindustrien, Dansk Skovforening og Dansk Energi i et indl\u00e6g i Altinget den 3. december 2021 kom med en r\u00e6kke p\u00e5stande om tr\u00e6, som Greenpeace ikke kunne sidde overh\u00f8rige.

Her kan du l\u00e6se det svar, vi skrev, og som blev bragt i Altinget 14. december.
<\/p>\n\n

Grov vildledning fra industrien om importeret tr\u00e6<\/h1>\n\n

Af Sune Scheller, kampagne- og programchef i Greenpeace.<\/em><\/p>\n\n

\u201cEftersp\u00f8rgslen p\u00e5 tr\u00e6 er ikke skyld i at regnskove forsvinder.\u201d

“Certificeringsordninger kan sikre, at skovene vokser og optager endnu mere CO2 \u00e5r for \u00e5r”.

Den nye internationale afskovningsaftale \u201ckan f\u00e5 stor betydning for klimaet og biodiversiteten.\u201d

De tre p\u00e5stande fremf\u00f8res i et indl\u00e6g i Altinget 3. december<\/a>. Indl\u00e6gget er skrevet af Dansk Industri, Tr\u00e6- og M\u00f8belindsutrien, Dansk Skovforening og Dansk Energi, der blandt andet fors\u00f8ger at s\u00e6lge afbr\u00e6nding af importeret tr\u00e6biomasse i Danmark som en god klimal\u00f8sning. <\/p>\n\n

Anledningen synes at v\u00e6re en ny skovaftale, der i indl\u00e6gget hyldes som l\u00f8sningen p\u00e5 det massive tab af verdens skove, der finder sted netop nu.<\/p>\n\n

De tre p\u00e5stande er imidlertid enten vildledende eller direkte forkerte.<\/p>\n\n

Eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 tr\u00e6 driver afskovning<\/strong><\/p>\n\n

Den mest hovedrystende p\u00e5stand fra de fire akt\u00f8rer er: \u201ceftersp\u00f8rgslen p\u00e5 tr\u00e6 er ikke skyld i at regnskove forsvinder. Det sl\u00e5s der en tyk streg under i den nye aftale.”<\/p>\n\n

Det er lodret forkert. Eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 tr\u00e6 er med til at rydde regnskov, og den nye aftale<\/a> friholder intet sted eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 tr\u00e6.<\/p>\n\n

Vi har faktisk gode tal for, hvad eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 tr\u00e6 medf\u00f8rer af afskovning. Forskning fra 2019<\/a> viser, at eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 tr\u00e6 er ansvarlig for 9 procent af afskovningen i Brasilien og 28 procent af afskovningen i Indonesien. L\u00e6k fra embedsm\u00e6nd i Brasilien og andre kilder<\/a> viser ogs\u00e5, at eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 t\u00f8mmer f\u00f8rer til ulovlig rydning af regnskoven – og noget af den ender i Danmark<\/a>.<\/p>\n\n

Selvom landbrug, herunder ikke mindst gr\u00e6sningsarealer og foder til landbrugsdyr, er den klart st\u00f8rste \u00e5rsag til afskovning, kommer vi alts\u00e5 ikke uden om, at anden eftersp\u00f8rgsel ogs\u00e5 har et medansvar for rydningen af regnskov eller anden type skov. Uanset om det er plads til dyrkning af soja til foder i det industrielle landbrug, t\u00f8mmer til m\u00f8bler og byggematerialer eller biomasse til energiproduktion.<\/p>\n\n

Certificeringer er ikke nok<\/strong><\/p>\n\n

De fire akt\u00f8rer skriver i Altinget-indl\u00e6gget, at “certificeringsordninger kan sikre, at skovene vokser og optager endnu mere CO2 \u00e5r for \u00e5r”. Selvom certificeringsordninger har sine meritter, kommer de aldrig til at l\u00f8se de fundamentale problemer. Vi kan certificere nok s\u00e5 meget tr\u00e6, men det bliver aldrig b\u00e6redygtigt med det niveau, Danmark futter af i vores kraftvarmev\u00e6rker i dag.<\/p>\n\n

