{"id":57679,"date":"2023-09-19T11:32:18","date_gmt":"2023-09-19T09:32:18","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=57679"},"modified":"2026-01-22T11:18:06","modified_gmt":"2026-01-22T10:18:06","slug":"norge-vil-aabne-for-minedrift-paa-dybhavsbunden-i-arktis-her-er-grundene-til-at-det-er-en-daarlig-ide","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/norge-vil-aabne-for-minedrift-paa-dybhavsbunden-i-arktis-her-er-grundene-til-at-det-er-en-daarlig-ide\/","title":{"rendered":"Norge vil \u00e5bne for minedrift p\u00e5 dybhavsbunden i Arktis: Her er grundene til, at det er en d\u00e5rlig id\u00e9"},"content":{"rendered":"\n<p><strong>Den norske regering trodser st\u00e6rk kritik fra 21 lande, milj\u00f8bev\u00e6gelsen og et forenet hold af havforskere. Nu p\u00f8nser regeringen p\u00e5 at \u00e5bne et stort omr\u00e5de i Arktis for minedrift p\u00e5 bunden af dybhavet.<\/strong><\/p>\n\n<p>I juni 2023 pr\u00e6senterede den norske regering sine planer for at udvinde mineraler fra dybhavet i et enormt omr\u00e5de mellem Gr\u00f8nland og Norge.<\/p>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Efterf\u00f8lgeren til Norges oliedr\u00f8m kan blive milj\u00f8m\u00e6ssigt mareridt<\/h2>\n\n<p>Det foresl\u00e5ede omr\u00e5de, der skal \u00e5bnes for minedrift, er st\u00f8rre end hele Storbritannien &#8211; eller lidt over over seks gange Danmarks st\u00f8rrelse &#8211; der kan blive landets nye oliedr\u00f8m. Vel og m\u00e6rke en dr\u00f8m, der kan blive til et milj\u00f8m\u00e6ssigt mareridt for den s\u00e5rbare natur, der er hjem for s\u00e5rbare hvaler, havfugle, fisk og dybhavets arter, der stadig er ved at blive opdaget.<\/p>\n\n<p>Oliedirektoratet har allerede stukket snablen ned p\u00e5 3 kilometers dybde i testfors\u00f8g, hvor robotter har indsamlet sten best\u00e5ende af bl.a. jern, mangan og kobolt &#8211; mineraler fra det store dyb, som if\u00f8lge regeringen selv er n\u00f8dvendige for at forsyne bl.a. gr\u00f8nne energiteknologier. Men Norge st\u00e5r meget alene i den vurdering, og modstanden er massiv.<\/p>\n\n<p>\u201cNu m\u00e5 Stortinget ikke lade sig narre af regeringen. Stands galskaben, advarer Greenpeace-kontoret i Norge.&#8221;<\/p>\n\n<p>Vores naboland mod nord kaster sig i mere end en forstand ud p\u00e5 dybt vand, n\u00e5r det nu vil g\u00e5 enegang med en kommerciel minedrift i stor skala.<br><br>\u201cOm det er muligt at udvinde mineraler fra havbunden uden at for\u00e5rsage uoprettelig skade p\u00e5 s\u00e5rbare \u00f8kosystemer, ved ingen. Intet andet land har \u00e5bnet for kommerciel drift, lyder det videre.&#8221;<\/p>\n\n<p><\/p>\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full  caption-alignment-left\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1000\" height=\"1000\" src=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/099d0577-norway-moves-to-open-germany-sized-area-of-its-seabed-to-mining-map.jpg\" title=\"Kort over Norges minedrift i Arktis\" alt=\"\" class=\"wp-image-57685\" srcset=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/099d0577-norway-moves-to-open-germany-sized-area-of-its-seabed-to-mining-map.jpg 1000w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/099d0577-norway-moves-to-open-germany-sized-area-of-its-seabed-to-mining-map-300x300.jpg 300w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/099d0577-norway-moves-to-open-germany-sized-area-of-its-seabed-to-mining-map-150x150.jpg 150w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/099d0577-norway-moves-to-open-germany-sized-area-of-its-seabed-to-mining-map-768x768.jpg 768w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/099d0577-norway-moves-to-open-germany-sized-area-of-its-seabed-to-mining-map-340x340.jpg 340w\" sizes=\"auto, (max-width: 1000px) 