{"id":63808,"date":"2025-02-21T14:08:51","date_gmt":"2025-02-21T13:08:51","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=63808"},"modified":"2025-03-20T10:31:46","modified_gmt":"2025-03-20T09:31:46","slug":"plastik-er-lavet-af-olie-og-gas-og-staar-for-en-stor-del-af-verdens-co2-udledninger","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/plastik-er-lavet-af-olie-og-gas-og-staar-for-en-stor-del-af-verdens-co2-udledninger\/","title":{"rendered":"Plastik er lavet af olie og gas og st\u00e5r for en stor del af verdens CO2-udledninger"},"content":{"rendered":"\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"800\" height=\"533\" src=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/02\/939e8f11-gp1suq7x_low-res-800px-1.jpg\" alt=\"Olieanl\u00e6gget Ineos og Braskem i Texas, USA. N\u00e6sten al plastik er lavet af olie og gas, og Houston-omr\u00e5det har l\u00e6nge v\u00e6ret et vigtigt knudepunkt for den petrokemiske industri. Petrokemi er et fagomr\u00e5de inden for den kemiske industri, hvor kemiske produkter fremstilles af olie og gas (petroleum). \u00a9 Aaron M. Sprecher \/ Greenpeace\" class=\"wp-image-63809\" srcset=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/02\/939e8f11-gp1suq7x_low-res-800px-1.jpg 800w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/02\/939e8f11-gp1suq7x_low-res-800px-1-300x200.jpg 300w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/02\/939e8f11-gp1suq7x_low-res-800px-1-768x512.jpg 768w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/02\/939e8f11-gp1suq7x_low-res-800px-1-510x340.jpg 510w\" sizes=\"auto, (max-width: 800px) 100vw, 800px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Olieanl\u00e6gget Ineos og Braskem i Texas, USA. N\u00e6sten al plastik er lavet af olie og gas, og Houston-omr\u00e5det har l\u00e6nge v\u00e6ret et vigtigt knudepunkt for den petrokemiske industri. Petrokemi er et fagomr\u00e5de inden for den kemiske industri, hvor kemiske produkter fremstilles af olie og gas (petroleum). \u00a9 Aaron M. Sprecher \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n<p>Mange kender til plastikforurening og at enorme m\u00e6ngder af plastik ender i naturen, i vores have og skader dyr og mennesker. Men vidste du, at 99 procent af al plastik er lavet af olie og gas? Plastik er derfor ikke alene et milj\u00f8problem, men ogs\u00e5 et stort klimaproblem.<\/p>\n\n<p>Produktionen af plastik f\u00f8rer til \u00f8get eftersp\u00f8rgsel efter fossile br\u00e6ndstoffer, som er den st\u00f8rste \u00e5rsag til klima\u00e6ndringerne p\u00e5 jorden. Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare reducerer plastikforbruget eller bliver bedre til at genbruge og genanvende \u2013 vi skal sk\u00e6re ned p\u00e5 selve produktionen.<\/p>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvad er plastik lavet af?<\/h2>\n\n<p>Kort sagt: De fleste typer af plastik laves af olie og gas. N\u00e6sten al basisplastik produceres fra petrokemiske udgangsstoffer, alts\u00e5 stoffer baseret p\u00e5 olie og gas. Det drejer sig om stoffer som ethylen, propylens, butener og butadien. De fremstilles gennem en proces kaldet krakning (cracking p\u00e5 engelsk).<\/p>\n\n<p>Plastik kan ogs\u00e5 laves af cellulose. Men i dag udg\u00f8r den form for plastik kun 1\u20132 procent af det samlede plastforbrug. At fremstille plastik af cellulose kr\u00e6ver desuden, at man bruger flere petrokemiske produkter.<\/p>\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-video is-provider-youtube wp-block-embed-youtube wp-embed-aspect-16-9 wp-has-aspect-ratio\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe loading=\"lazy\" title=\"Hvad er plastik lavet af?\" width=\"500\" height=\"281\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/UqStT0FILSE?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvordan laves plastik?<\/h2>\n\n<p>Den vigtigste proces for at fremstille kemikalier fra olie kaldes krakning eller cracking. Det foreg\u00e5r i en petrokemisk cracker, en &#8220;molekyle-knuser&#8221;. Den vigtigste r\u00e5vare til at fremstille petrokemiske produkter i Europa er nafta, som udvindes ved destillation af r\u00e5olie.<br><\/p>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvad er ulemperne ved plastik og produktion heraf?