{"id":61606,"date":"2024-06-28T15:14:32","date_gmt":"2024-06-28T13:14:32","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=61606"},"modified":"2025-07-02T09:24:58","modified_gmt":"2025-07-02T07:24:58","slug":"fem-nedslag-i-en-utilstraekkelig-trepartsaftale-der-kan-fastlaase-landbruget","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/landbrug\/fem-nedslag-i-en-utilstraekkelig-trepartsaftale-der-kan-fastlaase-landbruget\/","title":{"rendered":"Fem nedslag i en utilstr\u00e6kkelig trepartsaftale, der kan fastl\u00e5se landbruget"},"content":{"rendered":"\n
\"Traktor<\/figure>\n\n

Den l\u00e6nge ventede landbrugsaftale fra den s\u00e5kaldte gr\u00f8nne trepart er omsider landet. Desv\u00e6rre svigter aftalen en fantastisk mulighed for at skabe et langt gr\u00f8nnere landbrug. <\/p>\n\n

Aftalen rummer skridt i den rigtige retning. Skridt i den rigtige retning g\u00f8r det bare ikke til en god aftale. For overordnet set har Den gr\u00f8nne trepart leveret en d\u00e5rlig aftale. Den vil hverken f\u00e5 livet tilbage i de danske fjorde eller for alvor levere den gr\u00f8ne omstilling af landbruget, der l\u00e6gger et voldsomt pres p\u00e5 vores natur og klimaet. <\/p>\n\n

Hvis aftalen bliver f\u00f8rt ud i livet, vil den i stedet v\u00e6re en kampesten om benet i at skabe et bedre landbrug i ud i fremtiden. Som vi kan se med tidligere store politiske aftaler,  l\u00e6gger de kursen mange \u00e5r ud i fremtiden. Hvis denne landbrugsaftale bliver vedtaget, vil det derfor binde dansk landbrugspolitik i mange \u00e5r til en grundl\u00e6ggende d\u00e5rlig aftale.<\/p>\n\n

Her er vores bud p\u00e5 de fem vigtigste kritikpunkter af den gr\u00f8nne trepart – og hvor der er skridt i den rigtige retning. <\/p>\n\n

En elendig CO2-afgift<\/strong><\/h2>\n\n

Klimaafgiften p\u00e5 landbruget vil med denne aftale v\u00e6re d\u00e5rligere end selv den mindst ambiti\u00f8se model, som eksperterne i det s\u00e5kaldte Svarer-udvalg havde fremlagt. <\/p>\n\n

Landbruget vil efter et stort bundfradrag p\u00e5 60 procent betale 120 kr pr. ton drivhusgas i 2030 – seks gange mindre end industriens afgift i 2030. I praksis vil det faktisk blive endnu lavere end de 120 kr., fordi der ogs\u00e5 gives store tilskud til teknologi som fodertils\u00e6tning til k\u00f8er og pyrolyse. Frem mod 2035 vil den reelle afgift – fraregnet de 60 procent i fradrag – stige til kun 300 kr.<\/p>\n\n

Samlet set betyder det, at aftalen i det store hele har opgivet princippet om \u201cforureneren betaler\u201d, og en stor del af regningen l\u00e6gges over p\u00e5 skatteyderen og andre erhverv.<\/p>\n\n

Et for lille udta<\/strong>g af landbrugsjord<\/h2>\n\n

Aftalen rummer en rigtig og vigtig ambition om at udtage en masse landbrugsjord til skov og natur. Det er ogs\u00e5 positivt, at man vil skabe en arealfond p\u00e5 40 milliarder kroner, der skal kunne opk\u00f8be og udtage landbrugsjordene. <\/p>\n\n

Ambitionen er desv\u00e6rre utilstr\u00e6kkelig i sig selv: Aftalens m\u00e5ls\u00e6tning er udtagning af\u00a0 390.000 ha frem mod 2045 til skov og natur. Det er b\u00e5de for sent og for lidt til at sikre et sundt havmilj\u00f8. Det er faktisk kun lidt over halvdelen af det, Klimar\u00e5det lige har vurderet<\/a>, at der er n\u00f8dvendigt for at n\u00e5 30% natur, sikre et sundt havmilj\u00f8 og n\u00e5 vores klimam\u00e5l frem mod 2040. I rapporten fra\u00a0Fra foder til f\u00f8de II<\/a> har Greenpeace sammen med otte andre organisationer beregnet, at der skal udtages 500.000 hektar alene frem mod 2027<\/a>.<\/p>\n\n

2027 er et afg\u00f8rende \u00e5r, hvor Danmark har forpligtet sig til at n\u00e5 EU\u2019s s\u00e5kaldte vandrammedirektiv ogf\u00e5 god milj\u00f8tilstand i vores fjorde og kystn\u00e6re farvande. I dag kan vi konstare, at kun 5 ud af 109 af Danmaks havmomr\u00e5der er i god tilstand, s\u00e5 der meget lang vej. Udtagning af landbrugsareal er n\u00f8glen, da det er udvasket g\u00f8dning med kv\u00e6lstof fra marker, der er \u00e5rsagen til de enorme iltsvind, der f\u00e5r fiskene til at gispe og skaber d\u00f8d havbund Men aftalen har ingen selvst\u00e6ndig m\u00e5ls\u00e6tning for, hvor meget areal der skal v\u00e6re udtaget i 2027.<\/p>\n\n

