{"id":52175,"date":"2022-08-23T09:01:00","date_gmt":"2022-08-23T07:01:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=52175"},"modified":"2023-12-19T13:34:15","modified_gmt":"2023-12-19T12:34:15","slug":"bestanden-af-hvaler-og-rokker-er-truet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/bestanden-af-hvaler-og-rokker-er-truet\/","title":{"rendered":"Bestanden af hvaler og rokker er truet"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n

Ude midt i Nordatlanten sv\u00f8mmer makohajen rundt. Den kan n\u00e5 en imponerende hastighed p\u00e5 75 km\/t og er dermed den hurtigste haj i vores oceaner. Desv\u00e6rre er den ikke hurtig nok til at undslippe det industrielle overfiskeri, som ingen aftaler eller organer har v\u00e6ret i stand til at regulere, og derfor er makohajen og mange andre hajer nu i fare for<\/a> at blive <\/a>udryddet. Det arbejder FN for at r\u00e5de bod p\u00e5 med en global traktat, der skal sikre bevaring og b\u00e6redygtig udnyttelse af havenes biodiversitet. Havtraktaten har v\u00e6ret to \u00e5rtier undervejs, men ser nu ud til at lande om en uge.

Alligevel er det for tidligt for makohajen og resten af vores smukke bl\u00e5 planet at vide sig sikker. For der er st\u00e6rke kommercielle og nationale s\u00e6rinteresser p\u00e5 spil i de afsluttende forhandlinger, og s\u00e5 l\u00e6nge meget f\u00e5 mennesker f\u00f8lger med i dem og medieinteressen er ikke-eksisterende, er risikoen for forringelser af aftalen faretruende stor. <\/p>\n\n

7 ud af 10 hajer og rokker er forsvundet <\/h2>\n\n

EU er en af de store spillere ved forhandlingsbordet og \u00e9n af de f\u00e5 spillere, der allerede har regionale aftaler for fiskeri og havbeskyttelse. EU forventes derfor at have h\u00f8je ambitioner p\u00e5 havnaturens vegne. Men n\u00e5r det p\u00e5 trods af EUs regionale aftaler er industrifiskere fra EU-lande som Spanien og Portugal, der er med til at drive makohajen mod udryddelse i Nordatlanten, s\u00e5 udstiller det, hvor f\u00e5 \u00e6gte venner verdenshavene har blandt de globale beslutningstagere. Hvor totalt ude af kontrol forvaltningen af dem har f\u00e5et lov at komme. Hvor akut behovet er for en global havtraktat, der har mandat til at beskytte dem.<\/p>\n\n

Hajfiskeri er et enormt marked, og EU for mere end en femtedel af handlen med hajer. Oprindeligt var fiskeriet m\u00e5lrettet sv\u00e6rdfisk, og makohajen var blot bifangst. I 1960\u2019erne blev erhvervet industrialiseret og i 1990\u2019erne eksploderede det. Snart var fiskeriet kendetegnet af overfiskeri og fangst af underm\u00e5lere. Men i stedet for at tr\u00e6kke sine kroge op, skiftede industrifiskerne fokus mod makohajen for at forblive profitable.<\/p>\n\n

P\u00e5 papiret forsatte fiskeriet med at v\u00e6re m\u00e5lrettet sv\u00e6rdfisk. Men i 2017 blev der, if\u00f8lge tal fra fiskeriet, fanget fire gange s\u00e5 mange hajer som sv\u00e6rdfisk m\u00e5lt p\u00e5 v\u00e6gt, og i 2019 afsl\u00f8rede en Greenpeace-efterforskning spanske fiskere i at hive mere end otte gange flere hajer end sv\u00e6rdfisk ombord.<\/p>\n\n

Fangsten foreg\u00e5r med s\u00e5kaldte langliner. P\u00e5 et gennemsnitligt d\u00f8gn i Nordatlanten bliver der lagt langline ud, der kan n\u00e5 fra Djursland til syd for de italienske alper (1.280 km) og p\u00e5 linerne sidder 15.000 til 28.000 kroge<\/a>. Resultatet af denne rovdrift er, at makohajen i 2019 blev klassificeret som udrydningstruet.<\/p>\n\n

Makohajens historie er symptomatisk for udviklingen p\u00e5 verdenshavene. I l\u00f8bet af de seneste 50 \u00e5r er 7 ud af 10 rokker og hajer<\/a> forsvundet og 75 procent af disse arter er truet med udryddels<\/a>e. Imens er fiskeriets intensitet mangedoblet. <\/p>\n\n

Under 1 procent af verdenshavene er fyldt beskyttede<\/h2>\n\n

Verdenshavene er de havomr\u00e5der, intet land har r\u00e5deret over. De begynder oftest 200 s\u00f8mil fra land og d\u00e6kker t\u00e6t p\u00e5 halvdelen af Jordens overflade. Mens forskellige aftaler og organisationer har v\u00e6ret flittige til at fremme kommercielle interesser som fiskeri, shipping, olieudvinding og senest dybhavsminedrift i verdenshavene, har biodiversitet og havnatur st\u00e5et uden nogen form for effektiv beskyttelse.<\/p>\n\n

I et lands egne farvande er det muligt at udpege og effektivt beskytte havomr\u00e5der med national lovgivning, men i verdenshavene er mindre end 1 procent fuldt beskyttet.<\/p>\n\n

Det er den \u00f8del\u00e6ggende virkelighed, der nu endelig kan \u00e6ndre sig. <\/p>\n\n

I \u00e5revis har forskere og organisationer som Greenpeace understreget, at mindst 30 procent af vores havomr\u00e5der skal fredes inden 2030. Verdenshavene har endelig f\u00e5et deres egen \u201cParis-aftale\u201d. Nu skal aftalen tjekkes igennem og overs\u00e6ttes til de officielle FN-sprog, hvorefter den formelt skal vedtaget og sendes til medlemslandene til ratificering (formel godkendelse).<\/p>\n\n

Vi ved, at dette kun er begyndelsen. Nu mangler vi mindst 60 stater til at ratificere aftalen, s\u00e5 den kan tr\u00e6de i kraft. Og vi har ingen tid at spilde. Vi har kun syv \u00e5r til at skabe disse vitale beskyttede havomr\u00e5der. I mellemtiden f\u00f8lger vi op p\u00e5 aftalen og presser p\u00e5 for, at landene ratificerer aftalen. Truslerne mod verdenshavene er dog mange. Vores oceaner st\u00e5r desv\u00e6rre over for en ny trussel – dybhavsminedrift. Du kan l\u00e6se mere om det her.<\/p>\n\n

Indl\u00e6gget er oprindeligt bragt i Politiken 22. august 2022. <\/em><\/p>\n

Block content is empty. Check the block’s settings or remove it.<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Under 1 procent af verdenshavene er fuldt beskyttede, men efter at have to \u00e5rtier undervejs, ser en global traktat for havbeskyttelse nu endelig ud til at blive virkelighed. <\/p>\n","protected":false},"author":27,"featured_media":52140,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"not set","p4_local_project":"not set","p4_basket_name":"not set","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[18],"tags":[20,23,24,25],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-52175","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur","tag-fiskeri","tag-redhavet","tag-klima","tag-klimalosninger","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/52175","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/27"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=52175"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/52175\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":56743,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/52175\/revisions\/56743"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/52140"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=52175"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=52175"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=52175"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=52175"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}