I Danmark regner vi importeret biomasse for CO2-neutral, fordi CO2-udledningen ved afbr\u00e6nding heraf i Danmark antages at v\u00e6re kompenseret ved et tilsvarende CO2-optag i  eksportlandet. Men uanset er forbruget dansk, og en del af Danmarks globale fodaftryk. Hvis resten af verden kopierede Danmarks brug af biomasse, s\u00e5 ville vi lynhurtigt br\u00e6nde det sidste regnskov af. Den importerede tr\u00e6biomasse er en af de v\u00e6sentligste \u00e5rsager til, at Danmark ikke er et gr\u00f8nt foregangsland.<\/p>\n\n

Sidste \u00e5r afd\u00e6kkede Information, at Energistyrelsens embedsm\u00e6nd estimerer, at Danmarks massive brug af biomasse skal reduceres med 80 procent for at blive b\u00e6redygtig<\/a>. De bedste estimater siger, at det ekstra klimaaftryk fra tr\u00e6piller og flis alene g\u00f8r Danmark ansvarlig for mere end 10 millioner tons ekstra CO2-udledninger, som vi ikke t\u00e6ller med i det danske klimaregnskab. <\/p>\n\n

Utilstr\u00e6kkelig skovaftale<\/strong><\/p>\n\n

I november indgik over 100 lande under COP26 en aftale om at standse afskovning og genoprette skov i 2030<\/a>. I sit indl\u00e6g her i Altinget skriver tr\u00e6industrien, at aftalen \u201ckan f\u00e5 stor betydning for klimaet og biodiversiteten.\u201d<\/p>\n\n

Den \u2019nye\u2019 aftale afl\u00f8ser i praksis en lignende aftale fra 2014 med navnet New York Declaration on Forest<\/em>. Den aftale havde blandt andet til hensigt at halvere afskovning i 2020. Hvor meget skov, der egentlig findes, varierer fra opg\u00f8relsesmetode til opg\u00f8relsesmetode, men i ingen af dem blev m\u00e5let indfriet.<\/p>\n\n

Godt nok var Brasilien og mange andre lande ikke med i den gamle aftale, men den nye aftale er ikke bindende og er dermed blot endnu en tandl\u00f8s hensigtserkl\u00e6ring. Og kigger man n\u00e6rmere p\u00e5 brasiliansk politik netop nu, har de ingen intentioner om at overholde den. <\/p>\n\n

Prim\u00e6rt p\u00e5 grund af afskovning steg Brasiliens CO2-udledning i 2020 med 9,5 procent. Et resultat af fuldt bevidste politiske valg. En uge efter pr\u00e6sident Bolsonaro underskrev den nye aftale, frigav brasilianske myndigheder de seneste tal for rydning af Amazonas<\/a>. P\u00e5 \u00e9t \u00e5r havde Brasilien mistet skovareal svarende til 17 gange st\u00f8rrelsen af New York City. De seneste tre \u00e5r under Bolsonaro er skovrydning i Amazonas steget med 52,9 procent i forhold til de tre foreg\u00e5ende \u00e5r. Rydningen af Amazonas er nu p\u00e5 sit h\u00f8jeste niveau siden 2006. Tal som Bolsonaro var bekendt med, da pr\u00e6sidenten satte sin underskrift p\u00e5 aftalen – men alts\u00e5 ventede med at offentligg\u00f8re til en uge senere.<\/p>\n\n

Hvad det helt pr\u00e6cist er ved den nye afskovningsaftale, der giver den danske tr\u00e6industri forh\u00e5bninger, er en g\u00e5de. Bolsonaro har kun sat sin underskrift p\u00e5 den, fordi den p\u00e5 ingen m\u00e5de forhindrer ham i fortsat at drive rovdrift p\u00e5 Brasiliens skove.
<\/p>\n\n

