{"id":63700,"date":"2025-02-12T12:53:13","date_gmt":"2025-02-12T11:53:13","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=63700"},"modified":"2026-01-22T11:11:51","modified_gmt":"2026-01-22T10:11:51","slug":"bagom-retssagen-der-kan-lukke-greenpeace-i-usa","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/greenpeace\/bagom-retssagen-der-kan-lukke-greenpeace-i-usa\/","title":{"rendered":"Bagom retssagen der kan lukke Greenpeace i USA"},"content":{"rendered":"\n

I februar og marts k\u00f8rer en retssag i North Dakota, der har til form\u00e5l at lukke munden p\u00e5 Greenpeace, og som reelt kan risikere at lukke Greenpeaces kontor i USA. SLAPP-sagen er anlagt af olier\u00f8r-selskabet Energy Transfer og tr\u00e6kker tr\u00e5de til Donald Trump og hans \u00f8nske om at udvide det amerikanske \u201colie-eventyr\u201d. Men hvad er egentlig en SLAPP-sag, hvad g\u00e5r sagen ud p\u00e5, og hvem st\u00e5r bag?<\/strong><\/strong>
<\/p>\n\n

\n
\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tWe will not be silenced!\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

St\u00f8t kampen mod oliegiganterne<\/p>\n\t\t\t\t \n ST\u00d8T GREENPEACE\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t<\/div>\n<\/div>\n\n

Den 24. februar begynder en skels\u00e6ttende retssag i North Dakota i USA. En retssag som handler om ytringsfrihed og retten til fredelig protest, og en retssag som i v\u00e6rste fald kan ende med helt at lukke Greenpeace i USA. <\/p>\n\n

L\u00e6s ogs\u00e5: Greenpeace d\u00f8mt til at betale 4,5 milliarder i amerikansk SLAPP-sag<\/a><\/em><\/p>\n\n

I et s\u00e5kaldt SLAPP-suit mod Greenpeace International og Greenpeace USA kr\u00e6ver olier\u00f8r-selskabet Energy Transfer (ET) en svimlende erstatning p\u00e5 300 millioner dollar, hvilket svarer til godt 2 milliarder kroner. P\u00e5standen fra ET lyder, at Greenpeace skulle have organiseret protesterne i 2016 mod den planlagte opf\u00f8relse af olier\u00f8rledningen, Dakota Access Pipeline<\/a>, men denne p\u00e5stand er helt uden hold i virkeligheden. <\/p>\n\n

Hvad g\u00e5r retssagen mellem Energy Transfer og Greenpeace ud p\u00e5?<\/strong><\/h2>\n\n

Protesterne i 2016 var modigt anf\u00f8rt af det oprindelige Sioux-folk, som den dag i dag stadig forts\u00e6tter kampen. Olier\u00f8rledningen skulle nemlig f\u00f8res hen over omr\u00e5der, der blandt andet har en vigtig kulturel og historisk betydning for Siouxerne. <\/p>\n\n

Men selv om Greenpeace alts\u00e5 havde en meget begr\u00e6nset andel i disse protester, som begyndte m\u00e5neder inden Greenpeace blev involveret, h\u00e6vder Energy Transfer (ET) alligevel uretm\u00e6ssigt, at de fredelige protester mod r\u00f8rlednings-projektet blev orkestreret af Greenpeace. Som en konsekvens af disse anklager har Greenpeace International og Greenpeace USA siden 2017 m\u00e5ttet forsvare sig mod ET’s vilde SLAPP-sager. <\/p>\n\n

F\u00f8rst anlagde ET en retssag ved en f\u00f8deral domstol under RICO-loven \u2013 Racketeer Influenced and Corrupt Organizations Act – som er en amerikansk f\u00f8deral lovgivning designet til at retsforf\u00f8lge mafiaaktivitet. Her blev sagen afvist, idet dommeren erkl\u00e6rede, at beviserne “langt fra” opfyldte det, der var n\u00f8dvendigt for at etablere et RICO-foretagende. <\/p>\n\n

Herefter anlagde ET straks en ny sag ved en statslig domstol i North Dakota. Denne sag, som en jury skal pr\u00e6senteres for fra den 24. februar 2025 og ca. seks uger frem, er blandt andet bygget op omkring begreber som \u00e6rekr\u00e6nkelse og konspiration, og den indeb\u00e6rer alts\u00e5 et \u00f8konomisk krav p\u00e5 godt 2 milliarder danske kroner. <\/p>\n\n

