{"id":58144,"date":"2023-11-08T14:02:57","date_gmt":"2023-11-08T13:02:57","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=58144"},"modified":"2025-07-09T10:27:42","modified_gmt":"2025-07-09T08:27:42","slug":"derfor-blev-rainbow-warrior-bombet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/greenpeace\/derfor-blev-rainbow-warrior-bombet\/","title":{"rendered":"Derfor blev Greenpeace-skibet Rainbow Warrior bombet"},"content":{"rendered":"\n

SPOILERALERT: Denne artikel indeholder afsl\u00f8ringer om Rainbow Warrior-historien, der fort\u00e6lles i dokumentarserien p\u00e5 DR. Stop derfor med at l\u00e6se NU, hvis du ikke \u00f8nsker at kende til det, inden du ser dokumentaren. <\/em><\/strong> <\/p>\n\n

Den 10. juli i 1985 l\u00e5 Greenpeace-skibet Rainbow Warrior til i New Zealand i forbindelse med de fredelige protester mod Frankrigs atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger i Stillehavet. Ingen ombord kunne vide, at denne dag ville blive historisk p\u00e5 den mest tragiske m\u00e5de.<\/p>\n\n

Her i havnebyen Auckland overskred den franske efterretnignstjeneste alle linjer og udf\u00f8rte et bombeattantat imod det ikoniske skib. Ombord var Greenpeace-fotografen Fernando Pereira, der blev dr\u00e6bt og druknede, da skibet gik ned. Blandt bes\u00e6tningen var ogs\u00e5 den danske ingeni\u00f8r og maskinist, Hanne S\u00f8rensen, der inden sejlturen til Stillehavet bidrog med at g\u00f8re Rainbow Warrior klar som sejlb\u00e5d.<\/p>\n\n

\"Rainbow
Rainbow Warrior halvt sunket i Auckland havn, New Zealand, efter franske agenters bombeangreb. <\/figcaption><\/figure>\n\n

DR viser historien om Greenpeace-skibet Rainbow Warrior og bombangrebet<\/h2>\n\n

Nu viser DR historien BBC-dokumentaren \u201cRainbow Warrior – mordet p\u00e5 Greenpeace-aktivisten\u201d<\/a> (\u201cMurder in the Pacific\u201d, 2023), om hvad der skete.<\/strong><\/p>\n\n

Du kan se dokumentaren p\u00e5 DR2, hvor tre afsnit sendes de kommende torsdage kl. 21:00. Alle tre afsnit er ogs\u00e5 tilg\u00e6ngelige allerede nu p\u00e5 DRTV.<\/p>\n\n

Dokumentaren fort\u00e6ller historien bag om den d\u00f8dbringende operation, iv\u00e6rksat af den franske regering og landets efterretningstjeneste, og hvordan forbrydelsen blev oprullet.<\/p>\n\n

L\u00e6s mere her om resten af Rainbow Warriors historie, og hvordan \u201cregnbueskibet\u201d \u2013 i nye versioner \u2013 ogs\u00e5 i Danmark har spillet hovedrolle i mange spektakul\u00e6re aktioner, der har v\u00e6ret med til at skabe sejre for milj\u00f8et og klimaet.<\/p>\n\n

Hvordan sank Greenpeace-skibet Rainbow Warrior?<\/h2>\n\n

Den franske regering stod bag attentatet denne julidag i 1985, hvor der blev brugt undervandseksplosiver, i et fors\u00f8g p\u00e5 at stoppe protesterne mod Frankrigs atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger p\u00e5 stillehavs\u00f8en Moruroa.<\/p>\n\n

I fors\u00f8g p\u00e5 at sabotere Greenpeace-protesterne, placerede agenter fra den franske efterretningstjeneste to bomber under vandoverfladen p\u00e5 siden af skibet. Den f\u00f8rste bombe spr\u00e6ngte et stort hul i skroget, og efter en hurtig evakuering tog dele af bes\u00e6tningen tilbage for at unders\u00f8ge og dokumentere skaderne.<\/p>\n\n

