{"id":64413,"date":"2025-05-21T06:59:00","date_gmt":"2025-05-21T04:59:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=64413"},"modified":"2026-03-02T10:56:36","modified_gmt":"2026-03-02T09:56:36","slug":"hvordan-kan-jeg-undgaa-at-faa-mikroplastik-i-kroppen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/hvordan-kan-jeg-undgaa-at-faa-mikroplastik-i-kroppen\/","title":{"rendered":"Hvordan kan jeg undg\u00e5 at f\u00e5 mikroplastik i kroppen?"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n

Videnskaben er kun lige begyndt at forst\u00e5 plastiks langsigtede konsekvenser for menneskers sundhed. Konsekvenser, der er alvorlige, og som v\u00e6kker bekymring. Mikroplastik \u2013 sm\u00e5 plastikpartikler p\u00e5 under 5 millimeter \u2013 bliver fundet overalt, lige fra strande i Syd\u00f8stasien til det fjerne Arktis til den mad, vi spiser, og den luft, vi ind\u00e5nder. En endnu mere skr\u00e6mmende udvikling er, at disse partikler nu ogs\u00e5 er fundet i vores kroppe.<\/p>\n\n

Vi har samlet en r\u00e6kke tips til, hvordan du bedst muligt undg\u00e5r at indtage mikroplastik.<\/p>\n\n

Der er flere m\u00e5der, hvor plastikken kan tr\u00e6nge ind i vores kroppe. Typisk er det gennem vores f\u00f8devarer, – endda gennem vores drikkevand. Det g\u00e6lder s\u00e6rligt, n\u00e5r plastik opvarmes som f.eks. i take away-kopper, f\u00e6rdigretter i mikroovn eller teposer.<\/p>\n\n

    \n
  1. Drik vand fra hanen. <\/strong>Verdenssundhedsorganisationen<\/a> WHO understreger, at der findes mikroplastik i vores drikkevand. I Danmark er grundvandet heldigvis godt filtreret, men her er en anden voksende bekymring, at vores drikkevand er truet af pesticider, PFAS og andre giftstoffer. Nye beviser tyder dog p\u00e5, at flaskevand gennemsnitligt indeholder mere mikroplastik end postevand.<\/strong> (En unders\u00f8gelse offentliggjort i 2024 antyder, at vi har undervurderet de m\u00e5lte koncentrationer.) At drikke flaskevand i ny og n\u00e6 er ikke verdens undergang, men vi anbefaler i stedet at benytte en genanvendelig flaske i st\u00e5l eller glas, n\u00e5r du er ude. <\/li>\n\n\n\n
  2. V\u00e6lg en drikkedunk i st\u00e5l. <\/strong>N\u00e5r du vasker en plastikdrikkedunk i opvaskemaskinen, kan det varme vand f\u00e5 kemikalier og plastikpartikler til at blive frigivet. Brug derfor en drikkedunk i st\u00e5l i stedet.<\/li>\n\n\n\n
  3. Anvend en sutteflaske af glas. <\/strong>Som tidligere n\u00e6vnt er plastik s\u00e6rdeles problematisk, n\u00e5r det opvarmes. Derfor er det vigtigt at bruge en sutteflaske af glas, n\u00e5r du skal varme dit barns m\u00e6lk eller v\u00e6lling.<\/li>\n\n\n\n
  4. V\u00e6lg dine plejeprodukter med omhu. <\/strong>Det er vigtigt at tjekke varedeklarationen, n\u00e5r du k\u00f8ber produkter som cremer og shampoo. Mikroplast kan dog optr\u00e6de under mange navne, men typisk vil de bruge betegnelser som: polyethylen (PE), polyethylentereftalat (PET), polypropylen (PP), polymethylmethacrylat (PMMA), polytetrafluorethylen (PTFE) og polyamid (PA). Alternativt kan du g\u00e5 efter Svanem\u00e6rket eller EU-blomsten. De produkter m\u00e5 ikke indeholde mikroplastik. Shampoo og balsam barer lavet af \u00f8kologiske og naturlige ingredienser er ogs\u00e5 gode alternativer, hvor man b\u00e5de undg\u00e5r mikroplastik og plastikemballage.<\/li>\n\n\n\n
  5. Undg\u00e5 teposer<\/strong>. De fleste teposer bliver lavet af noget, der ligner papir, men flere og flere m\u00e6rker er g\u00e5et over til en variant, der er lavet af et tyndt plastiktr\u00e5dnet. K\u00f8b l\u00f8s te og brug en st\u00e5l si. <\/li>\n\n\n\n
  6. Brug en to-go-kop af st\u00e5l. <\/strong><\/li>\n\n\n\n
  7. Undg\u00e5 plastikbeholdere. <\/strong>Pak din mad ned i glasbeholdere. Hvis du anvender plastik, s\u00e5 s\u00f8rg for at lade maden k\u00f8le af, inden du kommer den i. <\/li>\n\n\n\n
  8. Brug madlavningsredskaber af st\u00e5l eller tr\u00e6<\/strong>. P\u00e5 den m\u00e5de kan du undg\u00e5, at plastikpartikler frigives i din mad, n\u00e5r det kommer i kontakt med varme.<\/li>\n\n\n\n
  9. Undg\u00e5 syntetisk t\u00f8j. <\/strong>Du kan med fordel g\u00e5 efter t\u00f8j, som ikke indeholder polyester, nylon eller elastan. Slitage og vask af syntetiske tekstiler er en v\u00e6sentlig kilde til udledning af mikroplastik. <\/li>\n\n\n\n
  10. Luft ud. <\/strong>Vores hjem indeholder mikro- og nanoplastik fra vores t\u00f8j, t\u00e6pper, m\u00f8bler og meget andet. Derfor er det vigtigt at lufte godt ud for at undg\u00e5 at inhalere plastikpartikler.<\/li>\n<\/ol>\n\n

    Selvom forskningen p\u00e5 omr\u00e5det er minimal, ved vi at mikroplastik har skadelige effekter, og vi kan kun gisne om de l\u00e6ngerevarende sundhedsrisici. Greenpeace arbejder derfor p\u00e5 h\u00f8jtryk p\u00e5 globalt plan for at f\u00e5 indf\u00f8rt en st\u00e6rk og ambiti\u00f8s plastiktraktat, der kan begr\u00e6nse m\u00e6ngden af plastik, der produceres. Vi g\u00f8r ogs\u00e5 en indsats for at \u00f8ge bevidstheden om plastikkrisen og de mulige sundhedsrisici, s\u00e5 vi kan sikre, at vi bliver h\u00f8rt. Lad ogs\u00e5 din stemme blive h\u00f8rt. Underskriv vores kampagne for at f\u00e5 indf\u00f8rt en global plastikaftale ved forhandlingerne i august.<\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

    \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tKr\u00e6v en global plastikaftale\ud83e\udd1d\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

    Plastik indeholder 16.000 potentielt sundheds- og milj\u00f8skadelige kemikalier.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Vi har samlet en r\u00e6kke tips til, hvordan du bedst muligt undg\u00e5r at indtage mikroplastik.<\/p>\n","protected":false},"author":46,"featured_media":64417,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[1,18],"tags":[21,27],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-64413","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klimaforandringer","category-natur","tag-forbrug","tag-plastik","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/64413","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/46"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=64413"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/64413\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":67833,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/64413\/revisions\/67833"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/64417"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=64413"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=64413"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=64413"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=64413"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}