{"id":62356,"date":"2024-04-06T16:40:00","date_gmt":"2024-04-06T14:40:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=62356"},"modified":"2025-07-02T09:25:06","modified_gmt":"2025-07-02T07:25:06","slug":"verden-er-ikke-vores-carsten-jensens-tale-ved-begravelsen-af-vejle-fjord","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/verden-er-ikke-vores-carsten-jensens-tale-ved-begravelsen-af-vejle-fjord\/","title":{"rendered":"“Verden er ikke vores” \u2013Carsten Jensens tale ved begravelsen af Vejle Fjord"},"content":{"rendered":"\n
\"Carsten
Forfatter Carsten Jensen under sit mindeord om fjorden og menneskets forbundethed til naturen \u00a9 Michael Hedelain\/Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Vi st\u00e5r her ved bredden af en fjord, hvis glitrende overflade spejler det danske vejrs evige omskiftelighed, snart en sol, der str\u00e5ler, snart et gr\u00e5t skylag, der synes s\u00e5 ubev\u00e6geligt som den jord, det l\u00e6gger sig over, s\u00e5 jagende skyer, som et bjerglandskab i pludseligt opbrud. Men uanset himlens luner, som synes at give fjorden s\u00e5 meget liv, s\u00e5 gemmer den i dag p\u00e5 en dyster tilstand. Der er ikke noget liv tilbage, og derfor vi st\u00e5r vi i dag samlet til begravelse.<\/p>\n\n

Det f\u00f8les s\u00e5 s\u00e6rt, ikke blot i modstrid med alle religi\u00f8se liturgier, men direkte naturstridigt at begrave et stykke natur. Vi skal alle d\u00f8. Vi ved det. S\u00e5dan er livets vilk\u00e5r. Et evigt liv p\u00e5 jorden er os ikke tilst\u00e5et. Men naturen? Det sidder helt ind i cellerne p\u00e5 os, at den altid vil v\u00e6re der. Livet p\u00e5 jorden har et langt \u00e5ndedrag, ogs\u00e5 n\u00e5r det er \u00e5nder med g\u00e6ller.<\/p>\n\n

Og s\u00e5 pludselig er der en hel fjord uden liv.<\/p>\n\n

Verden begynder med vandet. S\u00e5dan er det i alle religioner. I den j\u00f8disk-kristne skabelsesberetning er vandet der, f\u00f8r Gud skaber himlen og jorden. I hinduismen kommer alt liv fra havet, i Islam skaber Allah alle levende v\u00e6sener ud af vand. Ogs\u00e5 videnskaben bekr\u00e6fter det. Vi nedstammer ikke kun fra aberne. B\u00e5de aber og mennesker kommer fra skabninger, der engang steg op af havet, ligesom alt andet liv p\u00e5 landjorden g\u00f8r det. Liv uden vand er en ut\u00e6nkelig tanke.<\/p>\n\n

\u201cAf jord er du kommet, til jord skal du blive,\u201d bliver det sagt b\u00e5de i den kristne og den islamiske jordf\u00e6stelse. Men bliver vi til st\u00f8v, n\u00e5r vi r\u00e5dner? Bliver vi ikke mere vandholdige og flydende, end vi allerede var? Der er ikke 70 procent jord i vores kroppe, men 70 procent vand. Der er ikke jord i den livmor, hvor vi efter en s\u00e6dcelles m\u00f8de med et \u00e6g, bliver til menneske, men vand. Fostervand er ogs\u00e5 et verdenshav. Der er et verdenshav i hver eneste kvinde. Vores kroppe ligner den planet, vi bor p\u00e5, hvor ogs\u00e5 70 procent er d\u00e6kket af vand. Vi er vandv\u00e6sener p\u00e5 en vandplanet. S\u00e5 hvorfor siger vi ikke i afskedens \u00f8jeblik: \u201cAf vand er du kommet, til vand skal du blive?\u201d<\/p>\n\n