100vw, 1000px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">I den norske del af Arktis vil regeringen nu indlede en unders\u00f8isk jagt efter mineraler i et omr\u00e5de st\u00f8rre end Storbritannien &#8211; til stor skade for den s\u00e5rbare natur og unikke dyrearter. <\/figcaption><\/figure>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Livet i dybhavet er s\u00e5rbart<\/h2>\n\n<p>I dybhavet har et rigt og unikt dyreliv udviklet sig langsomt over millioner af \u00e5r. Forskere mener endda, at det er her, vi kan finde svaret p\u00e5 begyndelsen af livet p\u00e5 Jorden. \u00d8kosystemet er dog hyper f\u00f8lsomt over for p\u00e5virkning fra os mennesker, og forskere advarer om, at minedrift kan g\u00f8re uoprettelige skade for havet og de arter, der lever der.<\/p>\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large  caption-alignment-left\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"683\" src=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/930a6a49-dsm1-1024x683.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-57683\" srcset=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/930a6a49-dsm1-1024x683.jpg 1024w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/930a6a49-dsm1-300x200.jpg 300w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/930a6a49-dsm1-768x512.jpg 768w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/930a6a49-dsm1-1536x1024.jpg 1536w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/930a6a49-dsm1-2048x1366.jpg 2048w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/930a6a49-dsm1-510x340.jpg 510w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">De mest magiske v\u00e6sner lever et stille og ganske ukendt liv dybt i de arktiske have. Som dette festfyrv\u00e6rkeri af en vandmand, &#8220;fanget&#8221; af havbiologen og undervandsfotografen Alexander Semenov. Og det liv skal ikke \u00f8del\u00e6gges af en skruppell\u00f8s minedrift. \u00a9 Alexander Semenov<\/figcaption><\/figure>\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"Protect the deep sea\" width=\"500\" height=\"281\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/OWlBLjVDV8M?start=3&#038;feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><figcaption class=\"wp-element-caption\">Og kunne du bruge en smuk &#8211; og trist &#8211; video om, hvorfor det er vigtigt at g\u00e5 i kamp for livet i det dybe hav, s\u00e5 se videoen her.<\/figcaption><\/figure>\n\n<p>Derudover kan minedrift have en negativ effekt p\u00e5 kystomr\u00e5der og dem, der bor der. Minedrift kan samtidig udlede enorme m\u00e6ngder CO2, der har v\u00e6ret lagret p\u00e5 havbunden, hvilket kan forv\u00e6rre klimakrisen.&nbsp;<br><br>Den norske regering vil nu tillade minedrift p\u00e5 havbunden s\u00e5 l\u00e6nge, at det kan g\u00f8res p\u00e5 et \u201cacceptabelt niveau af indvirkning p\u00e5 milj\u00f8et\u201d, lyder det. <br><br>Men minedrift p\u00e5 havbunden kan ikke g\u00f8res uden at skade den naturlige diversitet og milj\u00f8et p\u00e5 havbunden, siger advarsler fra blandt andre FN\u2019s milj\u00f8program, Verdens \u00d8konomiske Forum, Det Internationale Havpanel (som Norge leder), den norske milj\u00f8myndighed (Milj\u00f8direktoratet), og det norske institut for havforskning (Havforskningsinstituttet).<\/p>\n\n<p><a rel=\"noreferrer noopener\" href=\"https:\/\/www.euronews.com\/green\/2023\/08\/02\/deep-sea-mining-heres-which-countries-oppose-and-support-the-controversial-practice\" target=\"_blank\">I FN&#8217;s International Seabed Authority (ISA) er 21 lande imod<\/a>, at Norge nu som f\u00f8rste land i verden vil kaste sig ud i kommerciel dybhavsminedrift.