{"id":57308,"date":"2023-07-06T15:42:09","date_gmt":"2023-07-06T13:42:09","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=57308"},"modified":"2025-09-23T11:52:13","modified_gmt":"2025-09-23T09:52:13","slug":"den-sjette-masseudryddelse","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/den-sjette-masseudryddelse\/","title":{"rendered":"Den sjette masseudryddelse"},"content":{"rendered":"\n
\"afrikansk
Krybskytteri og \u00f8del\u00e6ggelse af elefanternes levesteder har skabt et stort fald i bestanden af den afrikanske elefant. Foto af David Clode.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Biodiversitet<\/a><\/strong> er en foruds\u00e6tning for alt liv p\u00e5 jorden og er med til at skabe sunde \u00f8kosystemer. De er med til at give os f\u00f8devarer, medicin, ren luft og vand og til at regulere vores klima og hj\u00e6lpe os med at bremse natur og klimakatastrofer.<\/p>\n\n

Men p\u00e5 grund af menneskelig aktivitet og vores udnyttelse og \u00f8del\u00e6ggelse af vores naturomr\u00e5der befinder vi os lige nu midt i en sjette masseudryddelse. Den seneste fandt sted for 65 millioner \u00e5r siden, da dinosaurerne forsvandt. Den masseudryddelse vi st\u00e5r overfor nu kan have den konsekvens, at hele \u00f8kosystemer, som vi mennesker og andre arter er afh\u00e6ngige af for vores overlevelse, g\u00e5r til grunde.<\/p>\n\n

\"hvide
Billede af n\u00e6sehorn: Et hvidt n\u00e6sehorn og hendes unge i et naturreservat i Lewa, Kenya. For 150 \u00e5r siden var der omkring 100.000 n\u00e6sehorn i Afrika. I dag er der omkring 5.000 tilbage. Foto af David Clode.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Masseudd\u00f8en – vores sk\u00e6bne er afh\u00e6ngig af vores planet<\/strong><\/p>\n\n

Vi er i en planetarisk n\u00f8dsituation. If\u00f8lge en rapport<\/a> fra IPBSES, FN\u00b4s videnskabelige panel for biodiversitet og \u00f8kosystemer, er en million dyre- og plantearter i fare for at udd\u00f8. Og det g\u00e5r st\u00e6rkt. Antallet af truede dyre- og plantearter er steget voldsomt de seneste 10 mio. \u00e5r. Dyrearter udd\u00f8r langt hurtigere, end hvad der er naturligt i disse \u00e5r. I dag er udryddelsesraten 1.000 til 10.000 gange h\u00f8jere end den naturlige rate. Aldrig f\u00f8r i menneskets historie er antallet af arter forsvundet med en s\u00e5 stor hastighed som nu. Hvis vi ikke handler, kan det true alle levende ting p\u00e5 jorden, inklusiv os mennesker.<\/p>\n\n

Snart vil fantastiske arter, der i \u00e5revis har levet p\u00e5 vores planet, blive reduceret til fort\u00e6llinger fra fortiden, hvor vi stadig havde midlerne til at p\u00e5virke deres sk\u00e6bne. Uden mangfoldigheden af levende organismer, der eksisterer i alle milj\u00f8er, b\u00e5de p\u00e5 land og i vand og de \u00f8kologiske samspil, som organismerne indg\u00e5r i, vil enorme \u00f8kosystemer kollapse.<\/p>\n\n

\"\"
Polarr\u00e6ven anses for at v\u00e6re kritisk truet i EU, da dens levesteder p\u00e5 den arktiske tundra er ved at forsvinde p\u00e5 grund af klimaforandringer.<\/figcaption><\/figure>\n\n

Polarr\u00e6ven er lige nu blandt truede dyrearter i Europa. Det skyldes blandt andet, at dens levesteder er ved at forsvinde, forurening, brug af forskellige pesticider, skovrydning, ub\u00e6redygtigt landbrug, destruktive fangstmetoder og klimaforandringer. Og klimaforandringerne omkring polerne, hvor polarr\u00e6ven lever, rammer h\u00e5rdt. <\/p>\n\n

Bevarelsen af \u200b\u200bbiologisk mangfoldighed er en af vor tids st\u00f8rste kriser, og verdens forskere er enige om, at vi stadig kan vende den negative tendens. Men for at lykkes skal vi skabe et b\u00e6redygtigt forhold til alt liv, som vi deler planeten med.<\/p>\n\n

\"\"
Billede af en abe: Foruden chimpanser er gorillaen det dyr, som minder mest om os mennesker. Bjerggorillaen er kritisk truet. Det skyldes hovedsageligt krybskytteri og \u00f8del\u00e6ggelse af levesteder i forbindelse med skovrydning af regnskove.<\/figcaption><\/figure>\n\n