L\u00e6s ogs\u00e5: Inside Greenpeace International\u2019s legal fight against Big Oil\u2019s bullying lawsuit<\/a><\/em><\/p>\n\n

\"\"
Greenpeace er flere gange blevet sags\u00f8gt i s\u00e5kalde SLAPP-sager, hvor store rige selskaber fors\u00f8ger at lukke munden p\u00e5 os. SLAPP-sagen fra Energy Transfer er dog langt den st\u00f8rste. Hver gang er beskeden dog den samme: “We Will not be Silenced”.
\u00a9 Marlena Sloss \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvad er Dakota Access Pipeline<\/strong><\/h2>\n\n

Hele sagen udspringer af Energy Transfers planer fra 2014 om anl\u00e6gningen af en olier\u00f8rledning, <\/strong>Dakota Access Pipeline<\/a> (DAPL), der skulle f\u00f8re r\u00e5olie fra et skifferoliefelt i North Dakota til Illinois og derfra videre ned til den amerikanske golfkyst. Projektet blev m\u00f8dt af voldsomme protester, som kulminerede i 2016. Bekymringerne omkring projektet handler prim\u00e6rt om de potentielle milj\u00f8risici, herunder risikoen for olieudslip og forurening af Sioux-stammens vandforsyning, samt om kr\u00e6nkelse af traktatrettigheder og \u00f8del\u00e6ggelse af kulturelt vigtige steder. <\/p>\n\n

Protesterne kom is\u00e6r fra Standing Rock Sioux-stammen og andre indf\u00f8dte amerikanske grupper, men ogs\u00e5 fra milj\u00f8organisationer som blandt andet Greenpeace USA, som st\u00f8ttede op om de oprindelige folks rettigheder. <\/p>\n\n

Hvad er historien om Standing Rock-protesterne?<\/strong><\/h3>\n\n

Helt fra begyndelsen var medlemmer af Standing Rock Sioux stammen, sammen med andre Sioux stammer, imod r\u00f8rledningen. Stammens overhoved, Dave Archambault, satte r\u00f8rledningen i et historisk perspektiv<\/a> ved blandt andet at sige: <\/p>\n\n

\u201cUanset om det er guld fra The Black Hills, vandkraft fra Missouri-floden eller olie-r\u00f8rledninger, der truer vores f\u00e6drene arv, har vores folk altid betalt prisen for USA\u2019s rigdom.\u201d<\/p>\n\n

I 2016 var hele verden bjergtaget af den modstand, som Standing Rock Sioux-stammen f\u00f8rte imod r\u00f8rledningen. Ti-tusinder rejste til Standing Rock for at kr\u00e6ve beskyttelse af de indf\u00f8dtes drikkevand i Missouri-floden og for at vise deres solidaritet. I oktober 2016 bes\u00f8gte FN-repr\u00e6sentanter Standing Rock og udtrykte bekymring<\/a> om det indf\u00f8dte folks rettigheder.<\/p>\n\n

Fra april 2016 satte Sioux-stammen lejre op, hvor man kunne bede<\/a>, t\u00e6t p\u00e5 det sted ved floden, hvor r\u00f8rledningen skulle f\u00f8res over, og organisationen Young Water Protectors organiserede et 800 km stafetl\u00f8b for at overlevere et brev til US Army Corps of Engineers (den amerikanske h\u00e6rs Ingeni\u00f8rregiment). I juli 2016 anlagde Standing Rock Sioux’erne ogs\u00e5 en retssag<\/a> mod samme ingeni\u00f8rregiment med henblik p\u00e5 at blokere godkendelsen af r\u00f8rledningen. Efterh\u00e5nden som \u201cDen Sorte Slange\u201d, som r\u00f8rledningen blev kaldt, i sommeren og efter\u00e5ret 2016 n\u00e6rmede sig floden, voksede protesterne og tiltrak sig b\u00e5de national og efterh\u00e5nden ogs\u00e5 global opm\u00e6rksomhed<\/a>. <\/p>\n\n

\"\"
En demonstrant mod olier\u00f8rledningen, Dakota Access Pipeline, holder her en \u00f8rnefjer op mod det kampkl\u00e6dte politi, som i 2016 skal fjerne demonstranterne fra en lejr t\u00e6t p\u00e5 Standing Rock Reservatet. 117 mennesker bliver arresteret.
\u00a9 Richard Bluecloud Castaneda \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvem er Energy Transfer?<\/strong><\/h2>\n\n

