{"id":60402,"date":"2024-03-07T11:55:08","date_gmt":"2024-03-07T10:55:08","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=60402"},"modified":"2024-03-21T14:13:42","modified_gmt":"2024-03-21T13:13:42","slug":"lyt-til-forskeren","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/lyt-til-forskeren\/","title":{"rendered":"Lyt til forskeren"},"content":{"rendered":"\n
\"Sampling
Reyes Tirado fra Greenpeace Research Laboratories, University of Exeter, indsamler vandpr\u00f8ver i landsbyen Barchhibigha i Giriak Block, Indien.
\u00a9 Swapan Nayak \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Interview med Reyes Tirado, seniorforsker og ekspert i landbrug og klimaforandringer ved Greenpeace Research Laboratories ved Exeter Universitet (UK). Reyes leder feltunders\u00f8gelser og videnskabelige analyser og bidrager til den strategiske udvikling af globale og nationale kampagner. Hendes arbejde fokuserer p\u00e5 klimaforandringer og biodiversitet, plante\u00f8kologi, landbrug og f\u00f8devaresystemer.<\/em><\/p>\n\n

If\u00f8lge FN er kun 33,3 procent af alle forskere kvinder. De modtager typisk f\u00e6rre midler end deres mandlige kolleger, deres arbejde er underrepr\u00e6senteret i tidsskrifter, og de bliver ofte forbig\u00e5et til forfremmelse. Kan du genkende nogle af de her udfordringer, kvindelige videnskabsm\u00e6nd over hele verden st\u00e5r overfor?<\/strong><\/p>\n\n

Ja, videnskabelig forskning er generelt et meget konkurrencepr\u00e6get felt, og kvindelige forskere st\u00e5r ofte over for flere forhindringer og vanskeligheder end vores mandlige kolleger. Nogle af forhindringerne skyldes ulighed i m\u00e5den, meritter vurderes p\u00e5 (der er fortsat en st\u00e6rk sk\u00e6vhed), og andre fordi familielivet ofte tager h\u00e5rdt p\u00e5 vores karriere. Forskningsinstitutioner globalt mangler stadig tilstr\u00e6kkelige politikker og kompenserende foranstaltninger til at sikre lige vilk\u00e5r for kvindelige forskere.<\/p>\n\n

Jeg er st\u00f8dt p\u00e5 mange tilf\u00e6lde af sk\u00e6vhed og ulige behandling, selvom Greenpeace generelt har v\u00e6ret en underst\u00f8ttende arbejdsplads. En gang p\u00e5 en meget mandsdomineret konference for et stort globalt projekt var jeg en del af et r\u00e5dgivende panel som det eneste kvindelige medlem. En dag, da jeg gik op ad trapperne bag en gruppe mandlige forskere, overh\u00f8rte jeg dem tale om, hvor “ligefrem” og “frygtl\u00f8s” jeg var i mine kommentarer. De blev virkelig r\u00f8de i ansigtet, da de s\u00e5 mig bag dem, og for mig var det et uvelkomment \u201ckompliment\u201d. Vi skal ikke undervurdere det ekstra mod, der skal til for at v\u00e6re en kvindelig repr\u00e6sentant i ulige rammer.<\/p>\n\n

Hvad ville du sige til unge kvinder, der overvejer at arbejde inden for et lignende felt som dig – videnskab, forskning?<\/strong><\/p>\n\n

Fokuser p\u00e5 det, der g\u00f8r dig nysgerrig og det, du nyder at lave, og tag meget let p\u00e5, hvad andre m\u00e5tte sige. Luk \u00f8rerne, \u00e5bn \u00f8jnene og forf\u00f8lg dit m\u00e5l med frygtl\u00f8s beslutsomhed. Det er ogs\u00e5 en genvej til et tilfredsstillende liv. Men der er et stort men: det kan blive meget udmattende. Tag dig tid til at hvile og samle styrke fra dine n\u00e6re relationer. At have fokus og have det sjovt: det er en god opskrift for mig.<\/p>\n\n

Hvor meget haster det for os at bremse klima- og biodiversitetskrisen?<\/strong><\/p>\n\n

Der findes ikke l\u00e6ngere ord, der kan beskrive, hvor meget det haster. Vi b\u00f8r se den h\u00e5rde sandhed i \u00f8jnene: Nu, alts\u00e5 lige <\/em>nu, i dette \u00f8jeblik, bliver vi n\u00f8dt til at skifte gear. Hvis vi ikke reducerer CO2-udslippene drastisk i l\u00f8bet af det n\u00e6ste \u00e5rti, er der en stor risiko for, at vores fremtid p\u00e5 planeten er usikker.<\/p>\n\n

