{"id":64506,"date":"2025-04-16T15:46:07","date_gmt":"2025-04-16T13:46:07","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=64506"},"modified":"2025-07-02T09:24:30","modified_gmt":"2025-07-02T07:24:30","slug":"rainbow-warrior-skibet-vender-tilbage-til-marshalloeerne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/greenpeace\/rainbow-warrior-skibet-vender-tilbage-til-marshalloeerne\/","title":{"rendered":"40 \u00e5r efter atomtragedien \u2013 Rainbow Warrior-skibet vender tilbage til Marshall\u00f8erne"},"content":{"rendered":"\n

Tragiske atompr\u00e6vespr\u00e6ngninger, en levende klimakamp \u2013 og et ubrydeligt b\u00e5nd.<\/strong>

I 40 \u00e5r har Greenpeace st\u00e5et side om side med Marshall\u00f8ernes folk i deres kamp for retf\u00e6rdighed. Fra evakueringen af deres radioaktivt forurenede \u00f8-hjem til dagens klimatrusler og h\u00e5b om en b\u00e6redygtig fremtid. Greenpeace-skibet Rainbow Warrior st\u00e6vner som dengang igen ud p\u00e5 en rejse, der skal skabe solidaritet, modstand og h\u00e5b.<\/p>\n\n

I \u00e5r er det pr\u00e6cis det er 40 \u00e5r siden, at Greenpeaces mandskab p\u00e5 det ikoniske skib evakuerede over 300 mennesker fra Rongelap-atollen til \u00f8en Mejatto. Det skete efter at et d\u00f8deligt, giftigt nedfald af radioaktivt st\u00f8v fra de amerikanske atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger – den s\u00e5kaldte Castle Bravo-test – der efterlod deres forf\u00e6dres land ubeboeligt.<\/p>\n\n

\"\"
Rainbow Warrior l\u00e6gger til i havnen i Majuro p\u00e5 Marshall\u00f8erne. Dette skibs ankomst markerer et v\u00e6sentligt \u00f8jeblik i Greenpeace og Marshall\u00f8ernes delte historie \u2013 40 \u00e5r efter, at 300 mennesker fra Rongelap-atollen til \u00f8en Mejatto blev evakueret efter amerikanske atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger. \u00a9 Bianca Vitale \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Familie handler ikke blot om blodets b\u00e5nd \u2013 det handler ogs\u00e5 om at st\u00e5 sammen i sv\u00e6re tider.

Det er denne type relation, der findes mellem Greenpeace og Marshall\u00f8erne \u2013 en stor \u00f8gruppe i et k\u00e6mpe ocean, der str\u00e6kker sig over n\u00e6sten to millioner kvadratkilometer i Stillehavet. Under havoverfladen ses levende koralrev fulde af liv, og inde p\u00e5 land er der h\u00f8je kokospalmer. I \u00e5rhundreder har folk p\u00e5 \u00f8erne levet her, underkastet sig havet, l\u00e6st vinden og navigeret ude p\u00e5 det \u00e5bne hav ved hj\u00e6lp af generationers viden om kanobyggeri. Livet her er formet af tidevandets rytme, smagen af frisk kokosn\u00f8d og stegt br\u00f8dfrugt og et ubrydeligt b\u00e5nd mellem menneskene og havet.\u00a0<\/p>\n\n

Fra det fyldte centrum i hovedstaden Majuro til de tyste atoller, hvor \u00f8erne ikke blot er land, men ogs\u00e5 hjem, historie og identitet.

Alligevel blev Marshall\u00f8ernes sm\u00e5 samfund tvunget ind i et af de meste beskidte kapitler i moderne historie \u2013 forvandlet til et nuclear test site af USA uden samtykke, med det resultat, at deres liv og land blev forurenet med radioaktivitet.<\/p>\n\n

Operation Exodus: en historie om solidaritet<\/strong><\/h2>\n\n

I \u00e5rene fra 1946 til 1958 udf\u00f8rte USA 67 atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger p\u00e5 Marshall\u00f8erne \u2013 med en effekt nogenlunde svarende til en Hiroshima-bombe hver dag i 12 \u00e5r<\/a>.

