{"id":56264,"date":"2023-05-15T11:47:54","date_gmt":"2023-05-15T09:47:54","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=56264"},"modified":"2026-01-23T12:26:55","modified_gmt":"2026-01-23T11:26:55","slug":"minedrift-paa-dyb-havbund-truer-hvaler","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/minedrift-paa-dyb-havbund-truer-hvaler\/","title":{"rendered":"Minedrift p\u00e5 dyb havbund truer hvaler"},"content":{"rendered":"\n

En rapport udgivet af University of Exeter og Greenpeace Research Laboratories (Greenpeaces forskningsenhed ) har for nylig offentliggjort en videnskabelig rapport der viser, at dybhavsminedrift udg\u00f8r en reel trussel mod hvalbestande verden over.<\/strong><\/p>\n\n

\"En
Humpback whales, enjoy the warm waters of the Pacific ocean, Tonga.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Unders\u00f8gelsen<\/a> fokuserer p\u00e5 overlapningen mellem hvalbestanden (inklusiv delfiner og marsvin) og omr\u00e5der, som dybhavsmineindustrien har udpeget til mulig udnyttelse. If\u00f8lge unders\u00f8gelsen er der behov for yderligere forskning for virkelig at forst\u00e5 og vurdere truslerne mod disse pattedyr, is\u00e6r hvordan st\u00f8jforureningen p\u00e5virker livet p\u00e5 havbunden. St\u00f8jforurening kan nemlig v\u00e6re et reelt problem for livet i havet. St\u00f8jen fra dybhavsminedrift kan rejse hundredvis af kilometer gennem havene (hvis ikke l\u00e6ngere). Det forventes at have en af \u200b\u200bde mest negative effekter. Hvis minedrift p\u00e5 havbunden godkendes, vil det betyde non-stop st\u00f8j, som vil overlappe med de frekvenser,hvaler bruger til at kommunikere og navigere p\u00e5 tv\u00e6rs af verdenshavene. Forskere advarer om, at dybhavsminedrift alts\u00e5 kan have langvarige og irreversible konsekvenser for det marine \u00f8kosystem og truede dyrearter som fx bl\u00e5hvalen.<\/p>\n\n

Arlo Hemphill, Greenpeace USA’s kampagneleder for hav: “Der har v\u00e6ret meget snak om, at vindm\u00f8ller er en trussel for hvalbestanden, uden at det er bevist, at der findes en sammenh\u00e6ng. I dag st\u00e5r verdenshavene over for flere trusler end p\u00e5 noget tidspunkt i historien. Rapporten tegner et klart billede af, at hvalernes levesteder vil v\u00e6re i stor fare, hvis mineindustrien f\u00e5r lov til at bore p\u00e5 havbunden. Det burde v\u00e6re selvsagt, at endnu en industri ikke skal have lov til at bore og forstyrre det st\u00f8rste \u00f8kosystem, der findes. I stedet b\u00f8r vi fokusere p\u00e5 at oprette havreservater for at beskytte biodiversiteten og vores bl\u00e5 planet.<\/strong><\/p>\n\n

Dybhavsmineselskaber har endnu ikke f\u00e5et tilladelse til at starte minedrift i industriel skala, men de presser regeringer til at f\u00e5 gr\u00f8nt lys til at begynde industrielt minedrift for f\u00f8rste gang i juli 2023. De licenser, der kunne tildeles i \u00e5r, ville \u00e5bne hundredvis af kilometer havbund til minedrift. Hvis der gives tilladelse, vil k\u00e6mpemaskiner, der arbejder d\u00f8gnet rundt, blive placeret i det dybe hav, hvor f\u00f8lsomme \u00f8kosystemer vil blive forstyrret af st\u00f8jforurenningen fra dybhavsminedrift. <\/p>\n\n

Op til 30 forskellige hvalarter, deriblandt udrydningstruede arter som bl\u00e5hvalen, kan findes i Clarion Clipperton Zone i Stillehavet, hvor der er givet 17 licenser til at udforske muligheder for minedrift i dybhavsomr\u00e5det.<\/p>\n\n

Dr. Kirsten Thompson fra University of Exeter: “Forestil dig, hvis dit hjem pludselig bliver forstyrret af byggearbejde, der foreg\u00e5r d\u00f8gnet rundt.<\/strong> Det ville \u00e6ndre dit liv dramatisk. Dit mentale helbred vil blive kompromitteret, og du ville h\u00f8jst sandsynligt \u00e6ndre din adf\u00e6rd for at undslippe st\u00f8jen. Det er ikke anderledes for hvaler eller delfiner.”<\/p>\n\n

Clarion-Clipperton Zone (CCZ) befinder sig mellem Mexico og Hawaii og sp\u00e6nder over en stor del af havbunden p\u00e5 \u00e5bent hav, og er hjemsted for mindst 25 arter af hvaler, herunder delfiner og kaskelothvaler. Det er blevet et n\u00f8gleomr\u00e5de for virksomheder, der s\u00f8ger dybhavsminedrift. <\/p>\n\n

International Seabed Authority, det mellemstatslige organ, der har til opgave at regulere dybhavsminedrift i internationalt farvand, m\u00f8dtes i marts i Kingston, Jamaica. De skal m\u00f8des igen til juli. Ved den sidste forhandlingsrunde i november 2022 modsatte regeringer inklusiv New Zealand, Frankrig og Chile kommercielt pres for at tillade dybhavsminedrift at starte i 2023 og opfordrede i stedet til et forebyggende moratorium. Siden da har b\u00e5de Frankrig og Canada truffet beslutninger om dybhavsminedrift i deres nationale farvande, hvor det franske parlament har stemt for et totalt forbud mod dybhavsminedrift, og Canada har vedtaget et moratorium, et midlertidigt stop.<\/p>\n\n

Vi har brug for flere lande til at st\u00f8tte et forbud mod dybhavsminedrift.<\/strong> Regeringer kan ikke overholde deres forpligtelser til at beskytte havene, hvis de tillader minedrift p\u00e5 havbunden. Vi har f\u00e5et tolv regeringer til at sige nej til forslaget om at give gr\u00f8nt lys til dybhavsminedrift i 2023. Sammen kan vi s\u00f8rge for, at der kommer endnu flere.

Underskriv vores globale kampagne for at stoppe dybhabsminedrift, f\u00f8r det starter!<\/a><\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tStop dybhavsminedrift, f\u00f8r det er for sent \ud83d\udc99\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Dybhavsminedrift er en ny trussel mod havene. <\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Greenpeaces forskningsenhed har for nylig offentliggjort en videnskabelig rapport der viser, at dybhavsminedrift udg\u00f8r en reel trussel mod hvalbestanden verden over.<\/p>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":61630,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1,18],"tags":[55,51,74],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-56264","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","category-natur","tag-truededyrearter","tag-okosystem","tag-dybhavet","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/56264","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=56264"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/56264\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":61660,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/56264\/revisions\/61660"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/61630"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=56264"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=56264"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=56264"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=56264"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}