Det fremg\u00e5r, at det samlede areal ber\u00f8rt af iltsvind i de indre danske farvande er steget signifikant siden 2010, og at et omr\u00e5de svarende til Fyn og Falster tilsammen var ber\u00f8rt af iltsvind i september. L\u00e6s mere om rapporten i denne pressemeddelelse fra Nationalt Center for Milj\u00f8 og Energi ved Aarhus Universitet<\/a>. <\/p>\n\n Mens sportsfiskere, erhvervsfiskere, naturorganisationer og Greenpeace har alarmeret politikerne om, at kv\u00e6lstofforureningen fra land har kvalt dyre- og plantelivet i havet, har milj\u00f8minister Lea Wermelin og f\u00f8devareminister Rasmus Prehn forholdt sig tavse. <\/p>\n\n \u201cDen politiske indsats for at redde havmilj\u00f8et er omtrent lige s\u00e5 d\u00f8d som havbunden. I mange af Danmarks kystomr\u00e5der er fiskene forsvundet, og den f\u00f8r s\u00e5 mangfoldige undervandsverden er omdannet til en \u00f8rken under vandet. Hvor mange alarmer om iltsvind og d\u00f8de zoner i havet skal der til for, at regeringen og Folketinget s\u00e6tter ind mod landbrugets massive forurening af vores sk\u00f8nne hav?\u201d siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur.<\/p>\n\n 70 procent af kv\u00e6lstofudledningerne kommer fra landbrugets g\u00f8dning af marker, hvor langt hovedparten, hele 80 procent, bruges til at dyrke foder til landbrugsdyr.<\/p>\n\n \u201cHvis man vil v\u00e6re et gr\u00f8nt parti, er der ingen vej uden om at tage fat p\u00e5 den n\u00f8dvendige omstilling af landbruget i den kommende valgperiode. Markant f\u00e6rre k\u00f8er og svin er en uundg\u00e5elig del af l\u00f8sningen b\u00e5de for at n\u00e5 vores klimam\u00e5l, sikre et sundt havmilj\u00f8 og skabe plads til natur og biodiversitet. Ved at omstille landbruget til flere gr\u00f8nne f\u00f8devarer til mennesker kan vi lave mad til flere mennesker p\u00e5 mindre plads og frigive landbrugsjord, s\u00e5 vi igen kan f\u00e5 mere natur,\u201d siger Kristine Clement. <\/p>\n\n Greenpeace har i l\u00f8bet af september dokumenteret iltsvind i to af Danmarks kystomr\u00e5der og taget pr\u00f8ver af den d\u00f8de havbund med op. Med dykkere og undervandskameraer dokumenterede Greenpeace liglagen i Sydfynske \u00d8hav. Liglagen er det de mest synlige tegn p\u00e5 iltsvind; et hvidligt lag af svovlbakterier, der dannes p\u00e5 havbunden, n\u00e5r al ilten er v\u00e6k. <\/p>\n\n I Isefjorden sejlede Greenpeace ud med biolog og naturformidler Anders Kofoed, der dykkede ned for at bevidne og dokumentere den d\u00f8de havbund.<\/p>\n\n \u201cP\u00e5 otte meters dybde er det fuldst\u00e6ndig knaldsort. Det er en bund af d\u00f8dt dynd, og sigtbarheden var en halv meter. Det er virkelig klamt. Det er simpelthen ikke i orden,\u201d sagde Anders Kofoed, da han kom op fra sit dyk.<\/p>\n\n Op til det kommende folketingsvalg opfordrer Greenpeace regeringen og de \u00f8vrige partier til, at omstilling af landbruget s\u00e6ttes h\u00f8jt p\u00e5 dagsorden. Det er n\u00f8dvendigt b\u00e5de for at leve op til Danmarks klimam\u00e5l og for at leve op til kravene om \u201cgod milj\u00f8tilstand\u201d i EU\u2019s Vandrammedirektiv. Danmark har allerede f\u00e5et udskudt sin deadline med 12 \u00e5r for at leve op til EU\u2019s milj\u00f8krav, men her fem \u00e5r inden den nye deadline i 2027 er kun frem ud af 109 havomr\u00e5der i god milj\u00f8tilstand.<\/p>\n\n L\u00e6s mere<\/strong> om dokumentationen af Det Sydfynske \u00d8hav her<\/a> og Isefjorden her<\/a>. <\/p>\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2022\/09\/a2bba2bc-liglagen-sydfynske.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2022\/09\/643c8a89-anders-kofoed.jpg\")