Under Den Kolde Krig planlagde USA at udf\u00f8re den st\u00f8rste atompr\u00f8vespr\u00e6ngning nogensinde. P\u00e5 \u00f8en Bikini manipulerede USAs Commodore Ben H. Wyatt de 167 beboere til at forlade \u00f8en, s\u00e5 USA kunne udf\u00f8re atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger, med reference til, at det var for menneskehedens skyld og for at s\u00e6tte en stopper for al krig<\/a>. Han udnyttede deres dybe tro og fik beboerne til at tro, at de udf\u00f8rte Guds vilje, og eftersom de troede ham, gik de med til at flytte.\u00a0
<\/p>\n\n

\"Bikini
Bikini-\u00f8boere g\u00e5r ombord p\u00e5 et mandskabsskib (LCVP) p\u00e5 vej v\u00e6k fra Bikini-atollen i marts 1946. \u00a9 United States Navy<\/figcaption><\/figure>\n\n

Den 1. marts 1954 blev Castle Bravo-atompr\u00f8vespr\u00e6ngningen sat i gang \u2013 med en kraft, der var 1.000 gange st\u00e6rkere end den i Hiroshima. Radioaktivt nedfald spredte sig ud over \u00f8en Rongelap omkring 150 kilometer borte p\u00e5 grund af, hvad USA kaldte “en \u00e6ndret vindretning”<\/a>.

I virkeligheden havde USA ignoreret vejrudsigter<\/a>, der indikerede, at vinden ville b\u00e6re radioaktivt nedfald \u00f8stp\u00e5 mod Rongelap og Utirik-atollerne, hvilket udsatte \u00f8erne for radioaktiv forurening. B\u00f8rn legede i noget, de troede var sne, og n\u00e6sten \u00f8jeblikkeligt begyndte radioaktivitetens skadevirkninger at vise sig \u2013 br\u00e6ndt hud, h\u00e5r, der faldt ud, opkast. Beboerne p\u00e5 Rongelap blev straks forflyttet af USA, men allerede blot tre \u00e5r senere, i 1957, fik de at vide, at deres \u00f8 var vurderet til at v\u00e6re ufarlig, og de blev bedt om at vende tilbage dertil.\u00a0
<\/p>\n\n

\"Image
Atompr\u00f8vespr\u00e6ngningen Castle Bravo p\u00e5 Bikini-atollen, 1. marts 1954. \u00a9 United States Department of Energy<\/figcaption><\/figure>\n\n

Efter at v\u00e6re tvunget til at leve p\u00e5 st\u00e6rkt forurenet jord med et stigende antal kr\u00e6fttilf\u00e6lde og spontane aborter til f\u00f8lge, s\u00e5 traf beboerne p\u00e5 Rongelap i 1985 den tunge beslutning at forlade deres hjemland. Deres gentagne henvendelser til USA for at f\u00e5 hj\u00e6lp til evakueringen blev ignoreret, s\u00e5 de sendte til sidst en SOS til Greenpeace, som svarede; Rainbow Warrior sejlede til Rongelap og hjalp med at flytte de sm\u00e5 lokalsamfund til Mejatto Island.\u00a0
<\/p>\n\n

\"Evacuation
Rainbow Warrior-mandskab evakuerer Rongelap-\u00f8boerne til Mejato i Stillehavet i 1985. Rongelap blev ramt af radioaktivt nedfald fra USAs atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger fra 1946-1958, hvilket gjorde det til et farligt sted at bo. \u00a9 Greenpeace \/ Fernando Pereira<\/figcaption><\/figure>\n\n

Dette var den f\u00f8rste Rainbow Warriors sidste rejse<\/a>. De bev\u00e6gende billeder af evakueringen blev taget af Greenpeace-fotografen Fernando Pereira, som blot f\u00e5 m\u00e5neder senere blev dr\u00e6bt i bombeattentatet p\u00e5 Rainbow Warrior<\/a>, der l\u00e5 forankret ud for New Zealand, p\u00e5 dets vej for at protestere over franske atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger i Stillehavet.<\/p>\n\n

Fra atomspr\u00e6ngninger til klima: Uretf\u00e6rdigheden best\u00e5r<\/strong><\/h2>\n\n

Kampen for retf\u00e6rdighed endte ikke med atompr\u00f8vespr\u00e6ngningerne \u2013 de samme kr\u00e6fter, som videref\u00f8rte en nuklear kolonialisme, forts\u00e6tter med at bringe Marshall\u00f8erne i fare i dag. Nu er det klimakrisen og dybhavsminedrift, der truer befolkningens livsgrundlag.\u00a0<\/p>\n\n

Marshall\u00f8erne, en nation best\u00e5ende af over 1.000 \u00f8er, er s\u00e6rligt s\u00e5rbare over for konsekvenserne af klima\u00e6ndringerne. Hele samfund kan forsvinde i l\u00f8bet af en generation<\/a> p\u00e5 grund af stigninger i havenes vandstand. Dertil kommer, at gr\u00e5dige, internationale virksomheder presser p\u00e5 for at indlede minedrift i Stillehavets dybhav<\/a> med henblik p\u00e5 indtjening. <\/p>\n\n

