{"id":63058,"date":"2024-11-22T13:56:19","date_gmt":"2024-11-22T12:56:19","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=63058"},"modified":"2025-07-02T09:24:40","modified_gmt":"2025-07-02T07:24:40","slug":"hvem-betaler-for-klimaskader-og-klimatilpasning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/hvem-betaler-for-klimaskader-og-klimatilpasning\/","title":{"rendered":"Hvem betaler for klimaskader og klimatilpasning?"},"content":{"rendered":"\n

Vi \u00f8nsker alle sammen, at vores familie er i sikkerhed, og at vores b\u00f8rn har en tryg fremtid. Men, oversv\u00f8mmelser og stormfloder fra klimaforandringer plager alle steder p\u00e5 kloden og \u00f8del\u00e6gger vores hjem. Omkostninger til at reparere klimaskader er ekstremt dyre, og klimatilpasning, som kan v\u00e6re afg\u00f8rende for vores overlevelse, er heller ikke billig. Et sp\u00f8rgsm\u00e5l st\u00e5r tilbage: Hvem skal betale regningen?<\/strong><\/p>\n\n

\"Aftermath
Greenpeace dokumenterer de enorme \u00f8del\u00e6ggelser fra oversv\u00f8mmelser i Valencia, Spanien.
\u00a9 Gabriel Gallo \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Den seneste rapport fra FN tegner et dystert billede. For at holde den globale opvarmning under 1,5 grader, redde klimaet og os selv, s\u00e5 skal vi have sk\u00e5ret 42% af vores udledninger i forhold til 2019<\/a> – og det kr\u00e6ver meget drastiske \u00e6ndringer af vores liv og vaner. Faktisk har vi brug for det, der svarer til en corona-nedlukning hvert \u00e5r frem til 2035, <\/a>hvis vi skal s\u00f8rge for en sikker fremtid for vores b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn. Og hvis vi ikke g\u00f8r noget nu, s\u00e5 bliver oversv\u00f8mmelser og stormfloder vores fremtid i Danmark. Flere hjem vil blive \u00f8delagt og fremtiden kommer til at se usikker ud. Det viser en rapport udarbejdet af Navigating 360, SDU og DTU<\/a>. <\/p>\n\n


L\u00e6s ogs\u00e5: B<\/a><\/em>agom klimaforandringer og global opvarmning <\/em><\/a><\/p>\n\n

Hvordan rammer ekstremt vejr Danmark?<\/h2>\n\n

Ekstremt vejr rammer oftere og h\u00e5rdere end nogensinde f\u00f8r. I Danmark er det ikke mere end et \u00e5r siden, at vi oplevede en historisk voldsom stormflod. Den skyllede ind over kysterne, \u00f8delagde mere end 1500 huse og kom samlet set til at koste over en milliard kroner i genopbygning. Flere husejere venter stadig p\u00e5 at f\u00e5 kompensation fra Naturskader\u00e5det og nogle ender desv\u00e6rre med selv at betale. Naturskader\u00e5det har kaldt den for den dyreste stormflod nogensinde<\/a>, og regeringen og kommunen arbejder p\u00e5 h\u00f8jtryk for at finde penge til at kunne finansiere dette. <\/p>\n\n

\"\"
Den 21. oktober 2023 blev Hanne og Kunos sommerhus i Kohaven ved Roneklint \u00f8delagt af den historisk voldsomme stormflod, der h\u00e6rgede den syd\u00f8stlige del af Danmark \u2013 noget, der har \u00e6ndret deres liv for evigt.  \u00a9 Hanne Tofte Jespersen<\/figcaption><\/figure>\n\n

Danmark er derfor s\u00e5rbart overfor klimaforandringerne. Vi har n\u00e6sten 9000 km kystlinje og er samtidigt et meget fladt land. Hvis vandstanden stiger, s\u00e5 vil det kunne m\u00e6rkes markant. P\u00e5 tv\u00e6rs af landet falder der mere og mere regn s\u00e6rligt om efter\u00e5ret og om vinteren. Derudover kommer skybrud og regnh\u00e6ndelser til at blive kraftigere og forekomme meget hyppigere frem mod \u00e5r 2100.<\/a> Faktisk, s\u00e5 vil 100 \u00e5rs h\u00e6ndelser, som stormfloden i 2023 blive til 3 \u00e5rs h\u00e6ndelser,<\/a> viser en ny analyse fra DMI.<\/p>\n\n

Her kan du l\u00e6se mere om Hanne og Kuno, som oplevede klimaforandringerne helt t\u00e6t p\u00e5: Et \u00e5r senere: Stormflodens \u00f8del\u00e6ggelser kan stadig ses og m\u00e6rkes<\/a><\/em><\/p>\n\n