\"Skovrydning<\/figure>\n\n

Tr\u00e6industrien svarer igen <\/strong>
Vores indl\u00e6g fik tr\u00e6industrien tilbage i bl\u00e6khuset og 6. januar bragte Altinget dette svar p\u00e5 vores svar:
https:\/\/www.altinget.dk\/miljoe\/artikel\/traeaktoerer-greenpeace-soeger-konflikt-i-en-tid-hvor-vi-har-brug-for-loesninger
(vi kan ikke bringe hele indl\u00e6gget her af hensyn til ophavsretten)
<\/p>\n\n

Greenpeace svarer igen – igen <\/strong>
Vi mener bestemt ikke, at vi er i mod l\u00f8sninger, som tr\u00e6industrien p\u00e5st\u00e5r i indl\u00e6gget, og derfor skrev vi endnu et svar, som blev det sidste ord i den debat.
Det indl\u00e6g kan du l\u00e6se her:
<\/p>\n\n

Greenpeace svarer tr\u00e6akt\u00f8rer igen: I vil snakke l\u00f8sninger, men den l\u00f8sning, I foresl\u00e5r, er falsk<\/strong>

Af Sune Scheller, kampagne- og programchef i Greenpeace

Vi i Greenpeace er st\u00e6rkt kritiske overfor ethvert fors\u00f8g p\u00e5 at fremstille certificering af tr\u00e6 som et quick-fix, der kan g\u00f8re den massive afbr\u00e6nding af tr\u00e6biomasse i Danmarks energiforsyning b\u00e6redygtig. Derfor skrev vi i december et modsvar<\/a>, efter tr\u00e6industrien udkom med et indl\u00e6g i Altinget<\/a>, hvori de netop gjorde s\u00e5dan et fors\u00f8g. <\/p>\n\n

Nu har tr\u00e6industrien s\u00e5 igen v\u00e6ret ved tasterne<\/a> – denne gang med en beskyldning om, at Greenpeace obstruerer den gr\u00f8nne omstilling, fordi vi er alt for kritiske og alt for lidt l\u00f8sningsorienterede. Men det er en misforst\u00e5else. Vi har fuldt fokus p\u00e5 l\u00f8sningerne. Ikke mindst p\u00e5 at beskytte dem mod deres v\u00e6rste fjender: de falske l\u00f8sninger. <\/p>\n\n

Lad os sl\u00e5 fast, at vores argument ikke er, at certificeringsordninger er d\u00e5rlige. De kan v\u00e6re gode og fine og en del af l\u00f8sningen. Grunden til, at vi blander os i debatten, er, at tr\u00e6industrien i deres oprindelige indl\u00e6g fremf\u00f8rer, at vores forbrug af tr\u00e6 er b\u00e6redygtigt, s\u00e5 l\u00e6nge vi bruger certificeret tr\u00e6. N\u00e5r de skriver s\u00e5dan, siger de underforst\u00e5et, at vi fint kan forts\u00e6tte med at futte tr\u00e6 af i vores kraftvarmev\u00e6rker. Men certificering af tr\u00e6 kan aldrig blive et argument for at opretholde det enorme biomasseforbrug, vi har i Danmark i dag. Certificeringsordninger sikrer nemlig ikke, at forbruget er b\u00e6redygtigt – langt fra.<\/p>\n\n

Og her n\u00e5r vi frem til kernen: Tr\u00e6 er en knap ressource. Der er simpelthen gr\u00e6nser for, hvor meget tr\u00e6 vi kan bruge i verden, og Danmark er et af de lande, som forbruger mest tr\u00e6biomasse per indbygger – langt over planetens b\u00e6reevne. B\u00e5de Energistyrelsens egne embedsm\u00e6nd, Concito, Klimar\u00e5det, R\u00e5det for Gr\u00f8n Omstilling og mange flere har sl\u00e5et fast, at vores forbrug er ub\u00e6redygtigt, og at det m\u00e5 nedbringes. <\/p>\n\n

Dertil kommer, at vi ser ind i en verden, hvor der kommer langt st\u00f8rre eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 tr\u00e6. Vi skal give plads til et par milliarder flere mennesker i 2050, st\u00f8rre middelklasse i fattige lande, og tr\u00e6 f\u00e5r stadig flere anvendelser i fremtiden, herunder som et gr\u00f8nnere alternativ til mange byggematerialer.<\/p>\n\n

