{"id":57057,"date":"2023-06-29T14:29:04","date_gmt":"2023-06-29T12:29:04","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=57057"},"modified":"2023-12-19T12:56:12","modified_gmt":"2023-12-19T11:56:12","slug":"landbrugets-kvaelstof-truer-naturen-til-vands-og-paa-land","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/landbrugets-kvaelstof-truer-naturen-til-vands-og-paa-land\/","title":{"rendered":"Landbrugets kv\u00e6lstof truer naturen til vands og p\u00e5 land"},"content":{"rendered":"\n

Danmarks storproduktion af dyr er hovedsynderen bag de massive udledninger af kv\u00e6lstof, der skaber d\u00f8d havbund og fjerner levegrundlaget for fugle, insekter og planter.<\/strong><\/p>\n\n

\u201cDer er et yndigt land\u201d, lyder det i nationalsangen, der romantisk besynger naturen. Her er brede b\u00f8ge, der bugter sig over bakke og dal, s\u00f8en er bl\u00e5 og b\u00f8lgende, l\u00f8vet er gr\u00f8nt og raskt.<\/p>\n\n

Hvordan mon en opdatering anno 2023 ville lyde, n\u00e5r vi kan se, at landbrugets intensive produktion af foder til millioner af svin og k\u00f8er er ved at kv\u00e6le vores dyrebare natur og fjerne levegrundlaget for fugle, insekter, fisk og planter?<\/p>\n\n

\u201cDer er et livl\u00f8st land(brugsland),\u201d kunne v\u00e6re et bud\u2026 forts\u00e6t selv.<\/p>\n\n

\"Landbrugets
Gyllesprederne har travlt med at g\u00f8de de danske fodermarker, der fylder halvdelen af Danmarks areal. Naturen presses ud og g\u00f8dningen forurener med kv\u00e6lstof \u00a9 Jason White\/Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Naturen er i n\u00f8dtilstand<\/h2>\n\n

Mens den danske regering bryster sig af at v\u00e6re gr\u00f8nt foregangsland, er store dele af vores natur presset til kanten \u2013 eller ligefrem ud over den. Til vands som p\u00e5 land.<\/p>\n\n

Naturen er i n\u00f8dtilstand.<\/p>\n\n

Kendsgerningen er, at Danmark skraber i dag bunden i EU som landet med mindst beskyttet natur. S\u00f8lle 2,3 procent af vores natur kan if\u00f8lge Biodiversitetsr\u00e5det betegnes som reelt beskyttet<\/a>.

Der er alts\u00e5 langt op til det globale m\u00e5l, som Danmark var med til at vedtage i Montreal sidste \u00e5r. Her blev landene enige om at n\u00e5 op p\u00e5 30 procents beskyttet natur inden udgangen af dette \u00e5rti. Et m\u00e5l, som ogs\u00e5 er centralt for EU\u2019s biodiversitetsstrategi, som Danmark ogs\u00e5 har forpligtet sig til at levere p\u00e5.<\/p>\n\n

En hovedsynder bag Danmarks naturkrise er storproduktionen af dyr, der kr\u00e6ver enorme m\u00e6ngder foder. Godt halvdelen af Danmark \u2013 hvilket svarer til 80 procent af det samlede landbrugsareal \u2013 best\u00e5r af fodermarker. Naturen mangler simpelthen plads<\/strong>.<\/p>\n\n

Hvor der engang var summende insekter, sommerfugles basken med vingerne og fuglesang, ser vi nu endel\u00f8se, intensivt dyrkede, g\u00f8dede og spr\u00f8jtede marker med de samme monotone typer afgr\u00f8der.<\/p>\n\n

\"Danske
Marker, marker og atter marker. Danmark topper som verdens mest opdyrkede land (sammen med Bangladesh) \u2013<\/em> og vi skraber bunden i EU som landet med mindst beskyttet natur. De to rekorder h\u00e6nger t\u00e6t sammen. \u00a9 Jason White\/Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Kv\u00e6lstof skaber liv, for meget kv\u00e6lstof dr\u00e6ber natur<\/h2>\n\n