Hvordan rammer ekstremt vejr hele kloden?<\/h2>\n\n

Danmark er dog langt fra det eneste sted, der er ramt. Klimaforandringerne har f\u00e5et hav- og lufttemperaturen til at stige voldsomt globalt. Det giver st\u00f8rre fordampning, og dermed mere vanddamp i atmosf\u00e6ren. Varmere luft kan indeholde mere vanddamp og resulterer i kraftigere nedb\u00f8r, som kan f\u00f8re til ekstremt vejr. <\/p>\n\n

\"Aftermath
Efterspillet af oversv\u00f8mmelser i Valencia, Spanien. Biler er skyllet sammen i gaderne og gaderne er d\u00e6kket til med mudder.
\u00a9 Gabriel Gallo \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Det var netop det, der skete i Spanien, i slutningen af oktober. I Valencia-omr\u00e5det fik de \u00e9t \u00e5rs regn p\u00e5 blot 8 timer<\/a>, hvilket resulterede i voldsomme og alt\u00f8del\u00e6ggende oversv\u00f8mmelser. Vandmasserne smadrede byer, trak biler og m\u00f8bler igennem gaderne og dr\u00e6bte flere hundrede mennesker. P\u00e5 18 timer faldt der 769 millimeter regn, hvilket er mere end i hele 2022 og 2023 tilsammen i samme omr\u00e5de. Floden, Poyo, som g\u00e5r direkte igennem Valencia, blev fuldst\u00e6ndigt overfyldt med vand. P\u00e5 et kvarter blev floden fyldt med mere end to millioner liter vand, som svarer til mere end 15 gange, hvad floden kan h\u00e5ndtere. For at s\u00e6tte det i perspektiv, s\u00e5 svarer det til, at fylde hele Parken med vand p\u00e5 f\u00e5 minutter. <\/a><\/p>\n\n

\"Floods
Alvorlige oversv\u00f8mmelser i Tjekkiet ramte n\u00e6sten alle landets regioner og resulterede i omfattende skader og str\u00f8mafbrydelser.
\u00a9 Greenpeace \/ Ray Baseley<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

I september i Centraleuropa skete det samme. Stormen Boris kom med massive m\u00e6ngder vand, som smadrede alt p\u00e5 sin vej, og gav store milj\u00f8m\u00e6ssige skader, n\u00e5r vragrester kom med i havet. \u00d8strig fik 5 gange s\u00e5 meget regn<\/a>, som de normalt f\u00e5r p\u00e5 en hel m\u00e5ned. Her gik oversv\u00f8mmelserne ogs\u00e5 ud over menneske- og dyreliv.<\/p>\n\n

\"Floods
Oversv\u00f8mmelser i regionen Nedre Schlesien i Polen (herunder byerne Klodzko, Bardo og Nowy Kosciol). Efter ugers t\u00f8rke blev det sydlige Polen oversv\u00f8mmet af kraftig regn for\u00e5rsaget af stormen Boris, is\u00e6r regionerne Nedre Schlesien og Opole.
\u00a9 Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Det er dog s\u00e6rligt befolkninger i lande i Sydamerika, Afrika og Vestasien, der bliver h\u00e5rdest ramt. De st\u00e5r ofte uden ressourcer til at h\u00e5ndtere de \u00f8del\u00e6ggelser, som klimaforandringerne skaber. I Sydsudan har de v\u00e6ret udsat for s\u00e5 meget nedb\u00f8r, at landomr\u00e5der forsvinder og i stedet bliver forvandlet til et indre hav<\/a>. Vandet har ingen steder at flyde hen, s\u00e5 det kan ikke tr\u00e6kke sig tilbage. Flere hundredtusinde mennesker flygter hvert \u00e5r p\u00e5 grund af disse oversv\u00f8mmelser. <\/p>\n\n

De fattigste lande modtager hvert \u00e5r 185 milliarder kroner til klimahj\u00e6lp, men if\u00f8lge FNs rapport, s\u00e5 er dette bel\u00f8b ikke h\u00f8jt nok. Faktisk s\u00e5 ligger behovet for klimahj\u00e6lp p\u00e5 1500 milliarder kroner om \u00e5ret. <\/a><\/p>\n\n

L\u00e6s ogs\u00e5: Bagom ekstremt vejr \u2013 konsekvenserne af global opvarmning<\/a><\/em><\/p>\n\n

Hvad koster klimaforandringerne for os i Danmark<\/h2>\n\n

Vandet truer os fra flere fronter: oppefra, nedefra og udefra. Fra himlen kommer kraftigere regnskyl og skybrud. Fra kysterne presser stigende havniveauer sig ind over land. Fra s\u00f8er, \u00e5er og grundvandet stiger risikoen for oversv\u00f8mmelser, n\u00e5r m\u00e6ngden af nedb\u00f8r \u00f8ges. Det betyder, at det ikke kun er kystomr\u00e5der, der er i farezonen. Indlandet kan ogs\u00e5 rammes h\u00e5rdt, n\u00e5r grundvandet stiger og for\u00e5rsager omfattende oversv\u00f8mmelser.<\/p>\n\n

