{"id":55522,"date":"2023-03-21T08:29:52","date_gmt":"2023-03-21T07:29:52","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=55522"},"modified":"2025-03-05T11:24:40","modified_gmt":"2025-03-05T10:24:40","slug":"ramadan-islam-og-vores-faelles-pligt-til-at-passe-paa-vores-planet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/ramadan-islam-og-vores-faelles-pligt-til-at-passe-paa-vores-planet\/","title":{"rendered":"Hvad er ramadan?"},"content":{"rendered":"\n
\n

I Danmark udg\u00f8r muslimer ca. 3,6% af Danmarks samlede befolkning. Hvert \u00e5r fejres ramadan, m\u00e5neden hvor muslimer faster fra solopgang til solnedgang i 29-30 dage. I 2025 forventes ramadan m\u00e5neden at starte den 28 februar og varer frem til den 30 marts. <\/p>\n\n\n\n

Ramadan<\/h2>\n\n\n\n

Ramadan er fastem\u00e5neden og en af \u200b\u200bislams fem s\u00f8jler, hvilket betyder, at det er en religi\u00f8s pligt for alle muslimer. Under ramadan skal du holde dig fra mad og drikke fra daggry til solnedgang efter Maghrib-b\u00f8nnen.<\/p>\n\n\n\n


Den hellige m\u00e5ned ramadan er en s\u00e6rlig tid for muslimer. Det er en tid til eftertanke, b\u00f8nner, gode gerninger og f\u00e6llesskab. Den fysiske faste symboliserer den indre renselse – at flytte fokus fra det materielle til det spirituelle. Planeten er et f\u00e6lles ansvar, som vi mennesker er blevet givet, og muslimer har derfor if\u00f8lge islam en religi\u00f8s forpligtelse til at beskytte og bevare milj\u00f8et.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Billedet er fra en klimademonstration i Bangkok. \u00a9 Tadchakorn Kitchaiphon \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvorfor \u00e6ndres datoen for ramadan \u00e5r for \u00e5r<\/h2>\n\n\n\n

Datoen for ramadan kan variere alt efter, hvor man befinder sig, og efter hvordan m\u00e5nen tolkes. Muslimer f\u00f8lger m\u00e5nekalenderen, som er baseret p\u00e5 m\u00e5nens faser, hvis 12 m\u00e5neder er cirka 354 dage. Den er s\u00e5ledes 11 dage kortere end den gregorianske kalender, som er cirka 365 dage. <\/p>\n\n\n\n

Og det kan have stor betydning for, hvordan man oplever ramadan. N\u00e5r ramadan falder om vinteren, kan det f\u00f8les mindre anstrengende at faste, idet dagene er kortere, hvilket betyder, at fasten ikke varer s\u00e5 l\u00e6nge. N\u00e5r det er koldere, er det ogs\u00e5 nemmere at klare sig uden vand.<\/p>\n\n\n\n

Ramadan kan v\u00e6re noget mere udfordrende i sommertiden. I mange muslimske lande, i Mellem\u00f8sten og Afrika kan temperaturen stige til ekstreme niveauer, og i mange nordeurop\u00e6iske lande, som her i Danmark, kan fasten vare i over 20 timer.<\/p>\n\n\n\n

hvorfor skal man faste under ramadan?<\/h2>\n\n\n\n

At faste er en af de fem s\u00f8jler i islam og er derfor en helt central del af muslimers tro. Alle, der helbredsm\u00e6ssigt er i stand til det, skal if\u00f8lge islam faste. B\u00f8rn og menstruerende kvinder er dog undtaget.<\/p>\n\n\n\n

> tips til dig som gerne vil fejre en mere milj\u00f8venlig ramadan i \u00e5r<\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Meningen med ramadan, velg\u00f8renhed og Eid al-Fitr<\/h2>\n\n\n\n

Ud over at faste er ramadan en spirituel h\u00f8jtid med refleksion og b\u00f8nner – en tid centreret omkring gener\u00f8sitet, medmenneskelighed og velg\u00f8renhed. Efter ramadan g\u00f8r man et fors\u00f8g p\u00e5 at opretholde de gode vaner, man har tilegnet sig undervejs. <\/p>\n\n\n\n

M\u00e5neden afsluttes med en fest, Eid al-Fitr, og den begynder altid dagen efter afslutningen af \u200b\u200bfastem\u00e5neden. Dagen tilbringes som regel i moskeen til f\u00e6llesb\u00f8n og derefter med familien og venner med masser af god mad og samv\u00e6r. Se ogs\u00e5 vores l\u00e6kre opskrifter til Eid-festen.<\/a> <\/p>\n\n\n\n