Skiftende regeringer har i \u00e5rtier fors\u00f8mt at tage aff\u00e6re, mens vores natur b\u00e5de i s\u00f8er, vandl\u00f8b, kystomr\u00e5der og p\u00e5 land er blevet forurenet med en overflod af n\u00e6ringstoffer fra landbruget.<\/p>\n\n

P\u00e5 flere m\u00e5der kv\u00e6ler landbrugets dyrkning og store forbrug af kv\u00e6lstofholdig g\u00f8dning livet p\u00e5 sine veje gennem naturens kredsl\u00f8b \u2013 b\u00e5de via vandl\u00f8b og luften. Forureningen af \u00f8kosystemerne via luften sker s\u00e6rligt fra fordampningen fra stalde og gyllebeholdere, og n\u00e5r gyllen spredes p\u00e5 markerne.<\/p>\n\n

En stor del af de planter, som er karakteristiske for dansk natur, er s\u00e5kaldte n\u00f8jsomhedsarter. Det betyder, at de har tilpasset sig de n\u00e6ringsfattige forhold, som findes p\u00e5 blandt andet heder, sandede klitlandskaber og overdrev. N\u00e5r disse naturtyper f\u00e5r for meget n\u00e6ring i form af kv\u00e6lstof fra luften, s\u00e5 f\u00e5r de plantearter, der omvendt trives med meget n\u00e6ring, en konkurrencefordel. Det er planter som for eksempel gr\u00e6s og br\u00e6nden\u00e6lder, der vokser op og udkonkurrerer og i v\u00e6rste fald helt udrydder de oprindelige arter.<\/p>\n\n

Kv\u00e6lstof er afg\u00f8rende for, at afgr\u00f8der og planter kan vokse. Men n\u00e5r der er overskud af kv\u00e6lstof, skaber det problemer for naturen.<\/p>\n\n

Med de m\u00e6ngder, som dansk landbrug har f\u00e5et lov til at udlede i \u00e5retier, uden at der bliver grebet tilstr\u00e6kkeligt ind politisk, er der ophobet store m\u00e6ngder kv\u00e6lstof i naturen \u2013 og for hvert \u00e5r med st\u00f8rre udledninger end naturen kan t\u00e5le, vokser problemet. Derfor st\u00e5r vi nu i en situation, hvor nogle af de danske naturtyper, som vi kender og elsker, st\u00e5r p\u00e5 randen af et kollaps.<\/p>\n\n

Det g\u00e6lder blandt hederne, som en ny rapport fra Aarhus Universitet s\u00e6tter fokus p\u00e5.<\/p>\n\n

L\u00e6s mere: Landbrugets kv\u00e6lstofforurening kan g\u00f8re f\u00f8lsom dansk natur til fortid om 20 \u00e5r<\/a><\/strong><\/p>\n\n

Ogs\u00e5 i vores havnatur har landbrugets kv\u00e6lstofforurening skabt en milj\u00f8katastrofe.
<\/p>\n\n

\"Iltsvind
Greenpeace dokumenterer de tilbagevendende perioder med iltsvind her i Sydfynske \u00d8hav, hvor et f\u00e6nomenet “liglagen” har indtaget havbunden og s\u00e5 godt som alt liv er oph\u00f8rt. Konsekvensen af for meget udledning af kv\u00e6lstof. \u00a9 Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

\u00d8rkener under vandet<\/h2>\n\n

Langs kysterne har Danmark en unik natur med r\u00e5 strande og dybbl\u00e5t hav. Men om sommeren kommer der ofte en f\u00e6l lugt af r\u00e5dne \u00e6g, og dykker man ned under overfladen, er der slimede alger og d\u00f8d havbund. Fisk som r\u00f8dsp\u00e6tter og skrubber er blevet sj\u00e6ldne g\u00e6ster i flere danske fjorde. I Vejle Fjord trak biologer for nylig et undervandskamera gennem fjorden i 70 timer, og fandt kun \u00e9n eneste fisk<\/a>.<\/p>\n\n