Et studie fra Nature Communications har vist, at de globale omkostninger fra ekstremt vejr allerede bel\u00f8ber sig til 20,2 billioner kroner<\/a> om \u00e5ret. I Danmark l\u00f8b omkostningerne fra kystskader alene op p\u00e5 over 3 milliarder kroner i 2023<\/a>. Ved en st\u00f8rre hyppighed af oversv\u00f8mmelser i Danmark i de kommende \u00e5r, s\u00e5 vil Danmark v\u00e6re n\u00f8dt til at finde 43 milliarder kroner \u00e5rligt til at kunne betale det<\/a>. <\/p>\n\n

Med stigende klimaforandringer og udsigten til hyppigere ekstremt vejr, s\u00e5 er behovet for klimatilpasning en realitet. Og, lige meget hvilken form for klimatilpasning, det bliver, s\u00e5 kommer det til at blive dyrt.<\/p>\n\n

\n
\n
<\/div>\n\n\n\n

Hvad er klimatilpasning? <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Klimatilpasning eller klimasikring handler om at g\u00f8re vores samfund modstandsdygtigt over for klimaforandringerne. <\/p>\n\n\n\n

Der findes forskellige former for tiltag, som kan tages. <\/p>\n\n\n\n

Det kan v\u00e6re alt fra at bygge diger til at tilpasse bygninger, s\u00e5 de kan modst\u00e5 ekstremt vejr, eller at flytte byggeri v\u00e6k fra kystomr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n

Danmark er, som de fleste andre lande, ikke gearet til at h\u00e5ndtere mere ekstremt vejr. Kommunerne har hverken penge til at betale for klimaskader eller til at fremtidssikre i form af klimatilpasning. Der er ikke engang penge til at reparere \u00e9n enkelt vej i Guldborgsund Kommune, som blev \u00f8delagt i stormfloden i 2023. Vejen, der ligger i Gr\u00f8nsund, har nu v\u00e6ret sp\u00e6rret i et \u00e5r. Det vil koste mellem 11-15 millioner kroner<\/a> at genopbygge og klimasikre den. <\/p>\n\n

\"\"
“Who pays?” er sp\u00f8rgsm\u00e5let som bliver stillet, n\u00e5r det kommer genopbygningen og klimatilpasningen af vejen i Guldborgssund Kommune. Hos Greenpeace er svaret nemt; det skal olie- og gasselskaberne. \u00a9 Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Fra regeringen side af, er der kun afsat 1,3 milliarder<\/a> kroner til kystsikring, hvoraf 1,1 milliard er \u00f8rem\u00e6rket til den jyske vestkysten<\/a>. Dette bel\u00f8b er heller ikke h\u00f8jt nok. Alene at sikre K\u00f8benhavn mod et stigende havniveau ansl\u00e5s, at komme til at koste omkring 2,3 milliarde<\/a>r kroner. Der er derfor et stort behov for flere penge, hvis Danmark skal kunne reparere skader fra ekstremt vejr h\u00e6ndelser og beskytte sig selv overfor vand. <\/p>\n\n

Det samme g\u00e6lder naturligvis i endnu h\u00f8jere grad for samfund, der har langt f\u00e6rre ressourcer end os i Danmark.<\/p>\n\n

Hvem skal betale for oversv\u00f8mmelser, ekstrem varme og voldsommere storme?<\/h2>\n\n
\"Return
Under sloganet \u201cKlimaansvar leveret til d\u00f8ren\u201d leverede Klimaaktivister fra Greenpeace leverede her til formiddag \u00f8delagte ejendele fra klimakatastrofer rundt om i verden lige ude foran d\u00f8ren til TotalEnergies\u2019 danske hovedkvarter i Esbjerg. Vraggodset skal fort\u00e6lle historien om de tusindvis af \u00f8delagte liv og tilv\u00e6relser, som oliegiganten har ansvaret for, og f\u00e5 TotalEnergies til at betale for sine skader.
\u00a9 Michael Hedelain \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Gas- og olieselskaber er dem, som i nyere historie har gjort allermest skade p\u00e5 vores jord. De har hovedansvaret for de klimaforandringer, som plager flere lande, og for det ekstreme vejr, som vi ogs\u00e5 oplever i Danmark. Oliegiganterne har tjent styrtende p\u00e5 planetens undergang, mens normale mennesker m\u00e5 punge ud, n\u00e5r deres hjem bliver \u00f8delagt. De helt store oliegiganter som Equinor, Total Energies, Shell, BP, Eni, Exxon og Chevron tjener stadig milliarder af kroner om \u00e5ret p\u00e5 at udvikle nye felter og hive ny olie og gas op af jorden. Tilsammen havde de i 2023 et overskud p\u00e5 1000 milliarder kroner<\/a>. Selv med s\u00e5 stort et overskud, s\u00e5 har olie- og gasselskaber samlet set kun investeret 1% til vedvarende energi<\/a> og de betaler ingenting for de skader, de er skyld i. <\/p>\n\n