Energy Transfer (ET) er et USA-baseret selskab, der har specialiseret sig i at lave r\u00f8rledninger til transport af olie og gas. Bestyrelsesformanden, Kelcy Warren, er kendt som en af Donald Trumps st\u00f8rste \u00f8konomiske st\u00f8tter<\/a>, og han har doneret millioner af dollar til Trumps kampagner ved pr\u00e6sidentvalgene i 2016, 2020 og 2024. <\/p>\n\n

I december 2016 gav Barack Obama administrationen afslag p\u00e5 ET\u2019s ans\u00f8gning om adgang til landomr\u00e5det til r\u00f8rledningen, men ganske kort tid efter at Donald Trump satte sig i det ovale kontor i 2017, underskrev han et pr\u00e6sidentielt dekret<\/a> om, at ET kunne f\u00e6rdigg\u00f8re den omstridte Dakota Access Pipeline<\/a> og begynde at anvende den til transport af skifferolie ud af North Dakota. Kort forinden havde Kelcy Warren doneret 250,000 dollars til Trump’s indvielsesceremoni<\/a>. <\/p>\n\n

R\u00f8rf\u00f8ringen blev gennemf\u00f8rt og blev sat i drift i juni 2017<\/a>. Den har kapacitet til at transportere op til 570.000 t\u00f8nder r\u00e5olie om dagen.<\/p>\n\n

Hvad er en SLAPP-sag \/ et SLAPP suit?<\/strong><\/h2>\n\n

Energy Transfers retssager mod Greenpeace er klare eksempler p\u00e5 det, man popul\u00e6rt kalder for SLAPP-sager<\/a>. SLAPP st\u00e5r for \u201cStrategic Lawsuit Against Public Participation\u201d eller p\u00e5 dansk \u201cstrategiske retssager imod offentlig deltagelse\u201d, og de defineres ved at v\u00e6re rige magtfulde virksomheders klare fors\u00f8g p\u00e5 at begrave NGO\u2019er og aktivister i tidskr\u00e6vende sager med astronomiske omkostninger, presse dem mod konkurs, afskr\u00e6kke dem fra ud\u00f8ve fredelig civil ulydighed og ultimativt lukke munden p\u00e5 dem.<\/p>\n\n

Denne SLAPP-sag mod Greenpeace International og Greenpeace USA fors\u00f8ger ikke blot at omskrive historien om den bev\u00e6gelse, som var anf\u00f8rt af Sioux\u2019erne fra Standing Rock. Gennem sagen fors\u00f8ger Energy Transfer ogs\u00e5 at dr\u00e6ne Greenpeace for ressourcer. Og hvis retssagen tabes, vil det b\u00e5de f\u00e5 \u00f8del\u00e6ggende konsekvenser for Greenpeace i USA og f\u00e5 vidtr\u00e6kkende konsekvenser for retten til ytringsfrihed og fredelig protest og for klima-kampen i hele verden.<\/p>\n\n

L\u00e6s ogs\u00e5: <\/em>Greenpeace tager kampen op med olieselskab, der vil f\u00e5 os til at tie med gigantisk erstatningskrav<\/em><\/a><\/p>\n\n

Hvad er det for en anti-SLAPP-sag Greenpeace har anlagt i EU<\/strong><\/h2>\n\n

Som et modtr\u00e6k mod Energy Transfers amerikanske SLAPP-sag har Greenpeace International (GPI) den 11. februar 2025 anlagt et mods\u00f8gsm\u00e5l mod ET ved en hollandsk domstol<\/a>. Sagen er den f\u00f8rste under EU\u2019s nye anti-SLAPP-direktiv<\/a>, som blev vedtaget sidste \u00e5r. Direktivets kapitel V<\/a> beskytter organisationer baseret i EU mod SLAPPs udenfor EU og berettiger dem til kompensation. <\/p>\n\n