<br>&nbsp;<br>Bekymrede regeringer med Spanien, Tyskland og Frankrig i spidsen har <a href=\"https:\/\/www.euronews.com\/green\/2023\/01\/18\/france-votes-to-ban-deep-sea-mining-in-its-waters-why-is-this-practice-so-controversial\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">kr\u00e6vet<\/a> et moratorium, alts\u00e5 et midlertidigt stop. De henviser til de \u00f8kologiske skader p\u00e5 dybhavsbunden. Hundredevis af havforskere <a href=\"https:\/\/savethehighseas.org\/2021\/06\/25\/scientists-from-across-the-world-call-for-a-moratorium-on-deep-sea-mining\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">har sagt<\/a>, at det vil g\u00f8re stor skade, herunder reducere havets kraft til at v\u00e6re en af klodens kulstoflager.<\/p>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Mineraler fra dybhavet er ikke en l\u00f8sning<\/h2>\n\n<p>Under verdens have ligger tonsvis af metaller og mineraler, der er blevet formet i havets dyb over millioner af \u00e5r. Mineraldepoterne bliver formet, n\u00e5r varmt vand fyldt med mineraler fra Jordens indre lagrer mineraler i det k\u00f8lige havvand.<\/p>\n\n<p><strong>Nikkel, kobber og kobolt.<\/strong> Mobiler og computere best\u00e5r af flere af disse slags metaller. Det samme g\u00e6lder for batterier, solpaneler, vindturbiner og andre maskiner og teknologier, der kan blive brugt i den gr\u00f8nne omstilling.<\/p>\n\n<p>Greenpeace arbejder for, at mineraler og metaller til den gr\u00f8nne omstilling skal skaffes fra reduktion i forbrug og bedre genanvendelse p\u00e5 land. Ikke fra havets dybder, hvor brutal minedrift kan betyde uerstattelig skade for naturen.<\/p>\n\n<p>P\u00e5 det samme tidspunkt, hvor Norge giver mulighed for minedrift p\u00e5 havbunden, stiger modstanden til industrien internationalt. EU har bedt medlemsstaterne afst\u00e5 fra at opstarte minedrift p\u00e5 havbunden i deres egne havomr\u00e5der. Sverige har for nylig sagt nej til minedrift p\u00e5 havbunden, indtil der er mere viden om konsekvenserne.<\/p>\n\n<p>Store internationale selskaber s\u00e5som Google, BMW Group, Volvo og Samsung har bedt om et midlertidigt forbud. Derudover har Den Europ\u00e6iske Investeringsbank (EIB) udeladt minedrift p\u00e5 havbunden fra dens portef\u00f8lje af klima\u2013 og milj\u00f8m\u00e6ssige grunde.<\/p>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Bulldozere p\u00e5 havbunden er en d\u00e5rlig id\u00e9<\/h2>\n\n<p>Minedriftens jagt p\u00e5 mineraler sker ved, at store robot-agtige maskiner, der ligner gigantiske bulldozere s\u00e6nkes ned i havets dybder. Her kommer de til at pl\u00f8je det \u00f8verste lag af havbunden op sammen med alt andet, der er p\u00e5 bunden. Minedriften sker p\u00e5 forskellige m\u00e5der alt efter omr\u00e5dets geologi.&nbsp;<\/p>\n\n<p>P\u00e5 havbunden i Arktis vil minedriften betyde, at havbundens tykke stenlag rives op. Det kalder man <em>manganlaget<\/em>. Disse lag er op til 40 centimeter tykke og forskerne mener, at hver centimeter er skabt over en million \u00e5r.&nbsp;<\/p>\n\n<p>I Stillehavet, hvor minedrift p\u00e5 dybhavsbunden ogs\u00e5 bliver overvejet, ville det betyde at h\u00f8ste mineralrige noduler (brun-sorte klumper, der indeholder flere forskellige mineraler, oftest p\u00e5 st\u00f8rrelse af en kartoffel). Disse noduler bliver suget op til et fart\u00f8j p\u00e5 overfladen gennem et r\u00f8r, der er mange tusinde meter langt.<br>&nbsp;<br>Spildevand og fragmenter af sten bliver ledt tilbage til havet, hvilket ender i store <a href=\"https:\/\/www.theguardian.com\/environment\/2023\/feb\/06\/leaked-video-footage-of-ocean-pollution-shines-light-on-deep-sea-mining\">undervandsskyer af sediment<\/a>. Alene disse skyer kan kv\u00e6le dyrelivet. Minedrift p\u00e5 havbunden foreg\u00e5r p\u00e5 nogenlunde samme m\u00e5de som \u00e5ben minedrift p\u00e5 land. Forskellen er, at minedrift p\u00e5 havbunden foreg\u00e5r under ekstremt tryk og i fuldst\u00e6ndig m\u00f8rke. I yderste fald kan man sammenligne minedrift p\u00e5 havbunden med at st\u00e5 p\u00e5 toppen af verdens h\u00f8jeste bygning og derfra skulle suge sm\u00e5sten op fra gaden nedenunder med hj\u00e6lp fra en fjernkontrolleret bil og en meget lang slange.