{"id":61418,"date":"2024-06-04T17:44:20","date_gmt":"2024-06-04T15:44:20","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=61418"},"modified":"2024-06-14T13:05:55","modified_gmt":"2024-06-14T11:05:55","slug":"vandplaner-beskyttelse-af-det-danske-vandmiljoe","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/viden\/landbrug\/vandplaner-beskyttelse-af-det-danske-vandmiljoe\/","title":{"rendered":"Vandplaner i landbruget: beskyttelse af det danske vandmilj\u00f8"},"content":{"rendered":"\n

Vandplaner er en essentiel del af beskyttelsen af vores hav, s\u00f8er, fjorde, vandl\u00f8b, \u00e5er og grundvand. Danmark er omkranset af havet, hvor kystlinjen str\u00e6kker sig over 7.500 kilometer, og samtidig byder landskabet indadtil p\u00e5 mere end 120.000 vandhuller og s\u00f8er. S\u00e5 p\u00e5 trods af landets beskedne st\u00f8rrelse, er vi omgivet af meget vand.<\/p>\n\n

Vandomr\u00e5derne er b\u00e5de livgivende for et utal af arter og vegetation, men de har ogs\u00e5 afg\u00f8rende betydning for os mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi passer ordentligt p\u00e5 det. Det er meningen, at vandplanerne skal s\u00e6tte retningen for den beskyttelse, s\u00e5 vi alle \u2013 b\u00e5de mennesker, dyr og vegetation \u2013 fremover kan nyde godt af et godt og sundt vandmilj\u00f8.<\/p>\n\n

L\u00e6s med herunder og bliv meget klogere p\u00e5 vandplaner, og hvordan de b\u00f8r se ud i fremtiden.<\/p>\n\n

\"\"
Den h\u00f8je udledning af kv\u00e6lstof fra landbrugets g\u00f8dning og gylle truer havmilj\u00f8et langs Danmarks kysteromr\u00e5der. Kun 5 ud af 109 kystomr\u00e5der er i god \u00f8kologisk tilstand. \u00a9 Will Rose\/Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvad er vandplaner?<\/h2>\n\n

Vandplanerne \u2013<\/em> eller vandomr\u00e5deplanerne, som de officielt er d\u00f8bt \u2013 <\/em>er Danmarks store politiske styrepind, der samler planerne for at sikre et godt og sundt vandmilj\u00f8. <\/p>\n\n

Vandplanerne skal tilsammen sikre, at Danmark n\u00e5r m\u00e5ls\u00e6tningen om \u201cgod \u00f8kologisk\u201d tilstand i vandl\u00f8b, kystvande, s\u00f8er og grundvand. Det er Danmark forpligtet til at opn\u00e5 af EU\u2019s s\u00e5kaldte Vandrammedirektiv<\/a> i 2027. <\/p>\n\n

EU havde oprindelig fastsat 2015 som deadline for, hvorn\u00e5r det danske havmilj\u00f8 skulle v\u00e6re bragt i god tilstand. Men Danmark og den siddende V-K regering var p\u00e5 det tidspunkt meget langt fra m\u00e5let og fik derfor, som sidste chance, udskudt deadline til 2027. <\/p>\n\n

Danmark har alts\u00e5 udskudt sin deadline med hele 12 \u00e5r, men tilstanden i det danske vandmilj\u00f8 er ikke blevet mindre kritisk i \u00e5rene, der er g\u00e5et. Tv\u00e6rtimod er der sket en m\u00e5lbar forringelse<\/a>, og det er i mellemtiden blevet sv\u00e6rere at n\u00e5 m\u00e5let i 2027. De danske kystfarvande og fjorde k\u00e6mper i dag med omfattende iltsvind, d\u00f8d havbund og fald i fiskebestandene.<\/p>\n\n

L\u00e6s mere om, hvordan vi kan skabe et gr\u00f8nt landbrug, der passer p\u00e5 vores vandmilj\u00f8, natur og klima<\/strong><\/a>.<\/strong><\/p>\n\n

I perioden 2021-27 har Danmark s\u00e5 fremlagt flere vandplaner for at l\u00f8se krisen og genskabe et sundt havmilj\u00f8. De seneste vandomr\u00e5deplaner kaldes den tredje periode, der d\u00e6kker over opdateringer fra f\u00f8rste og anden planperiode. <\/p>\n\n

I sommeren 2023 blev regeringens vandomr\u00e5deplan 3<\/a> fremlagt, og den skal rette op p\u00e5 vandmilj\u00f8ets tilstand, blandt andet is\u00e6r ved at nedbringe de h\u00f8je udledninger af kv\u00e6lstof fra landbruget. Planen blev af Greenpeace kritiseret for at v\u00e6re utilstr\u00e6kkelig til at \u00e6ndre ved, at Danmark har kurs mod EU-lovbrud<\/a>, da vandmilj\u00f8et er ved at kollapse.<\/p>\n\n

Landbrugets betydning for vandplanernes manglende succes<\/strong><\/h2>\n\n

\u00c9n af de store udfordringer ved at n\u00e5 i m\u00e5l i 2027 er, at der fra politisk side ikke er lavet bindende aftaler for at nedbringe landbrugets udledninger af kv\u00e6lstof. Aftalerne med landbruget har i mange \u00e5r v\u00e6ret frivillige<\/a>, og kv\u00e6lstofudledningen er blev s\u00e6nket yderst minimalt. <\/p>\n\n