5 af de st\u00f8rste trusler mod biodiversiteten<\/strong><\/h2>\n\n

1. \u00d8delagte levesteder<\/strong><\/h3>\n\n

Hoved\u00e5rsagen bag det hurtige tab af arter skyldes if\u00f8lge IPBES-rapporten menneskelig aktivitet s\u00e5som arealanvendelse, skovrydning, forurening og menneskabte klimaforandringer.<\/p>\n\n

Vi mennesker har \u00e6ndret en stor del af Jordens naturlige milj\u00f8. Landbrug, skovbrug, minedrift p\u00e5 land og overfiskeri i havet har medvirket til at ca. 50% af Jordens naturlige \u00f8kosystemer er blevet \u00f8delagt i l\u00f8bet af de seneste 50 \u00e5r. Omkring 75% af landarealet er blevet omlagt til marker, d\u00e6kket af beton, druknet i d\u00e6mninger eller p\u00e5virket p\u00e5 anden vis. N\u00e6sten 70% af havomr\u00e5der er blevet p\u00e5virket af dambrug, skibstrafik, undervandsminer eller andre projekter. Omkring 80 % af klodens v\u00e5domr\u00e5der er forsvundet siden 1700-tallet. Vi forts\u00e6tter med at rydde verdens skove i et alarmerende tempo og kun 3 % af verdens havomr\u00e5der er fri for menneskelig p\u00e5virkning<\/p>\n\n

Der findes mange \u00e5rsager til de mange \u00f8delagte skovomr\u00e5der og levesteder. En af grundene kan k\u00e6des sammen med, at der i dag er en milliard kv\u00e6g, hvilket har f\u00f8rt til store konsekvenser, ikke mindst i Amazonas-regnskoven, der er hjemsted for 10% af verdens arter. Her ant\u00e6ndes brande af farmere for at rydde natur med det form\u00e5l at udvide deres kv\u00e6gavl og for at skabe plads til en voksende sojaindustri. Sojaen bruges som dyrefoder og en stor del eksporteres til Europa. Det er omr\u00e5der, der er uerstattelige for de mennesker og dyr, der bor der, og afg\u00f8rende i kampen mod klimakrisen.<\/p>\n\n

2. Udnyttelse af arter gennem fiskeri, landbrug og skovbrug<\/strong><\/h3>\n\n

Efterfulgt af \u00f8delagte levesteder kommer skovhugst, h\u00f8st, jagt og fiskeri. En \u00f8get eftersp\u00f8rgsel efter mad, energi og materialer resulterer i, at Jordens ressourcer nu er overudnyttede. I dag d\u00e6kker landbruget omkring 38% af Jordens samlede land<\/a>areal, <\/a>og Danmark er den st\u00f8rste k\u00f8dproducent i verden per indbygger. Vi er ogs\u00e5 det land i EU med mindst beskyttet natur. Her er landbrugsindustrien en stor del af forklaringen. K\u00f8d- og landbrugsindustrien \u00f8del\u00e6gger vores naturomr\u00e5der til fordel for foderafgr\u00f8der.<\/p>\n

Block content is empty. Check the block’s settings or remove it.<\/div>\n

<\/p>\n\n

3. Klimaforandringer <\/strong><\/h3>\n\n

If\u00f8lge den seneste klima-rappo<\/a><\/strong>rt<\/strong><\/a> fra FN ansl\u00e5s det, at vi mennesker har for\u00e5rsaget en global opvarmning<\/strong> <\/a>p\u00e5 1,1\u00b0C, og med de nuv\u00e6rende politikker er vi godt p\u00e5 vej mod omkring 3\u00b0C. Inden for meget kort tid forventes unikke og truede \u00f8kosystemer at v\u00e6re i h\u00f8j risiko. Allerede ved 1,2\u00b0C kan vi forvente massiv tr\u00e6d\u00f8delighed, blegnede koralrev, store fald i dyre- og plantearter, der er afh\u00e6ngige af havis, samt massed\u00f8d i forbindelse med hedeb\u00f8lger og meget mere. Ekstreme vejrf\u00e6nomener som oversv\u00f8mmelser, kraftig regn, brande, t\u00f8rke m.m. er  steget i l\u00f8bet af de sidste 50 \u00e5r og har allerede resulteret i negative indvirkninger p\u00e5 biodiversiteten. Blandt andet er 50% af koralbestanden nu truet, og det samme g\u00e6lder andre f\u00f8lsomme \u00f8kosystemer, som for eksempel Arktis.<\/p>\n\n

4. Invasive arter<\/strong><\/h3>\n\n

Klimaforandringer, \u00f8get handel, flere invasive haveplanter, skovbrugets plantning af fremmede tr\u00e6arter og udledning af ballastvand fra skibe er nogle af \u00e5rsagerne til en \u00f8get forekomst af invasive arter, der udkonkurrerer naturligt forekommende arter. Det er et voksende problem blandt dyre- og plantearter, der risikerer at forstyrre mange \u00f8kosystemer i Danmark s\u00e5vel som i resten af \u200b\u200bverden.<\/p>\n\n