Hvad er det st\u00f8rste og nemmeste, vi kan g\u00f8re for at bremse kollapset af Jordens klima og biodiversitet?<\/strong><\/p>\n\n

At standse skovrydning og beskytte verdens skove og andre \u00f8kosystemer – samtidig med at de oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder respekteres – er vigtige muligheder med tydelige, store fordele for biodiversiteten. Men for at beskytte uber\u00f8rt natur er vi n\u00f8dt til at l\u00e6gge pres p\u00e5 de drivkr\u00e6fter, der f\u00f8rer til skovrydning og \u00f8del\u00e6ggelse af \u00f8kosystemer: udvidelsen af den industrielle k\u00f8dproduktion. Det kan g\u00f8res effektivt ved at forbruge mindre k\u00f8d og mejeriprodukter, is\u00e6r i h\u00f8jindkomstsamfund.<\/p>\n\n

Kort sagt: hvad er de tre bedste l\u00f8sninger, som regeringer over hele verden skal vedtage lige nu for at begynde at redde vores planet?<\/strong><\/p>\n\n

Top 3 ville v\u00e6re at: udfase fossile br\u00e6ndsler; reducere energiforbruget og omstille til vind- og solenergi, beskytte skove og naturlige \u00f8kosystemer – og skifte til plantebaseret, \u00f8kologisk kost. Men n\u00f8glen til alt dette er finansiering: pengestr\u00f8mmene og investeringerne skal ikke l\u00e6ngere holde h\u00e5nden under dem, der \u00f8del\u00e6gger planeten, men g\u00e5 til reelle, retf\u00e6rdige l\u00f8sninger, is\u00e6r til st\u00f8tte for de mere s\u00e5rbare samfund.<\/p>\n\n

Hvad kan vi, folket, g\u00f8re for at blive en del af l\u00f8sningen?<\/strong><\/p>\n\n

For det f\u00f8rste m\u00e5 vi i f\u00e6llesskab fort\u00e6lle vores politikere, at det, der kommer til at forme vores fremtid, er, hvorvidt vi besvarer naturens og klimaets n\u00f8dkald. Vi skal mobilisere os, deltage i demonstrationer til st\u00f8tte for ungdomsbev\u00e6gelser, melde os ind i lokale grupper, der kr\u00e6ver politisk handling, st\u00e5 op for naturbeskyttelse, stemme gr\u00f8nt og holde kontakt med vores beslutningstagere – ogs\u00e5 mellem valgene. Sm\u00e5, kollektive handlinger kan g\u00f8re en stor forskel.<\/p>\n\n

Og v\u00e6r den forandring, du \u00f8nsker at se i verden. Hvis du kan, s\u00e5 skift til vedvarende energiforsyninger, v\u00e6lg toget i stedet for flyet og g\u00e5 efter en sund kost med lavt indhold af k\u00f8d og mejeriprodukter, rig p\u00e5 \u00f8kologisk dyrket plantef\u00f8de. Klima- og naturkriserne vil ikke blive l\u00f8st ved individuelle handlinger alene. Men gennem individuelle handlinger s\u00e6tter vi nye normer. Og vi signalerer til politikere og erhvervsledere: Vi tager ansvar og forventer, at I ogs\u00e5 tager ansvar for denne eksistentielle trussel, vi alle st\u00e5r overfor.<\/p>\n\n

Jo mere borgere og civilsamfund engagerer sig i klimal\u00f8sninger, desto flere chancer har vi for at opn\u00e5 st\u00e6rk politisk handling. Vi har bogstaveligt talt ingen tid at miste.<\/p>\n\n

\"Global
Frivillige i Glasgow opfordrer den britiske regering og verdens ledere til at stoppe med at svigte os i klimakrisen.
\u00a9 Jeremy Sutton-Hibbert \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Reyes Tirado from Greenpeace Research Laboratories, University of Exeter, United Kingdom, collects water samples in Barchhibigha village in Giriak Block, Nalanda District. \u00a9 Swapan Nayak \/ Greenpeace<\/p>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":60403,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[25,24],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-60402","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","tag-klimalosninger","tag-klima","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/60402","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=60402"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/60402\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":60406,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/60402\/revisions\/60406"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/60403"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=60402"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=60402"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=60402"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=60402"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}