{"id":61764,"date":"2024-07-12T18:11:29","date_gmt":"2024-07-12T16:11:29","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=61764"},"modified":"2026-01-13T15:53:59","modified_gmt":"2026-01-13T14:53:59","slug":"bagom-ekstremt-vejr-konsekvenserne-af-global-opvarmning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/viden\/klimaforandringer\/bagom-ekstremt-vejr-konsekvenserne-af-global-opvarmning\/","title":{"rendered":"Bagom ekstremt vejr – konsekvenserne af global opvarmning"},"content":{"rendered":"\n

I forl\u00e6ngelse af at klimaet \u00e6ndrer sig, bliver vejret ogs\u00e5 mere ekstremt. Men hvad definerer egentlig ekstremt vejr, hvorfor regner det mere, n\u00e5r temperaturen stiger, hvordan kommer det til at se ud i fremtiden, hvad g\u00f8r vi for at stoppe udviklingen, og hvem skal betale for de mange skader? Vi kl\u00e6der dig p\u00e5 til at tage diskussionen om, hvad du selv og hele verden kan g\u00f8re for at vende udviklingen og bremse \u00f8del\u00e6ggelserne. <\/strong><\/p>\n\n

Vi har allesammen brug for basale ting i livet som tag over hovedet, mad p\u00e5 bordet og h\u00e5bet om en sikker fremtid for os selv og vores b\u00f8rn. Men millioner af mennesker rundt omkring i verden m\u00e6rker lige nu frygten for, at den n\u00e6ste storm, oversv\u00f8mmelse, naturbrand eller ekstreme t\u00f8rke skal \u00f8del\u00e6gge deres liv. Ekstreme vejrf\u00e6nomener som olie- og gasindustrien bliver ved med at fyre op under og g\u00f8re v\u00e6rre og v\u00e6rre.<\/p>\n\n

\"\"
I juni 2024 blev Sydtyskland ramt af ekstrem nedb\u00f8r, der bl.a. medf\u00f8rte en katastrofal stigning i vandstanden i Rhinen. Her et foto fra flodbyen Passau, hvor vandstanden steg med 10 meter.
\u00a9 Katharina Reichsvilser \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvor ekstremt det bliver i fremtiden afh\u00e6nger af, hvor hurtigt vi f\u00e5r stoppet vores voldsomme udledninger af drivhusgasser. Den gode nyhed er, at ved at st\u00e5 sammen og l\u00e6gge pres p\u00e5 politikerne, kan vi stadig n\u00e5 at bremse den globale opvarmning og dens \u00f8del\u00e6ggende konsekvenser. <\/p>\n\n

L\u00e6s ogs\u00e5: 10 vigtige pointer fra FN\u2019s Klimapanel<\/a><\/em><\/p>\n\n

Hvad er ekstremt vejr?<\/strong><\/h2>\n\n

Ekstremt vejr d\u00e6kker over f\u00e6nomener som ekstrem varme, ekstrem kulde, ekstreme regnskyl, skybrud, stormflod, tropiske orkaner og skypumper. Og selvom vejret varierer naturligt og ekstreme vejrh\u00e6ndelser ikke er et nyt f\u00e6nomen, s\u00e5 ligger det helt fast, at den globale opvarmning medf\u00f8rer vildere vejr. <\/p>\n\n

\"\"
Hedeb\u00f8lge p\u00e5 den amerikanske vestkyst, 10. juli 2024. Turister poserer foran et termometer p\u00e5 et af de varmeste steder p\u00e5 jorden, den californiske nationalpark, Death Valley.
\u00a9 David McNew \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvad har ekstremt vejr med den globale opvarmning at g\u00f8re?<\/strong><\/h3>\n\n

Hver eneste lille stigning i den globale gennemsnitstemperatur f\u00f8rer mere ekstremt vejr med sig verden over, og p\u00e5 samme m\u00e5de er den stigende voldsomhed i de ekstreme vejrf\u00e6nomener en indikation p\u00e5 den globale opvarmning. De naturlige udsving i vejret, der for eksempel resulterer i ekstrem varme og hedeb\u00f8lger, bliver alts\u00e5 i stigende grad varmere end tidligere, og sandsynligheden for at sl\u00e5 varmerekorder bliver h\u00f8jere. Derfor er hver eneste hundrededel det lykkes os at begr\u00e6nse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur s\u00e5 vigtigt.<\/p>\n\n

L\u00e6s ogs\u00e5: <\/em>Bagom klimaforandringer og global opvarmning<\/em><\/a><\/p>\n\n

Er vejret blevet mere ekstremt?<\/strong><\/h3>\n\n

Det korte svar er: Ja! Klimaforandringerne p\u00e5virker alle omr\u00e5der af verden. Polarisen smelter, og vandstanden i havene stiger. I nogle omr\u00e5der bliver ekstreme vejrf\u00e6nomener og nedb\u00f8rsm\u00e6ngder mere almindelige, mens man i andre regioner oplever mere ekstreme hedeb\u00f8lger og t\u00f8rker. Ekstremt vejr er en trussel for menneskeliv, natur og biodiversitet i hele verden.<\/p>\n\n

