{"id":55700,"date":"2023-03-20T14:00:00","date_gmt":"2023-03-20T13:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=55700"},"modified":"2025-07-28T10:55:22","modified_gmt":"2025-07-28T08:55:22","slug":"10-vigtige-pointer-fra-fns-klimapanel","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/10-vigtige-pointer-fra-fns-klimapanel\/","title":{"rendered":"10 vigtige pointer fra FN\u2019s Klimapanel"},"content":{"rendered":"\n

Rapporten fra FN\u2019s Klimapanel (IPCC) er verdens nok mest betydningsfulde dokument, som handler om os allesammen. Det er en slags overlevelsesmanual, som udkommer p\u00e5 et kritisk tidspunkt i vores historie<\/strong><\/p>\n\n

\"\"
Illustrationen viser, hvordan den globale opvarmning m\u00e5lt p\u00e5 alder kommer til at p\u00e5virke os, hvis vi ikke handler nu.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Verdens f\u00f8rende klimaforskere har netop udgivet deres sjette vurderingsrapport (AR6) om klimakrisen og vores muligheder for at bremse den globale opvarmning og holde temperaturstigningen under de 1,5 grader, som FN-landene gav h\u00e5nd p\u00e5 at arbejde for i Parisaftalen fra 2015. Rapportens sm\u00e5 100 sider bygger p\u00e5 tusindvis af forskningsartikler og seks underliggende rapporter, offentliggjort igennem det seneste \u00e5rti. Og det ser bestemt ikke lyst ud.<\/p>\n\n

Forskernes dom kort fortalt<\/strong><\/h2>\n\n

I tre overskrifter kan dommen over vores planet beskrives p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de: <\/p>\n\n

\n
<\/div>\n\n\n\n
    \n
  • Mulighederne for at sikre en leve- og b\u00e6redygtig fremtid for alle afh\u00e6nger af, at vi handler hurtigt<\/strong><\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
      \n
    • Det er n\u00f8dvendigt med hurtig og vidtr\u00e6kkende omstilling p\u00e5 tv\u00e6rs af alle sektorer<\/strong><\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
        \n
      • De valg og handlinger, der gennemf\u00f8res indenfor det n\u00e6ste \u00e5rti, f\u00e5r konsekvenser ikke bare nu, men i tusinder af \u00e5r<\/strong> frem i tiden<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
        <\/div>\n<\/div>\n\n

        Lad lige det synke ind et \u00f8jeblik\u2026 Videnskaben har talt og har med st\u00f8rre styrke end nogensinde f\u00f8r sl\u00e5et fast, at vi st\u00e5r overfor et yderst kritisk tidspunkt i vores historie, hvor de beslutninger vi tr\u00e6ffer nu, f\u00e5r konsekvenser i tusinder af \u00e5r ud i fremtiden. <\/p>\n\n

        Det positive er, at vi stadig har mulighed for at rette op, hvis vi vel at m\u00e6rke handler hurtigt og omfattende.<\/p>\n\n

        Rapportens 10 vigtigste budskaber<\/h2><\/header>

        Herunder kan du se rapportens 10 n\u00f8glebudskaber set med Greenpeace-\u00f8jne.

        Vores klima har det skidt og tilstanden forv\u00e6rres med stor hast<\/strong>:<\/p>

        1. Det ser ikke godt ud:<\/div>

        Menneskeskabte klimaforandringer er allerede udbredte, og de intensiveres med stor hast. De p\u00e5virker vejret og giver flere ekstreme h\u00e6ndelser over hele kloden. Det har allerede betydet store skader og tab for b\u00e5de mennesker og natur.

