{"id":64528,"date":"2025-05-21T06:59:00","date_gmt":"2025-05-21T04:59:00","guid":{"rendered":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/?p=64528"},"modified":"2025-05-29T17:29:05","modified_gmt":"2025-05-29T15:29:05","slug":"hvordan-kan-vi-loese-plastikkrisen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/nyhed\/klimaforandringer\/hvordan-kan-vi-loese-plastikkrisen\/","title":{"rendered":"Mikroplastik \u2013 den usynlige fare vi m\u00e5 stoppe"},"content":{"rendered":"\n
\"\/mikroplast,
Blandt de mange risici forbundet med plastikforurening er de beslutningstagere, der deltager i forhandlingerne om den globale plastikaftale, mest bekymret for plastikkens sundhedsm\u00e6ssige effekter, viser en ny unders\u00f8gelse.<\/em>
<\/figcaption><\/figure>\n\n

I en unders\u00f8gelse foretaget blandt 27 FN-repr\u00e6sentanter, der deltager i forhandlingerne om den globale plastikaftale, var det menneskers sundhed, der udl\u00f8ste st\u00f8rst bekymring. De sundhedsm\u00e6ssige risici var vigtigere end b\u00e5de milj\u00f8m\u00e6ssige og \u00f8konomiske problemstillinger i forbindelse med plastikforurening.<\/p>\n\n

Resultaterne offentligg\u00f8res op til den n\u00e6ste forhandlingsrunde, hvor landene skal beslutte, om aftalen skal inkludere tiltag for at reducere plastikproduktionen. Mere end 100 lande st\u00f8tter dette forslag, mens det is\u00e6r m\u00f8der modstand fra olieproducerende lande.<\/p>\n\n

Graham Forbes, Greenpeaces repr\u00e6sentant ved forhandlingerne om den globale plastiktraktat og kampagneleder for plastik hos Greenpeace USA, siger: “For at beskytte menneskers sundhed skal en effektiv global plastiktraktat inkludere en reduktion af plastikproduktionen. Plastik kan have skadelige sundhedsrisici og er blevet fundet i vores organer, blod og endda i uf\u00f8dte b\u00f8rn. Hvis plastikproduktionen forts\u00e6tter med at stige, vil de skadelige virkninger p\u00e5 sundhed, klima og milj\u00f8 ogs\u00e5 stige.”<\/p>\n\n

I bestr\u00e6belser p\u00e5 at beskytte folkesundheden prioriterer deltagerne i unders\u00f8gelsen tiltag, som taler for en reduktion af plastikproduktionen og afskaffelse af skadelige kemikalier i plastik. Disse tiltag blev vurderet betydeligt v\u00e6sentligere end f.eks.bedre affaldsh\u00e5ndtering og kemisk eller mekanisk genbrug. (Kemisk genbrug refererer til kemiske processer, der nedbryder plastik til dets grundl\u00e6ggende byggesten, som s\u00e5 bruges til at fremstille nye plastprodukter. Det er en form for “recycling” p\u00e5 molekyl\u00e6rt niveau. Mekanisk genbrug handler om at bearbejde plastikken fysisk, f.eks. ved at smelte den ned og forme den til nye produkter. Det er den mest almindelige form for genbrug, hvor plastik f\u00f8rst bliver renset og derefter smeltet for at skabe nye materialer).
Begge metoder sigter mod at reducere affald og genbruge plastikmaterialer, men de adskiller sig i den teknologiske tilgang, de bruger.<\/p>\n\n

Unders\u00f8gelsen viser ogs\u00e5, at:<\/p>\n\n

    \n
  • Alle repr\u00e6sentanterne udtrykte bekymring over sundhedsrisiciene ved plastikkemikalier.
    <\/li>\n\n\n\n
  • De fleste ser mikroplast, luftforurening og klimaforandringer som yderligere sundhedsrisici forbundet med plastik.
    <\/li>\n\n\n\n
  • At stoppe afbr\u00e6nding af plastik er den mest prioriterede handling for affaldsh\u00e5ndtering.
    <\/li>\n\n\n\n
  • Flere af repr\u00e6sentanterne talte for alternative materialer frem for biobaseret plastik.
    <\/li>\n<\/ul>\n\n