\"\"
Den globale opvarmning f\u00e5r verden til at smelte, hvis vi ikke handler og bl.a. stopper udvinding og afbr\u00e6nding af fossile br\u00e6ndsler. “Exhibit A” st\u00e5r der p\u00e5 skiltet p\u00e5 dette smeltende isbjerg.
\u00a9 Roie Galitz \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Temperaturrekorder 13 m\u00e5neder i streg<\/strong><\/h3>\n\n

Det har aldrig v\u00e6ret s\u00e5 varmt i verden, som det vi m\u00e5ler nu. Hver eneste m\u00e5ned, fra juni 2023 til juni 2024, har dermed sl\u00e5et sin egen globale varmerekord<\/a>, og selv klimaforskerne er rystede<\/a>. Den globale gennemsnitstemperatur for \u00e5ret m\u00e5lt fra juni 2023 til maj 2024 ligger 0,75\u00b0C over gennemsnittet for 1991-2020 og 1,63\u00b0C over det f\u00f8rindustrielle gennemsnit. Men fordi f\u00e6nomener som El Ni\u00f1o g\u00e5r ind og p\u00e5virker enkelte \u00e5r – som det seneste – skal man se p\u00e5 de globale temperaturer over en l\u00e6ngere periode p\u00e5 20-30 \u00e5r for at kunne konstatere, hvordan klimaet har \u00e6ndret sig. Klimaforskerne forventer, at den gennemsnitstemperatur, vi ser lige nu, snart vil falde lidt igen. Men selv om vi nu f\u00e5r nogle naturligt k\u00f8ligere La Ni\u00f1a \u00e5r, g\u00e5r tendensen fortsat opad. Det g\u00f8r det vigtigere end nogensinde f\u00f8r, at verden handler nu. <\/p>\n\n

\"\"
Kurve over den globale temperatur fra juni 2023 til maj 2024 set i forhold til det f\u00f8rindustrielle gennemsnit. Kilde: Copernicus<\/figcaption><\/figure>\n\n
\n

Fakta: Hvad er El Ni\u00f1o og La Ni\u00f1a<\/strong><\/p>\n\n\n\n

El Ni\u00f1o<\/strong> er et naturligt klimaf\u00e6nomen, som forekommer uregelm\u00e6ssigt hvert andet til syvende \u00e5r. N\u00e5r havoverfladen i det centrale og \u00f8stlige tropiske Stillehav er mindst 0,5 grader varmere end normalt, har man f\u00e6nomenet El Ni\u00f1o, hvilket p\u00e5virker de globale vejr- og nedb\u00f8rsm\u00f8nstre. Under El Ni\u00f1o bliver sommertemperaturen omkring Middelhavet f.eks. ofte h\u00f8jere end normalt.<\/p>\n\n\n\n

La Ni\u00f1a<\/strong> er El Ni\u00f1os modpol, hvor det centrale og \u00f8stlige tropiske Stillehav er mindst 0,5 grader koldere end normalt, hvilket ogs\u00e5 har vidtr\u00e6kkende effekter p\u00e5 regionale og globale vejrm\u00f8nstre. La Ni\u00f1a f\u00f8rer hovedsageligt til flere oversv\u00f8mmelser i Australien og Syd\u00f8stasien, og medf\u00f8rer ogs\u00e5 ofte mere t\u00f8rke i det sydlige USA, og s\u00e5 kan det p\u00e5virke dannelsen af tropiske orkaner.<\/p>\n<\/div>\n\n

Havtemperaturrekorder 15 m\u00e5neder i streg<\/strong><\/h3>\n\n

Hver eneste dag fra marts 2023 til og med juni 2024 har gennemsnitstemperaturen i de isfri dele af verdenshavene, som kan m\u00e5les med satellit, sat rekord. Og de ser ikke ud til at falde hurtigt igen, selvom El Ni\u00f1o nu er ved at blive afl\u00f8st af det nedk\u00f8lende modsvar, La Ni\u00f1a. Det skyldes blandt andet, at over 90 procent af den varme, som drivhusgasserne fanger i atmosf\u00e6ren, bliver gemt i verdenshavene, som nu ogs\u00e5 er med til at holde luften varm.<\/p>\n\n

L\u00e6s ogs\u00e5: Iltsvind i havmilj\u00f8et: \u00c5rsager og konsekvenser<\/a><\/em><\/p>\n\n

\"\"
Stigende havtemperaturer resulterer blandt andet i afblegede koralrev. Her er det ved Australiens Great Barrier Reef.
\u00a9 Dean Miller \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvorfor regner det mere, n\u00e5r temperaturen stiger?<\/strong><\/h3>\n\n

Den grundl\u00e6ggende forklaring p\u00e5, at global opvarmning g\u00f8r ekstreme vejrbegivenheder endnu kraftigere, er relativt enkel: Varmere luft kan nemlig optage mere vand<\/a>. Luftens evne til at optage vanddamp stiger kraftigt med temperaturen. Det betyder, at selv en mindre stigning i temperaturen bevirker en betydelig stigning i, hvor meget vanddamp luften kan indeholde.<\/p>\n\n