        Den globale opvarmning er mere omfattende og har st\u00f8rre konsekvenser end forventet i IPCC\u2019s seneste vurderingsrapport (AR5)\u00a0fra 2014.
        Halvdelen af alle verdens arter er allerede nu p\u00e5virket af klimaforandringerne.
        \u00a0
        Beviserne for at det stigende antal ekstreme klimah\u00e6ndelser som hedeb\u00f8lger, kraftig regn, t\u00f8rke og tropiske cykloner, skyldes menneskelig indflydelse, er kun blevet styrket.
        <\/p><\/div><\/div>

        2. Det er v\u00e6rre end antaget:<\/div>

        P\u00e5virkningerne sker hurtigere og ved lavere temperaturstigninger end tidligere vurderet. I \u00f8jeblikket ligger den gennemsnitlige globale opvarmning p\u00e5 1,1\u00b0C, og med de nuv\u00e6rende politikker er vi godt p\u00e5 vej mod omkring 3\u00b0C.\u00a0

        Unikke og truede \u00f8kosystemer forventes at v\u00e6re i h\u00f8j risiko allerede p\u00e5 meget kort sigt.\u00a0Allerede ved 1,2\u00b0C kan vi forvente massiv tr\u00e6d\u00f8delighed, blegnede koralrev, store fald i arter der er afh\u00e6ngige af havis, samt massed\u00f8d i forbindelse med hedeb\u00f8lger.\u00a0

        Ved 1,5 \u00b0C vil op til 14 procent af de arter, der lever i \u00f8kosystemer p\u00e5 landjorden, sandsynligvis st\u00e5 over for en meget h\u00f8j risiko for udryddelse. Vi vil ogs\u00e5 opleve mere ekstrem varme og fugt, mere ekstrem nedb\u00f8r og medf\u00f8lgende oversv\u00f8mmelser, og flere tropiske cykloner, naturbrande og ekstreme h\u00e6ndelser i havet.

        Hvis den globale opvarmning n\u00e5r op mellem 1,5\u00b0C-2,5\u00b0C vil der v\u00e6re h\u00f8j risiko for store enkeltst\u00e5ende begivenheder eller vendepunkter (tipping points<\/em>), som iskappe-ustabilitet og tab af hele \u00f8kosystemer i tropiske skove.

        Ved en opvarmning p\u00e5 omkring 1,9\u00b0C kan halvdelen af den menneskelige befolkning inden for dette \u00e5rhundrede risikere at opleve perioder med livstruende klimatiske forhold.

        Ved vedvarende opvarmningsniveauer mellem 2\u00b0C og 3\u00b0C vil iskapperne i Gr\u00f8nland og Vest-Antarktis n\u00e6sten forsvinde.<\/p><\/div><\/div>

        3. Forandringerne rammer uretf\u00e6rdigt:<\/div>

        De samfund, der er mest s\u00e5rbare overfor klimaforandringer, er ogs\u00e5 dem, der historisk set har udledt f\u00e6rrest drivhusgasser.\u00a0

        N\u00e6sten halvdelen af verdens befolkning (3,3-3,6 milliarder mennesker) lever steder, der er meget s\u00e5rbare over for klima\u00e6ndringer. Mellem 2010 og 2020 d\u00f8de der 15 gange flere som f\u00f8lge af oversv\u00f8mmelser, t\u00f8rke og storme i meget s\u00e5rbare regioner sammenlignet med regioner med meget lav s\u00e5rbarhed.
        <\/p><\/div><\/div>

        4. Udsigterne er ikke gode:<\/div>

        Med politikker implementeret inden udgangen af 2020 er vi inden slutningen af dette \u00e5rhundrede p\u00e5 vej mod en opvarmning p\u00e5 2,2\u00b0C-3,5\u00b0C. (Estimat, der d\u00e6kker nyere politikker, giver en lidt bedre vurdering af medianopvarmningen p\u00e5 2,7\u00b0C.)

        I stedet for den halvering at den globale udledning inden 2030, som er n\u00f8dvendigt for at overholde Paris-aftalens opvarmningsgr\u00e6nse p\u00e5 1,5\u00b0C, er der med de nuv\u00e6rende politikker ikke udsigt til noget fald overhovedet.<\/p><\/div><\/div><\/section>\n\n

        Vi kan stadig n\u00e5 at \u00e6ndre kurs:<\/h2><\/header>
        5. De 1,5 grader er stadig inden for r\u00e6kkevidde:<\/div>

        Vi er p\u00e5 vej til at n\u00e5 en gennemsnitlig global opvarmning p\u00e5 1,5\u00b0C i l\u00f8bet af 2030’erne. Det, der betyder noget nu, er, om opvarmningen stopper der og efterf\u00f8lges af en vis afk\u00f8ling, eller om den blot forts\u00e6tter.

