{"id":61109,"date":"2024-05-13T14:01:31","date_gmt":"2024-05-13T12:01:31","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=61109"},"modified":"2024-06-14T12:49:54","modified_gmt":"2024-06-14T10:49:54","slug":"fosfor-goedning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/viden\/landbrug\/fosfor-goedning\/","title":{"rendered":"Hvad er fosfor g\u00f8dning?"},"content":{"rendered":"\n

Fosfor g\u00f8dning er en type kunstg\u00f8dning, der indeholder fosfor som et vigtig n\u00e6ringsstof. L\u00e6s mere om, hvordan det bidrager til negative milj\u00f8konsekvenser.<\/strong><\/p>\n\n

\"Traktor
Spredningen af fosfor i g\u00f8dning er byggesten for planter og afgr\u00f8der, men resterne af n\u00e6ringsstoffet l\u00f8ber ogs\u00e5 ud og forurener vandl\u00f8b, s\u00f8er og kystfarvande
\u00a9 Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Bev\u00e6ger vi os ud p\u00e5 landbrugets marker, er fosfor g\u00f8dning her en afg\u00f8rende byggesten, hvor det\u2013 n\u00e6st efter kv\u00e6lstof \u2013 er det vigtigste n\u00e6ringsstof for planters v\u00e6kst. I landbruget tilf\u00f8res fosfor til planter og afgr\u00f8der i form af kunstg\u00f8dning for at skabe st\u00f8rst mulig v\u00e6kst og dermed det st\u00f8rste udbytte, n\u00e5r h\u00f8sten er hus.<\/p>\n\n

Fosfor (P) er et grundstof og et mineral, som vi mennesker har store m\u00e6ngder af i kroppen, ligesom fosfor ogs\u00e5 er en naturlig del af jord, vand, dyr og planter. For at planter kan gro, skal der blandt andet fosfor til som n\u00e6ringsstof. Uden fosfor, intet liv.<\/p>\n\n

N\u00e5r fosforen optages, skyder planterne frem, r\u00f8dderne udvikles hurtigere, og der trykkes p\u00e5 speederen i blomstringen og fr\u00f8s\u00e6tningen. Hvis planter og afgr\u00f8der omvendt mangler fosfor, s\u00e5 vokser de ikke optimalt , og det ser man i Danmark i afgr\u00f8dernes tidlige v\u00e6kst.<\/p>\n\n

Men hvor kommer fosfor egentlig fra?<\/p>\n\n

N\u00e6ringsstoffet er udvundet fra fosfatsten, der kommer fra specielle bjergarter, der kun findes f\u00e5 steder i verden, blandt andet i Marokko, Rusland og Kina.  Den r\u00e5 fosfat bruges til at lave fosfatforbindelser som landbruget bruger som fosfortilskud til at fodre dyrene i produktionen samt til kunstg\u00f8dning (ogs\u00e5 kaldet \u201chandelsg\u00f8dning\u201d) for netop at styrke planteproduktionen.<\/p>\n\n

Den danske landbrugsindustri importerer fosfor i store m\u00e6ngder som kunstg\u00f8dning og foderfosfat, ligesom n\u00e6ringsstoffet ogs\u00e5 kommer til Danmark fra  importen af  soja til foder, som ogs\u00e5 indeholder fosfor.<\/p>\n\n

Det kendetegnende ved kunstg\u00f8dningen er, at det er kemisk fremstillet og ikke er organisk \u2013 modsat n\u00e5r man bruger naturg\u00f8dning og kompost.<\/p>\n\n

Det er imidlertid ikke al fosforen i foderet, der udnyttes af landbrugsdyrene. Dette overskud kommer ud som g\u00f8dning, hvorefter det spredes p\u00e5 markerne som \u201chusdyrg\u00f8dning\u201d<\/a> \u2013 alts\u00e5 organisk, men med et vist indhold af fosfor og ogs\u00e5 kv\u00e6lstof, som kan f\u00e5 afgr\u00f8derne til at vokse.<\/p>\n\n

Det er is\u00e6r  det konventionelle landbrug, der st\u00e5r for udledningen af fosfor, da det \u00f8kologiske landbrug ikke bruger kunstg\u00f8dning. N\u00e5r kunstg\u00f8dningen spredes p\u00e5 markerne, er det langt fra al fosfor og kv\u00e6lstof \u2013 alts\u00e5 n\u00e6ringsstoffer \u2013 der optages i planterne. Dermed udvasker regnen overskuddet af fosfor og kv\u00e6lstof, som ender i grundvandet, s\u00f8er, vandl\u00f8b, fjorde og kystomr\u00e5der. Det <\/em>problem for vandmilj\u00f8et i Danmark, kan du l\u00e6se mere om herunder.<\/p>\n\n

