{"id":62256,"date":"2024-09-20T10:29:44","date_gmt":"2024-09-20T08:29:44","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=62256"},"modified":"2026-01-23T12:40:23","modified_gmt":"2026-01-23T11:40:23","slug":"minedrift-paa-havbunden-truer-unik-biodiversitet-i-arktis-viser-greenpeace-rapport","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/pressemeddelelse\/natur\/minedrift-paa-havbunden-truer-unik-biodiversitet-i-arktis-viser-greenpeace-rapport\/","title":{"rendered":"Minedrift p\u00e5 havbunden truer unik biodiversitet i Arktis, viser Greenpeace-rapport"},"content":{"rendered":"\n

N\u00f8gne vingesnegle, beh\u00e5rede rejer, dumbo-bl\u00e6ksprutter og kaskelothvaler. Den skr\u00f8belige biodiversitet i Arktis er alvorligt truet af Norges beslutning om at \u00e5bne for minedrift i havbunden. I en ny rapport maler Greenpeace et dystert billede af de helt unikke \u00f8kosystemer, som vi st\u00e5r til at miste, og som allerede er s\u00e5rbare over for klimaforandringerne.<\/strong><\/p>\n\n

\"En \u00a9 Christian \u00c5slund \/ Greenpeace<\/div> \u00a9 Christian \u00c5slund \/ Greenpeace” class=”wp-image-62257″\/>
En kaskelothval dykker foran Greenpeace-skibet, Witness, p\u00e5 dets ekspeditionstur til Arktis i august 2024. Form\u00e5let med turen var gennem visuelle og akustiske unders\u00f8gelser at indsamle viden om hvaler i det arktiske omr\u00e5de, som Norge vil \u00e5bne for dybhavsminedrift.
\u00a9 Christian \u00c5slund \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

20. september 2024, Barentshavet, Arktis<\/em> – Hvis Norge gennemf\u00f8rer sine planer om dybhavsminedrift i Arktis, vil det forvolde uigenkaldelige skader p\u00e5 biodiversiteten. S\u00e5dan lyder advarslen i en ny rapport fra Greenpeace International, \u201cDeep Sea Mining in the Arctic: Living Treasures at Risk\u201d<\/a>. <\/strong>Rapporten <\/strong>dykker dybt ned under overfladen til et af verdens mest afsides, diverse, f\u00f8lsomme, sj\u00e6ldne, og mindst unders\u00f8gte \u00f8kosystemer og s\u00e6tter spot p\u00e5 den store risiko, der ligger i at tillade endnu en industri, at udvinde ressourcer i et omr\u00e5de, hvor klimaforandringerne allerede for\u00e5rsager store \u00f8del\u00e6ggelser.\u00a0<\/p>\n\n

Rapporten viser, at \u00f8kosystemerne i det Arktiske Hav allerede ligger i frontlinjen, n\u00e5r det g\u00e6lder p\u00e5virkninger p\u00e5 grund af klimaforandringer, og den understreger behovet for politiske tiltag, der kan stoppe yderligere \u00f8del\u00e6ggelser fra dybhavsminedrift-industrien, inden den kommer i gang. Norge er et af de f\u00f8rste lande, der har meddelt, at det \u00f8nsker at \u00e5bne for minedrift p\u00e5 havbunden, det til trods for at politikerne fra mange sider er blevet opfordret til at s\u00e6tte alle planerne i bero. [1] I 2020 forpligtede Norge sig desuden til en 100 procent b\u00e6redygtig administration af sine egne havomr\u00e5der inden 2025 gennem High Level Ocean Panel for a Sustainable Ocean Economy.<\/p>\n\n

\"Den
Den n\u00f8gne vingesnegl findes langs den norske kyst og i hele Nordatlanten. Sneglen lever op til sit navn, da dens todelte fod kan ligne et par vinger, n\u00e5r den sv\u00f8mmer med sine yndefulde bev\u00e6gelser. \u00a9 Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Haldis Tjeldflaat Helle, kampagneleder, Greenpeace Nordic udtaler:<\/strong><\/p>\n\n

