{"id":63885,"date":"2025-03-16T07:00:00","date_gmt":"2025-03-16T06:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=63885"},"modified":"2025-03-19T15:11:38","modified_gmt":"2025-03-19T14:11:38","slug":"her-er-mine-bedste-billeder-efter-25-aar-som-fotograf-for-greenpeace","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/natur\/her-er-mine-bedste-billeder-efter-25-aar-som-fotograf-for-greenpeace\/","title":{"rendered":"Her er mine bedste billeder efter 25 \u00e5r som fotograf for Greenpeace"},"content":{"rendered":"\n

Mit navn er Christian \u00c5slund, og jeg har taget billeder for Greenpeace i et kvart \u00e5rhundrede. I denne artikel har jeg udvalgt de fotografier, der betyder mest for mig. De viser ikke kun planetens s\u00e5rbarhed, sk\u00f8nhed og styrke, men afsl\u00f8rer ogs\u00e5 menneskets evne til enten at beskytte det, vi holder af, eller for\u00e5rsage ufattelig \u00f8del\u00e6ggelse. <\/strong>
<\/p>\n\n

\"Sammenligningsbilleder
\u00a9 Christian \u00c5slund \/ Norwegian Polar Institute \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

2024, Svalbard, Norge<\/strong> \u2013 To billeder, der har samme motiv, men er taget med 100 \u00e5rs mellemrum. \u00d8verst ses et historisk fotografi, taget i 1924 af geologen Anders K. Orvin, der viser gletsjerne omkring Colleth\u00f8gda. Siden 2002 har jeg taget sammenligningsbilleder af de smeltende gletsjere p\u00e5 Svalbard, som en del af et samarbejde med Norsk Polarinstitutt og Greenpeace for at dokumentere, hvordan gletsjerne tr\u00e6kker sig tilbage \u00e5r for \u00e5r. <\/p>\n\n

Billeder har f\u00e5et opm\u00e6rksomhed verden over<\/a>, fordi de fanger et af de mest synlige beviser p\u00e5 klimakrisen: smeltende gletsjere. N\u00e5r man st\u00e5r p\u00e5 det samme sted, der er fotograferet for hundrede \u00e5r siden og ser forskellen, m\u00e6rker man n\u00f8dvendigheden af at handle nu. Der er vitterlig ingen tid at spilde.<\/p>\n\n

Arktis opvarmes n\u00e6sten fire gange s\u00e5 hurtigt som resten af \u200b\u200bplaneten, et f\u00e6nomen kendt som ‘arktisk forst\u00e6rkning.’ Den accelererede opvarmning har alvorlige globale konsekvenser. Smeltende gletsjere og iskapper bidrager til stigende havniveauer, og det m\u00f8rke hav, der tr\u00e6der frem, absorberer varme i stedet for at reflektere sollyset som isen og sneen. Disse forandringer skaber kaos i globale vejrm\u00f8nstre.<\/p>\n\n

\"Sea
\u00a9 Christian \u00c5slund \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

2014, Den Engelske Kanal <\/strong>\u2013 Billedet viser suler, der dykker ned efter kasseret fisk og bifangst omkring en tysk supertrawler, som fisker efter sild. Overfiskeri udt\u00f8mmer fiskebestandene hurtigere, end de kan genopst\u00e5, hvilket forstyrrer \u00f8kosystemer, truer biodiversiteten og \u00f8del\u00e6gger levebr\u00f8det for mange sm\u00e5 kystsamfund. Samtidig s\u00e6tter det andre arter p\u00e5 spil, n\u00e5r de fanges som bifangst. Det industrielle fiskeri forvrider simpelthen naturens balance og\u00a0destabiliserer den \u00f8kologiske harmoni.\u00a0
<\/p>\n\n

\"8
\u00a9 Christian \u00c5slund \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

2014, Tarawa Island, Kiribati<\/strong> \u2013 8-\u00e5rige Tokabwebwe Teinaura fra landsbyen Te O Ni Beeki hj\u00e6lper fiskerne med at b\u00e6re en gulfinnet tun ind til kysten. Som sin far og bedstefar dr\u00f8mmer han om at blive fisker, men Kiribati er et af verdens fattigste lande, og lokale fiskere lider under de udenlandske industrielle fiskefart\u00f8jer, som har reduceret fangsterne drastisk. Jeg synes, at billedet fanger den skr\u00f8belige virkelighed, som disse samfund st\u00e5r overfor. Og det er en p\u00e5mindelse om, hvor direkte vores handlinger p\u00e5virker de mest s\u00e5rbare mennesker, og hvordan vi kan \u00e6ndre liv gennem beslutninger om ressourceforvaltning og internationalt samarbejde. 
<\/p>\n\n

\"Fiby
\u00a9 Christian \u00c5slund \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