Det er ikke nyt for olieselskaberne, at deres forretning er skyld i globale \u00f8del\u00e6ggelser fra klimaforandringer. De har kendt til konsekvenserne i over 70 \u00e5r<\/a>, men valgte blot at ignorere det og lobby imod det. I stedet pr\u00f8ver de at l\u00e6gge ansvaret og regningen over p\u00e5 andre, mens de underminerer effekter af klimaforandringer og spreder misinformationer. <\/p>\n\n

L\u00f8sningen for klimafinansiering, som ogs\u00e5 er det store tema til COP29 i Aserbajdsjan, ligger derfor faktisk lige for. Fossilgiganterne skal betale for de \u00f8del\u00e6ggelser, som de har skabt og for den klimatilpasning, der skal til for at sikre, at vores hjem fortsat kan v\u00e6re et trygt sted at v\u00e6re. <\/strong>Det kan ikke passe, at det skal v\u00e6re de mest udsatte, der skal betale for det klimakaos som olieselskaberne har skabt. <\/p>\n\n

L\u00e6s ogs\u00e5: Greenpeace i aktion: Olieindustrien i Danmark skal betale for oversv\u00f8mmelser, t\u00f8rke og stormskader<\/a><\/em><\/p>\n\n

Hvad kan jeg g\u00f8re?<\/h2>\n\n

Det ekstreme vejr, er vores planets signal om, at den er ved at kollapse. Vores \u00f8kosystemer s\u00e5som havstr\u00f8mme og kulstoflagre lukker ned og vandstanden kommer til at stige markant. Vi har derfor brug for handling, s\u00e5 vi kan komme klimaet og vores jord til unds\u00e6tning. <\/p>\n\n

St\u00e5 sammen med Greenpeace, s\u00e5 vi kan l\u00e6gge pres p\u00e5 regeringen. Det er p\u00e5 tide at politikerne tvinger oliegiganterne til at betale for de skader, de er skyld i. De skal stoppe med udvinding af olie og gas og betale for b\u00e5de de klimaskader de har for\u00e5rsaget og de klimatilpasninger, som nu er n\u00f8dvendige for os og vores n\u00e6rmestes overlevelse.\u00a0<\/p>\n\n

Skriv under og v\u00e6r med til at beskytte din familie og dem du har k\u00e6r:<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tFossile br\u00e6ndstoffer\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Afbr\u00e6nding af fossile br\u00e6ndstoffer som olie, kul og gas skader vores klima. L\u00f8sningen findes ikke i dyr og affaldstung atomkraft men i vedvarende energi.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi \u00f8nsker alle sammen, at vores familie er i sikkerhed, og at vores b\u00f8rn har en tryg fremtid. Men, oversv\u00f8mmelser og stormfloder fra klimaforandringer plager alle steder p\u00e5 kloden og \u00f8del\u00e6gger vores hjem. Omkostninger til at reparere klimaskader er ekstremt dyre, og klimatilpasning, som kan v\u00e6re afg\u00f8rende for vores overlevelse, er heller ikke billig. Et sp\u00f8rgsm\u00e5l st\u00e5r tilbage: Hvem skal betale regningen?<\/p>\n","protected":false},"author":113,"featured_media":63078,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"Hvem betaler for klimaskader og klimatilpasning?","p4_og_description":"Vi \u00f8nsker alle sammen, at vores familie er i sikkerhed, og at vores b\u00f8rn har en tryg fremtid. Men, oversv\u00f8mmelser og stormfloder fra klimaforandringer plager alle steder p\u00e5 kloden og \u00f8del\u00e6gger vores hjem. Omkostninger til at reparere klimaskader er ekstremt dyre, og klimatilpasning, som kan v\u00e6re afg\u00f8rende for vores overlevelse, er heller ikke billig. Et sp\u00f8rgsm\u00e5l st\u00e5r tilbage: Hvem skal betale regningen?","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[19,24],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-63058","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","tag-fossilenergi","tag-klima","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/63058","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/113"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=63058"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/63058\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":66411,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/63058\/revisions\/66411"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/63078"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=63058"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=63058"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=63058"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=63058"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}