<\/h2>\n\n<p>Et stort problem med plast er, at det er alle vegne og oftest ender som plastikaffald i vores natur og have. Plastik forgifter langsomt, men sikkert milj\u00f8et og sl\u00e5r dyr ihjel.&nbsp;<\/p>\n\n<p>Hvert \u00e5r ender 8 millioner tons plastik i havet, og det menes at tage livet af helt op mod en million havdyr og fugle \u00e5rligt. Det ansl\u00e5s, at man kan finde plastik i maven p\u00e5 mere end halvdelen af verdens havskildpadder og 90 procent af alle havfugle, men ogs\u00e5 mange andre af havets beboere som for eksempel hvaler og delfiner.Vi mennesker f\u00e5r ogs\u00e5 mikroplast i os, som udg\u00f8r en potentiel sundhedsrisiko. Videnskaben er kun lige begyndt at forst\u00e5 plastikkens langsigtede virkninger p\u00e5 menneskers sundhed. Hvad vi ved er, at den eneste m\u00e5de at reducere mikroplastik p\u00e5 er at sk\u00e6re ned p\u00e5 produktionen af plastik!<\/p>\n<div class=\"EmptyMessage\">Block content is empty. Check the block&#8217;s settings or remove it.<\/div>\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Plastikproduktion bidrager til h\u00f8je drivhusgasemissioner<\/h2>\n\n<p>Fordi n\u00e6sten al plastik laves af olie og gas, er plastik ogs\u00e5 et stort klimaproblem. Fossile br\u00e6ndstoffer st\u00e5r for 75 procent af alle klimagasudslip og n\u00e6sten 90 procent af CO2-udslip i verden, if\u00f8lge FN.<\/p>\n\n<p>Produktionen af plastik genererer store m\u00e6ngder drivhusgasemissioner. Plastikproduktion udleder lige s\u00e5 meget som 600 kulkraftv\u00e6rker \u00e5rligt, if\u00f8lge en rapport fra Lawrence Berkeley National Laboratory.<\/p>\n\n<p>I 2019 stod plastikproduktion for over 5 procent af alle globale klimagasudslip, 12 procent af verdens olieeftersp\u00f8rgsel og 8,5 procent af gasforbruget, if\u00f8lge rapporten.<\/p>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Produktionen af plastik forventes at stige<\/h2>\n\n<p>Verdens plastikproduktion forventes at blive fordoblet eller endda tredoblet inden 2050. &nbsp;Olie- og gaslobbyister k\u00e6mper imod tiltag, der skal begr\u00e6nse plastikproduktion og -forbrug.<\/p>\n\n<p>\u2013 Eksponentiel v\u00e6kst i plastindustrien underminerer verdens indsats mod klima\u00e6ndringer, udtalte Heather McTeer Toney, administrerende direkt\u00f8r for Beyond Petrochemicals, i forbindelse med lanceringen af plastikrapporten fra Lawrence Berkeley National Laboratory.<\/p>\n\n<p>\u2013 Petrokemikalier, byggestenene i plast, forgifter allerede lokalsamfund n\u00e6r produktionsanl\u00e6g med kr\u00e6ftfremkaldende forurening. Konsekvenserne af denne industris ubegr\u00e6nsede klimagasudslip vil n\u00e5 ud til alle p\u00e5 planeten.<\/p>\n\n<p>Petrokemi, den del af kemien, der besk\u00e6ftiger sig med olie, er ved at blive den st\u00f8rste drivkraft for global olieeftersp\u00f8rgsel, foran biler, fly og lastbiler, if\u00f8lge Det Internationale Energiagentur (IEA).<\/p>\n\n<p>IEA estimerer, at petrokemikalier vil st\u00e5 for mere end en tredjedel af v\u00e6ksten i verdens olieeftersp\u00f8rgsel frem til 2030 og n\u00e6sten halvdelen af v\u00e6ksten frem til 2050. Inden 2050 regnes petrokemi at st\u00e5 for halvdelen af verdens olieforbrug.<\/p>\n\n<p><a href=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/vaer-med\/stop-plastikforurening\/\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">Skriv under for at stoppe plastikforurening.<\/a><\/p>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Hvad kan vi g\u00f8re ved plast og plastproduktion?<\/h2>\n\n<p>Det er vigtigt at f\u00e5 bedre l\u00f8sninger til affaldsh\u00e5ndtering og genbrug og genanvendelse af plastik p\u00e5 verdensplan. Men vi kan ikke genbruge os ud af plastikkrisen \u2013 vi er n\u00f8dt til at bremse selve produktionen.