Frivillige aftaler om igen<\/strong><\/h2>\n\n

K\u00e6den hopper helt af, n\u00e5r vi ser p\u00e5, hvad der skal indfri ambitionen om arealoml\u00e6gningen. For man satser igen p\u00e5 frivillige aftaler med landbruget. Efter tre \u00e5rtiers erfaring med at indg\u00e5 frivillige aftaler med landbruget, som konsekvent har fejlet (se fx her<\/a>, her<\/a> og her<\/a>), fors\u00f8ger man sig lige igen.<\/p>\n\n

Der st\u00e5r nogle p\u00e5 overfladen fine ord om en milj\u00f8garanti, som i praksis bare er en udskydelse<\/em> af forpligtigelser fra landbrugsaftalen i 2021. Man vil ogs\u00e5 indf\u00f8re en groft sagt symbolsk afgift p\u00e5 lavbundsjorde p\u00e5 40 kr. per ton i 2028.<\/p>\n\n

Aftalen rummer dermed ikke nye krav, der sikrer, at udtagningen faktisk kommer til at ske. Al erfaring viser, at det betyder, at det ikke kommer til at ske. <\/p>\n\n

Modvirker oml\u00e6gning<\/strong><\/h2>\n\n

Aftalen s\u00e6tter tilmed et bolv\u00e6rk op, der sikrer imod en oml\u00e6gning til et mere plantebaseret landbrug.<\/p>\n\n

Det skyldes ikke mindst, at landm\u00e6nd f\u00e5r et bundfradrag pr. dyr. Hvis en landmand reducerer sin dyreproduktion, reduceres bundfradraget tilsvarende, s\u00e5 der er ikke noget incitament til at oml\u00e6gge v\u00e6k fra dyreproduktion. Det har \u00f8konomer vurderet i Klimamonitor<\/a>. Det vil sige, at aftalen ikke alene tilskynder en fortsat h\u00f8j dyreproduktion, men direkte straffer landm\u00e6nd, der kunne \u00f8nske at l\u00e6gge om til plantebaserede f\u00f8devarer til mennesker.<\/p>\n\n

Samtidig gives der mere<\/em> st\u00f8tte til dyreproduktion end i dag: Treparten vil indf\u00f8re en slagtepr\u00e6mie for grise og kaste mere st\u00f8tte efter fodertils\u00e6tning til k\u00f8er.<\/p>\n\n

N\u00e5r vi reducerer landbrugsarealet i Danmark (der prim\u00e6rt bruges til at dyrke dyrefoder) uden at reducere antallet af dyr, s\u00e5 er den eneste l\u00f8sning at importere den manglende foder. Danmark importerer i forvejen store m\u00e6ngder sojafoder fra Sydamerika, hvor k\u00e6mpe skovarealer er blevet f\u00e6ldet for at give plads til produktionen. Aftalen har alts\u00e5 lagt sig godt og grundigt i selen for, at vores fremtidige landbrug producerer endnu mere klimaskadelige f\u00f8devarer med ryddet skov i Sydamerika p\u00e5 samvittigheden. Det er en helt uacceptabel l\u00f8sning.<\/p>\n\n

St\u00f8tte til tech-fixes<\/strong><\/h2>\n\n

Hvad der ikke er i en strukturel og stor oml\u00e6gning af landbruget, er der i mere st\u00f8tte til dyreproduktionen og usikker teknologi. Treparten vil kaste 10 milliarder kr. efter pyrolyse – en teknologi, som R\u00e5det for Gr\u00f8n Omstilling vurderer, at der kan g\u00e5 over 40 \u00e5r, f\u00f8r det f\u00e5r nogen positiv klimaeffekt. Provenuet fra afgiften vil ogs\u00e5 blive brugt til (sandsynligvis altovervejende) teknologiske l\u00f8sninger. I stedet for en strukturel oml\u00e6gning fastl\u00e5ser trepartsaftalen dansk landbrugsproduktion til kortsigtede l\u00f8sninger.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den gr\u00f8nne trepart har fremlagt en landbrugsaftale, der har en alt for lav CO2-afgift og ikke leverer det n\u00f8dvendige for at bremse krisen i naturen og havmilj\u00f8et<\/p>\n","protected":false},"author":21,"featured_media":61561,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"Fem nedslag i en utilstr\u00e6kkelig trepartsaftale, der kan fastl\u00e5se landbruget","p4_og_description":"Den gr\u00f8nne trepart har fremlagt en landbrugsaftale, der har en alt for lav CO2-afgift og ikke leverer det n\u00f8dvendige for at bremse krisen i naturen og havmilj\u00f8et","p4_og_image":"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2024\/06\/ed0f897f-traktor-goeder.jpg","p4_og_image_id":"61561","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[3],"tags":[62,23,51],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-61606","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-landbrug","tag-fremtidenslandbrug","tag-redhavet","tag-okosystem","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61606","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/21"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=61606"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61606\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":65707,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/61606\/revisions\/65707"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/61561"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=61606"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=61606"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=61606"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=61606"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}