\u00c5rsagerne til n\u00e6ringsstofudledningerne er mange. <\/strong>Den vigtigstee \u00e5rsag til den h\u00f8je udledning af kv\u00e6lstof til vandmilj\u00f8et er Danmarks store produktion k\u00f8er og svin, som is\u00e6r det konventionelle landbrug st\u00e5r for. Storproduktionen af landbrugsdyr kr\u00e6ver omfattende g\u00f8dning til de marker med foderafgr\u00f8der, som d\u00e6kker halvdelen af danmarkskortet. Det f\u00f8rer til alt for meget kv\u00e6lstof i vandet, s\u00e5 udsigterne til at n\u00e5 i m\u00e5l i 2027 ser sv\u00e6re ud. <\/p>\n\n

Kendsgerningen er, at vandmilj\u00f8et er s\u00e5 presset, at kun 5 ud ud af landets 109 kystomr\u00e5der er i god milj\u00f8tilstand<\/a>.<\/p>\n\n

\"\"
Det Sydfynske \u00d8hav er et af Danmarks omr\u00e5der, der rammes h\u00e5rdt af iltsvind og her f\u00e6nomenet “liglagen”, hvor s\u00e5 godt som alt liv p\u00e5 havbunden er oph\u00f8rt. Kv\u00e6lstofudledning er en stor del af \u00e5rsagen. \u00a9 Will Rose\/Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Ser vi p\u00e5 det store billede, har vi omkring 8.000 vandomr\u00e5der, der p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt<\/p>\n\n

klassificeres som v\u00e6rende i moderat, ringe eller d\u00e5rlig tilstand, og som minimum skal bringes i god tilstand i 2027.<\/p>\n\n

For at leve op til Vandrammedirektivet b\u00f8r der alts\u00e5 s\u00e6ttes ambiti\u00f8st ind ved kilden for at reducere de udledninger, der kan undg\u00e5s \u2013 b\u00e5de n\u00e5r det g\u00e6lder overl\u00f8b fra rensningsanl\u00e6g, byggeprojekter med dumpning af slam og i landbruget.<\/p>\n\n

Den altoverskyggende \u00e5rsag til kystomr\u00e5dernes d\u00e5rlige milj\u00f8tilstand er imidlertid udvaskningen af n\u00e6ringsstoffer fra landbruget. S\u00e5ledes <\/strong>stammer hele 70 procent af kv\u00e6lstofudledningen fra land til de kystn\u00e6re omr\u00e5der fra landbrugsdriften<\/strong><\/a>.<\/strong><\/p>\n\n

Fremtidens vandplaner og l\u00f8sninger af havmilj\u00f8ets krise<\/h2>\n\n

Der er over de seneste mange \u00e5r taget mange politiske till\u00f8b til at f\u00e5 s\u00e6nket udledningen af kv\u00e6lstof til \u00e5er, vandl\u00f8b og kystfarvande i Danmark. Men det er ikke lykkedes at s\u00e6tte alvorligt ind for at bremse kv\u00e6lstoffoureningen, der har forv\u00e6rret havmilj\u00f8ets krise. <\/p>\n\n

Allerede i \u00e5r 2004 udgav A<\/a>a<\/a>rhus Universitet en faglig udredning<\/a>, hvor der blev regnet p\u00e5<\/p>\n\n

effekten for reduktion af ammoniakemission og kv\u00e6lstofudvaskning ved at reducere antallet af landbrugets dyr. B\u00e5de i denne rapport og i en nyere rapport fra 2020 har universitetet derudover regnet p\u00e5 effekten af udtag af landbrugsjord til skovrejsning<\/a>.<\/p>\n\n

Sammen med udtag af lavbundsjorde er reduktion af husdyrproduktionen og skovrejsning tiltag, der s\u00e6tter ind ved kilden til forurening. Rapporterne viser, at det samtidig er de tiltag, der har st\u00f8rst potentiale for at reducere udledningerne af n\u00e6ringsstoffer \u2013 herunder kv\u00e6lstof \u2013 til milj\u00f8et.

Hvis ikke Danmark markant s\u00e6nker antallet af dyr og det areal, der bruges til intensiv dyrkning af foder, vil det v\u00e6re urealistisk at n\u00e5 m\u00e5let om god milj\u00f8tilstand. P\u00e5 den baggrund ser Greenpeace med undren i sit h\u00f8ringssvar <\/a>til, at \u201cForslag til Vandomr\u00e5deplanerne 2021-2027\u201d  hovedsageligt har fokus p\u00e5 s\u00e5kaldte end-of-pipe solutions<\/em>.

Her er fokuseret p\u00e5 at fjerne en del af udledningerne, efter de er sket, frem for at begr\u00e6nse udledningerne ved kilderne og reducere st\u00f8rrelsen p\u00e5 den animalske produktion og dyrkningen af foder til dyrene.<\/p>\n\n

Greenpeace-opfordringer til kommende vandplaner<\/strong><\/h2>\n\n