    Megan Deeney, forsker ved London School of Hygiene & Tropical Medicine og hovedforfatter af rapporten, siger:<\/p>\n\n

    “Samarbejdet mellem videnskab og politik er afg\u00f8rende for at tage evidensbaserede skridt mod globale sundheds- og milj\u00f8udfordringer. Repr\u00e6sentanternes engagement i de videnskabelige fakta i vores unders\u00f8gelse giver h\u00e5b for de afsluttende forhandlinger om plastikaftalen. At styrke dette samarbejde gennem videnskab og globalt samarbejde er afg\u00f8rende for at bek\u00e6mpe plastikforurening og dens skadelige virkninger.”<\/p>\n\n

    Den globale plastiktraktat er en historisk mulighed for at l\u00f8se plastikkrisen. Forhandlingerne er blevet forsinket af nogle lande, der mods\u00e6tter sig ambiti\u00f8se m\u00e5l, og som s\u00e6r er modstandere af obligatoriske reduktioner af plastikproduktionen, til fordel for tiltag, der fokuserer p\u00e5 affaldsh\u00e5ndtering og genbrug.<\/p>\n\n

    Under den femte forhandlingsrunde om aftalens indhold (INC5) i Busan, Sydkorea, var der flere repr\u00e6sentanter fra fossile selskaber end der var repr\u00e6sentanter fra nogle af de mindre regeringer, hvilket vakte bekymring for industriens indflydelse p\u00e5 aftaleprocessen.<\/p>\n\n

    Den sidste forhandlingsrunde (INC5.2) vil finde sted den 5.\u201315. august 2025 i Gen\u00e8ve, hvor repr\u00e6sentanterne vil genoptage debatten om de vigtigste sp\u00f8rgsm\u00e5l, herunder begr\u00e6nsning af plastikproduktionen og regulering af kemikalier i plastik.<\/p>\n\n

    Vi hos Greenpeace vil g\u00f8re alt, hvad vi kan, for at plastiktraktaten bliver s\u00e5 st\u00e6rk som muligt, uden smuthuller. St\u00e5 sammen med os og millioner af andre verden over, der \u00f8nsker en st\u00e6rk plastikaftale.<\/p>\n\n

     \u2013 sammen kan vi stoppe plastikforureningen. St\u00f8t kampen mod plastik ved at underskrive vores globale kampagne <\/p>\n\t\t\t\n\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\n \t\t\t

    \n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\tKr\u00e6v en global plastikaftale\ud83e\udd1d\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t

    Plastik indeholder 16.000 potentielt sundheds- og milj\u00f8skadelige kemikalier.<\/p>\n\t\t\t\t \n V\u00e6r med\n <\/a>\n \t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/section>\n\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    I en unders\u00f8gelse foretaget blandt 27 FN-repr\u00e6sentanter, der deltager i forhandlingerne om en plastikaftale, er det menneskers sundhed, der v\u00e6kker st\u00f8rst bekymring. <\/p>\n","protected":false},"author":35,"featured_media":64062,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ep_exclude_from_search":false,"p4_og_title":"","p4_og_description":"","p4_og_image":"","p4_og_image_id":"","p4_seo_canonical_url":"","p4_campaign_name":"","p4_local_project":"","p4_basket_name":"","p4_department":"","footnotes":""},"categories":[4,1],"tags":[21,38],"p4-page-type":[16],"class_list":["post-64528","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-greenpeace","category-klimaforandringer","tag-forbrug","tag-sundhed","p4-page-type-nyhed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/64528","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/users\/35"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=64528"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/64528\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":65078,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/64528\/revisions\/65078"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media\/64062"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=64528"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=64528"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=64528"},{"taxonomy":"p4-page-type","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.greenpeace.org\/denmark\/wp-json\/wp\/v2\/p4-page-type?post=64528"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}