{"id":62421,"date":"2024-09-27T13:59:46","date_gmt":"2024-09-27T11:59:46","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=62421"},"modified":"2026-01-23T12:37:43","modified_gmt":"2026-01-23T11:37:43","slug":"minedrift-paa-havbunden-truer-unik-biodiversitet-i-arktis-viser-ny-greenpeace-rapport","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/minedrift-paa-havbunden-truer-unik-biodiversitet-i-arktis-viser-ny-greenpeace-rapport\/","title":{"rendered":"Minedrift p\u00e5 havbunden truer unik biodiversitet i Arktis, viser Greenpeace-rapport"},"content":{"rendered":"\n

N\u00f8gne vingesnegle, beh\u00e5rede rejer, dumbo-bl\u00e6ksprutter og kaskelothvaler. Den skr\u00f8belige biodiversitet i Arktis er alvorligt truet af Norges beslutning om at \u00e5bne for minedrift i havbunden. I en ny rapport maler Greenpeace et dystert billede af, hvordan vi kan miste helt unikke \u00f8kosystemer, som allerede er s\u00e5rbare over for klimaforandringerne. <\/strong><\/p>\n\n

\"En \u00a9 Christian \u00c5slund \/ Greenpeace<\/div>\u00a9 Christian \u00c5slund \/ Greenpeace” class=”wp-image-62257″\/>
En kaskelothval dykker foran Greenpeace-skibet, Witness, p\u00e5 dets ekspeditionstur til Arktis i august 2024. Form\u00e5let med turen var gennem visuelle og akustiske unders\u00f8gelser at indsamle viden om hvaler i det arktiske omr\u00e5de, som Norge vil \u00e5bne for dybhavsminedrift.
\u00a9 Christian \u00c5slund \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvis Norge gennemf\u00f8rer sine planer om dybhavsminedrift i Arktis, vil det forvolde uigenkaldelige skader p\u00e5 biodiversiteten. S\u00e5dan lyder advarslen i en ny rapport fra Greenpeace International, \u201cDeep Sea Mining in<\/strong><\/a> <\/a><\/strong>the Arctic: Living Treasures at Risk<\/strong><\/a>\u201d. <\/strong>Rapporten <\/strong>dykker dybt ned under overfladen til et af verdens mest afsides, diverse, f\u00f8lsomme, sj\u00e6ldne, og mindst unders\u00f8gte \u00f8kosystemer og s\u00e6tter spot p\u00e5 den store risiko, der ligger i at tillade endnu en industri at udvinde ressourcer i et omr\u00e5de, hvor klimaforandringerne allerede for\u00e5rsager store \u00f8del\u00e6ggelser. <\/p>\n\n

Lad os s\u00e6tte en stopper for denne \u00f8del\u00e6ggende industri inden, det er for sent!<\/a><\/p>\n\n

M\u00f8d dybhavets fascinerende dyr og deres levesteder<\/h2>\n\n

Havbunden i Arktis er hjem for mange fantastiske og vidunderlige arter, som lever i de utrolige unders\u00f8iske landskaber. Dybhavet er et sted, vi ikke ved meget om, men Greenpeaces ekspeditionstur i august 2024 og den nye rapport har taget os et skridt n\u00e6rmere mod at forst\u00e5 et af de mest fascinerende \u00f8kosystemer i verden. Her tager vi et kig p\u00e5 nogle af de fascinerende og finurlige dyr og fantastiske landskaber, som findes helt nede i det m\u00f8rke dyb:<\/p>\n\n

Kaskelothvaler<\/h3>\n\n
\"Kaskelothvaler \u00a9 Alex Westover<\/div> Under deres ekspeditionstur i 2024 observerede holdet ombord p\u00e5 skibet Witness, at der findes op til fire forskellige grupper af kaskelothvaler i det omr\u00e5de, som er blevet \u00e5bnet for minedrift p\u00e5 havbunden. \u00a9 Alex Westover” class=”wp-image-62262″\/>
Kaskelothvaler under vandet i Det Indiske Ocean, Vestaustralien.
\u00a9 Alex Westover<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Disse vidunderlige havpattedyr er verdens st\u00f8rste art af tandhvaler. De lever dybt under havoverfladen, og kan dykke helt ned til 2000 meter. Kaskelothvaler bliver ikke s\u00e5 ofte spottet p\u00e5 overfladen, men Greenpeace-bes\u00e6tningen ombord p\u00e5 Witness-skibet var s\u00e5 heldige at f\u00e5 et glimt af de pragtfulde dyr. De observerede faktisk hele 4 forskellige grupper af han-kaskelothvaler p\u00e5 deres ekspedition, som gik over alle forventninger – de havde blot turde h\u00e5be p\u00e5 at g\u00f8re nogle akustiske fund. Alle kaskelothvaler, som lever i det omr\u00e5de, der er \u00e5bnet for minedrift, er hanner, da hunnerne lever i varmere vand. <\/p>\n\n