I nogle lande varer Eid al-Fitr op til tre dage. Under Eid al-Fitr er det kutyme at for\u00e6re gaver eller penge, s\u00e6rligt til b\u00f8rn. Mange deler ogs\u00e5 mad eller lignende ud til sine naboer. F\u00f8r i tiden, og stadig i dag, slagtes dyr som for eksempel f\u00e5r eller lam, hvorefter indholdet uddeles til fattige, venner og familie. I dag donerer flere og flere dog blot penge til fattige. Faktisk er det obligatorisk for muslimer, der \u00f8konomisk er i stand til det, at give penge til velg\u00f8renhed.<\/p>\n\n\n\n

Bidrag til en bedre verden under ramadan<\/h2>\n\n\n\n

Verden over fejres ramadan af millioner af mennesker, der er blevet h\u00e5rdt ramt af klimakrisen. Mange lever under ringe vilk\u00e5r med mad- og vandmangel. Og er drevet p\u00e5 flugt, har mistet deres hjem og ejendele, familiemedlemmer og levebr\u00f8d som et direkte resultat af klimaforandringer. <\/p>\n\n\n

<\/section><\/div>\n\n\n

Den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPCC underst\u00f8tter, at klimakrisen er her nu, og konsekvenserne af denne rammer os hurtigere og h\u00e5rdere, end vi har troet indtil videre. V\u00e6rst af alt, klimakrisen rammer sk\u00e6vt. <\/strong>Ekstreme vejrf\u00e6nomener som orkaner, t\u00f8rke, brande og hedeb\u00f8lger sker lige nu, og konsekvenserne er katastrofale. Og i fremtiden vil vi opleve flere brande, t\u00f8rke, oversv\u00f8mmelser og ekstreme vejrf\u00e6nomener, hvis ikke vi griber ind.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

De mennesker, der har bidraget mindst til klimaforandringer og den eskalerende krise, er dem der er h\u00e5rdest ramt – verdens mest s\u00e5rbare regioner eller med andre ord verdens fattigste. Blandt de ramte regioner finder du Afrika, Mellem\u00f8sten og Asien, og disse vil forts\u00e6tte med at v\u00e6re h\u00e5rdest ramt. <\/p>\n\n\n\n

En stor del af ramadanen handler om at give til mennesker i n\u00f8d. Derfor er h\u00f8jtiden vigtig for udsatte mennesker verden over. En m\u00e5de at bidrage til en b\u00e6redygtig og bedre fremtid for vores planet og alle, der bor her, er at engagere sig i arbejdet for klimaet og milj\u00f8et.<\/p>\n\n\n\n

Hos Greenpeace arbejder vi for at bek\u00e6mpe klimakrisen og s\u00e6tte vores planet og dens ressourcer, mennesker, natur og dyr f\u00f8r alt andet. Forurenende virksomheder og regeringer prioriterer penge og gr\u00e5dighed over planeten, mennesker og naturen. Men sammen kan vi \u00e6ndre dette.<\/p>\n\n\n\n

Verdens ledere, regeringer og rige lande skal som minimum \u00f8konomisk kompensere verdens fattigste og mest udsatte samfund. For alle mennesker har ret til et stabilt klima \u2013 til at leve et liv i sikkerhed og tryghed. Lad os sammen r\u00e5be op og kr\u00e6ve social lighed, retf\u00e6rdighed og klimahandling nu. <\/p>\n\n\n\n

Men vi har brug for din hj\u00e6lp for at opn\u00e5 en bedre og retf\u00e6rdig verden. For forandring kommer sj\u00e6ldent uden modstand, og vores regeringer vil ikke handle for at stoppe klimakrisen, f\u00f8r vi borgere, h\u00f8jt og tydeligt, kr\u00e6ver det. Brug din stemme og v\u00e6r med  i kampen for en bedre planet for os, vores b\u00f8rn og vores b\u00f8rneb\u00f8rn. Skriv under for klimaretf\u00e6rdighed her.<\/a> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tKlimaretf\u00e6rdighed\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Klimakrisen rammer sk\u00e6vt og det er is\u00e6r er verdens fattigste der lider store tab – d\u00f8deligheden er 15 gange h\u00f8jere i de mest klimas\u00e5rbare regioner det seneste \u00e5rti end i de mindst s\u00e5rbare regioner. <\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Ramadan Mubarak fra alle os hos Greenpeace<\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ramadan er en s\u00e6rlig tid for muslimer – en tid til eftertanke, b\u00f8nner, gavmildhed og f\u00e6llesskab. Planeten er et f\u00e6lles ansvar, som vi mennesker er blevet givet, og derfor er det en religi\u00f8s forpligtelse at passe p\u00e5 den. <\/p>\n","protected":false},"author":47,"featured_media":50552,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[61,21],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-55522","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","tag-menneskerettigheder","tag-forbrug","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/55522","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/47"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=55522"}],"version-history":[{"count":20,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/55522\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":63871,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/55522\/revisions\/63871"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/50552"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=55522"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=55522"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=55522"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=55522"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}