Den portugisiske fotograf Fernando Pereira fra Portugal var bes\u00e6tningsmedlem, og han var i det fatale \u00f8jeblik netop g\u00e5et ned i skibet for at hente sit fotoudstyr, da den anden bombe detonerede. Fernando Pereira druknede, og fire minutter efter var Rainbow Warrior helt under vand. Familiefaren til to b\u00f8rn havde for nylig fejret sin 35 \u00e5rs f\u00f8dselsdag.<\/p>\n\n

\"Fernando
Greenpeace-fotograf Fernando Pereira ombord p\u00e5 Rainbow Warrior, hvor han senere blev dr\u00e6bt af bombeangrebet. \u00a9 Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

I f\u00f8rste omgang meldte den franske regering ud, at de ikke var involveret i angrebet, men ben\u00e6gtelserne blev hurtigt pillet fra hinanden i sagens granskning. Den franske premiereminister Laurent Fabius indr\u00f8mmede senere, at regeringen havde givet ordre til efterretningstjenestens agenter om at gennemf\u00f8re operationen.<\/p>\n\n

Konsekvenserne af bombningnen af Rainbow Warrior<\/h2>\n\n

Historien om s\u00e6nkningen af Rainbow Warrior spredte sig ikke med nutidens fart p\u00e5 sociale medier, men angrebet blev hurtigt en verdensnyhed, der blev m\u00f8dt af stor ford\u00f8mmelse. Anslaget lykkedes ikke med at stoppe protesterne mod de franske atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger p\u00e5 Morura-atollen, der er del af \u00f8gruppen Fransk Polynesien.<\/p>\n\n

Efter bombningen str\u00f8mmede st\u00f8tten derimod ind til Greenpeace fra befolkningen i New Zealand og globalt, s\u00e5 m\u00e5let om at lukke ned for protesterne mod de kontroversielle atompr\u00f8vespr\u00e6ninger fik den modsatte modsatte effekt. Greenpeace genoptog protesterne mod pr\u00f8vespr\u00e6ngninger, der efter 193 pr\u00f8vespr\u00e6gninger endte ved Morura i 1996. Et langt sejt tr\u00e6k!<\/p>\n\n

Beviset var hermed f\u00f8rt til ende: \u201dYou can\u2019t sink a rainbow\u201d.<\/p>\n\n

Efter tabet af skibet, fik Greenpeace fik mulighed for at sejle sit andet store skib, The Greenpeace, til Morura for at lede an i protesterne.<\/p>\n\n

I 1987 id\u00f8mte en international domstol Frankrig til at betale 8,1 millioner dollars i erstatningskrav til Greenpeace og fotografens efterladte. De fleste af de involerede i bombningen forsvandt fra offentlighedens s\u00f8gelys, og kun to agenter fra Frankrigs efterretningstjeneste er stillet til ansvar i retten. De to agenter Dominique Preieur og Alain Mafar blev id\u00f8mt ti og syv \u00e5rs f\u00e6ngsel p\u00e5 en milit\u00e6rbasse i Fransk Polynesien, men de blev l\u00f8sladt efter mindre end to \u00e5r.<\/p>\n\n

Hvor befinder Rainbow Warrior sig nu?<\/h2>\n\n

Efter bombningen blev skibsvraget, som Rainbow Warrior nu var blevet til, placeret p\u00e5 havbunden ved Matauri-bugten ved den nordlige New Zealand. Over \u00e5rene har skibet f\u00e5et et efterliv som tilflugtssted for dyrelivet i havet og som popul\u00e6rt turistm\u00e5l for dykkere.<\/p>\n\n

\"Rainbow
Her ses styrehuset af Rainbow Warrior, fotograferet fem \u00e5r efter bombningen, hvor det l\u00e5 – og stadig ligger – som skibsvrag ved det Nordlige New Zealand. Et tilflugtssted for dyrelivet og popul\u00e6rt turistm\u00e5l for dykkere. \u00a9 Greenpeace\/Roger Grace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Efter den tragiske begivenhed erstattede Greenpeace Rainbow Warrior med et nyt skib med samme navn. Ironisk nok blev det nye skib finansieret af de penge, som den franske regering m\u00e5tte betale i kompensation. <\/p>\n\n

