Regeringen kalder selv den gr\u00f8nne trepartsaftale for “historisk”, og den politiske aftale har en r\u00e6kke fine ambitioner og tilgange. Men aftalen viser hverken vejen for havmilj\u00f8et, naturen eller klimaet. <\/p>\n\n
Her er nogle nedslag fra Greenpeace-analysen af resultatet fra den gr\u00f8nne trepart.<\/p>\n\n
Natur og kv\u00e6lstof: <\/strong>Trods offentlig debat om iltsvind og fjorde i krise, pr\u00e6sterer aftalen et tilbageskridt i forhold til den allerede aftale kv\u00e6lstofregulering fra landbrugsaftalen i 2021. Gr\u00f8n trepart udvander indsatsbehovet. Der bliver skruet ned for regulering og op for frivillighed, s\u00e5 garantien for langt mindre kv\u00e6lstof til vandet sv\u00e6ver i luften.<\/p>\n\n Udtag af landbrugsjord er for lidt og for sent:<\/strong> Aftalen “genbruger” de 100.000 ha udtag af lavbundsjord, som landbrugsaftalen allerede har sl\u00e5et vedtaget. Den eneste konkrete m\u00e5ls\u00e6tning p\u00e5 udtag af 140.000 ha landbrugsjord frem mod 2030 er kun en fjerdedel af det n\u00f8dvendige.<\/p>\n\n Klima og dyreproduktion: <\/strong>Gr\u00f8n trepart er endt p\u00e5 en s\u00e5 lav CO2-afgift p\u00e5 125 kr. (med det indbyggede bundfradrag) per ton i 2030. Det er seks gange lavere end hos industrien, og niveauet er dermed lavere end nogen af de tre modeller, som Svarer-udvalget har fremlagt.<\/p>\n\n Tidslinjen er ogs\u00e5 uambiti\u00f8s, da afgiften f\u00f8rst skal indfases i 2030 og ikke 2027, som eksperterne anbefalede. Finansieringen af aftalen skal herudover ske ved salg af CO2-kvoter til udlandet, s\u00e5 klimaproblemet skubbes over til andre lande. Danmarks store dyreproduktion har meget stor del i landbrugets h\u00f8je klimaftryk, og aftalen vil fastholde den intensive dyreproduktion ved bl.a. at give st\u00f8ttemillioner til teknologi til denne industri.<\/p>\n\n Hele analysen kan l\u00e6ses her: <\/strong><\/p>\n\n