        Hvis vi handler hurtigt og drastisk er Parisaftalens langsigtede temperaturm\u00e5l stadig inden for r\u00e6kkevidde. S\u00e5 kan toppen af den globale opvarmning n\u00e5s ved omkring 1,5\u00b0C-1,6\u00b0C, hvorefter den kan falde tilbage til omkring 1,4\u00b0C i slutningen af dette \u00e5rhundrede.

        Det vil kr\u00e6ve en halvering af de globale udledninger inden 2030, fulgt op af en netto nul CO2-udledning omkring 2050, efterfulgt af en vedvarende negativ CO2-udledning hvor der fjernes mere, end der udledes.

        Det er vigtigt at begr\u00e6nse enhver overskridelse af de 1,5\u00b0C s\u00e5 meget som muligt og i den kortest mulige periode, da den gradvise afk\u00f8ling ikke vil have indflydelse p\u00e5 de uoprettelige skader, der udl\u00f8ses af spidsopvarmningen (s\u00e5som artstab eller isafsmeltning).<\/p><\/div><\/div>

        6. Vi har l\u00f8sningerne:<\/div>

        Vi har alle de v\u00e6rkt\u00f8jer, vi har brug for, for at halvere de globale udledninger inden 2030. De st\u00f8rste forandringer skal ske ved hj\u00e6lp af sol- og vindenergi, beskyttelse og genopretning af skove og andre \u00f8kosystemer, klimavenlige f\u00f8devaresystemer og energieffektivitet i dens mange former.

        En af de foranstaltninger, der har st\u00f8rst potentiale, er et skifte til k\u00f8dfattige di\u00e6ter – i IPCC-rapporterne kaldet “afbalanceret b\u00e6redygtig kost”.<\/p><\/div><\/div>

        7. Fossilt br\u00e6ndstof skal afvikles hurtigt:<\/div>

        Hvis vi forts\u00e6tter med at bruge den samme m\u00e6ngde af fossile br\u00e6ndsler, er det nok til i sig selv at overskride opvarmningsgr\u00e6nsen p\u00e5 1,5\u00b0C.\u00a0

        Derfor mener Greenpeaces ikke, at der er plads til flere nye udvindinger af olie, gas og kul, mens de eksisterende fossile br\u00e6ndstoffer skal udfases hurtigt. IPCC er ikke liges\u00e5 bastant i sine konklusioner, da klimapanelet ikke har mandat til at komme med politiske anbefalinger, men vi mener, at fakta taler for sig selv.<\/p><\/div><\/div><\/section>\n\n

        Det betyder noget, hvordan vi handler nu:<\/h2><\/header>
        8. Behov for reelle l\u00f8sninger uden forsinkelser: <\/div>

        Vi er g\u00e5et ind i et kritisk \u00e5rti, hvor vi skal halvere de globale emissioner, samtidig med at vi leverer p\u00e5 f\u00f8devaresikkerheden og beskytter og genopretter naturen.

        Vi skal levere reelle l\u00f8sninger – ikke kun p\u00e5 papiret – og den store game-changer siden den forrige vurdering fra IPCC er gennembruddet for sol og vind, som nu n\u00e5r omkostningsniveauer svarende til eller under fossile br\u00e6ndstoffer og hermed er klar til at muligg\u00f8re dekarbonisering af forskellige sektorer gennem elektrificering.

        Nye teknologier som carbon capture and storage (CCS) har igen ikke gjort v\u00e6sentlige fremskridt. Det spiller en stor rolle i mange udledningssreduktionsmodeller, men leverer stadig ikke i stor skala i det virkelige liv. IPCC vurderer potentialet for CCS til at v\u00e6re meget lille og dyrt i dette kritiske \u00e5rti f\u00f8r 2030.\u00a0
        <\/p><\/div><\/div>

        9. Retf\u00e6rdighed og social inklusion er grundl\u00e6ggende:<\/div>

        Omfanget og hastigheden af de n\u00f8dvendige oml\u00e6gninger m\u00e5 ske med tanke p\u00e5 lighed og social retf\u00e6rdighed. Dem med det st\u00f8rste ansvar for udledningerne m\u00e5 g\u00e5 forrest.