Vi kan kort sagt ikke forts\u00e6tte med at s\u00e6tte os p\u00e5 en uforholdsm\u00e6ssigt stor del af tr\u00e6ressourcen, bare for at futte den af. Den tid er forbi. <\/p>\n\n

S\u00e5 p\u00e5 tr\u00e6industriens opfordring vil vi nu se fremad og forklare, hvordan vi mener, tr\u00e6 kan spille en b\u00e6redygtig rolle i den gr\u00f8nne omstilling. <\/p>\n\n

For det f\u00f8rste m\u00e5 vi reducere brugen af tr\u00e6biomasse i det danske energisystem kraftigt. Det er en falsk klimal\u00f8sning at futte tr\u00e6 af, og der er langt bedre alternativer. Hvis tr\u00e6industrien vil v\u00e6re en del af l\u00f8sningen, m\u00e5 de ogs\u00e5 se i \u00f8jnene, at en omstilling baseret p\u00e5 tr\u00e6biomasse til energi er en falsk omstilling.<\/p>\n\n

For det andet skal vi bruge tr\u00e6et klogt. Tr\u00e6 skal i fremtiden bruges ud fra et kaskadeprincip, hvor den f\u00f8rst bruges til andre form\u00e5l for eksempel byggematerialer og m\u00f8bler inden den til sidst bruges til energiudnyttelse. Selv savsmuld har bedre anvendelser end at blive futtet af. Det har to fordele at bruge tr\u00e6biomasse i andre mere bestandige produkter: Dels kan de overfl\u00f8digg\u00f8re den CO2, der ellers ville v\u00e6re udledt ved at lave produkterne af andre mere klimabelastende materialer. Dels vil det holde p\u00e5 kulstoffet i l\u00e6ngere tid, s\u00e5 oms\u00e6tningen af kulstof til CO2 forsinkes. <\/p>\n\n

For det tredje skal vi sikre, at verdens skove bliver drevet s\u00e5 b\u00e6redygtigt som muligt. Vi er enige med tr\u00e6industrien i, at certificeringsordninger kan v\u00e6re gode. Men vi skal bruge dem med omtanke. Og vi m\u00e5 ikke bilde os selv ind, at de sikrer b\u00e6redygtighed. Hvis vi skal sikre \u00e6gte b\u00e6redygtighed, skal vi stille h\u00f8jere krav til certificeringsordningerne, og vi skal ogs\u00e5 tage h\u00f8jde for alt det, certificeringer ikke kan – s\u00e5som at forhindre l\u00e6kage eller sikre en b\u00e6redygtig anvendelse af den knappe ressource. <\/p>\n\n

Tr\u00e6 er helt afg\u00f8rende i omstillingen – men vi skal huske p\u00e5, at det er en knap ressource, og bruge den d\u00e9r, hvor det giver bedst mening. I stedet for at bruge certificeringsordninger som et argument for at fastholde en indiskutabel dum energiproduktion, kan tr\u00e6dindustrien v\u00e6re med til at presse p\u00e5 for at tr\u00e6 bliver brugt d\u00e9r, hvor det faktisk er en glimrende klimal\u00f8sning.<\/p>\n\n




<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I en r\u00e6kke rapporter kortlagde vi i 2014-15 hvidvaskning af ulovligt f\u00e6ldet t\u00f8mmer fra Amazonas – og dokumenterede forbindelser til bl.a. danske import\u00f8rer.<\/p>\n","protected":false},"author":54,"featured_media":3261,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1,3,18],"tags":[28,21,61,51,55,56],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-50274","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","category-landbrug","category-natur","tag-skovrydning","tag-forbrug","tag-menneskerettigheder","tag-okosystem","tag-truededyrearter","tag-amazonas","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/50274","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/54"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=50274"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/50274\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":55061,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/50274\/revisions\/55061"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3261"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=50274"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=50274"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=50274"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=50274"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}