\u201cEn nations succes m\u00e5les ikke p\u00e5, hvor mange l\u00f8fter der gives, men tv\u00e6rtimod p\u00e5 hvordan den holder sine l\u00f8fter. Den m\u00e5les p\u00e5, hvor mange af dens \u00f8kosystemer der reelt beskyttes for fremtidens generationer. Samtidig med at Norge p\u00e5st\u00e5r at den er en h\u00e6derlig nation med en ansvarlig politik inden for havforvalting, s\u00e5 ruller landet den r\u00f8de l\u00f8ber ud for mineselskaberne, s\u00e5 de kan anvende maskiner, som vil for\u00e5rsage uoprettelige skader p\u00e5 den unikke og f\u00f8lsomme biodiversitet i Arktis. Norges fine ord om dets forpligtelser over for havet, bliver alts\u00e5 fuldst\u00e6ndigt glemt, n\u00e5r der opst\u00e5r mulighed for profit. Det kan vi ikke bare lade ske.\u201d<\/p>\n\n

Konsekvenserne af minedrift p\u00e5 havbunden er vidtr\u00e6kkende. Det indeb\u00e6rer blandt andet at levesteder og organismer direkte fjernes fra havbunden, \u00e6ndring i f\u00f8dek\u00e6der, frigivelse af giftstoffer, st\u00f8j- og lysforurening samt risiko for kemiske udslip fra minedriftsudstyret.<\/p>\n\n

\"Illustrationen
Illustrationen viser de potentielle konsekvenser af minedrift p\u00e5 havbunden. \u00a9 Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

I det planlagte arktiske mineomr\u00e5de ligger et utal at unders\u00f8iske bjerge, som er levesteder for en bred vifte af arter som f.eks. n\u00f8gne vingesnegle, beh\u00e5rede rejer og dumbo-bl\u00e6ksprutter , samt mere end ti arter af havpattedyr, herunder hvaler, helt i toppen af f\u00f8dek\u00e6den. Det er disse s\u00e5rbare levesteder, som den norske regering i jagten p\u00e5 v\u00e6rdifulde mineraler \u00f8nsker at grave op med undervandsrobotter og larmende maskiner [2].<\/p>\n\n

\"Billedtekst:
Illustrationen viser fordelingen af kaskelothvaler, pukkelhvaler og nordlige d\u00f8glinge i det omr\u00e5de, hvor der er planlagt minedrift. \u00a9 Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

I august udf\u00f8rte forskere ombord p\u00e5 Greenpeace skibet, Witness, visuelle og akustiske unders\u00f8gelser af hvaler i Norskehavet, herunder arter som kaskelothvaler, som p\u00e5 globalt plan er truet. <\/p>\n\n

Dr. Kirsten Young, chefforsker for Greenpeace Research Laboratories hos University of Exeter, udtaler: <\/strong><\/p>\n\n

\u201cSelvom det er dokumenteret, at der lever b\u00e5de hvaler og delfiner i dette omr\u00e5de, s\u00e5 ved vi stadig meget lidt om deres antal, fordeling og adf\u00e6rd, herunder hvor afh\u00e6ngige de er af sunde \u00f8kosystemer omkring de unders\u00f8iske bjerge. At tillade minedrift her vil skade disse \u00f8kosystemer og vil g\u00f8re det umuligt at vurdere det fulde omfang af effekterne eller at kunne kontrollere dem. Norges planer truer alts\u00e5 ikke kun arter og levesteder p\u00e5 havbunden, men hele det brede marine \u00f8kosystem, helt fra det mindste plankton til de store hvaler.\u201d<\/p>\n\n

\"Kaskelothvaler
Kaskelothvaler under vandet i Det Indiske Ocean, Vestaustralien. Under deres ekspeditionstur i 2024 observerede holdet ombord p\u00e5 skibet Witness, at der findes op til fire forskellige grupper af kaskelothvaler i det omr\u00e5de, som er blevet \u00e5bnet for minedrift p\u00e5 havbunden. \u00a9 Alex Westover<\/figcaption><\/figure>\n\n

Med en bes\u00e6tning af aktivister fra 16 forskellige lande sluttede Greenpeace-skibet Arctic Sunrise sig til Witness i de arktiske farvande for at videregive en en besked fra over 3 millioner mennesker, nemlig; at minedrift p\u00e5 havbunden ikke skal finde sted noget p\u00e5 kloden. En video med budskaber fra mennesker fra hele verden blev projekteret op p\u00e5 Sveabreen-gletsjeren p\u00e5 Svalbard [3].<\/p>\n\n