2016, Sverige<\/strong> \u2013 Fiby Urskog, et naturreservat n\u00e6r Fiby-s\u00f8en, omkring 16 kilometer vest for Uppsala. Omr\u00e5det er pr\u00e6get af uspoleret skov, mosgroet jord og gamle tr\u00e6er. Det er et af de f\u00e5 steder, der stadig er t\u00e6t p\u00e5 naturens oprindelige tilstand. Jeg synes, at billedet er et visuelt vidnesbyrd om, hvor magisk naturen er uden menneskelig indgriben. Heldigvis kan mange \u00f8kosystemer genoprette sig selv, hvis vi bare giver dem plads. Det er s\u00e5 vigtigt at forts\u00e6tte med at arbejde for at sikre flere af disse efterh\u00e5nden sj\u00e6ldne, uforstyrrede landskaber.
<\/p>\n\n

\"Noah
\u00a9 Christian \u00c5slund \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

2020, Elephant Island, Antarktis<\/strong> \u2013 Noah Strycker, en forsker fra Stony Brook University i New York, studerer bestanden af rempingviner p\u00e5 Elephant Island. Hver pingvinrede t\u00e6lles, og for at sikre n\u00f8jagtighed gentages opt\u00e6llingen tre gange. Forskningen afsl\u00f8rer et bekymrende fald i bestanden, da de stigende temperaturer og reduceret havis g\u00f8r det sv\u00e6rere for pingvinerne at finde krill. \u00d8get fiskeri efter krill har yderligere sk\u00e6rpet konkurrencen om denne vigtige f\u00f8dekilde, hvilket skaber en alvorlig trussel mod pingvinernes overlevelse.<\/p>\n\n

\"Actor
\u00a9 Christian \u00c5slund \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

Skuespilleren Javier Bardem ser p\u00e5 rempingviner efter sin ankomst til Antarktis med Greenpeace-skibet Arctic Sunrise. Ekspeditionen skete for at st\u00f8tte oprettelsen af et af verdens st\u00f8rste havreservater ud for den antarktiske kyst.
<\/p>\n\n

\"This
\u00a9 Greenpeace \/ Christian \u00c5slund<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

2005, New Orleans, USA<\/strong> \u2013 Orkanen Katrina rystede verden med sin \u00f8del\u00e6ggelse. Flere byer l\u00e5 neds\u00e6nkede i forurenet vand fra de lokale olieindustrier, og den voldsomme storm blev et tragisk vendepunkt, der \u00e5bnede manges \u00f8jne for klimakrisens alvor. Stormens kraft og de massive \u00f8del\u00e6ggelser understregede den stigende hyppighed og voldsomhed af ekstremt vejr. Det var en kraftig opv\u00e5gning om, at vi bliver n\u00f8dt til at forholde os til de katastrofale virkninger, som klimaet kan have p\u00e5 samfund verden over.
<\/p>\n\n

\"The
\u00a9 Christian \u00c5slund \/ Greenpeace<\/div><\/figcaption><\/figure>\n\n

2005, Gr\u00f8nlandshavet<\/strong> \u2013 Undervandsbillede af det norske selskab TGS Nopec, der udf\u00f8rer seismisk spr\u00e6ngning for at finde olie og gas ud for det nord\u00f8stlige Gr\u00f8nland. Denne metode sender h\u00f8je eksplosioner mod havbunden, som over vandet ville lyde otte gange h\u00f8jere end en jetmotor, der starter. St\u00f8jen fra menneskers jagt p\u00e5 olie og gas er en voldsom forstyrrelse for havlivet, is\u00e6r for hvaler, der bruger lyde til at navigere og finde f\u00f8de.<\/p>\n\n

\"Christian<\/figure>\n\n

Christian \u00c5slund er en svensk fotojournalist og filmskaber, der er kendt for sit engagerede arbejde med at dokumentere milj\u00f8sp\u00f8rgsm\u00e5l. Siden sin f\u00f8rste opgave hos Greenpeace i 1998 har han leveret fotografier, der forener historiefort\u00e6lling med en st\u00e6rk klimaaktivisme. Hans billeder fanger naturens sk\u00f8nhed og understreger n\u00f8dvendigheden af at beskytte den for fremtidige generationer.<\/em><\/p>\n\n

Greenpeace har i mere end 50 \u00e5r brugt billeder som et kraftfuldt redskab til at afsl\u00f8re milj\u00f8forbrydelser og klimauretf\u00e6rdighed for at skabe opm\u00e6rksomhed om de st\u00f8rste kriser, vi som menneskehed st\u00e5r overfor.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Greenpeace-fotograf Christian \u00c5slund udv\u00e6lger de fotografier, der betyder mest for ham. <\/p>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":62929,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[18],"tags":[51],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-63885","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-natur","tag-okosystem","p4-page-type-nyhed"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/63885","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=63885"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/63885\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":63924,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/63885\/revisions\/63924"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/62929"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=63885"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=63885"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=63885"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=63885"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}