Ved hj\u00e6lp af anti-SLAPP-sagen s\u00f8ger GPI at f\u00e5 d\u00e6kket alle sine omkostninger, som f\u00f8lge af ET’s gentagne, grundl\u00f8se retssager, hvor de alts\u00e5 kr\u00e6ver hundreder af millioner af dollars af GPI og Greenpeace USA. North Dakota mangler en anti-SLAPP-lovgivning, s\u00e5 selv i tilf\u00e6lde af en sejr i retten d\u00e9r, vil Greenpeace ikke f\u00e5 d\u00e6kket sine omkostninger fuldt ud.<\/p>\n\n

Hvis Greenpeace vinder anti-SLAPP-sagen, vil det v\u00e6re en opmuntring for civilsamfundet i hele EU, og det vil ogs\u00e5 pege p\u00e5 l\u00f8sninger for alle andre, der k\u00e6mper imod SLAPP-f\u00e6nomenet rundt om i verden.<\/p>\n\n

\"\"
Som en del af en verdensomsp\u00e6ndende protest i september 2024, sender det danske Greenpeacekontor denne klare besked til Energy Transfer: “We will not be silenced”.
\u00a9 Philip Raissnia \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Hvad er status for the Dakota Access Pipeline i dag?<\/strong><\/h2>\n\n

Selvom olien begyndte at flyde gennem Dakota Access r\u00f8rledningen tilbage i 2017, opgav Standing Rock Sioux-stammen ikke sin modstand. De fortsatte med at g\u00e5 rettens vej, og i 2020 beordrede en f\u00f8deral dommer den amerikanske h\u00e6rs ingeni\u00f8rregiment<\/a> til at gennemf\u00f8re en omfattende milj\u00f8unders\u00f8gelse af konstruktionen henover reservatets omr\u00e5de. Men ordren om at lukke ned for r\u00f8rledningen<\/a> blev senere omst\u00f8dt. I dag kr\u00e6ver Standing Rock Sioux stammen fortsat, at  \u201ch\u00e6ren lukker for olien og gennemf\u00f8rer en ordentlig milj\u00f8unders\u00f8gelse, der ikke er udarbejdet af fossil-industrien<\/a> selv.\u201d
<\/p>\n\n

Hvad kan jeg g\u00f8re for at hj\u00e6lpe Greenpeace?<\/strong><\/h2>\n\n

Energy Transfers SLAPP-retssag mod Greenpeace er en afg\u00f8rende test af denne farlige type taktisk jura, som \u2013 hvis vi taber \u2013 vil kunne blive anvendt mod alle typer fredelige protester, ja, faktisk mod enhver, der taler imod eller kritiserer super-rige selskaber. Det er med andre ord en test af ytringsfriheden og retten til fredelig protest – to af demokratiets n\u00f8gleelementer. En kendelse, som g\u00e5r os imod i denne sag, kan have store konsekvenser for enhver, som fremover deltager i en demonstration eller som vover at kritisere magtfulde, superrige selskaber.<\/p>\n\n

Men det ER muligt at k\u00e6mpe imod, n\u00e5r blot vi st\u00e5r sammen. Det viste Shell-sagen fra sidste \u00e5r, hvor Greenpeace UK stod over for en anden multimillion-dollar SLAPP-sag p\u00e5 grund af en fredelig klimaprotest mod Shell. Her stod flere hundrede tusinde af jer sammen med os og talte imod deres intimiderende retssag – indtil Shell endelig trak sagen tilbage i december 2024. <\/p>\n\n

S\u00e5 vi har brug for din hj\u00e6lp til igen at vise oliegiganterne, at de ikke kan lukke munden p\u00e5 os, og at folkeligt pres altid vinder til sidst.<\/strong><\/p>\n\n

\n
\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tWe will not be silenced!\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

St\u00f8t kampen mod oliegiganterne<\/p>\n\t\t\t\t \n ST\u00d8T GREENPEACE\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I februar og marts k\u00f8rer en SLAPP-sag i North Dakota, der har til form\u00e5l at lukke munden p\u00e5 Greenpeace, og som reelt kan risikere at lukke Greenpeaces kontor i USA. L\u00e6s mere om SLAPP-sagen, der er anlagt af olier\u00f8r-selskabet Energy Transfer og tr\u00e6kker tr\u00e5de til Donald Trump<\/p>\n","protected":false},"author":104,"featured_media":63701,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[4],"tags":[30,66],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-63700","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-greenpeace","tag-aktivisme","tag-olie","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/63700","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/104"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=63700"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/63700\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":67488,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/63700\/revisions\/67488"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/63701"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=63700"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=63700"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=63700"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=63700"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}