L\u00e6s mere om, hvordan Greenpeace arbejder for et gr\u00f8nt landbrug<\/strong><\/a>.<\/strong><\/p>\n\n

Fosfor g\u00f8dnings betydning for milj\u00f8et <\/h2>\n\n

Ser vi p\u00e5, hvorfra landbrugets tilf\u00f8rsel af fosfor kommer fra, s\u00e5 er husdyrg\u00f8dningen den st\u00f8rste synder. Det viser tallene over fosforforbruget fra Aarhus Universitet, DCE \u2013 Nationalt Center for Milj\u00f8 og Energi<\/a>. Husdyrg\u00f8dningen st\u00e5r for 70 procent af fosforen, der spredes p\u00e5 markerne, mens kunstg\u00f8dning st\u00e5r for ca. 20 procent og det resterende kommer fra affald og spildevand.<\/p>\n\n

Danmark skiller sig ud p\u00e5 denne front i EU, og det h\u00e6nger t\u00e6t sammen med, at vi har stor en produktion af dyr. Landbruget producerer i dag omkring 200 millioner svin, k\u00f8er og kyllinger \u00e5rligt.<\/p>\n\n

Som Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Milj\u00f8 og Energi, dokumenterer, s\u00e5 er der store geografiske forskelle p\u00e5 fordelingen i Danmark. Is\u00e6r i Nord- og Vestjylland, hvor der er intensiv dyreproduktion, er der s\u00e6rligt stort overskud af fosfor. Bev\u00e6ger man sig til Sj\u00e6lland og \u201cdele af Fyn domineres landbrugsdrift af planteavl, og her er fosforbalancen negativ\u201d<\/a>.<\/p>\n\n

\"Marker
Halvdelen af Danmark best\u00e5r af marker med foderafgr\u00f8der til produktionen af landbrugsdyr. Det giver store m\u00e6ngder g\u00f8dning med fosfor og kv\u00e6lstof, der f\u00f8rer til fisked\u00f8d og iltsvind. Knap tusind danske s\u00f8er er “kvalt” af forureningen. \u00a9 Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvad er problemet med fosfor?<\/h2>\n\n

Problemet er, at fosforg\u00f8dningen er en kilde til forurening af naturen og is\u00e6r vandmilj\u00f8et. Det vurderes eksempelvis, at udledningen af fosfor har skabt et s\u00e5 omfattende iltsvind og fisked\u00f8d, at knap tusind danske s\u00f8er er ved at blive \u201ckvalt\u201d af forureningen<\/a>.<\/p>\n\n

N\u00e5r g\u00f8dningen spredes p\u00e5 markerne, er det ikke al kv\u00e6lstof og fosfor, der optages i planterne. Og n\u00e5r det s\u00e5 regner, udvaskes overskuddet af kv\u00e6lstof og fosfor fra jordene og ender i grundvandet, vandl\u00f8b, fjorde og kystomr\u00e5der. Det har milj\u00f8m\u00e6ssige konsekvenser.<\/p>\n\n

Iltsvind og gispende fisk opst\u00e5r i h\u00f8j grad af, at der bliver udledt alt for mange n\u00e6ringsstoffer \u2013<\/em> kv\u00e6lstof og fosfor \u2013<\/em> fra landbrugets g\u00f8dning (eutrofiering). Det er is\u00e6r landbrugets store dyreproduktion, der er problemet<\/a>, for det betyder, at vi bruger halvdelen af Danmarks areal p\u00e5 marker til foderafgr\u00f8der. Og det kr\u00e6ver store m\u00e6ngder g\u00f8dning.<\/p>\n\n

Faktisk kommer 70 procent af kv\u00e6lstofforureningen fra land til Danmarks kystmilj\u00f8 fra landbrugets brug af g\u00f8dning<\/a>. For at komme vandmilj\u00f8et til unds\u00e6tning, er det alts\u00e5 is\u00e6r her, der skal s\u00e6ttes ind.<\/p>\n\n

Kort sagt: Det danske vandmilj\u00f8 er i dag i en krise, og det g\u00e6lder i fjorde, vandl\u00f8b, i vandet langs kysterne og i s\u00f8erne.<\/strong><\/p>\n\n

Vi kommer ikke udenom, at kv\u00e6lstofudledningen er den store trussel for havets liv og fisk<\/a>, men fosfor bidrager ogs\u00e5 til forureningen. De store m\u00e6ngder n\u00e6ringsstoffer fra landbrugets g\u00f8dning f\u00f8rer til algev\u00e6kst i vandet, som dern\u00e6st f\u00f8rer til iltsvind, d\u00f8d havbund og generelt tab af plante- og fiskeliv i vandet.<\/p>\n\n