\"\"
Jo varmere luften er, des mere vanddamp kan den indeholde. Kilde: DMI<\/figcaption><\/figure>\n\n

Det kommer is\u00e6r til udtryk i kraftige byger og skybrud, der med h\u00f8jere temperaturer vil stige i hyppighed og intensitet<\/p>\n\n

Ekstremt vejr i Danmark<\/strong><\/h2>\n\n

Der er en klar sammenh\u00e6ng mellem stigende temperaturer og hyppigere forekomst af ekstreme regnskyl. Og Danmark er allerede blevet b\u00e5de varmere og v\u00e5dere som f\u00f8lge af den globale opvarmning. <\/p>\n\n

Hvad er ekstremt vejr i Danmark?<\/strong><\/h3>\n\n

De seneste \u00e5r har mange danskere allerede oplevet en r\u00e6kke episoder af ekstremt vejr i form af b\u00e5de h\u00f8je temperaturer, og ikke mindst voldsomme oversv\u00f8mmelser efter skybrud, storme eller stormflod. Huse har st\u00e5et under vand og familier har v\u00e6ret n\u00f8dt til at flytte fra deres hjem. \u00d8del\u00e6ggelserne har v\u00e6ret enorme og har kostet milliarder.<\/a> <\/p>\n\n

2023 blev det v\u00e5deste \u00e5r nogensinde<\/strong><\/h3>\n\n

2023 blev med sine 972,7 millimeter nedb\u00f8r med l\u00e6ngder det v\u00e5deste \u00e5r nogensinde m\u00e5lt<\/a>, siden man i Danmark begyndte de landsd\u00e6kkende nedb\u00f8rsm\u00e5linger tilbage i 1874. Den tidligere rekord l\u00e5 p\u00e5 906 millimeter. Det skete til trods for, at vi samme \u00e5r ogs\u00e5 havde et us\u00e6dvanligt t\u00f8rt for\u00e5r og forsommer. B\u00e5de januar og juli slog nedb\u00f8rsrekord<\/a> og blev med henholdsvis 124,5 og 140,8 millimeter de mest nedb\u00f8rsrige gennem tiderne. <\/p>\n\n

\"\"
Mest nedb\u00f8r kom der i klimaregion Syd- og S\u00f8nderjylland med 1111,4 millimeter i gennemsnit, mens der i klimaregion Vest- og Sydsj\u00e6lland samt Lolland-Falster kom mindst med 760,4 millimeter i gennemsnit. Kilde DMI<\/figcaption><\/figure>\n\n

\u00c5rsnedb\u00f8ren i Danmark har generelt v\u00e6ret stigende siden begyndelsen af 1900-tallet. Den mest markante stigning er sket fra 1960\u2019erne og frem til i dag, hvor syv af de ti v\u00e5deste \u00e5r har ligget indenfor de seneste 25 \u00e5r. P\u00e5 grund af den globale opvarmning kan vi godt forvente, at den tendens forts\u00e6tter, da et varmere klima giver mere regn.<\/p>\n\n

\"\"<\/figure>\n\n

Hvorn\u00e5r advarer DMI om farligt vejr?<\/strong><\/h3>\n\n

Ekstremt vejr kan v\u00e6re farligt at f\u00e6rdes i, og det kan ogs\u00e5 v\u00e6re \u00f8konomisk dyrt, hvis man ikke tager sine forholdsregler. Derfor udsender DMI herhjemme varsler, hvis der er udsigt til farligt vejr. Det sker blandt andet i tilf\u00e6lde af forh\u00f8jet vandstand, oversv\u00f8mmelser, orkan, kraftig eller langvarig regn, torden og skybrud, kraftigt snefald, snestorm eller snefygning, issalg, t\u00e5ge og hedeb\u00f8lge. <\/p>\n\n

Hvorn\u00e5r er der tale om skybrud?<\/strong><\/h3>\n\n

Et skybrud defineres ved, at nedb\u00f8rsm\u00e6ngden i et omr\u00e5de overstiger 15 mm p\u00e5 30 minutter. Det betyder, at der falder s\u00e5 meget vand p\u00e5 kort tid, at jorden har sv\u00e6rt ved at absorbere de store vandm\u00e6ngder. Derfor kan der f.eks. opst\u00e5 oversv\u00f8mmelser i k\u00e6ldre, viadukter og andre lavtliggende omr\u00e5der. Antallet af skybrud varierer fra \u00e5r til \u00e5r, men siden 2011, hvor DMI begyndte sin registrering<\/a>, har tendensen v\u00e6ret tydeligt opadg\u00e5ende, og vi kan vente flere og voldsommere skybrud i fremtiden. Den 3. oktober 2023 fik Danmark det kraftigste oktober-skybrud nogensinde m\u00e5lt. Flere steder i Jylland gav det mellem 80 og 100 millimeter, og p\u00e5 landsplan fik vi med 21,2 millimeter \u00e5rets mest regnfulde d\u00f8gn. <\/p>\n\n

\n

Fakta: Kraftig regn og skybrud<\/strong><\/p>\n\n\n\n