{"id":63786,"date":"2025-02-20T08:07:25","date_gmt":"2025-02-20T07:07:25","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=63786"},"modified":"2025-10-07T12:32:34","modified_gmt":"2025-10-07T10:32:34","slug":"6-ting-du-kan-goere-for-havet-idag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/6-ting-du-kan-goere-for-havet-idag\/","title":{"rendered":"6 ting du kan g\u00f8re for havet – i dag"},"content":{"rendered":"\n

Havet er et af de mest fantastiske vidundere i verden. Havet er med til at forme kulturen for millioner af mennesker p\u00e5 planeten. Det indeholder utrolig biodiversitet, og alt liv p\u00e5 Jorden begyndte i havet. Havet bidrager med halvdelen af \u200b\u200bilten i atmosf\u00e6ren. Derudover giver havene f\u00f8devaresikkerhed til millioner af mennesker verden over. Det beskytter os, det beskytter vores klima. Havet er liv.<\/p>\n\n

Men verdenshavene er truede. Virksomheders gr\u00e5dighed presser havene til det yderste. Industrielt fiskeri, havforurening og klima\u00e6ndringer truer biodiversiteten. Kystsamfund og fiskere k\u00e6mper mod virksomheder, der prioriterer \u00f8konomisk fortjeneste over mennesker, klima og natur. Og en industri \u00f8nsker at udforske havets dybder for mineraler og s\u00e6tter dybhavet i fare, f\u00f8r vi f\u00e5r chancen for at forst\u00e5 det bedre.<\/p>\n\n

Brugen af fossile br\u00e6ndstoffer (olie, gas og kul) er endnu en trussel mod vores have, og konsekvenser som forsuring af havene og klimaforandringer p\u00e5virker havets \u00f8kosystemer. 2024 var det varmeste \u00e5r nogensinde – faktisk er havet siden 1984 konsekvent blevet varmere hvert \u00e5r. Et opvarmet hav er en katastrofe for livet i havet. For eksempel forstyrres mange arters normale vandringer, hvilket for\u00e5rsager historisk d\u00e5rlig afblegning af koraller. Den stigende havtemperatur intensiverer samtidigt ekstremt vejr, da varmt vand har en \u00f8get fordampningshastighed, hvilket for\u00e5rsager kraftigere regn i nogle dele af planeten og t\u00f8rke i andre. Denne opvarmning mindsker ogs\u00e5 havets evne til at opfange kulstof, en naturlig mekanisme som alt liv p\u00e5 jorden er afh\u00e6ngig af.<\/p>\n\n

6 ting DU kan g\u00f8re for vores havmilj\u00f8er og de mennesker, der er afh\u00e6ngige af dem<\/p>\n\n

1. Kr\u00e6v at verdens ledere omdanner mindst 30 % af verdenshavene til beskyttede havreservater inden 2030\u00a0<\/strong><\/strong><\/h2>\n\n
\"Humpback
En lille omtrent 7 dage gammel pukkelhval kalv, der stadig er ved at vokse ind i sin store krop .
\u00a9 Jasmine Carey<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Efter en 20 \u00e5r lang kamp, har verden endelig f\u00e5et en global havtraktat!  <\/p>\n\n

Traktaten er en vigtig sejr. Det er en politisk milep\u00e6l, der beviser, at trods en verden i splittelse, s\u00e5 kan regeringer g\u00e5 sammen og skabe reel forandring. Det giver os et stort h\u00e5b, fordi forskningen er klar: Beskytter vi 30 % af havet inden 2030, kan vi vende den negative udvikling og give havets \u00f8kosystemer en reel chance for at komme sig.

Regeringer verden over skal nu handle hurtigt og bruge traktaten som et v\u00e6rkt\u00f8j til at skabe et verdensomsp\u00e6ndende netv\u00e6rk af havreservater, hvor alle \u00f8del\u00e6ggende menneskelige aktiviteter som bundtrawling, overfiskeri, minedrift og olieboringer bliver forbudt.\u00a0<\/p>\n\n

Det er den eneste m\u00e5de, hvor vi kan give marinelivet en mulighed for at komme sig, hvor vi kan hj\u00e6lpe med at stabilisere klimaet, hvor vi kan pr\u00f8ve at beskytte milliarder menneskers liv, og hvor vi kan sikre en sund og bl\u00e5 planet for kommende generationer. Hvert eneste \u00f8jeblik verdens regeringer t\u00f8ver, risikerer vi at miste livet i havet og dets uerstattelige \u00f8kosystemer.\u00a0<\/p>\n\n

Da vores regering ratificerede traktaten, var det et utroligt vigtigt f\u00f8rste skridt. Men som et af verdens rigeste og mest privilegerede lande, er det stadig vores ansvar at b\u00e6re den f\u00e6lles fane.<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tSkriv til Danmarks milj\u00f8minister\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Kr\u00e6v at Danmark g\u00e5r forrest i kampen for oprette beskyttede zoner<\/p>\n\t\t\t\t \n Find ham her\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t\n

2. Stop dybhavsmineindustrien, f\u00f8r den starter<\/strong><\/h2>\n\n
\"Pandekagefisk\"
En ung pandekagefisk (Halieutichthys aculeatus) fanget i et trawl fra mellem 200 meters dybde og overfladen, Den Mexicanske Golf, juli 2018. De voksne pandekagefisk lever p\u00e5 havbunden i den bentiske zone og er fundet p\u00e5 dybder under 800 meter. \u00a9 Dante Fenolio \/ Science Photo Library<\/figcaption><\/figure>\n\n

Dybhavet er et af \u200b\u200bJordens sidste uber\u00f8rte omr\u00e5der. Det er hjemsted for fascinerende biodiversitet og er afg\u00f8rende for levebr\u00f8d og traditioner for millioner i verden, s\u00e5som mennesker fra Stillehavet<\/a>. Men dybhavsmineindustrien er en trussel mod denne del af vores planet.<\/p>\n\n

Nogle lande og virksomheder konkurrerer om at udvinde metaller og mineraler som kobolt, nikkel, mangan og kobber fra havbunden med den undskyldning, at disse mineraler er n\u00f8dvendige for en ren energiomstilling, og for tjene p\u00e5 dem til milit\u00e6re form\u00e5l<\/a>. Men vi aner ikke, hvilken skade industrien kan for\u00e5rsage, eller om skaderne er irreversibl<\/p>\n\n

For nylig opdagede en gruppe forskere<\/a>, at mangannoduler fra havbunden producerer ‘m\u00f8rk ilt’ – helt uden sollys! Indtil da troede man, at halvdelen af \u200b\u200bden ilt, vi ind\u00e5nder, som kommer fra havet, udelukkende blev skabt af marine planter gennem fotosyntese – hvilket kr\u00e6ver sollys.<\/p>\n\n

<\/div>
<\/div>
<\/div><\/div><\/div>
<\/div>
<\/path><\/g><\/g><\/g><\/svg><\/div>
View this post on Instagram<\/div><\/div>
<\/div>
<\/div>
<\/div>
<\/div><\/div>
<\/div>
<\/div><\/div>
<\/div>
<\/div>
<\/div><\/div><\/div>
<\/div>
<\/div><\/div><\/a>

A post shared by Greenpeace Danmark (@greenpeacedk)<\/a><\/p><\/div><\/blockquote>\n