Noget af det smukkeste naturlyrik skrevet p\u00e5 dansk er H. A. Brorsons salme \u201cOp al den ting, som Gud har gjort\u201d. Salmen er en hyldest til Guds skaberv\u00e6rk, men uden sansen for naturen ville poesien v\u00e6re kommet ynkeligt til kort og Gud forblevet en abstraktion. \u201cHvad skal jeg dog sige\u201d er salmens genkommende strofe, hvor ordene ikke sl\u00e5r til, n\u00e5r Brorson vil udtrykke sin undren over naturens mirakel, hvor selv det mindste gr\u00e6sstr\u00e5 i al dets kompleksitet unddrager sig vores forst\u00e5else. Det er igen og igen den samme lamsl\u00e5ede betagelse, Brorson m\u00f8der naturen med, ikke kun gr\u00e6sstr\u00e5et, men ogs\u00e5 fugleflokken, blomsterne p\u00e5 engen, den blinkende stjerneflok, og s\u00e5 ogs\u00e5 havets dybe grunde, en ydmyghed over for naturen, fordi vi i dens store livsbillede kun er en detalje.<\/p>\n\n

Ingen, der nogen sinde har h\u00f8rt salmens andet vers, glemmer det igen: \u201cGik alle konger frem p\u00e5 rad\/ i deres magt og v\u00e6lde,\/ de m\u00e6gted ej det mindste blad\/ at s\u00e6tte p\u00e5 en n\u00e6lde.\u201d Selv kongens magt, den st\u00f8rste, der dengang fandtes, kommer til kort over for et simpelt stykke ukrudt. I Brorsons salme er der en n\u00e6rmest demokratisk ligestilling i forholdet mellem menneske og natur, en gensidig respekt. Vi m\u00e5 agte og \u00e6re naturen. T\u00e6nk p\u00e5 salmens titel: \u201cOp al den ting, som Gud har gjort\u201d.<\/p>\n\n

Jo, naturen er i Brorsons \u00f8jne Guds skaberv\u00e6rk, men derfor forlenes den ogs\u00e5 med et sk\u00e6r af hellighed, og her ligger et natursyn, som er dramatisk forskelligt fra det, vi har i dag. Imellem os og Brorson, der skrev sine salmer i 1700tallet, ligger videnskaben og teknologien. Med deres hj\u00e6lp satte vi os p\u00e5 skabelsens trone og gjorde naturen til vores slave. Gr\u00e6sstr\u00e5et vokser kun, hvis vi tillader det. Det samme g\u00e6lder blomsterne p\u00e5 engen. Fugleflokken er mange steder blevet tavs. Havet har stadig sine dybe grunde, men fiskenes munde, som Brorson digtede om, bliver der stadig f\u00e6rre af, hvis de da ikke som i Vejle Fjord er forsvundne.<\/p>\n\n

Nej, kongen kan stadig ikke s\u00e6tte et blad p\u00e5 en n\u00e6lde, men selv den ringeste havemand kan f\u00e5 n\u00e6lden til at d\u00f8 med et spr\u00f8jt af Roundup, ligesom landmanden kan f\u00e5 fiskene i Vejle Fjord til at d\u00f8 med sin udledning af kv\u00e6lstof. Vi er blevet naturens herre, en uvidende, herskesyg, destruktiv herre.<\/p>\n\n

Det er Greenpeace, der sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund st\u00e5r bag den symbolske begravelse her ved bredden af Vejle Fjord. Jeg fisker ikke selv, men jeg ser lystfiskerne st\u00e5 med deres st\u00e6nger, hjul og line s\u00e5 mange steder, hvor jeg kommer. Ofte sp\u00f8rger jeg mig selv: hvad t\u00e6nker egentlig lystfiskerne? Jeg ved godt, at de iagttager vandet og befinder sig i en indre dialog med fiskene. Bider de i dag? Men disse mange timer i stilhed rummer ogs\u00e5 noget andet. En us\u00e6dvanlig t\u00e5lmodighed, en hengivelse til synet af himlen og havet. Jeg tror, at lystfiskerne i disse \u00f8jeblikke f\u00f8ler sig sm\u00e5 i ordets bedste forstand, som en del af noget, der er uendeligt meget st\u00f8rre end dem selv. Selvf\u00f8lgelig kan der ogs\u00e5 g\u00e5 konkurrence og pr\u00e6station i lystfiskeriet. Hvem fanger den st\u00f8rste? Hvem fanger de fleste? Men noget andet bliver tilbage, en meditativ f\u00e6llesskabsf\u00f8lelse med alt levende, ikke ulig den, der er i Brorsons salme.<\/p>\n\n