Dybhavsminedrift truer s\u00e5rbare marine \u00f8kosystemer<\/a> og kan \u00f8del\u00e6gge livsformer i Stillehavet, folks levebr\u00f8d og fiskebestande. Havet forbinder os alle, og enhver trussel mod Stillehavet er en trussel mod verden.<\/p>\n\n

\"Action
Aktivister fra Marshall\u00f8erne i deres traditionelle fart\u00f8jer ud for nationens hovedstad, Majuro, under Climate Vulnerable Forums (2018) online-m\u00f8de. De kr\u00e6vede, at lederne i de udviklede lande aktivt opskalerer deres planer for at forhindre den globale opvarmning. \u00a9 Martin Romain \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Men hvis et enkelt symbol skulle udpeges, der kunne indkapsle fortidens nukleare uretf\u00e6rdighed og de nuv\u00e6rende klimaskader, s\u00e5 ville det v\u00e6re Runit Dome<\/a>. Denne cementbygning blev bygget af USA for at kunne opbevare radioaktivt affald fra mange \u00e5rs atompr\u00f8vespr\u00e6ngninger, men udg\u00f8r nu p\u00e5 grund af klimaforandringerne en direkte trussel.

Stigende havvand og et stigende antal stormfloder \u00e6der sig ind p\u00e5 bygningen og har skabt frygt for, at radioaktivt materiale kan slippe ud i havet<\/a> og dermed skabe en nuklear katastrofe.
<\/p>\n\n

\"\"\/
Et luftfoto af Runit Dome, Runit Island, Enewetak Atoll, Marshall\u00f8erne, 2025. \u00a9 Greenpeace
<\/figcaption><\/figure>\n\n

Videnskab, historie og modstand: Rainbow Warriors episke mission dengang og nu<\/strong><\/h2>\n\n

Marshall\u00f8ernes beboere og regering har inviteret Rainbow Warrior med til en fejring af de 40 \u00e5r, der er g\u00e5et, siden Operation Exodus i 1985, og til at vise sin st\u00f8tte til deres fortsatte kamp for nuklear retf\u00e6rdighed, klimaindsats og selvbestemmelse.<\/p>\n\n

Denne rejse kombinerer videnskab, historie og aktivisme i den hensigt at st\u00f8tte Marshall\u00f8ernes bestr\u00e6belser p\u00e5 at opn\u00e5 anerkendelse og retf\u00e6rdighed. <\/p>\n\n

Uafh\u00e6ngige eksperter i radioaktivitet og Greenpeaces videnskabsfolk vil udf\u00f8re n\u00f8dvendigt analysearbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af atollerne og dermed f\u00e5 vigtig viden om den tilbagev\u00e6rende radioaktive forurening frem i lyset.

I \u00e5rtier har studiet af str\u00e5lingsniveauer v\u00e6ret kontrolleret af den selvsamme regering \u2013<\/strong> den amerinanske \u2013<\/strong> der i sin tid foretog atompr\u00f8vespr\u00e6ngningerne, hvilket har resulteret i mange ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l. Denne uafh\u00e6ngige unders\u00f8gelse vil st\u00f8tte Marshall\u00f8ernes befolkning i deres fortsatte juridiske kamp for anerkendelse, erstatninger og retf\u00e6rdighed.
<\/p>\n\n

\"Ariana
Kvinder fra Marshall\u00f8erne hilser Rainbow Warrior velkommen, da skibet ankommer til \u00f8ernes hovedstad, Majuro (2025). \u00a9 Bianca Vitale \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Skibets rejseplan: En rejse anf\u00f8rt af Marshall\u00f8ernes befolkning<\/strong><\/h2>\n\n

I marts og april vil Rainbow Warrior sejle rundt mellem Marshall\u00f8erne og bes\u00f8ge Majuro, Mejatto, Enewetak, Bikini, Rongelap og Wotje. Alle disse steder har deres egen historie, som en gammel familie \u2013 om nukleart affald, tvangsflytninger af befolkningen, modstand og et h\u00e5b om en retf\u00e6rdig fremtid.<\/p>\n\n

Men som i alle gamle familier er der altid noget nyt at l\u00e6re. Ved hvert stop vil lokale ledere, aktivister og en yngre generation f\u00f8jet ny til den store og dramatiske historie. Deres vidnesbyrd er grundlaget for denne rejse og vil sikre, at verden ikke kan vende det blinde \u00f8je til. Deres historier om tvangsflytninger, overlevelse og h\u00e5b vil blive delt meget l\u00e6ngere v\u00e6k end i stillehavsomr\u00e5det, og kravet om retf\u00e6rdighed vil fortsat lyde i hele verden.
<\/p>\n\n