5. Forurening<\/strong><\/h3>\n\n

Forurening i jord, vand og luft er store drivkr\u00e6fter for tabet af biodiversitet. Kv\u00e6lstof er for eksempel en vigtig del af vores naturlige \u00f8kosystemer, men n\u00e5r der frigives for meget kv\u00e6lstof til milj\u00f8et gennem afbr\u00e6nding af br\u00e6ndsler, rydning eller landbrug, har det en negativ effekt p\u00e5 klimaet og vores livsmilj\u00f8.<\/p>\n\n

Vilde blomster, lav og svampe har for eksempel brug for en relativt n\u00e6ringsfattig jord for at trives, men da milj\u00f8er har f\u00e5et et overskud af kv\u00e6lstof, er disse omr\u00e5der blevet overtaget af kv\u00e6lstofelskende planter som br\u00e6nden\u00e6lder, tidsler og vild k\u00f8rvel.<\/p>\n\n

Denne proces kaldes eutrofiering og for\u00e5rsager en konkurrencem\u00e6ssig effekt, hvor de planter, der ikke kan lide kv\u00e6lstof, udkonkurreres af kv\u00e6lstofelskende planter, og derfor er truede af udryddelse.<\/p>\n\n

En anden voksende forurening er plastik, som nu truer mindst 267 arter i havene, og hvert \u00e5r dr\u00e6ber tusindvis af havfugle, havskildpadder og en stor del af havets pattedyr, der sidder fast i eller indtager plastik, da de forveksler det med f\u00f8de.<\/p>\n\n

\"Isbj\u00f8rn
Isbj\u00f8rn med plast: En isbj\u00f8rn, der leger med en plastikgenstand i Arktis. Billedet er taget d. 24 juni af Roie Galitz, Greenpeace. <\/figcaption><\/figure>\n\n

Greenpeace arbejder for at bevare den biologiske mangfoldighed<\/strong><\/h2>\n\n

Klimakrisen og masseudryddelsen er tydelige tegn p\u00e5, at Jorden k\u00e6mper for overlevelse, og verdens videnskabsm\u00e6nd og forskere er enige om, at vores planet stadig kan reddes.<\/p>\n\n

Greenpeace er en uafh\u00e6ngig organisation, der g\u00e5r fra ord til handling for at konfrontere og stoppe global milj\u00f8\u00f8del\u00e6ggelse og fremdrive l\u00f8sninger, der leder til en verden i fred og balance. Vi er rigtig mange mennesker verden over; forskere, frivillige og aktivister, der sammen k\u00e6mper for at skabe en b\u00e6redygtig fremtid. <\/p>\n\n

Greenpeace unders\u00f8ger, dokumenterer og afsl\u00f8rer \u00e5rsagerne bag \u00f8del\u00e6ggelse af klima og milj\u00f8, som fx Bolsonaros milj\u00f8fjendtlige politik i Brasilien, der \u00f8del\u00e6gger verdens st\u00f8rste tropiske regnskov, og landbrugsindustriens udledninger af kv\u00e6lstof, som \u00f8del\u00e6gger naturomr\u00e5der b\u00e5de p\u00e5 land og til vands herhjemme i Danmark.<\/strong><\/p>\n\n

Dette er blot nogle f\u00e5 eksempler, som er mulige takket v\u00e6re vores uafh\u00e6ngighed. Vi tager af princip ikke imod st\u00f8tte fra myndigheder, virksomheder eller politiske partier – vores arbejde er prim\u00e6rt finansieret af privatpersoner. Det betyder, at vi er frie til at konfrontere myndigheder og virksomheder, som er ansvarlige for milj\u00f8- og klima\u00f8del\u00e6ggelse og p\u00e5 den m\u00e5de fremtvinge de l\u00f8sninger, der er brug for. Sammen g\u00f8r vi en forskel for vores s\u00e5rbare planet.<\/p>\n\n

Vil du v\u00e6re med til at g\u00f8re en indsats, der batter? K\u00e6mp med os for en levende planet – bliv m\u00e5nedlig donor i dag!<\/p>\n\n

<\/h3>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tSammen redder vi naturen\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Naturen og dens arter er i krise over hele Jorden – ogs\u00e5 i Danmark.<\/strong>\u00a0If\u00f8lge eksperter st\u00e5r vi over for den sjette og hidtil eneste menneskeskabte masseudryddelse.<\/p>\n\t\t\t\t \n St\u00f8t os\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t\n

\n

L\u00e6s ogs\u00e5<\/h2>\n
  • See all stories<\/span><\/a><\/li>\n \n <\/div>\n \n\n

    <\/p>\n\n \n\n