Rainbow Warrior II, som blev det officielle navn, blev pensioneret efter 22 \u00e5r i tjeneste som fredelig og insisterende spydspids arbejdet for en gr\u00f8nnere verden, med mange ikoniske aktioner og sejre for milj\u00f8et p\u00e5 CV\u2019et.<\/p>\n\n

Siden fulgte i 2011 en tredje version af Rainbow Warrior, der stadig er i aktion i dag. <\/p>\n\n

Selvom den anden Rainbow Warrior blev ombygget, da Greenpeace k\u00f8bte skibet i 1989, s\u00e5 er det akutelle Rainbow Warrior III organisationens f\u00f8rste skib specialbygget helt fra bunden til lige netop Greenpeaces form\u00e5l \u2013 at sejle rundt i hele verden for at udf\u00f8re fredelige protester til havs med alt, hvad det f\u00f8rer med sig af gummib\u00e5de og udstyr med sikkerheden i top.<\/p>\n\n

Hvilke bes\u00f8g har Rainbow Warrior haft i Danmark og hvilke resultater har det skabt?<\/h2>\n\n

Den tredje version af Rainbow Warrior har ogs\u00e5 haft en r\u00e6kke bes\u00f8g i Danmark som led i store aktioner, der har f\u00f8rt til gr\u00f8nne sejre og fremskridt for milj\u00f8et og klimaet.<\/p>\n\n

I 2008 var Rainbow med i en aktion imod Enstedv\u00e6rket, et kulkraftv\u00e6rk i Aabenraa.<\/strong> Aktivisterne fra skibet fors\u00f8gte at klatre ombord p\u00e5 et langt skib, lastet med kul, hvilket ikke lykkedes, da kulskibets bes\u00e6tning brugte vandkanoner mod aktivisterne. Men det lykkedes senere at blokere en stor kran, der skulle losse kullet fra skibet og over til kraftv\u00e6rket. I dag er kraftv\u00e6rket revet ned og et lukket kapitel i dansk energipolitisk historie.<\/p>\n\n

\"Rainbow
Rainbow Warrior og aktivister i aktion foran et 300 meter langt fragtskib for at f\u00e5 Enstedv\u00e6rket til at kvitte kullet. \u00a9 Greenpeace\/Christian \u00c5slund
<\/figcaption><\/figure>\n\n

I 2009 lagde Rainbow Warrior til i K\u00f8benhavn<\/strong> for at s\u00e6tte fokus p\u00e5 akut handling under klimatopm\u00f8det COP15, der mildest talt mundede ud i en klimapolitisk maveplasker til stor skuffelse for verdenssamfundet.<\/p>\n\n

I sommeren 2020 ankom Rainbow til g\u00e5 i aktion imod olieproduktionen i Nords\u00f8en.<\/strong><\/p>\n\n

Her sv\u00f8mmede fire aktivister fra skibet til en olieplatform for at gennemf\u00f8re en spektakul\u00e6r aktion, hvor de foldede en gigantisk banner ud p\u00e5 platformen for at sende et budskab om at stoppe jagten efter ny olie og gas i Nords\u00f8en. Aktivisterne kr\u00e6vede, at politikerne satte en slutdato for den eksisterende produktion.<\/p>\n\n

Billederne af de modige sv\u00f8mme- og klatreaktivister blev spredt og satte gang i debatten. Senere samme \u00e5r fik Danmark en politisk aftale, der netop satte en stopper for nye tilladelse til at jage ny olie og gas i Nords\u00f8en \u2013 og der kom omsider en slutdato for den eksisterende produktion i 2050.<\/p>\n\n

\"\"
\u00a9 Andrew McConnell \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n
\"Aktion
Fire Greenpeace-aktivister sv\u00f8mmede en halv kilometer fra Rainbow Warrior til olieplatformen i Nords\u00f8en for at vise dette 225 kvadratmeter store banner, skabt af kunstneren Husk Mit Navn. \u00a9 Andrew McConnell\/Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvad laver Greenpeace og Rainbow Warrior i dag?<\/h2>\n\n