Ved brug af \u201cklik-lyde\u201d kan kaskelothvaler kommunikere med hinanden – selv helt nede i det m\u00f8rke dyb. Det specielle ved disse \u201cklik-lyde\u201d er, at hver gruppe af kaskelothvaler har deres egne, endda med forskellig accenter afh\u00e6ngigt af hvilken region, de er fra.
Mellem 1912 og 1971 blev kaskelothvalerne jagtet i Norge, hvorefter de blev fredet – bestanden er dog endnu ikke fuldt. <\/p>\n\n

L\u00e6s mere om Greenpeaces ekspeditionstur og de opsigtsv\u00e6kkende observationer af kaskelothvaler<\/a>.<\/p>\n\n

Dumbo-bl\u00e6ksprutter<\/h3>\n\n
\"\"
Dumbo-bl\u00e6kspruttens “\u00f8rer” er i virkeligheden finner, som den bruger til at sv\u00f8mme med
\u00a9 NOAA_Ocean Exploration and Research<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Denne bl\u00e6ksprutteart har f\u00e5et sit navn efter Disney-karakteren Dumbo, da den ligesom elefanten Dumbo har store \u00f8rer. Men faktisk, s\u00e5 er det slet ikke \u00f8rer, men finner, som den bruger til at sv\u00f8mme med. Dumbo-bl\u00e6ksprutten er en af de bl\u00e6ksprutter, som lever l\u00e6ngst nede under havoverfladen – helt ned til 4000 meter. Men der findes faktisk omkring 17 forskellige arter, som vi kender til, af denne slags bl\u00e6ksprutte, og nogle af disse arter lever helt ned p\u00e5 en dybde af 7000 meter. <\/p>\n\n

Beh\u00e5rede rejer <\/h3>\n\n

Disse rejer er, som deres navn antyder, beh\u00e5rede. Deres \u201ch\u00e5r\u201d er dog i virkeligheden slet ikke h\u00e5r. Det er bakterier, som hj\u00e6lper rejerne med at omdanne giftige gasser som svovlbrinte og metan til energi. Rejerne beskytter dermed andre dyr i \u00f8kosystemet mod svovlbrinte og er samtidig med til at regulere klimaet. Disse s\u00e6rlige rejer findes ikke andre steder i verden og er derfor en unik art i sig selv, der spiller en yderst vigtig rolle for biodiversiteten i Arktis. <\/p>\n\n

N\u00f8gne vingesnegle <\/h3>\n\n
\"Sea
Den n\u00f8gne vingesnegl findes langs den norske kyst og i hele Nordatlanten.
\u00a9 Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Vingesneglen, som ogs\u00e5 bliver kaldt for en \u201cSea Angel\u201d p\u00e5 engelsk, er en vigtig medspiller i \u00f8kosystemet i Arktis. Den er et bindeled i f\u00f8dek\u00e6den, da den spiser plankton og andre sm\u00e5 snegle, men ogs\u00e5 selv er bytte for andre st\u00f8rre fisk og marine dyr. Den er derfor med til at forbinde livet i dybet med livet l\u00e6ngere oppe mod overfladen. Selv kan den leve op til et helt \u00e5r uden f\u00f8de. <\/p>\n\n

Selvom dens navn og udseende f\u00e5r den til at virke barmhjertig, s\u00e5 er den n\u00e5desl\u00f8s over for sit bytte. N\u00e5r den har fanget en snegl, s\u00e5 skyder den to tentakkel-lignende kroge ud af munden, som den bruger til at tr\u00e6kke sneglen ud af skallen og derefter spise den. Man skal derfor ikke lade sig snyde af vingesneglens engle-lignende udseende. <\/p>\n\n

\n
\n
<\/div>\n\n\n\n

Norges beslutning om at \u00e5bne for minedrift p\u00e5 havbunden <\/h3>\n\n\n\n

I januar 2024 lagde Norge sine planer frem om dybhavsminedrift i et omr\u00e5de mellem Gr\u00f8nland og Norge, der er seks gange s\u00e5 stort som Danmark. <\/p>\n\n\n\n

Form\u00e5let er at udvinde mineraler fra manganskorper og inaktive hydrotermiske v\u00e6ld. Mineraler som Norge forsvarer sig med skal g\u00e5 til den gr\u00f8nne omstilling og fremstilling af vindm\u00f8ller og elbiler. <\/p>\n\n\n\n

I juni pr\u00e6senterede den norske energistyrelse et forslag til den f\u00f8rste licensrunde for havbundsmineraler, <\/a>og Norge blev dermed det f\u00f8rste land i verden, som har \u00e5bnet op for at tillade dybhavsminedrift. Forslaget beskriver de omr\u00e5der, hvor mineselskaber vil kunne s\u00f8ge om licenser til udvinding. Disse licenser omfatter en efterforskningsfase, hvorefter selskaberne kan indsende deres plan for udvinding til godkendelse. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 trods af advarsler fra forskere sigter den norske regering mod at uddele de f\u00f8rste licenser n\u00e6ste \u00e5r. Den egentlige dybhavsminedrift forventes herefter at begynde i 2030. <\/p>\n\n\n\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n