\u00c5rsagen er, at kv\u00e6lstof fra landbrugets g\u00f8dning, der spredes p\u00e5 markerne fosser ud til kyster og fjorde via dr\u00e6n og vandl\u00f8b, n\u00e5r det regner. Her f\u00e5r det alger til at gro amok i de sollyse for\u00e5rsm\u00e5neder. N\u00e5r algerne d\u00f8r, falder de ned p\u00e5 havbunden og g\u00e5r i forr\u00e5dnelse. Her skaber de iltsvind og \u00f8rkenlignende zoner med d\u00f8d havbund i store omr\u00e5der af Danmarks fjorde og kystvande.<\/p>\n\n

70 procent af kv\u00e6lstofforureningen fra land til Danmarks kystmilj\u00f8 kommer fra landbrugets brug af g\u00f8dning<\/a>.<\/p>\n\n

Se Greenpeace-dokumentaren \u00d8rken under vandet og bliver klogere p\u00e5 den smukke undervandsverden er under pres – og hvad vi kan g\u00f8re for havnaturen<\/strong> <\/p>\n\n

\n<\/lite-youtube>\n<\/div><\/figure>\n\n

Havmilj\u00f8et har det nu s\u00e5 elendigt, at Danmark er p\u00e5 vej mod lovbrud. Vi er forpligtet af EU\u2019s Vandrammedirektiv til, at der skal v\u00e6re god tilstand i vores havmilj\u00f8 i 2027. Det m\u00e5l er vi galakser fra at n\u00e5. Det st\u00e5r klart, at politikerne i \u00e5revis har sat landbruget over naturen. Kun fem ud af Danmarks 109 kystfarvande lever i dag op til EU-kravet.<\/p>\n\n

Den vandplan, som regeringen for nylig offentliggjorde, og som skal sikre, at Danmark n\u00e5r m\u00e5let om god milj\u00f8tilstand, er desv\u00e6rre helt utilstr\u00e6kkelig. M\u00e5let for at nedbringe forureningen er sat alt for lavt. Derudover baserer regeringen st\u00f8rstedelen af indsatsen p\u00e5 frivillige aftaler med landbruget \u2013 som vi baseret p\u00e5 erfaringerne fra de seneste ti \u00e5r, tydeligt kan konkludere, ikke virker.<\/p>\n\n

95 procent af dansk natur er i d\u00e5rlig tilstand<\/h2>\n\n

Bev\u00e6ger vi os ind p\u00e5 land igen, har mange af os oplevet tabet af dyrearterne med egne \u00f8jne. Naturen er blevet fattigere p\u00e5 liv. Der er kommet f\u00e6rre insekter, sommerfugle, summende bier og mindre fuglesang i luften.<\/p>\n\n

Her er et par nedslag i den tilstandsrapport over naturen p\u00e5 land, kom Aarhus Universitet udgav i 2021:<\/p>\n\n

Den danske biodiversitet er i fortsat tilbagegang. Det g\u00e6lder b\u00e5de skov, kyst, overdrev, heder, moser, enge, s\u00f8er, vandl\u00f8b, hav, agerland og by. Ved at kigge p\u00e5 171 specifikke indikatorer for tilstanden for arter, levesteder og vigtige processer i den danske natur, giver Aarhus-forskerne f\u00f8lgende dom: 95 procent af danske naturtyper og 58 procent af vilde arter er i ugunstig tilstand.<\/p>\n\n

Ikonisk orangeplettet sommerfugl er truet<\/p>\n\n

\"Sommerfuglen
Hedepletvinge kom p\u00e5 r\u00f8dlisten som akut truet i 1997. N\u00e5r dens levesteder gror til, forsvinder planten dj\u00e6velsbid, som larverne lever af. For meget kv\u00e6lstof fra luften er en stor \u00e5rsag til, at bl.a. gr\u00e6s og br\u00e6nden\u00e6lder overtager den s\u00e5rbare sommerfugls habitat.<\/figcaption><\/figure>\n\n

