{"id":61095,"date":"2024-05-10T16:51:24","date_gmt":"2024-05-10T14:51:24","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=61095"},"modified":"2025-07-02T09:25:01","modified_gmt":"2025-07-02T07:25:01","slug":"iltsvind-i-havmiljoet-arsager-og-konsekvenser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/viden\/landbrug\/iltsvind-i-havmiljoet-arsager-og-konsekvenser\/","title":{"rendered":"Iltsvind i havmilj\u00f8et: \u00c5rsager og konsekvenser"},"content":{"rendered":"\n

Landbrugets h\u00f8je udledninger af kv\u00e6lstof fra markerne er hoved\u00e5rsagen til iltsvind og krisen i Danmarks havmilj\u00f8, hvor fisk, dyr og planter er under pres.<\/strong><\/p>\n\n

I 2023 oplevede Danmark det v\u00e6rste iltsvind i havmilj\u00f8et i 20 \u00e5r if\u00f8lge DCE \u2013 Nationalt Center for Milj\u00f8 og Energi<\/a>. \u00c5ret b\u00f8d p\u00e5 historisk d\u00e5rlige iltforhold for fisk, planter og dyr p\u00e5 de mere d\u00f8de havbunde. Iltsvind er med andre ord en alvorlig trussel mod det marine \u00f8kosystem og har katastrofale konsekvenser for livet i havet. Og landbrugets h\u00f8je udledninger af kv\u00e6lstof er hoved\u00e5rsagen til, at fisk og planter ebber ud i Danmarks farvande.<\/p>\n\n

Hvad er iltsvind?<\/strong><\/h2>\n\n

Iltsvind opst\u00e5r, n\u00e5r havomr\u00e5der modtager unaturligt store m\u00e6ngder n\u00e6ringsstoffer som kv\u00e6lstof og fosfor, ogs\u00e5 kendt som eutrofiering. Disse n\u00e6ringsstoffer kommer prim\u00e6rt fra landbruget, hvor is\u00e6r konventionelt landbrug bruger kunstg\u00f8dning med h\u00f8je koncentrationer af kv\u00e6lstof og fosfor. N\u00e5r det regner, udvaskes det overskydende kv\u00e6lstof og n\u00e6ringsstoffer fra jordene og ender i grundvandet, vandl\u00f8b, fjorde og kystomr\u00e5der.<\/p>\n\n

Den store m\u00e6ngde af n\u00e6ringsstoffer skaber en eksplosiv v\u00e6kst af planktonalger om sommeren, der g\u00f8r vandet brungr\u00f8nt og uklart. I den proces udvikles skidtalger eller s\u00e5kaldt \u201cfedtem\u00f8g\u201d, der er r\u00e5dden tang, og dette falder brune plamager til bunden, der bliver til en mudret masse. <\/p>\n\n

Dette reducerer m\u00e6ngden af det livsn\u00f8dvendige lys til havbunden, og \u00e5legr\u00e6s og tangskove visner bort. <\/p>\n\n

N\u00e5r algerne og planterne forr\u00e5dner p\u00e5 havbunden, skaber det det massiv iltsvind, som kv\u00e6ler livet i Danmarks fjorde og havet langs kysterne, s\u00e5 bestandene af r\u00f8dsp\u00e6tter og skrubber, muslinger, snegle, havb\u00f8rsteorme og krebsdyr s\u00e6ttes under pres. <\/p>\n\n

L\u00e6s mere om, <\/strong>hvordan havmilj\u00f8et er truet af iltsvind, der is\u00e6r kommer kommer fra landbrugets kv\u00e6lstofforurening<\/strong><\/a>.<\/strong><\/p>\n\n

Iltsvinds konsekvenser for havet<\/strong><\/h2>\n\n

De store udledninger af kv\u00e6lstof fra landbruget er en stor del af \u00e5rsagen til iltsvind, og at kun 5 ud af landets 109 er i god milj\u00f8tilstand<\/a> i vores vandomr\u00e5der. Danmark er dermed langt fra m\u00e5let om at opn\u00e5 god miljtilstand i 2027, som EU\u2019s vandrammedirektiv forpligter alle medlemslande til. <\/p>\n\n

Fisk og planter d\u00f8r.<\/strong> Den \u00e5benlyse st\u00f8rste konsekvens af iltsvind er, at vi ser st\u00f8rre vandomr\u00e5der, hvor fisk, dyr og planter d\u00f8r ikke kan leve. Mange fiskearter, der plejede at v\u00e6re almindelige, er faldet drastisk i bestandene.<\/p>\n\n

N\u00e5r ilten opbruges af is\u00e6r alger i vandet, s\u00e5 d\u00f8r planterne, fiskene gisper efter luft, og havbunden omdannes til \u00f8rkenlignende landskaber. <\/p>\n\n

Alt der kan sv\u00f8mme vil normalt s\u00f8ge v\u00e6k fra omr\u00e5derne med iltsvind. Og det er s\u00e6rligt de arter, der ikke er s\u00e5 mobile, som trues. Det g\u00e6lder for eksempel hummeren og det livsvigtige \u00e5legr\u00e6s, der har sit liv p\u00e5 havbunden.<\/p>\n\n

Fiskene er mere mobile, men bestandene reduceres alligevel af iltsvind, fordi deres f\u00f8de eller ynglesteder forsvinder, n\u00e5r bunddyrene og planterne d\u00f8r. I de mest akutte tilf\u00e6lde at iltsvind, kan fiskene blive fanget f\u00f8r, de kan n\u00e5 at s\u00f8ge v\u00e6k for at overleve<\/a>.<\/p>\n\n

\"D\u00f8d
Greenpeace har dokumenteret iltsvind i flere af Danmarks farvande og fjorde. Her viser undervandskameraet “liglagen” p\u00e5 havbunden af et meget d\u00f8dt omr\u00e5de i Det Sydfynske \u00d8hav. \u00a9 Greenpeace <\/figcaption><\/figure>\n\n

D\u00f8d havbund. <\/strong>N\u00e5r udledningen af kv\u00e6lstof skaber voldsom algev\u00e6kst, der tager lyset og ilten, begynder en nedadg\u00e5ende spiral, der i de v\u00e6rste tilf\u00e6lde skaber d\u00f8d havbund.<\/p>\n\n

Ved l\u00e6ngerevarende iltsvind, kan der desuden opst\u00e5 hvide bel\u00e6gninger af svovlbakterier p\u00e5 havbunden \u2013<\/em> det s\u00e5kaldte liglagen. Svovlbakterierne bruger her det sidste ilt i vandet til at ilte svovlbrinte til gullighvid svovl. Liglagenet er indikator p\u00e5, at vandets sidste iltressourcer er ved at v\u00e6re opbrugt, s\u00e5 n\u00e6rmest intet liv kan eksistere.

Se mere i Greenpeace-dokumentaren \u201c\u00d8rken under vandet\u201d om, hvorfor livet forsvinder fra havet omkring Danmark.<\/strong><\/p>\n\n

\n