De oplistede dyr er blot en br\u00f8kdel af de fantastiske dyr, der kan findes p\u00e5 havbunden i dette arktiske omr\u00e5de. I det planlagte arktiske mineomr\u00e5de ligger et utal af unders\u00f8iske bjerge, som er levesteder for en bred vifte af arter. Det er disse s\u00e5rbare levesteder, som den norske regering i jagten p\u00e5 v\u00e6rdifulde mineraler \u00f8nsker at grave op med undervandsrobotter og larmende maskiner.<\/p>\n\n

Lad os dykke lidt dybere ned og se, hvordan det ser ud p\u00e5 bunden, og hvad det er, som mineselskaberne gerne vil have fat i.<\/p>\n\n

Hydrotermiske v\u00e6ld <\/strong><\/h3>\n\n
\"Knipovich
Det hydrotermiske v\u00e6ld “Knipovich” i Arctic Mid-Ocean Ridge.
\u00a9MARUM \u2013 Center for Marine Environmental Sciences, University of Bremen<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hydrotermiske v\u00e6ld eller \u201cundervandsskorsten\u201d opst\u00e5r, n\u00e5r koldt havvand siver ned i spr\u00e6kker p\u00e5 havbunden, og efterf\u00f8lgende bliver overopvarmet af det underliggende varme magma. Efterh\u00e5nden som trykket stiger og vandet bliver varmere, l\u00f8srives mineralerne fra vandet gennem en kemisk reaktion. Det mineralrige vand begynder at stige op mod havbunden, og mineralerne omdannes til partikler, n\u00e5r det kommer i kontakt med det kolde havvand. Partiklerne ligner r\u00f8g, n\u00e5r de siver ud af spr\u00e6kkerne. N\u00e5r mineralpartiklerne st\u00f8rkner omkring v\u00e6ldene, f\u00e5r de en konstruktion, der ligner skorstene. Undervandsskorstenene bliver h\u00f8jere og h\u00f8jere jo flere mineraler, der kommer ud. <\/p>\n\n

V\u00e6ldene er levested for mange dyr, da varmen g\u00f8r det til et behageligt hjem for blandt andet de \u201cbeh\u00e5rdede\u201d rejer, gopler, r\u00f8rorme og andre dyr. Det h\u00f8je indhold af mineraler g\u00f8r dog ogs\u00e5 de hydrotermiske v\u00e6ld attraktive for mineselsskaber. <\/p>\n\n

Norges regering har udtalt at fremtidige mineselskaber ikke vil udgrave aktive v\u00e6ld, men kun vil fokusere p\u00e5 sulfidaflejringer omkring de inaktive v\u00e6ld. Den gentagne problemstilling ved dybhavsminedrift er, at det er et uudforsket omr\u00e5de, og at man ikke ved nok om det til at kunne forudsige konsekvenserne. Der er dog en formodning om, at de inaktive og aktive v\u00e6ld er forbundet, hvilket vil betyde, at udgravning af de inaktive v\u00e6ld ogs\u00e5 ville have en negativ indflydelse p\u00e5 de aktive v\u00e6ld.<\/p>\n\n

Manganskorper <\/strong><\/h3>\n\n

Mineselskaberne er is\u00e6r interesserede at udgrave manganskoper, da de indeholder metaller som mangan, jern, kobolt, nikkel, kobber og litium. Manganskorperne opst\u00e5r af \u201cr\u00f8gskyerne\u201d fra de hydrotermiske v\u00e6lde, da mineralerne s\u00e6tter sig p\u00e5 toppen af unders\u00f8iske bjerge og klippe. Denne proces tager utrolig lang tid. Hvert millimeter tager 100.000 \u00e5r at blive dannet. Nogle af de skorper, som findes p\u00e5 havbunden, er mere end 20 cm h\u00f8je, hvilket betyder, at de har taget omkring 25-30 millioner \u00e5r om at blive dannet. <\/p>\n\n

Den fulde effekt af dybhavsminedrift er stadig ukendt<\/h2>\n\n

Rapporten fra Greenpeace viser, at \u00f8kosystemerne i det Arktiske Hav allerede ligger i frontlinjen, n\u00e5r det g\u00e6lder p\u00e5virkninger p\u00e5 grund af klimaforandringer, og den understreger behovet for politiske tiltag, der kan stoppe \u00f8del\u00e6ggelserne fra dybhavsminedriftindustrien, inden den kommer i gang. <\/p>\n\n

Listen af potentielle konsekvenser af minedrift p\u00e5 havbunden er lang:<\/p>\n\n