{"id":61101,"date":"2024-05-14T11:25:18","date_gmt":"2024-05-14T09:25:18","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=61101"},"modified":"2024-05-24T14:18:10","modified_gmt":"2024-05-24T12:18:10","slug":"hvordan-brugte-greenpeace-stoettepengene-i-2023-og-hvor-kom-midlerne-fra","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/greenpeace\/hvordan-brugte-greenpeace-stoettepengene-i-2023-og-hvor-kom-midlerne-fra\/","title":{"rendered":"Hvordan brugte Greenpeace st\u00f8ttepengene i 2023, og hvor kom midlerne fra?"},"content":{"rendered":"\n

En global traktat for verdenshavene, en afv\u00e6rget milj\u00f8katastrofe i det R\u00f8de Hav og politisk fokus p\u00e5 den danske natur er bare nogle af de <\/strong>fantastiske resultater<\/strong><\/a>, vi opn\u00e5ede i 2023 takket v\u00e6re st\u00f8tten fra engagerede, gavmilde mennesker i Norden. Af hjertet tak til alle dem, der valgte at g\u00f8re noget for at beskytte klimaet og biodiversiteten!<\/strong><\/p>\n\n

Herunder kan du l\u00e6se om, hvordan Greenpeace i Norden brugte st\u00f8ttemidlerne, og hvor indt\u00e6gterne stammede fra i 2023. <\/p>\n\n

Kampagner i 2023 – S\u00e5dan brugte vi pengene<\/h2>\n\n
\"\"<\/figure>\n\n

For hver krone vi investerer i indsamling, kan vi sende 3,5 kroner videre til vores kampagnearbejde i Danmark og globalt. <\/p>\n\n

Klima og energi<\/strong><\/p>\n\n

Det arbejde, vi brugte flest penge p\u00e5 i 2023, var klima og energi. Jordens klima er ved at kollapse p\u00e5 grund af menneskeskabte klimaforandringer. Med det internationale projekt Money for Change<\/a><\/em>, som Greenpeace i Norden er med til at finansiere, arbejdede vi i 2023 for at bremse klimakrisen ved at f\u00e5 banker og investeringsinstitutter til at flytte pengene fra fossile br\u00e6ndsler til vedvarende energi<\/a>. Vi har travlt, hvis vi skal beskytte kloden, dyr og mennesker mod stigende vandstand, ekstremt vejr og et katastrofalt tab af biodiversitet.<\/p>\n\n

Landbrug og den industrielle produktion af dyr<\/strong><\/p>\n\n

Greenpeace arbejder p\u00e5 at omstille den gigantiske, industrielle produktion af k\u00f8er og svin og sikre et landbrug med mere plantebaseret dyrkning, s\u00e5 vi kan skabe plads til naturen. Den st\u00f8rste klimaudleder i Danmark er landbrugssektoren. Ved siden af Bangladesh er Danmark det mest intensivt dyrkede land i verden. Som f\u00f8lge heraf lider danske fjorde og indre farvande af et udbredt iltsvind, som ramte nye rekordh\u00f8je niveauer i 2023. Sammen med biologer og andre organisationer har Greenpeace k\u00e6mpet h\u00e5rdt for at skabe opm\u00e6rksomhed i Danmark om den direkte sammenh\u00e6ng mellem d\u00f8ende fjorde og intensivt landbrug. I efter\u00e5ret lancerede Greenpeace i samarbejde med \u00d8kologisk Landsforening og 7 andre NGO’er en vision\u00e6r rapport<\/a>, der skitserer den omstilling, der skal til for, at dansk landbrug kan overholde EU’s regler for naturbeskyttelse og Paris-aftalen, og samtidig give dansk landbrug mulighed for at producere mad til samme m\u00e6ngde mennesker som i dag.\u00a0<\/p>\n\n