I sidste uge sluttede tech-giganten Apple sig ogs\u00e5 til en opfordring om at indf\u00f8re en verdensomsp\u00e6ndende uds\u00e6ttelse af alle planer om minedrift p\u00e5 havbunden. I alt 58 f\u00f8rende elbil- og teknologivirksomheder har nu offentligt taget afstand fra denne industri, herunder Google, Samsung, Volvo og BMW. I \u00f8jeblikket st\u00f8tter 32 lande ligeledes et moratorium, en \u201cforsigtighedspause\u201d eller et forbud mod minedrift p\u00e5 den internationale havbund, som d\u00e6kker n\u00e6sten 60 procent af den bl\u00e5 planet.<\/p>\n\n

\"P\u00e5
P\u00e5 turen til Arktis projekterede aktivister fra Greenpeace International, Nordic og Tyskland budskaber op fra folk, der er imod minedrift p\u00e5 havbunden. Her er det budskabet \u201cSave The Arctic – Stop deep sea mining!\u201d som er projekteret op p\u00e5 Svea-gletsjeren i Svalbard \u00a9 Bianca Vitale \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Fodnoter:<\/strong><\/p>\n\n

[1] I januar stemte et flertal i det norske parlament for, at landet skulle \u00e5bne sin havbund for kommerciel minedrift. Tiltaget blev kritiseret af det internationale samfund, herunder Europa Parlamentet. <\/a>I juni pr\u00e6senterede den norske energistyrelse et forslag til den f\u00f8rste licensrunde for havbundsmineraler. <\/a>Forslaget beskriver de omr\u00e5der, hvor mineselskaber vil kunne s\u00f8ge om licenser til udvinding. Disse licenser omfatter en efterforskningsfase, hvorefter selskaberne kan indsende deres plan for udvinding til godkendelse. P\u00e5 trods af advarsler fra forskere sigter den norske regering mod at uddele de f\u00f8rste licenser n\u00e6ste \u00e5r, og at minedriften skal starte i 2030.\u00a0<\/p>\n\n

[2] Havbunden p\u00e5 Arctic Mid-Ocean Ridge (AMOR), som Norge har \u00e5bnet op for efterforskning og for fremtidig udvinding af dybhavsmineraler, er en del af Norges kontinentalsokkel, men ligger uden for den norske EZZ. Det ligger nord for Polarcirklen, men er uden for det omr\u00e5de, hvor havisen normalt dannes.[3] 58 virksomheder har indtil videre skrevet under p\u00e5 en erkl\u00e6ring, der opfordrer til et moratorium for minedrift p\u00e5 havbunden.<\/a><\/p>\n\n

Kontakt: <\/strong><\/p>\n\n

Sol Gosetti, Mediekoordinator for Stop Deep Sea Mining kampagne, Greenpeace International:<\/p>\n\n

sol.gosetti@greenpeace.org, +44 (0) 07807352020 WhatsApp +44 (0) 7380845754<\/p>\n\n

Greenpeace International presse: 
pressdesk.int@greenpeace.org, +31 (0) 20 718 2470<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

N\u00f8gne vingesnegle, beh\u00e5rede rejer, dumbo-bl\u00e6ksprutter og kaskelothvaler. Den skr\u00f8belige biodiversitet i Arktis er alvorligt truet af Norges beslutning om at \u00e5bne for minedrift i havbunden. I en ny rapport maler Greenpeace et dystert billede af de helt unikke \u00f8kosystemer, som vi st\u00e5r til at miste, og som allerede er s\u00e5rbare over for klimaforandringerne.<\/p>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":62257,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"Minedrift p\u00e5 havbunden truer unik biodiversitet i Arktis, viser Greenpeace-rapport","p4_og_description":"N\u00f8gne vingesnegle, beh\u00e5rede rejer, dumbo-bl\u00e6ksprutter og kaskelothvaler. Den skr\u00f8belige biodiversitet i Arktis er alvorligt truet af Norges beslutning om at \u00e5bne for minedrift i havbunden. I en ny rapport maler Greenpeace et dystert billede af de helt unikke \u00f8kosystemer, som vi st\u00e5r til at miste, og som allerede er s\u00e5rbare over for klimaforandringerne.","p4_og_image":"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2024\/09\/ef8e596d-gp0su1y0w.jpg","p4_og_image_id":"62257","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[18],"tags":[51,57,74],"p4-page-type":[14],"class_list":["post-62256","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur","tag-okosystem","tag-arktis","tag-dybhavet","p4-page-type-pressemeddelelse"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/62256","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=62256"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/62256\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":62273,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/62256\/revisions\/62273"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/62257"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=62256"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=62256"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=62256"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=62256"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}