<br><\/p>\n\n<p>Greenpeace kr\u00e6ver, at produktionen af plastik reduceres med mindst 75 procent inden 2040. P\u00e5 den m\u00e5de kan vi beskytte biodiversiteten, mennesker og lokalsamfund og sikre, at den globale opvarmning holdes under 1,5 grader. Vi kr\u00e6ver ogs\u00e5:<\/p>\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li class=\"has-medium-font-size\">At virksomheder \u00e6ndrer m\u00e5den, de leverer deres produkter p\u00e5, med genanvendelig plastikemballage og andre l\u00f8sninger for p\u00e5fyldning og genbrug<\/li>\n\n\n\n<li class=\"has-medium-font-size\">Fuld gennemsigtighed om plastikproduktion, brug, import og eksport<\/li>\n\n\n\n<li class=\"has-medium-font-size\">At rige lande g\u00e5r forrest i omstillingen og hj\u00e6lper andre lande<\/li>\n\n\n\n<li class=\"has-medium-font-size\">At urfolk, skraldem\u00e6nd, ber\u00f8rte arbejdere og andre i samfundet, der er mest ber\u00f8rt, f\u00e5r indflydelse p\u00e5 udformningen af den retf\u00e6rdige omstilling til en genbrugs\u00f8konomi<\/li>\n<\/ul>\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Global plastikaftale kan begr\u00e6nse produktionen af plastik<\/h2>\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"800\" height=\"533\" src=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/02\/b2c7d712-gp1t066k_low-res-800px.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-63810\" srcset=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/02\/b2c7d712-gp1t066k_low-res-800px.jpg 800w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/02\/b2c7d712-gp1t066k_low-res-800px-300x200.jpg 300w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/02\/b2c7d712-gp1t066k_low-res-800px-768x512.jpg 768w, https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/02\/b2c7d712-gp1t066k_low-res-800px-510x340.jpg 510w\" sizes=\"auto, (max-width: 800px) 100vw, 800px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Undg\u00e5 at k\u00f8be nyt &#8220;fast fashion&#8221;-t\u00f8j i plastikmaterialer som polyester, polypropylen, nylon, polyethylen og akryl. \u00a9 Maria irl \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n<p>I hverdagen kan du sk\u00e6re ned p\u00e5 dit plastikforbrug ved blandt andet at:<\/p>\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li class=\"has-medium-font-size\">Undg\u00e5 at bruge engangsplast og plastikemballage, s\u00e5 meget som muligt<\/li>\n\n\n\n<li class=\"has-medium-font-size\">Tage dit eget indk\u00f8bsnet med, n\u00e5r du skal handle<\/li>\n\n\n\n<li class=\"has-medium-font-size\">Undg\u00e5 tandpasta, t\u00f8j og kosmetik med mikroplast. Undg\u00e5 for eksempel &#8220;fast fashion&#8221;-t\u00f8j lavet af billige fibre, der er lavet af plastik, og v\u00e6lg fx i stedet at k\u00f8be brugt eller reparere gammelt t\u00f8j<\/li>\n\n\n\n<li class=\"has-medium-font-size\">S\u00f8rge for at affaldssortere plastik korrekt<\/li>\n<\/ul>\n\n<p>L\u00e6s ogs\u00e5: <a href=\"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?s=plastikfri+juli&amp;orderby=_score\">Sommervarmen er over os, s\u00e5dan kan du g\u00f8re den plastik-fri&nbsp; &#8211; 11 sommertips<\/a><\/p>\n\n<p>Derudover er det vigtigt at v\u00e6re med til at l\u00e6gge pres p\u00e5 virksomheder og myndigheder for at f\u00e5 dem til at reducere produktionen af plastik. Underskriv vores opfordring for en st\u00e6rk global plastikaftale her:<\/p>\n<div class=\"EmptyMessage\">Block content is empty. Check the block&#8217;s settings or remove it.<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Vidste du, at 99 procent af al plastik er lavet af olie og gas? <\/p>\n","protected":false},"author":47,"featured_media":63809,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[21,24,27],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-63808","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","tag-forbrug","tag-klima","tag-plastik","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/63808","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/47"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=63808"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/63808\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":63814,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/63808\/revisions\/63814"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/63809"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=63808"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=63808"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=63808"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=63808"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}