<br><\/p>\n\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/lh6.googleusercontent.com\/cmCRuCApPQxBIrhR2kLJVIF3jv_SixOJaI90lJU2a88Ak_iJ47oBJT9854FYICFgtnfPlK8r_bHrvcCRaJ_sW8J7RcV_xspWSd_v-cvsoV3WEu9plvPp3SShMGZgzJfi_eB99tEEsCK3lzD29R79Bow\" width=\"624\" height=\"416\"><\/p>\n\n<p>Larm- og lysforurening fra maskinerne forstyrrer og forvirrer dyrelivet i havet selv i lavt vand. Lyd bev\u00e6ger sig nemt gennem vand &#8211; larmen kan rejse hundredvis af kilometer gennem vandet og <a href=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/international\/press-release\/58234\/whale-warning-clock-deep-sea-mining\/\">kan is\u00e6r g\u00f8re skade p\u00e5 havpattedyr<\/a> s\u00e5som hvaler og delfiner.&nbsp;<\/p>\n\n<p>Maskinerne brugt ved minedrift bl\u00e6ser det lette, finkornede lerbaserede sediment p\u00e5 havbunden. S\u00e5rbare arter, der ikke kan sv\u00f8mme v\u00e6k, s\u00e5som koraller og svampe, vil blive fanget i skyerne af sediment og vil langsomt blive kvalt. Svampe og koraller er en afg\u00f8rende del af \u00f8kosystemet p\u00e5 bunden af dybhavet og skaber de rette tilstande for b\u00e5de gydende fisk og habitater for unge fisk. Hvis havbunden bliver \u00f8delagt, vil \u00e6g, unge fisk og andre mystiske arter fra dybden m\u00e5ske f\u00f8lge efter.<\/p>\n\n<p>N\u00e5r havbunden bliver pl\u00f8jet op p\u00e5 denne m\u00e5de, vil al CO2\u2019en, der er blevet lagret p\u00e5 havbunden i \u00e5rtusinder, blive hvirvlet op og udl\u00f8st i vandet. Dette forstyrrer den biokemiske balance i havet og bidrager til forsuringen af oceanerne, som lige nu bliver v\u00e6rre og v\u00e6rre. Forsuring af havet bliver ofte kaldt klimakrisens onde tvilling, n\u00e5r man snakker om konsekvenserne for havet. Klimakrisen bliver ogs\u00e5 forv\u00e6rret, n\u00e5r naturlige kulstoflager bliver \u00f8delagt.<\/p>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvor dybt foreg\u00e5r minedrift p\u00e5 havbunden egentligt?<\/h2>\n\n<p>N\u00e5r vi snakker om minedrift p\u00e5 havbunden, mener vi minedrift, der foreg\u00e5r p\u00e5 dybder mellem 200 og 6500 meter. Nogle af mineprojekterne, der bliver testet og foresl\u00e5et i dag foreg\u00e5r p\u00e5 en dybde af 4.000 meter.<\/p>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvem st\u00e5r bag minedrift p\u00e5 havbunden?<\/h2>\n\n<p>N\u00e6sten en tredjedel af de kontrakter, den Internationale Havbundsautoritet (ISA), har givet, er til private firmaer, is\u00e6r fra Nordamerika og Europa, inklusiv nogle med forbindelser til fossilindustrien, minedrift p\u00e5 land og andre udledende sektorer. Det norske selskab Loke Marine Minerals har ogs\u00e5 adgang til omr\u00e5der p\u00e5 Stillehavets bund.<\/p>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Men har vi ikke brug for mineraler?<\/h2>\n\n<p>Den gr\u00f8nne omstilling vil kr\u00e6ve metaller og mineraler. Men det er en myte, at udvinding af mineraler p\u00e5 havbunden er l\u00f8sningen p\u00e5 nutidens udfordringer. Et studie fra forskningsinstituttet <a href=\"https:\/\/wwf.panda.org\/wwf_news\/?7087466\/Future-mineral-demand-can-be-met-without-deep-seabed-mining-as-innovative-technology-can-cut-mineral-use-by-58\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">SINTEF konkluderer, at det globale behov for mineraler kan blive sk\u00e5ret med op til 58 procent i 2050<\/a>.