Det er denne livsn\u00f8dvendige f\u00e6llesskabsf\u00f8lelse, vi risikerer at miste, n\u00e5r fiskene d\u00f8r. Vi har sluppet kaos l\u00f8s og kalder det kontrol. Vi har lagt naturen \u00f8de og kalder det v\u00e6kst. Vi kalder os verdens herrer, mens \u00f8rknerne bredte sig, havene stiger og t\u00f8mmes for liv, og redningsb\u00e5den ender med at blive vores sidste hjem.<\/p>\n\n

Kloden er ikke overfyldt. Det er ikke b\u00f8rn og dyr, der suger ilten ud af luften og vandet, men gr\u00e5dighedens vanskabte lunger. Vi dr\u00f8mmer om et tusind\u00e5rsrige med evig v\u00e6kst. Udpining af jorden, mishandling af dyr, d\u00f8de have, en stum natur – hvor l\u00e6nge skal det v\u00e6re omkostningerne ved vores paradisdr\u00f8m?<\/p>\n\n

N\u00e5r naturen taler, bliver vi bange og m\u00e5 r\u00e5be endnu h\u00f8jere for at overd\u00f8ve den. For naturen taler, ogs\u00e5 n\u00e5r den d\u00f8r. De forsvundne fisk i Vejle Fjord, slammet p\u00e5 bunden, det iltfattige fjordvand har et budskab til os. Det er derfor, vi st\u00e5r her til en begravelse: for at skabe den stilhed, hvor vi omsider lytter.<\/p>\n\n

Lydh\u00f8rhed er vigtig, hvis vi skal overleve. Det, der sker usynligt, fjernt fra vores blikke, i en t\u00e6t skov, under fjordens vande, ja, selv under gulvbr\u00e6dderne, hvor vi bor, har en meddelelse til os. Skyerne har en grammatik, solen er et udr\u00e5bstegn, regnen en fort\u00e6lling, og n\u00e5r kloden dramatisk opvarmes, s\u00e5 handler historiens slutning ogs\u00e5 om os. Og hvad kan vi s\u00e5 l\u00e6re? At vi aldrig er alene. F\u00e6llesskab kr\u00e6ver, at vi ikke selv fylder kloden.<\/p>\n\n

Elefanten har intet \u00f8nske om at f\u00e5 en snabel s\u00e5 lang som en brandslange. Bl\u00e5hvalen \u00f8nsker ikke at vokse sig en kilometer stor. St\u00f8rst er ikke altid bedst. Naturen kender gr\u00e6nser. Mennesker g\u00f8r ikke. Vi er i f\u00e6rd med en udryddelseskrig, og vi er endt med en planet med opholdstilladelse til stadig f\u00e6rre arter. K\u00e6ledyret er det sidste bevis p\u00e5, at naturen endnu eksisterer, t\u00e6mmet, velopdragen, reduceret til renlighed. Sit! og D\u00e6k! de sidste ord p\u00e5 et sprog, der engang var rigt. Svinekoteletten p\u00e5 tallerkenen er ikke natur, men blot en vare, f\u00f8dt og opvokset i k\u00f8ledisken. Grisens naturlige habitat er stegepanden. Og hvad er vores habitat? En ensom \u00f8rken? En f\u00e6ldet skov? Et syre- og plastikfyldt hav uden liv?<\/p>\n\n

Hvem skal hilse dagen, n\u00e5r fuglen sl\u00e5r sit sidste vingeslag ved solens f\u00f8rste str\u00e5ler?<\/p>\n\n

Og skyernes gyldne kant er skjult bag r\u00f8gens d\u00e6kke, der ligner en ny nat?<\/p>\n\n

Vi er i f\u00e6rd med at skabe en dommedag, hvor ogs\u00e5 englene g\u00e5r til, og solen holder sig for \u00f8jnene.<\/p>\n\n