Kendsgerningen er, at kun 5 ud af 109 af Danmarks kystvande er i det, man kalder god \u00f8kologisk tilstand<\/a>. Dermed er Danmark langt fra at opfylde forpligtelserne EU\u2019s vandrammedirektiv<\/a>, der forpligter alle medlemslande til at opn\u00e5 god tilstand senest i 2027.<\/p>\n\n

Iltsvind opst\u00e5r, n\u00e5r for eksempel kystomr\u00e5der f\u00e5r tilf\u00f8rt en unaturlig stor m\u00e6ngde n\u00e6ringsstoffer som fosfor og kv\u00e6lstof.<\/p>\n\n

Kv\u00e6lstof og fosfor s\u00e6tter gang i produktionen af planteplankton i vands\u00f8jlen. Det g\u00f8r vandet mere uklart, og mindre lys n\u00e5r derfor ned til havbunden og g\u00f8r det mere vanskeligt for eksempelvis vigtige undervandsplanter som \u00e5legr\u00e6s at vokse i dybden. Mindre lys betyder mindre liv, for n\u00e5r de sm\u00e5 fisk ikke har \u00e5legr\u00e6sset at gemme sig i, er der st\u00f8rre risiko for, at de bliver spist, inden de n\u00e5r at vokse sig store nok til at formere sig.  Det giver f\u00e6rre fisk p\u00e5 den lange bane, og det er skidt for b\u00e5de mennesker og andre dyr, hvor fisk er en vigtig f\u00f8dekilde.<\/p>\n\n

Andre l\u00f8sninger til fosfor g\u00f8dning<\/h3>\n\n

Langt det meste fosfor udledes ligesom kv\u00e6lstof fra landbruget, omend kv\u00e6lstof er det store problem for den danske natur p\u00e5 land og i havet<\/a>. Derfor er l\u00f8sningerne, som Greenpeace arbejder for, at s\u00e6tte ind og skabe forandringer, der kan udvikle landbruget i en gr\u00f8nnere retning.<\/p>\n\n

Helt overordnet arbejder Greenpeace for, at landbruget i fremtiden skal satse langt mere p\u00e5, at bruge markerne til plantebaseret mad til mennesker frem for foder til dyr.<\/strong> For det kr\u00e6ver tusindvis af hektar med foderafgr\u00f8der til den store produktion af dyr. <\/p>\n\n

Danmark er sammen med Bangladesh det mest intensivt dyrkede land i verden, da ca 60 procent af Danmarks areal bruges til landbrug. Det betyder et meget stort behov – og brug af g\u00f8dning,- og dermed udledning af af kv\u00e6lstof og fosfor.<\/p>\n\n

Greenpeace opfordrer til, at der arbejdes politisk for markant at s\u00e6nke antallet af landbrugsdyr, s\u00e5 vi kan frig\u00f8re arealer til mere natur, skov og plantebaseret dyrkning, hvilket vil s\u00e6nke presset p\u00e5 naturen og klimaet. Der er brug for at tage landbrugsarealer ud af drift, is\u00e6r lavbundsjorde og marker langs vandl\u00f8b for netop at give pladsen til at genetablere mere natur og skov. P\u00e5 de tilbagev\u00e6rende arealer skal der v\u00e6re fokus p\u00e5 at dyrke afgr\u00f8der til menneskemad og kun i mindre grad til dyrefoder.<\/p>\n\n

Her kan du l\u00e6se mere om de visioner og l\u00f8sninger, Greenpeace arbejder for<\/a>.<\/p>\n\n

<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tBeskyt vores have mod iltsvind\ud83d\udc94\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Landbrugets udledninger af kv\u00e6lstof er \u00e5rsagen til iltsvind i Danmarks havmilj\u00f8.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fosfor g\u00f8dning er en type kunstg\u00f8dning, der indeholder fosfor som et vigtig n\u00e6ringsstof. L\u00e6s mere om, hvordan det bidrager til negative milj\u00f8konsekvenser.<\/p>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":61110,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"Hvad er fosfor g\u00f8dning? ","p4_og_description":"Fosfor g\u00f8dning er en type kunstg\u00f8dning, der indeholder fosfor som et vigtig n\u00e6ringsstof. L\u00e6s mere om, hvordan det bidrager til negative milj\u00f8konsekvenser.","p4_og_image":"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2024\/04\/3f9e2f65-gp0stwf0z_low-res-800px.jpg","p4_og_image_id":"60951","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[3],"tags":[62,23],"p4-page-type":[72],"class_list":["post-61109","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-landbrug","tag-fremtidenslandbrug","tag-redhavet","p4-page-type-viden"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61109","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=61109"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61109\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":61491,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61109\/revisions\/61491"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/61110"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=61109"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=61109"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=61109"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=61109"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}