<\/p>\n\n<p>Dette kan vi opn\u00e5 gennem innovation inden for vedvarende teknologi og ved at g\u00f8re vores \u00f8konomi mere cirkul\u00e6r. Udover det er det faktum, at verdenssamfundets forbrug skal s\u00e6nkes indtil 2050. Dette vil ogs\u00e5 bidrage til at mindske vores behov for mineraler og metaller. Minedrift p\u00e5 havbunden er kun lige i startfasen, og estimater viser, at der ikke vil v\u00e6re kommerciel minedrift p\u00e5 havbunden f\u00f8r om ti til tyve \u00e5r.<\/p>\n\n<p>Sammen med det faktum, at den tekniske udvikling vil reducere behovet for nye mineraler, vil disse mineraler og metaller blive tilg\u00e6ngelige for sent. I 2021 offentliggjorde selskaber s\u00e5som <a rel=\"noreferrer noopener\" href=\"https:\/\/apnews.com\/article\/technology-oceans-environment-overfishing-europe-3359dff680e15606dc9d069e1992e0bf\" target=\"_blank\">BMW, Volvo, Google og Samsung, at de ikke vil bruge mineraler udvundet fra dybhavet<\/a>, hvilket ramte h\u00e5rdt p\u00e5 den nyudkl\u00e6kkede industri.<\/p>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvad g\u00f8r Greenpeace for at stoppe minedrift p\u00e5 dybhavsbunden?<\/h2>\n\n<p><strong>Vi dokumenterer konsekvenserne.<\/strong> Og vi presser h\u00e5rdt p\u00e5 for politisk at f\u00e5 stoppet minedriften. Med vores skibe f\u00f8lger vi de f\u00f8rste fors\u00f8g p\u00e5 minedriften og viser verden, hvad der sker.<\/p>\n\n<p><strong>Vi forsker og forbereder rapporter,<\/strong> der afsl\u00f8rer farerne og korruptionen forbundet med den nye industri. <\/p>\n\n<p>Se bl.a. <a href=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/international\/publication\/45835\/deep-sea-mining-exploitation\/\">&#8220;Deep Trouble: The murky world of the deep sea mining industry&#8221; (2020)<\/a>, der viser, hvordan en h\u00e5ndfuld mineselskaber bringer vores f\u00e6lles havressourcer i fare &#8211; og hvad der kan ske, hvis landes regeringern \u00e5bner for dybhavsminde drift. <\/p>\n\n<p>Ligesom Greenpeace kaster lys p\u00e5 problemerne i m\u00f8rket, milj\u00f8\u00f8del\u00e6ggelserne under offentlighedens radar, s\u00e5 s\u00e6tter vi lige s\u00e5 meget det lange lys p\u00e5 for at vise l\u00f8sningerne fremad. For eksempel med rapporrten <a href=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/udgivelse\/natur\/rapport-arlarmerende-trusler-mod-havet-kraever-beskyttelse-med-fn-havtraktat\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">&#8220;30\u00d730: From Global Ocean Treaty to Protection at Sea&#8221;<\/a>, der viser vej til, hvordan den globale FN-havtraktat &#8211; &#8220;havenes egen Parisaftale&#8221; &#8211; kan bruges til at sikre 30% beskyttelse af verdenshavene i 2030. Herunder beskyttelse fra dybhavsminedrift. <\/p>\n\n<p><strong>Vi er der, hvor beslutningerne bliver taget<\/strong> og er til stede ved m\u00f8derne i Den Internationale Havbundsautoritet, der foreg\u00e5r i Jamaicas hovedstad, Kingston, for at sikre os, at kritikken og stemmerne fra de p\u00e5virkede samfund bliver h\u00f8rt.<\/p>\n\n<p><strong>Vi konfronterer<\/strong>. Greenpeace har udf\u00f8rt flere protester imod minedrift p\u00e5 dybhavsbunden. Sammen med maori aktivister har vores aktivister konfronteret forskningskibet James Cook. Den fredelige aktion skete i den \u00f8stlige del af Stillehavet, da skibet var p\u00e5 vej tilbage fra en syv uger lang tur til Clarion Clipperton Zonen.<\/p>\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"800\" height=\"534\" src=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/6e596f58-greenpeace-aktion-james-cook.