\"Bunny
Bunny McDiarmid og Henk Haazen hilser p\u00e5 de lokale ved velkomstceremonien i\u00a0 Majuro, Marshall\u00f8erne. Bunny og Henk var en del af Greenpeace-teamet i 1985, som hjalp med at evakuere Rongelaps befolkning. \u00a9 Bianca Vitale \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Et vigtigt tidspunkt for klimaretf\u00e6rdighed<\/strong><\/h2>\n\n

Beboerne p\u00e5 Marshall\u00f8erne er ikke blot overlevende efter tidligere uretf\u00e6rdighed; de er forsvarere af en retf\u00e6rdig fremtid, der er lige s\u00e5 aktuel i dag som for 40 \u00e5r siden. Deres ledere minder os om, at de, som er allermest p\u00e5virket af klima\u00e6ndringerne, ikke blot opfordrer os til at skride til handling \u2013 de viser os ogs\u00e5 vejen frem. De leder os mod l\u00f8sninger til at im\u00f8deg\u00e5 disse kriser.\u00a0
<\/p>\n\n

\"Local
Lokale kvinder fra Marshall\u00f8erne danser og synger traditionelle sange ved Rainbow Warriors velkomstceremoni i Majuro, Marshall\u00f8erne (2025). \u00a9 Bianca Vitale \/ Greenpeace<\/figcaption><\/figure>\n\n

Lige siden de sluttede sig til den globale kamp for klimaretf\u00e6rdighed, har deres lederskab i kampen v\u00e6ret evident. <\/p>\n\n

I 2011 etablerede de et hajreservat<\/a> for at beskytte denne vitale del af det marine liv. I 2024 oprettede de deres f\u00f8rste oceanreservat<\/a> og udvidede deres bestr\u00e6belser p\u00e5 at bevare kritiske \u00f8kosystemer. Marshall\u00f8erne er ogs\u00e5 p\u00e5 nippet til at underskrive Traktaten om det \u00e5bne hav<\/a> og viser dermed deres vilje til at forpligte sig til at bevare det globale hav og til at st\u00e5 fast imod dybhavsminedrift<\/a>. De beskytter ikke blot deres eget land, men er ogs\u00e5 i front i den globale kamp for klimaretf\u00e6rdighed i deres arbejde for erstatning, anerkendelse og klimakamp.

Denne rejse er et budskab: <\/strong>Verden m\u00e5 lytte, og verden m\u00e5 komme i gang. Marshall\u00f8ernes folk st\u00e5r fast, og vi st\u00e5r sammen med dem \u2013 som familie. H\u00f8r deres historie. St\u00f8t deres kamp for retf\u00e6rdighed. R\u00e5b i kor med dem. For n\u00e5r de, som stiller sig i front, f\u00f8rer ordet,\u00a0 er retf\u00e6rdighed inden for r\u00e6kkevidde.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En atomtragedie, en levende klimakamp \u2013 og et ubrydeligt b\u00e5nd.
\nI 40 \u00e5r har Greenpeace st\u00e5et side om side med Marshall\u00f8erne i kamp for retf\u00e6rdighed. Fra evakueringen af deres radioaktivt forurenede \u00f8-hjem til dagens klimatrusler og h\u00e5b om en b\u00e6redygtig fremtid.<\/p>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":64513,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"40 \u00e5r efter atomtragedien \u2013 Rainbow Warrior-skibet vender tilbage til Marshall\u00f8erne","p4_og_description":"En atomtragedie, en levende klimakamp \u2013 og et ubrydeligt b\u00e5nd.\nI 40 \u00e5r har Greenpeace st\u00e5et side om side med Marshall\u00f8erne i kamp for retf\u00e6rdighed. Fra evakueringen af deres radioaktivt forurenede \u00f8-hjem til dagens klimatrusler og h\u00e5b om en b\u00e6redygtig fremtid.","p4_og_image":"https:\/\/www.greenpeace.org\/static\/planet4-denmark-stateless\/2025\/04\/248937c6-image.jpeg","p4_og_image_id":"64513","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[4],"tags":[13,61],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-64506","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-greenpeace","tag-omgreenpeace","tag-menneskerettigheder","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/64506","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=64506"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/64506\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":65690,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/64506\/revisions\/65690"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/64513"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=64506"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=64506"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=64506"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=64506"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}