Olie <\/strong><\/p>\n\n

Kampen mod ny olie i Norge er en stor prioritet hos Greenpeace i Norden, da Equinor er blandt top ti over de mest ekspansive olieselskaber i verden. I slutningen af 2023 anlagde Greenpeace en ny klimaretssag mod den norske stat. Sagen var rettet mod tre specifikke oliefelter, hvor den norske stat ikke havde vurderet deres klimap\u00e5virkninger godt nok. Og det blev en stor succes, da vi allerede i december vandt den f\u00f8rste retsrunde – p\u00e5 alle punkter. Greenpeace \u00f8gede ogs\u00e5 indsatsen for at afsl\u00f8re Equinors beskidte overs\u00f8iske projekter, s\u00e5som Rosebank og Bay du Nord. P\u00e5 Equinors generalforsamling opn\u00e5ede Greenpeace en sejr, da den norske stat, som ejer 2\/3 af selskabet, brugte et forslag skrevet af Greenpeace til at understrege, at staten forventer, at Equinor tilpasser sine aktiviteter til Paris-aftalen.<\/p>\n\n

Skov<\/strong><\/p>\n\n

I Sverige og Finland havde vi i 2023 et s\u00e6rligt fokus p\u00e5 skovbeskyttelse. Skovbrug er en stor industri i begge lande og er ansvarlig for tab af b\u00e5de biodiversitet og kulstofdr\u00e6n. Sverige havde EU-formandskabet i f\u00f8rste halvdel af 2023, og regeringen brugte det som en mulighed for at greenwashe svensk skovbrug – som i virkeligheden er langt fra at v\u00e6re b\u00e6redygtigt. Greenpeace-aktivister reagerede ved at protestere uden for de EU-delegeredes m\u00f8dested, hvor de opsatte en informationsstand for at fort\u00e6lle om den svenske skovbrugs \u00f8del\u00e6ggende praksis. Vi afholdt ogs\u00e5 en demonstration under gallamiddagen for EU’s milj\u00f8ministres uformelle m\u00f8de i Uppsala og crashede EU’s skovbrugsm\u00f8de i det nordlige Sverige. <\/p>\n\n

I Finland har Greenpeace kr\u00e6vet, at 30 % af de finske skove skal beskyttes, baseret p\u00e5 FN\u2019s biodiversitetskonvention og EU’s biodiversitetsstrategi. De tre st\u00f8rste skovselskaber har magten og ansvaret for at omstille finsk skovbrug til at blive b\u00e6redygtigt. I 2023 holdt Greenpeace m\u00f8der med alle tre virksomheder. Vores krav blev offentliggjort under en 24-timers blokade af Mets\u00e4-m\u00f8llen i Kemil<\/a>, den st\u00f8rste papirmassefabrik p\u00e5 den nordlige halvkugle.<\/p>\n\n

Hav <\/strong><\/p>\n\n

Sidste \u00e5r opn\u00e5ede vi den st\u00f8rste gave for havet<\/a> efter et \u00e5rtis kampagnearbejde: en global FN-havtraktat<\/a>, der kan sikre varig beskyttelse af verdenshavene. Vores fortsatte arbejde med kampagnen fokuserer nu p\u00e5 at sikre, at traktaten bliver overholdt, s\u00e5 30 procent af verdenshavene er beskyttede inden \u00e5r 2030.<\/p>\n\n

I 2023 begyndte Greenpeace i Norden at engagere sig yderligere i den globale \u2018Deep Sea Mining\u2019-kampagne, da det blev tydeligt, at Norge havde til hensigt at \u00e5bne et enormt omr\u00e5de i Arktis mellem Svalbard og Jan Mayen-\u00f8en for dybhavsminedrift<\/a>. Greenpeace har en n\u00f8glerolle at spille i at f\u00e5 stoppet denne destruktive industri, f\u00f8r den overhovedet starter, og vi arbejder videre p\u00e5 kampagnen i 2024. Vi har stadig en enest\u00e5ende mulighed for at beskytte vores havomr\u00e5der for de kommende generationer.<\/p>\n\n

Andre kampagner: Mobilisering<\/strong><\/p>\n\n

Under kategorien \u201cAndre kampagner\u201d kan n\u00e6vnes vores mobiliseringsarbejde. Greenpeace har givet tr\u00e6ninger til tusindvis af unge verden over og undervist dem i fredelig civil ulydighed og kommunikations- og kampagnearbejde.<\/p>\n\n

Vores indkomst i 2023 – hvor stammer midlerne fra?<\/h2>\n\n
\"\"<\/figure>\n\n

Private donationer<\/strong><\/p>\n\n

Greenpeace modtager ikke st\u00f8tte fra regeringer, virksomheder eller EU. Det er for at sikre vores komplette uafh\u00e6ngighed: Vi skal altid kunne st\u00e5 op for naturens interesser uden at tage hensyn til, om vi kommer til at forn\u00e6rme virksomheder eller politiske partier. Derfor er bidrag fra privatpersoner essentielle for vores virke.<\/p>\n\n