Vi lever i et intimt samliv med naturen som partner, men vi forveksler samliv med manipulation. Vi ved alt for lidt om den natur, vi er s\u00e5 afh\u00e6ngige af. Jo mere kontrol vi med vores stadig mere avancerede teknologi har f\u00e5et over den, jo mindre viser det sig, at vi ved om den, og nu betaler vi en frygtelig h\u00f8j pris for vores uvidenhed.<\/p>\n\n

Det handler ikke om at elske naturen, men om at indse vores dybe forbundethed med den. Vi mennesker er ikke enest\u00e5ende skabninger, der kan behandle jorden som vores private ejendomsret. Den verden, vi lever i, er som et stort koralrev, hvor hver eneste skabning lever i gensidig forbundethed og afh\u00e6ngighed, og n\u00e5r et koralrev blegner, g\u00e5r en k\u00e6dereaktion af d\u00f8d i gang.<\/p>\n\n

Fremtiden er blevet en losseplads for vores ul\u00f8ste problemer, sk\u00f8nt det er vores b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn, der er fremtidens aktion\u00e6rer, for nu at bruge den reducerende sprogbrug, den altdominerende markeds\u00f8konomi har indoktrineret os med.<\/p>\n\n

Derfor er hver dag en folkeafstemning om klodens fremtid: Skal vi slippe kv\u00e6lertaget p\u00e5 Jorden eller fortsat stramme det? Skal kloden d\u00f8 mellem h\u00e6nderne p\u00e5 os? Eller skal vi tr\u00e6kke vejret i f\u00e6llesskab?<\/p>\n\n

S\u00e5 hvad skal vi bruge vores h\u00e6nder til, n\u00e5r vi fjerner dem fra klodens luftr\u00f8r?<\/p>\n\n

De m\u00e5 ikke hvile i sk\u00f8det. Vi skal bygge en ny og gr\u00f8nnere verden, en langsommere, mere n\u00e6nsom og omsorgsfuld verden. Vi skal t\u00e6nke p\u00e5 os selv som form\u00f8dre og forf\u00e6dre til mange generationer fremover og ikke se fremtiden som en losseplads for ul\u00f8ste problemer. Vi skal v\u00e6re som den bedstefar, der planter et tr\u00e6, i hvis skygge han ved, at han aldrig selv vil komme til at sidde. Vi skal sige som apache-indianerne: Vi arver ikke jorden af vores forf\u00e6dre. Vi l\u00e5ner den af vores b\u00f8rn.<\/p>\n\n

Jeg f\u00e5r lyst til at vende tilbage til Brorson. For n\u00e6sten 300 \u00e5r siden skrev han nogle linjer, der ligner en dom over vores verden i dag. \u201cHvad hj\u00e6lper Vext, som ej vil groe\/ at bygge, og dog aldrig boe\/ at komme l\u00f8s, dog ej til Roe.\u201d Er det ikke vores hidsige v\u00e6kstfikserede fremskridtstanke, Brorson her s\u00e5 rammende karakteriserer, en verden i konstant natur\u00f8del\u00e6ggende forandring, der efterlader os rastl\u00f8se og i sidste ende ogs\u00e5 hjeml\u00f8se?<\/p>\n\n

M\u00e5ske kan en begravelse som denne ogs\u00e5 blive en b\u00f8n om igen at h\u00f8re til p\u00e5 Jorden. M\u00e5ske kan vi her ved Vejle Fjord antyde et nyt forhold mellem menneske og natur, s\u00e5 kloden i ordets sande forstand bliver vores hjem.<\/p>\n\n

S\u00e5 vil vi indse, at al visdoms frugt er den simple viden, at verden ikke er vores.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forfatter Carsten Jensen holdt en smuk tale ved begravelsen af Vejle Fjord om menneskets forbundethed med naturen og ikke mindst vandet. Her bringer vi talen i fuld l\u00e6ngde. <\/p>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":62359,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"\"Verden er ikke vores\" \u2013Carsten Jensens tale ved begravelsen af Vejle Fjord","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[18],"tags":[23],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-62356","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur","tag-redhavet","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/62356","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=62356"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/62356\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":65712,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/62356\/revisions\/65712"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/62359"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=62356"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=62356"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=62356"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=62356"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}