        Der er penge nok i verden til at gennemf\u00f8re reelle \u00e6ndringer, men i dag er offentlige og private finansieringsstr\u00f8mme til fossile br\u00e6ndstoffer stadig st\u00f8rre end dem til klimatilpasning og afb\u00f8dning.

        Der skal investeres tre til seks gange mere end nu for at afb\u00f8de klimaforandringerne inden 2030, og det st\u00f8rste behov ligger i udviklingslandene.\u00a0
        B\u00e5de regeringer og finansielle institutioner m\u00e5 tilpasse deres m\u00e5l og politikker til 1,5\u00b0C, og p\u00e5 internationalt plan skal der findes retf\u00e6rdige l\u00f8sninger, der opfylder tilpasnings- og afb\u00f8dningsbehovene og adresserer tab og skader for de mindst ansvarlige.<\/p><\/div><\/div>

        10. Omstillingen skal v\u00e6re vidtr\u00e6kkende: <\/div>

        Hvis vi skal n\u00e5 Parisaftalens m\u00e5l, m\u00e5 vi kalde alle mand p\u00e5 d\u00e6k. Mulighederne for at n\u00e5 at indf\u00f8re nye tiltag i tide svinder hastigt. Vi er n\u00f8dt til at t\u00e6nke st\u00f8rre end enkelte teknologier, sektorer og akt\u00f8rer og vedtage holistiske, inkluderende og samfundforandrende tiltag.

        Det er essentielt, at vi ser handling, der beskytter og genopretter vores biodiversitet. Ved at passe p\u00e5 naturen passer vi p\u00e5 os selv. If\u00f8lge IPCC skal 30 til 50 procent af verdens land-, ferskvands- og havomr\u00e5der beskyttes, for at vi kan bevare biodiversitet og modstandsdygtige \u00f8kosystemer.

        For at opn\u00e5 de n\u00f8dvendige “hurtige og vidtr\u00e6kkende forandringer p\u00e5 tv\u00e6rs af alle sektorer og systemer” har vi brug for omfattende lovgivning og politikker og for internationalt samarbejde. Og s\u00e5 m\u00e5 dem med st\u00f8rst ansvar og \u00f8konomisk kapacitet g\u00e5 forrest. Dette g\u00e6lder b\u00e5de for regeringer, virksomheder, investorer og alle andre med penge og magt.<\/p><\/div><\/div><\/section>\n\n

        S\u00e5 hvad nu?<\/strong><\/h2>\n\n

        Forskerne har nu leveret den v\u00e6rkt\u00f8jskasse vi skal bruge, hvis vi skal turde dr\u00f8mme om et nogenlunde stabilt klima p\u00e5 en sund klode. Nu er det s\u00e5 vores alle sammens pligt at sikre, at der bliver sat handling bag. B\u00e5de politisk, i virksomhederne, hos investorerne og hos os alle sammen.<\/p>\n\n

        Fremtiden for vores b\u00f8rn, b\u00f8rneb\u00f8rn, oldeb\u00f8rn og mange generationer efter dem afh\u00e6nger af, hvad vi g\u00f8r eller ikke g\u00f8r nu.<\/p>\n\n

        \"Illustration<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

        Rapporten fra FN\u2019s Klimapanel (IPCC) er verdens nok mest betydningsfulde dokument, som handler om os allesammen. Det er den sjette af sin slags siden 1990, og den udkommer p\u00e5 et kritisk tidspunkt i vores historie<\/p>\n","protected":false},"author":104,"featured_media":55711,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"10 vigtige pointer fra FN\u2019s Klimapanel","p4_og_description":"Rapporten fra FN\u2019s Klimapanel (IPCC) er verdens nok mest betydningsfulde dokument, som handler om os allesammen. Det er en slags overlevelsesmanual, som udkommer p\u00e5 et kritisk tidspunkt i vores historie.","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[24,25],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-55700","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","tag-klima","tag-klimalosninger","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/55700","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/104"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=55700"}],"version-history":[{"count":21,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/55700\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":66072,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/55700\/revisions\/66072"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/55711"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=55700"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=55700"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=55700"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=55700"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}