Greenpeace forts\u00e6tter selvf\u00f8lgelig det dedikerede arbejde for en verden, hvor milj\u00f8et og klimaet kommer i balance. Den kamp haster, mens vi ser biodiversitets- og klimakrisen eskalere, og mange menneskers eksistens er truet. Vi forts\u00e6tter ufortr\u00f8dent arbejdet til havs og p\u00e5 land for fuld kraft, med millioner af menenskers st\u00f8tte i over 50 lande.<\/p>\n\n

Her kan du l\u00e6se mere om, hvordan Rainbow Warrior og de to andre skibe i organisationes fl\u00e5de sejler forrest<\/a> i den aktive kamp for at beskytte planeten.<\/p>\n\n

Greenpeace arbejder h\u00e5rdt p\u00e5, at olie, kul og gas skal blive i jorden, og der skal fart p\u00e5 omstillingen til vind- og solenergi, \u00e9t omr\u00e5de hvor Danmark har v\u00e6ret med til at vise vej, i hele verden.<\/p>\n\n

S\u00e5dan kan du st\u00f8tte Greenpeace<\/h2>\n\n

Vi k\u00e6mper for at beskytte havene imod industrielt overfiskeri, for at stoppe skovrydning i blandt andet Amazonas-regnskove, og vi k\u00e6mper for at et gr\u00f8nt landbrug, der skruer ned for den store k\u00f8dproduktion, der truer naturen og klimaet, til fordel for sunde, plantebaserede f\u00f8dervarer til flere mennesker. Den kamp bruger vi ogs\u00e5 meget tid p\u00e5 i Danmark.<\/p>\n\n

Her kan du l\u00e6se mere om, hvad Greenpeace arbejder for<\/a>.<\/p>\n\n

Greenpeace er verdens st\u00f8rste uafh\u00e6ngige milj\u00f8bev\u00e6gelse og vores arbejde er alene finansieret af privatpersoner. Vi arbejder dagligt med at unders\u00f8ge, dokumentere, afsl\u00f8re og p\u00e5 fredelig vis konfrontere \u00f8del\u00e6ggelse af klima og milj\u00f8.<\/p>\n\n

Du kan v\u00e6re med og st\u00f8tte vores arbejde HER<\/a>.<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tSt\u00f8t Greenpeace\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Greenpeace er verdens st\u00f8rste uafh\u00e6ngige milj\u00f8bev\u00e6gelse og har i snart 50 \u00e5r arbejdet for at give vores fantastiske planet en stemme. Vi accepterer hverken penge fra stater eller virksomheder, hvilket g\u00f8r os i stand til at v\u00e6re en uafh\u00e6ngig stemme, der alene taler for milj\u00f8ets interesser. Derfor er \u00f8konomiske bidrag fra mennesker som dig ogs\u00e5 helt uundv\u00e6rlige.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I 1985 angreb den franske regering Rainbow Warrior, og en person blev dr\u00e6bt for at stoppe atomprotesterne. Nu viser BBC-dokumentar p\u00e5 DR historien.<\/p>\n","protected":false},"author":21,"featured_media":58145,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"Derfor blev Greenpeace-skibet Rainbow Warrior bombet","p4_og_description":"I 1985 angreb den franske regering Rainbow Warrior, og en person blev dr\u00e6bt, for at lukke atomprotester. Nu viser BBC-dokumentar p\u00e5 DR historien.","p4_og_image":"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2023\/11\/79f93683-rainbow-warrior-bombet.jpg","p4_og_image_id":"58145","p4_seo_canonical_url":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/greenpeace\/derfor-blev-rainbow-warrior-bombet\/","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[4],"tags":[13],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-58144","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-greenpeace","tag-omgreenpeace","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/58144","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/21"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=58144"}],"version-history":[{"count":20,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/58144\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":65953,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/58144\/revisions\/65953"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/58145"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=58144"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=58144"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=58144"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=58144"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}