\u00c9n der ikke er glad for landbrugets kv\u00e6lstof er en sommerfugl med det fineste m\u00f8nster af orange, gule og sorte pletter p\u00e5 vingerne, som du sikkert genkender p\u00e5 udseende, men m\u00e5ske ikke af navn – Hedepletvinge.<\/p>\n\n

Denne sommerfugl kom p\u00e5 r\u00f8dlisten som akut truet i 1997, fordi dens levesteder er presset af for meget kv\u00e6lstof.<\/p>\n\n

N\u00e5r hedepletvinges levesteder gror til af gr\u00e6s og andre planter, der trives, n\u00e5r der er for meget kv\u00e6lstof i luften, s\u00e5 s\u00e6ttes der gang i \u00f8del\u00e6ggende dominoeffekter, hvor flere plante- og dyrearter checker ud af kredsl\u00f8bet.<\/p>\n\n

Det g\u00e6lder blandt planten dj\u00e6velsbid, som hedepletvingens larver er fuldkommen afh\u00e6ngige af. Den er b\u00e5de deres f\u00f8degrundlag og levested. Dj\u00e6velsbid er en fler\u00e5rig urt med en flot lille rund blomst i toppen. Den kan findes i moser og i fugtige lavninger p\u00e5 heder. I middelalderen var Dj\u00e6velsbid en kendt medicinplante, og gamle sagn fort\u00e6ller, at dj\u00e6velen bed spidsen af, fordi han misundte menneskene dens helbredende egenskaber.<\/p>\n\n

Denne n\u00e6rmest mytiske planteart er er g\u00e5et s\u00e5 kraftigt i tilbage, at hedepletvingen er g\u00e5et fra at v\u00e6re en fast til en sj\u00e6lden g\u00e6st i landskabet.<\/p>\n\n

Befri naturen<\/h2>\n\n

Og s\u00e5dan kunne vi forts\u00e6tte med at fort\u00e6lle om mange af vores enest\u00e5ende planter og dyr i den danske natur.<\/p>\n\n

For at befri naturen og sikre overlevelsen af de s\u00e6rlige danske plante- og dyrearter, vi lige nu er ved at miste, m\u00e5 politikerne s\u00e6tte akut ind over for landbrugets kv\u00e6lstofforurening. Du kan v\u00e6re med til at skabe forandringen. <\/p>\n\n

L\u00e6s mere og skriv under HER<\/a><\/strong> for at f\u00e5 milj\u00f8minister Magnus Heunicke og regeringen til at komme naturen til unds\u00e6tning.<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tBeskyt vores have mod iltsvind\ud83d\udc94\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Landbrugets udledninger af kv\u00e6lstof er \u00e5rsagen til iltsvind i Danmarks havmilj\u00f8.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Danmarks storproduktion af dyr er hovedsynderen bag de massive udledninger af kv\u00e6lstof, der skaber d\u00f8d havbund og fjerner levegrundlaget for fugle, insekter og planter.<\/p>\n","protected":false},"author":21,"featured_media":57061,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"Landbrugets kv\u00e6lstof truer naturen til vands og p\u00e5 land","p4_og_description":"Danmarks storproduktion af dyr er hovedsynderen bag de massive udledninger af kv\u00e6lstof, der skaber d\u00f8d havbund og fjerner levegrundlaget for fugle, insekter og planter.","p4_og_image":"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/07\/1ee1c3b8-landbrugets-goedning-truer-natur.jpg","p4_og_image_id":"57061","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[18],"tags":[55,54],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-57057","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur","tag-truededyrearter","tag-vildnaturidanmark","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/57057","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/21"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=57057"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/57057\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":58133,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/57057\/revisions\/58133"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/57061"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=57057"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=57057"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=57057"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=57057"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}