Greenpeace modtager langt st\u00f8rstedelen af sin indkomst – 79 procent i 2023 – fra gavmilde privatpersoner, der engagerer sig for at g\u00f8re en forskel for vores klima og milj\u00f8. Hvert et bidrag er en klimadedikeret heltegerning, der tillader os at arbejde for at sikre en gr\u00f8nnere fremtid. Vi er dybt taknemmelige for alle vores bidragydere; uden deres omsorg for naturen, klimaet og milj\u00f8et ville vi ikke opn\u00e5 s\u00e5 mange gr\u00f8nne sejre hvert \u00e5r.<\/p>\n\n

Det Svenske Postkodelotteri<\/strong><\/p>\n\n

Greenpeace modtager ogs\u00e5 uvurderlig st\u00f8tte fra det Svenske Postkodelotteri (SPL). I 2023 udgjorde fondens bidrag 8 procent af de samlede indt\u00e6gter. SPL muliggjorde blandt andet vigtige skibsture. Greenpeaces skibe er uundv\u00e6rlige for vores kampagnearbejde, bl.a. fordi vi kan sejle forskere og aktivister til fjerntliggende steder, hvor f\u00e5 andre organisationer kan komme til. I l\u00f8bet af 2023 unders\u00f8gte vi konsekvenserne af \u200b\u200bfiskeindustrien uden for Maldiverne og dokumenterede hvaler ud for Australiens vestkyst. <\/p>\n\n

Bevillinger fra Greenpeace International <\/strong><\/p>\n\n

Greenpeace er en sand global organisation, og det er en af vores st\u00f8rste styrker. Vi samarbejder med de andre Greenpeace-kontorer, s\u00e5 vi kan v\u00e6re til stede overalt i verden. Det betyder, at en del af vores indkomst kanaliseres til globale projekter, og at vi ogs\u00e5 modtager interne bevillinger fra Greenpeace International<\/a> <\/strong>til <\/strong>nordisk ledet arbejde, blandt andet for at f\u00e5 investorer til at flytte deres investeringer fra fossilt br\u00e6ndstof til vedvarende energikilder. Disse bevillinger udgjorde 6 procent i 2023. <\/p>\n\n

Andre bevillinger<\/strong><\/p>\n\n

Greenpeace modtager uafh\u00e6ngig st\u00f8tte fra udvalgte fonde. Et eksempel er vores fire\u00e5rige projekt, Planet One, <\/em>hvor Greenpeace, sammen med den svenske NGO Fryshuset, skaber rum og giver redskaber til, at unge i forskellige dele af verden kan arbejde for at bek\u00e6mpe klimakrisen.<\/p>\n\n

Arv og testamenter<\/strong><\/p>\n\n

Omtrent 3 procent af vores indkomst kom sidste \u00e5r fra arv og testamenter<\/a>. Det er en stigende tendens, at mennesker giver en del af deres arv til vores arbejde for at sikre en gr\u00f8nnere fremtid for de kommende generationer. Vi modtager disse gaver med stor taknemmelighed og ydmyghed. Hvor er det en smuk arv at give videre til vores elskede planet og de b\u00f8rn, som vi l\u00e5ner den af. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En global traktat for verdenshavene, en afv\u00e6rget milj\u00f8katastrofe i det R\u00f8de Hav og politisk fokus p\u00e5 den danske natur er bare nogle af de fantastiske resultater, vi opn\u00e5ede i 2023…<\/p>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":61102,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"Hvordan brugte Greenpeace st\u00f8ttepengene i 2023, og hvor kom midlerne fra?","p4_og_description":"Her kan du l\u00e6se om, hvordan Greenpeace i Norden brugte st\u00f8ttemidlerne, og hvor indt\u00e6gterne stammede fra i 2023.\u00a0","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[4],"tags":[13],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-61101","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-greenpeace","tag-omgreenpeace","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61101","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=61101"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61101\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":61294,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61101\/revisions\/61294"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/61102"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=61101"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=61101"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=61101"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=61101"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}