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-57687\" srcset=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/6e596f58-greenpeace-aktion-james-cook.jpg 800w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/6e596f58-greenpeace-aktion-james-cook-300x200.jpg 300w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/6e596f58-greenpeace-aktion-james-cook-768x513.jpg 768w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/09\/6e596f58-greenpeace-aktion-james-cook-510x340.jpg 510w\" sizes=\"auto, (max-width: 800px) 100vw, 800px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">&#8220;Say No to Deep Sea Mining&#8221;. Aktivister fra Greenpeace og det oprindelige folk maorierne fra New Zealand i f\u00e6lles, fredelig front for at stoppe den destruktive minedrift. \u00a9 Martin Katz \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n<p><strong>Vi presser regeringer til at v\u00e6lge beskyttelsens side. <\/strong>St\u00f8rstedelen af verdens regeringer er imod minedrift p\u00e5 havbunden, men de g\u00f8r endnu ikke meget for at forhindre det. Tolv lande har indtil videre erkl\u00e6ret, at de vil afvise forslaget om at give gr\u00f8nt lys til minedrift p\u00e5 havbunden i 2023. Sammen kan vi sikre, at flere regeringer s\u00e6tter sig imod industrien.<\/p>\n\n<p>Vi arbejder for en gr\u00f8n omstilling med vedvarende energi og et et mindre forbrug, der vil mindske behovet for at udvinde r\u00e5stoffer fra naturen.<\/p>\n\n<p>Vi arbejder for en st\u00e6rkt havtraktat. Verdenshavet kan ikke t\u00e5le mere \u00f8del\u00e6ggelse. Vi g\u00f8r alt vi kan for at sikre, at den globale havtraktat, der blev vedtaget af FN i 2023, bliver ratificeret og implementeret. S\u00e5 vi kan beskytte store omr\u00e5der fra destruktive industrier.<\/p>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Skriv under, f\u00f8lg med og tag handling<\/h2>\n\n<p>Har du ogs\u00e5 lyst til at v\u00e6re med til at k\u00e6mpe for vores dybe, bl\u00e5 oceaner?  <strong>Skriv under<\/strong> <a href=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/vaer-med\/stop-minedrift-paa-havbunden-foer-det-er-for-sent\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">HER<\/a> og modtag vores nyhedsbrev.<\/p>\n\n<p><\/p>\n\n<p><\/p>\n\n<p><br><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Den norske regering trodser st\u00e6rk kritik fra 21 lande, milj\u00f8bev\u00e6gelsen og et forenet hold af havforskere og foresl\u00e5r at \u00e5bne et stort omr\u00e5de i Arktis for minedrift p\u00e5 bunden af dybhavet.<\/p>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":57683,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"Norge vil \u00e5bne for minedrift p\u00e5 dybhavsbunden i Arktis: Her er grundene til, at det er en d\u00e5rlig id\u00e9","p4_og_description":"Den norske regering trodser st\u00e6rk kritik fra 21 lande, milj\u00f8bev\u00e6gelsen og et forenet hold af havforskere. Nu p\u00f8nser regeringen p\u00e5 at \u00e5bne et stort omr\u00e5de i Arktis for minedrift p\u00e5 bunden af dybhavet.","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/norge-vil-aabne-for-minedrift-paa-dybhavsbunden-i-arktis-her-er-grundene-til-at-det-er-en-daarlig-ide\/","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1,18],"tags":[74],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-57679","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","category-natur","tag-dybhavet","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/57679","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=57679"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/57679\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":65720,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/57679\/revisions\/65720"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/57683"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=57679"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=57679"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=57679"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=57679"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}